uderum udeliv - Realdania Debat

Der kan generelt skelnes mellem to former for går-
drum, der ikke blot er et spørgsmål om skalaforhold,
men i ligeså høj grad et spørgsmål om den arkitekto-
niske ide og formulering: Det åbne gårdrum, en flade
omgivet af en række selvstændige bygninger og ”him-
melhullet”, en åbning i en enkelt bygning. Man har i
Danmark ikke den store tradition for himmelhuller/light-
wells, da den bebyggelsesmæssige tæthed ikke har
været så høj som i de kinesiske og arabiske kulturer, og
de klimatiske forhold er væsentligt anderledes end de
subtropiske og tropiske.
På engelske er ordet court, fra det franske curt og
latinske cohors, der betyder ”lukket gård” og associe-
ret med curiaen ”der hvor folket mødtes” som husede
senatet i det gamle Rom. I den romerske kultur var der
næsten altid et gårdrum i forbindelse med en bygning,
fra den private villa, over insuleaens fælles uderum til
offentlige bygningskompleksers store samlingsstæder.
Det centrale uoverdækkede område i en romersk bo-
lig var et atrium, hvilket man i dag ville betegne som et
glasoverdækket areal, omgivet af en skyggende co-
lonade, der skabte en overgangszone mellem ude og
inde, hvilket senere dannede inspirationen for kloster-
gangene og den overdækkede portico, et yndet klas-
sicistisk motiv. Den engelske court udviklede sig også til
walled gardens haver primært beliggende i forbindelse
med herregårde, hvor der grundet de omkransende
mure skabtes et forbedret mikroklima og dermed et
højere produktionsgrundlag for grøntsager og frugt. 48
I den arabiske verden var gårdrummene ofte de
eneste steder kvinderne kunne opholde sig uforstyrret
eller observeret af mænd. Her spillede gårdrummet
sahn en central rolle i arkitekturen ikke blot indenfor
boligen men også som model for organiseringen af et
større byområde i cul-de-sacs og grupperinger omkring
gårddannelser. Det mauriske palads Alhambra i Gra-
nada viser med tydelighed, hvordan de forfinede rum-
ligheder, skabt af de persiske bygherrer fra 1300 tallet
og frem, har påvirket den lokale byggeskik ikke blot i
den omgivende by, men også i en hel region. 49
I Danmark er ur-gård-motivet muligvis den traditio-
nelle firlængede bondegård, der består af en længe
til beboelse, og tre længer til kreaturer og opbevaring
omkring en lukket gård med en port. Typen er inspi-
reret af herremændenes fornemme gårde og fæst-
ningsværker og bliver udbredt fra 1500tallet især på
Sjælland, Fyn og i Østjylland. Gården var oftest belagt
med pigsten for at modsvare det store daglige slid og
indeholdt både brønd og mødding, men havde ikke
den store rekreative karakter: gårdspladsen var et ar-
bejdsrum, mens prydhaven på stuehusets bagside blev
brugt til ophold. Denne typologi, der danner en fysisk
sluttet ramme om et familie- og arbejdsfællesskab ef-
terfulgte en langt mere kollektiv organisering af rummet
mellem boligerne. Den ”oprindelige” danske landsby
bestod af en samling af gårde og huse i sluttet gruppe,
der som bebyggelsesform var resursebesparende med
hensyn til fx vej- og hegnsanlæg og fungerede i kraft
af jordfællesskabet tillige som samfundets sociale ba-
sisenhed. Disse landsbyer organiseredes som fortebyer
(samme ordstamme som fortov), hvilket betyder gade,
og henviser til den udyrkede jord, der lå mellem går-
dene i landsbyerne. Alle medlemmer af bylavet havde
fælles ejendomsret til forten og dermed lige ret til at
udnytte den. Forten måtte ikke bebygges uden særlig
tilladelse fra bylavet; den brugtes fx til tøjring af unge
kreaturer. Med en gennemsnitsstørrelse på ti gårde på
landsplan varierede landsbystørrelsen fra tre gårde til
undtagelsesvis over 40. Som led i landboreformerne fra
sidste halvdel af 1700-tallet ophævedes landsbyernes
jordfællesskab ved udskiftning. Hver gård fik sin egen
jord, og jordfordelingen lettedes ved udflytning af en
del af landsbyens gårde. Som resultat af dette og af
landbrugets vækst anlagdes mange gårde og huse i
det åbne land, og den nye spredte bebyggelse blev
karakteristisk for det danske landskab 50 . Hermed bliver
bondegårdens gårdrum det centrale offentlige ude-
rum for de fleste danskeres hverdag, et semiprivat rum,
der klart afgrænses mod den omgivende kontekst.
Denne indre/ydre strukturering af rummet genta-
ges som byerne befolkes i gadenet med karreer og
indeliggende privatiserede gårdrum. Gennem årene
efterhånden som byen fortættedes voksede dette sy-
stem af gårdrum og differentieredes til en arkitektonisk
socioøkonomisk struktur, hvor hver families placering i
byens hierarki kunne aflæses i boligens beliggenhed in-
typologi
uderum udeliv
typologi.indd 85 30-01-2010 21:44:17
85