tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

More documents

Recommendations

Info

JUAAKA LYBERTH: AT GØRE OP MED FORTIDEN – ELLER HVORHEN GRØNLAND slår også, at anlægsarbejderne skal hentes hos kinesiske og portugisiske migrantarbejdere. Det er måske et fornuftigt forslag, men det skaber forvirring. Hvad sker der af nye ændringer mellem den vedtagne første behandling i Landstinget og den kommende anden behandling? Kulturpåvirkning Det fremtidige ændrede udnyttelse af land og vand, centralisering af befolkningen, et stort antal udenlandsk arbejdskraft, som ikke er nordisk, samt den almindelige globalisering vil selvfølgelig påvirke den grønlandske mentalitet, kultur og levemåde på godt og ondt. I en periode på 4-6 år vil der komme mange udenlandske personer centreret i områderne Maniitsoq, Sisimiut og Nuuk. Hvor mange, der kommer til at blive fastboende, er ikke til at forudsige. Spørgsmålet er, hvor stor kontakt og påvirkning den tilkaldte arbejdskraft vil have for de omkringliggende samfund. Et andet spørgsmål er, hvor stor mediemæssig fokus der vil være på ”Chinatown” til at kunne påvirke livet i resten af Grønland. At få mennesker kan påvirke et helt samfund, så vi under amerikanernes tilstedeværelse under og efter 2. Verdenskrig. Meget af den folkemusik, vi har i dag, er oprindelig amerikansk country og western musik. Vil så massiv tilstedeværelse af udenlandsk arbejdskraft påvirke vores kultur grundlæggende i løbet af 4-6 år? Næppe, men vi skal passe på. Stærk kulturel identitet Grønland har gennem 26 års hjemmestyre slået meget fast på sin egen kulturelle oprindelse, sprog, identitet og værdier. Jeg mener derfor ikke, at der er fare for, at Grønland mister sin kulturelle egenart og identitet, såfremt den massive udenlandske arbejdskrafts ophold er kortvarig og er begrænset til et årti, men det vil selvfølgelig påvirke vores dagligdag mere eller mindre. Derfor er det desto mere vigtigt, at man politisk forsat 70 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 styrker og udvikler den grønlandske kultursektor gennem dets institutioner og kulturhuse, samt ikke mindst gennem KNR-radio og TV og andre medier. Drag fordel af udviklingen Et helt andet spørgsmål er, om Grønland ikke kan drage fordel af den kommende billige energi, de nye uddannelsessteder i kølvandet af de kommende aktiviteter og massiv tilgang af arbejdskraft. Kunne man forestille sig, at betingelsen for at få opholdstilladelse bliver, at man i en periode hjælper til med at udføre opgaver i bygge- og anlægssektoren? Der er stor mangel på boliger, og mange boligejere har fået mange grå hår og ekstra omkostninger på grund af forsinkelser i byggerierne. Kan man for een gangs skyld få løst det problem, når man alligevel henter så megen arbejdskraft udefra? Eller kunne man forestille sig, at den tilkaldte arbejdskraft hjælper til med at anlægge vej mellem Sisimiut og den internationale lufthavn i Kangerlussuaq? På det kæmpe landområde kan man så opbygge virksomheder, der har brug for billig energi samt andre erhverv såsom turisme og kulturoplevelser, forædling af smykkesten og meget andet. Slæden er kørt Om vi vil det eller ej, så er slæden kørt. Spørgsmålet er, om vi er i stand til at styre den til fordel for vores alles bedste. Opgør med fortiden vil gøre ondt, den nødvendige smerte om man vil, men vi må igennem den proces, og vi må træffe vores valg, før den globaliserede verden træffer den for os. Her er det, den tidligere USA præsident John F. Kennedys ord kommer til rette for os, nemlig: ”spørg ikke hvad samfundet kan gøre for dig, spørg hvad du kan gøre for dit samfund”. Det er derfor, at en folkeafstemning om emnet ville have været på sin plads samtidig med afstemningen om selvstyre. Derfor bli-
ver substans og indhold om den kommende folkeafstemning om øget selvstyre meget interessant. Bliver den vinklet rigtigt, bliver det også det nødvendige opgør om fortiden og for Grønlands fremtid. Opgør med fortiden – et efterskrift Ovenstående debatindlæg er skrevet før valget til overgangsudvalgene til de kommende fire storkommuner fandt sted. Den største reform siden Hjemmestyrets indførelse i 1979. Fra 1.januar 2009 nedlægges de nuværende 18 kommuner. På mange valgsteder var procenten af de afgivne stemmer lavere end tidligere. Flere politikere og observatører forklarede den lave valgprocent med manglende information til borgerne, eller med andre ord: befolknings vidste ikke, hvad den gik ind til. Man ved, hvad man har, og man ved ikke, hvad man får. Derfor valgte mange at blive hjemme. Sådan lyder forklaringen i meget generelle vendinger. Dette indikerer endnu engang, at den information, der gives fra Landsstyret og centraladministrationen er mangelfuld. Det indikerer også, at debatter blandt menige borgere om store forandringsprocesser og samfundsreformer i meget højere grad burde opprioriteres fra centralt hold. Da KNR-TV lukkede op for det første landsdækkende vælgermøde fra Ilulissat i den kommende nordlige storkommune, var forvirringen og usikkerheden meget høj. De fleste lokalpolitikere havde ikke konkrete svar på mange spørgsmål, og standardsvaret var: ”Det er overgangsudvalget, der skal tage stilling til det spørgsmål”. Men efterhånden, som valgkampen skred frem, kom der mere og mere afklaring både hos lokalpolitikerne og vælgerne. Det indikerer yderligere, at jo mere tid befolkning fik til rådighed til at debattere, jo mere afklaring kom der. JUAAKA LYBERTH: AT GØRE OP MED FORTIDEN – ELLER HVORHEN GRØNLAND Jeg ved godt, at kommunalreformkommissionens medlemmer har holdt en række informationsmøder, både lokalt og gennem medierne. Det er godt, men med al respekt, så har det åbenbart ikke været nok. Informationsmøder er gode, men de er ikke debatfora, hvor borgeren tager stilling. Omsat til Alcoa-spørgsmålet bekræfter det min påstand om, at store grupper af befolkningen ikke er blevet inddraget i debatten, ej heller i processen, forud for Landstingets beslutning om Alcoa-køreplanen. Omlægning af erhvervsstrukturen er uundgåelig, og kommunalreformen er nødvendig, ingen diskussion om det. Den udvikling får væsentlige konsekvenser for det grønlandske samfund. Derfor er det min opfattelse, at befolkningen i højere grad bør delagtiggøres i de kommende forandringer, også i forbindelse med en kommende folkeafstemning om selvstyre. Hvis ikke, så får vi endnu mere ulighed, ikke kun hvad angår indkomster, men også på viden og information, og dermed i den demokratiske beslutningsproces. Jeg er sikker på at, bygderne vil eksistere om 15-20 år, men antallet vil være færre. Den simple årsag er, at moderne mennesker har andre behov, krav og ønsker til velfærd, uddannelse, social sikkerhed, job m.m. end det samfund, vi kendte i hjemmestyre-epoken og i den postkoloniale tid. Disse behov, krav og ønsker kan ikke indfries i små lokalsamfund. Vi må lære af historien og vores fælles erfaringer. Hjemmestyre-epoken har været kendetegnende ved, at det er samfundet, der skulle løse de fleste problemer for den enkelte borger. I selvstyre-epoken må det være omvendt. Det politiske system må så skabe de nødvendige rammer og muligheder for, at lige muligheder skabes. Det kræver altså en holdningsændring i samfundet. Derfor er opgør med fortiden nødvendigt. Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 71
Page 1 and 2: TIDSSKRIFTET GRØNLAND NR. 2-3/AUGU
Page 3 and 4: TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af D
Page 5 and 6: landsadministrationen håndhævede
Page 7 and 8: Minearbejdere på 1. underjordiske
Page 9 and 10: Fundamentet af skakttårnet over mi
Page 11 and 12: Samtidigt maleri af Amitsoq grafitm
Page 13 and 14: Der blev foretaget nye feltstudier,
Page 15 and 16: En del af brydningen i Ivittuut for
Page 17 and 18: 1959 Nordmine besluttede allerede i
Page 19 and 20: Lastekranen ved Ivittuut 1986 kort
Page 21 and 22: 1987 Kryolitselskabet besluttede at
Page 23 and 24: Genåbningen af bly-zinkminen ved M
Page 25 and 26: tingsmedlem Lars Emil Johansen, som
Page 27: franskbrød i bygderne. Spørgsmål
Page 31 and 32: sen af den strategiske miljøvurder
Page 33 and 34: Råstofprojekter og industriprojekt
Page 35 and 36: April - maj 2007: Juni - august 200
Page 37 and 38: KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD
Page 39 and 40: for miljøvurderingen, rapporten og
Page 41 and 42: de enkelte emner med indhold til de
Page 43 and 44: At kryolitten har haft forbindelse
Page 45 and 46: gennem det danske generalkonsulat i
Page 47 and 48: Nogle rensdyr er større end andre.
Page 49 and 50: med CO2. Det nuværende forurenings
Page 51 and 52: ning betegnes af WHO som sundhedssk
Page 53 and 54: CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAN
Page 55 and 56: CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAN
Page 57 and 58: turlandskabet (lovens § 9). Denne
Page 59 and 60: er indtil videre uklart, hvem der b
Page 61 and 62: I Maniitsoq-området var der stort
Page 63 and 64: sten, der fastholder en teltdug) ku
Page 65 and 66: AF MARTIN BJæRGE JENSEN, NUUK OG F
Page 67 and 68: AF MARTIN BJæRGE JENSEN OG FREIA L
Page 73 and 74: Sendes ufrankeret DGS betaler porto
Page 75 and 76: Ann Contract PolarSea GrønlBank:An
Page 77 and 78: »Olieefterforskning og miljø i Ve
Page 79 and 80:
Bliv medlem af KUNSTFORENINGEN ARON
show all

tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?