tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab
tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab
tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
NUKA MØLLER LUND: UDNYTTELSEN AF DE GRØNLANDSKE NATURRESSOURCER<br />
En enkelt skorsten skader nok ikke miljøet.<br />
Foto: Nuka Møller Lund<br />
samt kræftfremkaldende. Der er desuden<br />
spildevand i form af kølevand fra selve støbningsprocessen,<br />
men man kender i Strategisk<br />
miljøvurderings-rapporten ikke nok til<br />
dette for at kunne vurdere det kvalificeret.<br />
Luftemission.<br />
Ser man på luftemissionen fra en aluminiumssmelter<br />
i henholdsvis anlægsfasen og<br />
driftsfasen, er der mange ting, som gør sig<br />
gældende for at kunne vurdere de miljømæssige<br />
konsekvenser. Heraf kan nævnes effektiviteten<br />
af den ovennævnte røggasrensning,<br />
antal af skorstene og sidst men ikke mindst<br />
de fremherskende vindretninger det pågældende<br />
sted.<br />
Her i landet ser man i forbindelse med affaldsforbrænding<br />
stadig, at affaldet brændes<br />
af på en gammeldags dump, selv om forhold<br />
som vind og vindretning fortæller, at det<br />
sundhedsmæssigt er ganske uforsvarligt for<br />
92 Tidsskriftet Grønland 2-3/<strong>2008</strong><br />
befolkningen i den nærliggende by eller<br />
bygd. <strong>Det</strong>te skyldes imidlertid primært, at<br />
forbrændingsanlægget det pågældende sted<br />
er alt for lille til de faktiske forhold, eller at<br />
man ikke bruger det rigtigt og bare gør som<br />
i gamle dage. <strong>Det</strong> kræver jo noget at køre et<br />
forbrændingsanlæg på den rigtige måde<br />
samt at dimensionere det til de faktiske forhold<br />
det pågældende sted.<br />
Der er i anlægs- og driftsfasen en ganske<br />
betydelig luftemission i form af svovldioxid<br />
(SO2), nitrogenoxider (NOx), PAH-forbindelser,<br />
partikler, kulmonooxid (CO) kuldioxid<br />
(CO2) og kulbrinter (HC). Luftemission i form<br />
af de ovennævnte stoffer giver afhængigt af<br />
de udledte mængder følgevirkninger på<br />
miljø, dyr og mennesker i form af forsuring<br />
af miljøet, vegetations-skader, fotokemisk<br />
smog, helbredsskader, eutrofiering og drivhusgas,<br />
og CO er sågar direkte giftig overfor<br />
mennesker og dyr. Alle disse stoffer kommer<br />
som nævnt i anlægsfasen og hidrører fra aktivitet<br />
med olieprodukter som energikilde.<br />
Ser man samlet på luftemission fra et aluminiumsværk<br />
i anlægs- og driftsfasen, erkender<br />
man i Strategisk miljøvurderingsrapporten,<br />
at man for at kunne lave en<br />
egentlig vurdering af disse meget vigtige forhold<br />
mangler oplysninger om mange ting.<br />
Heraf kan nævnes følgende: omfanget af<br />
emission af tungmetaller, konsekvenser af<br />
eksempelvis nedbrud af luftrenseanlæg, omfanget<br />
af emission af aluminiumsforbindelser,<br />
lugtgenerende emission, samt om der<br />
påtænkes anvendelse af andre olieprodukter<br />
end gasolie. Altså mange forhold, som man<br />
ikke har oplysninger om for at kunne vurdere<br />
luftemissionens negative påvirkning på<br />
miljø, dyr og mennesker.<br />
Støjforurening.<br />
Der er ligeledes støjforholdene at tage hensyn<br />
til, da støj fra en aluminiumssmelter både i<br />
anlægs- og driftsfasen påvirker det omkringliggende<br />
miljø samt dyr og mennesker. Støj<br />
defineres som uønsket lyd eller lyd, der opfattes<br />
generende eller ubehagelig. Støjpåvirk-
Change language