Metode og Data nr. 86 - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv
Metode og Data nr. 86 - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv
Metode og Data nr. 86 - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Om ERAS – Enheden for<br />
Registrering <strong>og</strong> <strong>Arkiv</strong>ering af<br />
Sundhedsvidenskabelige data<br />
Af ANNE SOFIE FINK, <strong>DDA</strong><br />
Projektet ERAS – Enheden for Registrering<br />
<strong>og</strong> <strong>Arkiv</strong>ering af Sundhedsvidenskabelige<br />
data – har tidligere været præsenteret i <strong>Metode</strong><br />
& <strong>Data</strong>/<strong>DDA</strong>-Nyt. Målet med denne artikel er<br />
derfor at give en præsentation, der på den ene<br />
side giver ny information til læsere, der<br />
allerede har stiftet bekendtskab med ERAS <strong>og</strong><br />
på den anden side giver nye læsere indsigt i<br />
ERAS-projektets forløb <strong>og</strong> dets perspektiver.<br />
Artiklen beskriver først baggrunden for<br />
ERAS’ etablering. Herefter præsenteres<br />
formålet med ERAS <strong>og</strong> projektets opgaver.<br />
Næste afsnit beskriver organiseringen af<br />
arbejdet i ERAS. Til slut præsenteres konklusionen<br />
på et udvalgsarbejde vedr. den<br />
fremtidige varetagelse af arkiveringsopgaven<br />
inden for sundhedsvidenskab af „Udvalget<br />
vedr. sundhedsvidenskabelige data“.<br />
Hele rapporten er inkluderet senere i dette<br />
nummer (s. 29-39).<br />
Etablering af ERAS<br />
I udgangspunktet var ERAS et projektsamarbejde<br />
mellem Danmarks Grundforskningsfond<br />
(DG) <strong>og</strong> Statens <strong>Arkiv</strong>er/<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Data</strong> <strong>Arkiv</strong> (<strong>DDA</strong>). Tanken med at<br />
etablere ERAS som et femårigt projekt i 1996<br />
var at afdække behovet for en sundhedsvidenskabelig<br />
dataarkivfunktion i Danmark,<br />
<strong>og</strong> en primær opgave i ERAS var derfor at<br />
diskutere <strong>og</strong> fastlægge strategier for at foretage<br />
arkivering af sundhedsvidenskabelige<br />
data af en central enhed i Danmark.<br />
Motivationen bag ERAS’ etablering findes<br />
velbeskrevet i debatoplægget „Opbevaring<br />
<strong>og</strong> <strong>Arkiv</strong>ering af sundhedsvidenskabelige<br />
data“ udsendt af Statens Sundhedsvidenskabelige<br />
Forskningsråd (SSVF). I forordet<br />
står:<br />
„I løbet af 90’erne har der internationalt<br />
været en stigende opmærksomhed i den sundhedsvidenskabelige<br />
forskning omkring behovet<br />
for en bedre opbevaring <strong>og</strong> arkivering af<br />
forskningsdata. Det kan bl.a. ses reflekteret i,<br />
at flere videnskabelige tidsskrifter betinger sig,<br />
at der er adgang til forskningsdata.“<br />
Oplægget præsenterer følgende grunde til at<br />
øge arkivering af data inden for sundhedsvidenskab.<br />
Ved arkivering af data… :<br />
• kan forskere på ethvert tidspunkt dokumentere<br />
resultater, efter at projektet er afsluttet<br />
• kan der foretages reanalyse af data i<br />
forbindelse med diskussioner inden for<br />
forskningsverdenen<br />
• kan forskere dokumentere at data er indsamlet<br />
i overensstemmelse med gældende<br />
lovgivning <strong>og</strong> god videnskabelig praksis<br />
<strong>Arkiv</strong>ering af data giver mulighed for at<br />
formidle de arkiverede data til anvendelse<br />
for sekundære analyseformål. Grunde til at<br />
genbruge data kan opdeles i kollektive –<br />
samfundsmæssige – grunde <strong>og</strong> individuelle<br />
grunde for forskere <strong>og</strong> studerende (Fink,<br />
2000). <strong>Samfund</strong>smæssige fordele ved at bruge<br />
arkiverede data er: at sekundær analyse<br />
betyder, at der kapitaliseres yderligere på de<br />
anvendte forskningsmidler; at det nationale<br />
forskningsniveau hæves ved at give mulighed<br />
for at verificere <strong>og</strong> ’bygge ovenpå’, <strong>og</strong> endelig<br />
betyder genanvendelse af data, at de krav,<br />
der lægges på befolkningen om at agere<br />
respondenter i forbindelse med diverse<br />
undersøgelser, begrænses.<br />
Mht. motiver for forskere <strong>og</strong> studerende til<br />
at søge adgang til arkivdata opridser Hakim<br />
(1982) en mængde forhold:<br />
• manglende motivation til at deltage i eller<br />
selv gennemføre større dataindsamlingsprojekter<br />
<strong>Metode</strong> & <strong>Data</strong> <strong>nr</strong>. <strong>86</strong> – 2002 side 4