16.07.2013 Views

Metode og Data nr. 86 - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

Metode og Data nr. 86 - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

Metode og Data nr. 86 - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

indhold, hvilket er en overfladisk betragtning,<br />

som uden videre kan tilbagevises. Originaliteten<br />

bestemmes af det forskningsproblem,<br />

der rejses, <strong>og</strong> kvaliteten af måden hvorpå<br />

registrenes information anvendes til dets<br />

løsning.<br />

Det er <strong>og</strong>så en udbredt forventning, at<br />

original forskning beror på ny information,<br />

men det har ofte vist sig, at meget væsentlige<br />

originale resultater er opnået ved analyse<br />

af allerede eksisterende information fra registrene,<br />

<strong>og</strong>så ved såkaldt sekundær analyse af<br />

information fra registre primært oprettet til<br />

<strong>og</strong> analyseret til andre forskningsformål.<br />

Registerforskningens<br />

begrænsning<br />

Ligesom al anden forskning begrænses af<br />

den information, der er til rådighed eller<br />

kan tilvejebringes, er det indlysende, at<br />

registrenes indhold sætter grænser for, hvilke<br />

forskningsproblemer der med god originalitet<br />

<strong>og</strong> kvalitet lader sig løse. Ofte vil der her<br />

være konkurrence mellem originalitet <strong>og</strong><br />

kvalitet: den originale idé lader sig afprøve<br />

med den registrerede information, men det<br />

kunne bestemt have været bedre, hvis det<br />

havde været muligt at få bedre information;<br />

eller et velkendt problem forsøges løst igen,<br />

men med betydelig større kvalitet end før,<br />

fordi registret, der er til rådighed, er det<br />

bedre <strong>og</strong> større end de registre, som tidligere<br />

projekter har haft til rådighed.<br />

Registerforskningen kritiseres ofte for at<br />

anvende data, som ikke er indsamlet specifikt<br />

til det aktuelle formål, hvorfor de på forhånd<br />

antages for svagere end data indsamlet til<br />

netop det foreliggende formål. Denne kritik<br />

er banal <strong>og</strong> selvfølgelig korrekt, men den er<br />

<strong>og</strong>så uinteressant, idet ethvert godt<br />

registerforskningsprojekt beror på en<br />

afvejning af fordele <strong>og</strong> ulemper i forhold til<br />

de realistiske alternativer. Den forskningsmæssige<br />

værdi af registrenes informationer<br />

bør bedømmes ud fra en sammenligning<br />

med en situation, hvor disse informationer<br />

slet ikke findes, snarere end urealistiske<br />

situationer, hvor bedre informationer ønskes.<br />

Enestående registre i Danmark<br />

I de nordiske lande – <strong>og</strong> især i Danmark –<br />

har samfundets udvikling <strong>og</strong> opbygning ført<br />

side 17 <strong>Metode</strong> & <strong>Data</strong> <strong>nr</strong>. <strong>86</strong> – 2002<br />

til dannelse af overordentlig mange, meget<br />

store <strong>og</strong> ofte nationalt komplette befolkningsregistre<br />

vedrørende både helbredsforhold<br />

<strong>og</strong> mange andre forhold, som har –<br />

eller muligvis har haft – betydning for<br />

helbredet. Det er det uvurderlige forskningspotentiale<br />

i disse registre, der især har været<br />

genstand for debatten.<br />

Disse registres anvendelighed er naturligvis<br />

helt afhængig af entydig personidentifikation.<br />

Siden oprettelsen af folkeregistre<br />

i 1924 har perso<strong>nr</strong>egistreringen her<br />

i landet haft en meget høj kvalitet <strong>og</strong><br />

flexibilitet. Med indførelse af cpr-nummeret<br />

som generel, komputeriseret personidentifikation<br />

for hele befolkningen i 1969<br />

er registrenes anvendelighed blevet enestående<br />

god, især med henblik på at<br />

kombinere information fra flere registre<br />

(samkøring) <strong>og</strong> fra andre kilder.<br />

Forskningsregistre etableret som led i<br />

tidligere projekter kan i sig selv byde på de<br />

samme fordele, som nævnt ovenfor, samtidig<br />

med at de har den ekstra fordel, at det er<br />

informationer indsamlet med forskning for<br />

øje, hvorved de kan danne basis for andre<br />

videnskabelige projekter med en anden<br />

originalitet <strong>og</strong> kvalitet end de registre, der<br />

ikke er skabt til forskningsformål. Anvendeligheden<br />

af de gamle forskningsregistre<br />

forbedres meget af mulighederne<br />

for at kombinere information om de enkelte<br />

personer med information fra de andre<br />

registre.<br />

Forskningspotentialet er i fortsat <strong>og</strong><br />

næsten selvforstærkende vækst i kraft af<br />

den stadige opbygning af disse registre, af<br />

kombinationer mellem disse registre eller<br />

dele af dem, <strong>og</strong> mellem disse registre <strong>og</strong><br />

registre opbygget til specifikke formål i<br />

forskningsøjemed eller til andre formål.<br />

Forskningsresurse <strong>og</strong><br />

forskningsøkonomi<br />

Der er fem aspekter af registrene, som skaber<br />

de særlige fordele for registerforskningen,<br />

der gør dem til en meget væsentlig forskningsresurse.<br />

Alle fordele kan <strong>og</strong>så udtrykkes<br />

i forskningsøkonomi i bredeste forstand.<br />

Havde registrene ikke været der, ville megen<br />

af forskningen måske nok i teorien kunne<br />

være gennemført alligevel, men ofte med<br />

mange gange større omkostninger <strong>og</strong> i n<strong>og</strong>le

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!