Metode og Data nr. 86 - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

Data og metadata af høj kvalitet
– en introduktion til programmet EpiData
Af JENS M. LAURITSEN, KONST. OVERLÆGE, ULYKKES ANALYSE GRUPPEN VED AFD. O., ODENSE
UNIVERSITETSHOSPITAL OG SPECIALLÆGEKONSULENT VED DANSK DATA ARKIV/ERAS.
(Redigeret af Anne Sofie Fink. ERAS, DDA)
Artiklen introducerer programmet EpiData,
der er et program udviklet med sigte på
indsamling af kvantitative data inden for
sundhedsvidenskab fra opbygning af spørgeskemaer
over formulering af spørgsmål i
skemaer til „oversættelse“ af skemaer til
variable og indtastning, samt dokumentation
af data, herunder indholdsmæssig konsistens
og komplethed.
I artiklen beskrives de udfordringer, der
følger med at skabe data og dokumentation af
høj kvalitet, og den er derfor relevant for alle
med interesse for indsamling og behandling
af kvantitative data i praksis.
Artiklen er en revideret og forkortet version
af en introduktionsnote til EpiData: www.
epidata.dk/downloads/epdintrodknote.pdf.
Baggrund
Der findes utallige programmer til analyse af
data. Intentionen med EpiData er ikke at
udvikle et nyt dataanalyseprogram, men at
videreføre de principper for indtastning af
data, som findes i programmet Epi-Info
version 6 1. Principperne er uovertruffet enkle
og modsvarer alle krav til indtastning af langt
de fleste data 2.
EpiData er udviklet med tre begrundelser.
For det første for at bevare et fagligt princip,
som har fungeret i en årrække, men ikke
længere er optimalt, fordi nye brugere er
uvante med programmer udarbejdet til styresystemet
DOS. For det andet for at gøre det let
for brugerne at dokumentere indtastningsprocessen
og fokusere på datakvalitet, bl.a.
med tilføjelse af labels, logisk konsistenskontrol
og udskrifter. For det tredie at udvikle
et program, der er uafhængigt af skiftende
tendenser inden for styresystemer 3 og er
finansieret, således at det kan distribueres
gratis.
Indsamling, bearbejdning og
analyse af data
Når der indsamles kvantitative data
(spørgeskema, kodede interviewspørgsmål
etc.) er det meget væsentligt at sikre god
kvalitet af de registrerede data både teknisk og
indholdsmæssigt. Som noget særligt findes der
inden for sundhedsvidenskab en lang række
af skalaer og afprøvede enkeltspørgsmål, som
belyser en bestemt problemstilling. I Danmark
vil et udmærket udgangspunkt være det
standardspørgeskema, som Statens Institut
for Folkesundhed (www.si-folkesundhed.dk)
har udarbejdet og som giver mulighed for at
sammenligne med andre undersøgelser. Den
samlede proces kan opdeles i trin, der
gennemgås i det følgende.
1. CDC (Center for Disease Control) i USA begyndte at udarbejde en Windows udgave af Epi-Info kaldet Epi-
Info 2000 før 1998. Programmet er netop frigivet i første udgave, men udviklingsstrategien fastholder ikke det
simple. Bl.a. fylder programmet mere end 40 Mb og er tæt knyttet til de principper, som Microsoft udarbejder.
Hvilket bl.a. betyder, at filformatet svarer til Access97 og forventes at skifte, efterhånden som Microsoft skifter
formater, hvilket sker cirka hvert andet år. Data indtastet med EpiData kan senere bruges i Epi-Info 2000, hvis
man skulle ændre mening.
2. Programmet udvikles i et samarbejde mellem speciallæge Jens M. Lauritsen og programmør Michael Bruus med
bistand fra Mark Myatt, UK. Udviklingen er støttet af en gruppe internationale kontaktpersoner og finansieres
gennem bidrag fra ansøgninger til fonde, universiteter og enkeltpersoner. Programmet er oversat til mere end
10 sprog.
3. Microsofts udvikling af Windows er præget af tiltagende styring af, hvordan arbejdsmåden skal være. Desuden
er det afgørende at udforme EpiData således, at alle operationer kan udføres uden brug af mus.
Metode & Data nr. 86 – 2002 side 22