uderum udeliv - Realdania Debat

ning, vægge, tilsynsfolk, sanseindtryk) og psykisk (an-
dre mennesker, rumoplevelse og lignende). Jan Gehl
(1971) har ligeledes defineret en række faktorer, der
fremmer ophold. Her fokuseres blandt andet på andre
menneskers tilstedeværelse, kant-effekten og rummets
proportioner. Det har været undersøgelsernes formål at
efterprøve disse teorier samt søge alternative eller ud-
dybende svar primært i forhold til udarbejdelse af arki-
tektoniske principper.
128 metode
uderum udeliv
Undersøgelserne er foretaget som observationsstu-
dier med ”placering-på-plan” registrering, hvilket inde-
bærer at en gruppe diskrete observatører hver time på
et kort har indtegnet antallet samt placeringen af per-
soner på de offentlige såvel som de private udearealer.
Der er således registreret ophold på terrasser, altaner,
fællesarealer samt fodgængere i transit til og fra be-
byggelsen. Dette giver en omfattende stikprøve m.h.t.
hvilke typer af udeophold der foregår i bebyggelserne,
hvor de foregår samt den procentvise fordeling imel-
lem disse. Undersøgelsen omfatter i alt 3596 husstande
dvs. ca. 6900 beboere. Alt i alt et omfattende statistisk
materiale, der gør det muligt at påvise nogle tendenser
og mulige sammenhænge mellem boligbebyggelser-
nes fysiske udformning, disponering af udearealerne og
beboernes brugsmønstre.
En mapping strategi er at skabe en base-line for
at dokumentere forandringer over tid, som det er sket
med udviklingen af byrummene i København. En an-
den er at give et her-og-nu billede af en given situation.
Erfaringsmæssigt har det vist sig at, selv korte mapping
sessioner på to dage giver et overraskende præcist
billede af brug, nok til at man kan forme en grundfor-
ståelse af det givne steds praksis og rytmer.
Undersøgelserne blev foretaget på udvalgte som-
merdage og – aftener i 2004, 06, 07 og 08, hvor det
skønnedes at flest beboere var hjemme i bebyggel-
serne: Det er desuden undersøgt, om der var væsent-
lige forskelle i brugsmønstrene imellem weekenden og
en hverdagsaften efter arbejdstid. Vejret var på alle
undersøgelsesdage tørt og solrigt sommervejr, hvilket
erfaringsmæssigt giver anledning til den mest intense
brug af uderummene indenfor årets 12 måneder. Her
skal det også noteres at f.eks. ”våde” uderum har en
væsentlig indvirkning på brugen af rummene. Derfor
er det nødvendigt at være meget påpasselige med
vejrsituationen, således at det også er muligt at sam-
menligne med ældre og internationale undersøgelser.
Dette kan kun gøres såfremt denne faktor overholdes.
Dvs. at undersøgelserne er baseret på den bedst mu-
lige situation både mht. valg af ugedage, tidsrum og
vejr og må derfor formentligt vise noget nær det mest
intense udeliv, der kan forventes i danske boligområ-
der. Undersøgelserne er foretaget hverdage (tirsdag,
onsdag og torsdage) og lørdag/søndage fra kl. 08-22.
De indsamlede data er efterfølgende behandlet,
og en af forudsætningerne for at sammenligne resulta-
terne er at udarbejde et indeks tal – i dette tilfælde ba-
seret på antal aktiviteter per 100 husstande. Dette giver
et grundlag for en ”score” for uderumsbrug mellem be-
byggelserne. Der opereres også grundlæggende med
to angivelser for at skabe at komparationsgrundlag: et
gennemsnit for de samlede registrerede aktiviteter per
100 husstande samt den mest aktive time. Dette skyl-
des, at nogle af de ældre undersøgelser bruger den
sidste, mens jeg selv anser det gennemsnitlige for at
være det mest korrekte.
Arkitekter og landskabsarkitekter fra bebyggelser-
ne har været behjælpelige med planer og kortmate-
riale, hvilket sikrer det mest nøjagtige noteringsværktøj.
Et hold af studentermedhjælpere fra KA har været
med til at indsamle materialet, hvilket har krævet en
grundig indføring i metoden for at sikre et validt data-
materiale. Desuden har disse studerende samtidigt ar-
bejdet med boligbebyggelser og bydannelse i deres
studieprojekter på 4-6 semester på afd. 8 (årgang 2005-
2007) og projektet har således også bidraget til KAs mål
om forskningsbaseret undervisning.
metode.indd 128 30-01-2010 21:38:56