tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

More documents

Recommendations

Info

CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER ikke at være ret meget palæoeskimisk bosætning i indlandet, men det kan jo godt være brugt alligevel, blot har udgangspunktet for jægerne dengang måske været samlingslejre ved kysten og ikke baser i indlandet. Hvis vi ikke får de sammenhænge med i forskningen, mister vi en afgørende dimension i vores forståelse af fortidens liv og den samfundsmæssige organisation. Museet anførte derfor i sin udredning, at hvis Grønland og forskningen mister den store mængde fortidsminder, uden at de bliver undersøgt, vil den viden og muligheden for ny indsigt og viden være tabt for evigt. Det vil ingen kunne være tjent med. Gennem Hjemmestyret fik Museet kontakt med ALCOA. Senere indgik vi en kontrakt med ALCOA, der fastlagde omfanget af vores besigtigelser, og i 2007 gennemførte vi de første af to års besigtigelser i de tre udpegede vandkraftområder. Det blev en vanskelig proces, fordi der først blev givet grønt lys temmelig sent i forhold til normal planlægning af feltarbejder. Dernæst var det en forholdsvis kompleks operation, som ikke blev nemmere, da det blandt andet viste sig umuligt at råde over den nødvendige helikopter-kapacitet til at flytte folk rundt i og mellem disse meget store områder, og fordi der undervejs skete justeringer af, hvilke og hvor store områder, der blev inddraget. Endelig fik feltholdet i nogle områder problemer med at komme frem, fordi adgangsvejene var via søer, der enten var lavvandede eller isdækkede. Hovedparten af kystlinjerne ved søerne blev dog dækkede, og resten gøres færdigt i 2008. I mellemtiden er der taget beslutning om, at smelteværket skal ligge ved Maniitsoq, og at søområdet ved Isuitsup Kuua i Maniitsoq ikke længere skal være en del af projektet, hvilket betyder en forholdsvis kort feltperiode i 2008, hvor museet kan trække på egen arbejdskraft. Organisering Projektet er forankret på Grønlands Natio- 104 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 nalmuseum og Arkiv, der har ansvaret for at gennemføre det. I 2007 blev post.doc. Ulla Odgaard, phd. fra SILA/Nationalmuseet (København) ansat som projektleder, blandt andet fordi hun gennem tidligere feltarbejder havde et indgående kendskab til Tasersiaqområdets kulturminder og den mundtlige overlevering. De syv ansatte kom fra Danmark, Norge, Tyskland og Grønland. I 2008 er projektledelsen flyttet til Nuuk, som det hele tiden har været meningen, og arkæolog Pauline Kleinschmidt Knudsen er ansat som projektleder med kontor på Nationalmuseet i Nuuk. Den arkæologiske besigtigelse vil i år kun bestå af et hold på tre personer og være forholdsvis kortvarig; derudover vil der i år blive forbedrede muligheder for at inddrage den etnologiske viden om de berørte områder. Til det formål vil Grønlands Radios rige lydarkiver blive gennemgået. Udvælgelse af kulturminder til udgravning En af de store opgaver i efteråret 2008 bliver at foretage vurderingen af, hvad der skal udgraves, hvis hele ALCOA-projektet realiseres. På Museet har vi endnu ikke lagt os fast på et sæt kriterier, men en række forhold kan dog allerede nu udpeges. Sjældne anlæg: vi kan fortsat konstatere, at alle palæoeskimoiske levn er sjældne, og de vil derfor blive undersøgt. Sjældenhedskriteriet vil imidlertid også gælde for nogle af de yngre anlæg. Vi må dog først analysere hvilke anlægsformer, der findes, hvor mange der er, og om de udviser synlige regionale forskelle. For eksempel stødte feltholdet i 2007 på en række hus-lignende konstruktioner af store, flade sten i Nuuk-området. Deres kulturelle oprindelse er ukendt: er det nordbo-anlæg? Eller er det fra Thulekulturen? Er de kun knyttet til folk fra Nuuk-området eller hvad? Repræsentative anlæg: Museet har i andre sammenhænge tidligere indstillet til Direktoratet, at simple teltringe (= ringe af
sten, der fastholder en teltdug) kunne frigives uden, at der skulle foretages arkæologiske udgravninger af dem: de blev tegnet, fotograferet og positionen blev bestemt således, at de nu indgår i vores vidensdatabase. Vi vil formentligt udpege nogle anlæg til udgravning, og i andre vil vi blot indsamle nogle prøver til datering etc. i forbindelse med den almindelige dokumentation af anlægget. Anlæg med gode bevaringsforhold er tilsyneladende mere sjældne, end vi troede. Det vil derfor blive en vigtig prioritet at udgrave telthuse, møddinger etc., hvor der er bevaret organisk materiale. På nogle pladser er bevaringsforholdene i jorden ikke særlig god, men der er et rigt knoglemateriale fra de nedlagte dyr på overfladen. Sådanne plad- CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER På vej ind i indlandet Renjægere på vej ind i indlandet ved Ujarassuit, Nuuk kommune. Foto: Karl Gripp, 1930. ser skal undersøges, og materialet skal indsamles. Komplekse pladser med mulighed for at afdække spørgsmål omkring for eksempel social organisation, ressourceudnyttelse, kronologi, skift i anlægstyper, udvikling af det lokale miljø etc. vil få en høj prioritet på udgravningslisten. Pladser med særlige muligheder for at kombinere arkæologi og etnologiske oplysninger vil få høj prioritet. Grave udgør en anlægskategori for sig, og spørgsmålet om udgravning af disse vil blive genstand for en særlig diskussion på Museet, når vi kender omfanget. For øjeblikket synes der at være langt færre, end vi havde forventet. Udover anlæggene ved søområderne vil Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 105
Page 1 and 2:
TIDSSKRIFTET GRØNLAND NR. 2-3/AUGU
Page 3 and 4:
TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af D
Page 5 and 6:
landsadministrationen håndhævede
Page 7 and 8:
Minearbejdere på 1. underjordiske
Page 9 and 10:
Fundamentet af skakttårnet over mi
Page 11 and 12: Samtidigt maleri af Amitsoq grafitm
Page 13 and 14: Der blev foretaget nye feltstudier,
Page 15 and 16: En del af brydningen i Ivittuut for
Page 17 and 18: 1959 Nordmine besluttede allerede i
Page 19 and 20: Lastekranen ved Ivittuut 1986 kort
Page 21 and 22: 1987 Kryolitselskabet besluttede at
Page 23 and 24: Genåbningen af bly-zinkminen ved M
Page 25 and 26: tingsmedlem Lars Emil Johansen, som
Page 27 and 28: franskbrød i bygderne. Spørgsmål
Page 29 and 30: ver substans og indhold om den komm
Page 31 and 32: sen af den strategiske miljøvurder
Page 33 and 34: Råstofprojekter og industriprojekt
Page 35 and 36: April - maj 2007: Juni - august 200
Page 37 and 38: KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD
Page 39 and 40: for miljøvurderingen, rapporten og
Page 41 and 42: de enkelte emner med indhold til de
Page 43 and 44: At kryolitten har haft forbindelse
Page 45 and 46: gennem det danske generalkonsulat i
Page 47 and 48: Nogle rensdyr er større end andre.
Page 49 and 50: med CO2. Det nuværende forurenings
Page 51 and 52: ning betegnes af WHO som sundhedssk
Page 53 and 54: CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAN
Page 55 and 56: CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAN
Page 57 and 58: turlandskabet (lovens § 9). Denne
Page 59 and 60: er indtil videre uklart, hvem der b
Page 61: I Maniitsoq-området var der stort
Page 65 and 66: AF MARTIN BJæRGE JENSEN, NUUK OG F
Page 67 and 68: AF MARTIN BJæRGE JENSEN OG FREIA L
Page 73 and 74: Sendes ufrankeret DGS betaler porto
Page 75 and 76: Ann Contract PolarSea GrønlBank:An
Page 77 and 78: »Olieefterforskning og miljø i Ve
Page 79 and 80: Bliv medlem af KUNSTFORENINGEN ARON
show all

tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?