uderum udeliv - Realdania Debat

Altaner
186 casestudy
uderum udeliv
Bebyggelsen har ikke egentlige altaner, men foran
vinduespartiet er en smal pudsealtan, hvor der akkurat
er plads til en person, for eksempel når der skal pudses
vinduer – deraf navnet. Disse bruges i praksis som fran-
ske altaner. Arealet er meget lille, kun godt 4,5 m 2 , men
det er især bredden på 100cm der gør altanen svær
at indtage og bruge, da dørene åbner udad og derfor
besværliggør indretning. Der kan dog stå en almindelig
spisestuestol på pudsealtanen, og de benyttes til tør-
ring af tøj og ekstra opbevaringsplads. Blandet bebo-
eren opleves det som en stor herlighedsværdi at have
altan mod vest, dvs. med udsigt over Amager Fælled.
På trods af at dette også er den side af bebyggelsen,
der vender mod Metroen, der på netop dette sted bli-
ver overjordisk og mod den trafikerede Ørestad Boule-
vard, og disse lejligheder er derfor de mest efterspurgte
i bebyggelsen.
Rumlige undersøgelser
- arkitektur
Strukturanalyser
Jeg har, som beskrevet i metodekapitlet, valgt at tage
udgangspunkt i en model udviklet af Maki. Jeg vil søge,
at påvise hvorledes denne kan anvendes til at karakte-
risere de fire casestudy bebyggelser og sætte boligen
i forhold til den omgivende by ved hjælp af modellen.
Hvis man ser på de fire cases, er der elementer fra alle
tre klassifikationer er til stede.
Compositional form
Mega form
Group form
Charlottehaven
Charlottehaven er den enkleste formation af de
fire cases. Bebyggelsen forholder sig primært til den
urbane reference i group form ved at simulere klassisk
Østerbro karre. Bebyggelsen lægger sig i typologi op
af konteksten: en sluttet randbebyggelse omkring et
indre gårddrum, men modsat de øvrige karrer vender
bebyggelsen om på de traditionelle for- og bagside
begreber. Bebyggelsens indre gårdrum bliver til dels
offentligt, og adgangen til de enkelte boliger er også
mulig på ligelige vilkår fra det indre rum. Dette træk-
ker livet væk fra gaden, men forstærker brug og ka-
rakteren af det indre rum i forhold til den omgivende
bystruktur. Dette er et markant opgør med den tradi-
tionelle urban design politik f.eks. repræsenteret ved
Jane Jacobs eller Jan Gehl, der begge understreger
essensen af et levende gadebillede og mange funktio-
ner og indgangsdøre mod gaden. En nærmere parallel
ses i Rob Kriers IBA 18 projekter, hvor adgangen ligeledes
sker fra et indre gårdrum og samme situation kendes
fra byfornyelsesprojekterne omkring Blågårdsplads på
Nørrebro i København eller Sluseholmsprojektet.
Halv Tolv er overordnet set compositional form.
Den knækkede skulpturelle bygningskrop sikrer kanal-
udsigt til alle beboere og danner en række ”åbne kar-
reer” med forskellige gårdrum både mod gården og
kanalen. Her ses muligvis en parallel til bebyggelsen
Solgården fra 1929-31 tegnet af Henning Hansen. For-
men er fremmed for konteksten på Holmen, men i den
mindre skala genfindes elementer af de lokale typolo-
gier og materialer: kanonbådenes tagprofiler, repetita-
tive sammenstilling og sorte træbeklædning ses som en
tydelig reference og demonstrerer group form kvalite-
ter I bebyggelsen. De enkelte boliger grupperinger og
enheder træder tydeligt frem og danner mini-samfund
eller familiegrupperinger i landsbyen. Desuden arbej-
des også mere indgribende med det omkringliggende
HalvTolv Fælledhaven Pærehaven
• •
• •
• •
•
case.indd 186 30-01-2010 21:35:23