tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

More documents

Recommendations

Info

CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER hele ALCOA-projektet omfatte etablering af kørespor, master, depoter etc. samt smelteranlægget ved Maniitsoq. De områder, der berøres gennem disse aktiviteter, er ikke undersøgt endnu. Det bliver en ny aktivitet. Efter aftale med ALCOA koncentrerer vi os om søområderne. Udgravningsfasen vil blive en stor aktivitet, hvor vi må trække på kyndig arbejdskraft fra Grønland, Danmark og udlandet. Det ser ud til, at udgravningsforløbet kan strækkes over flere år, og vi forventer, at det kan tilrettelægges således, at såvel studenter som interesserede amatører kan deltage. Vi er i den sammenhæng i særlig grad interesserede i at kunne bruge dette projekt som en platform for at motivere flere grønlandske studerende til at uddanne sig indenfor de kulturhistoriske fag med henblik på senere ansættelse ved landets museer. Når Tasersiaqs vandspejl til sin tid hæves, forsvinder et enestående kulturlandskab ud af syne, og selv om vi får sikret megen arkæologisk viden, så vil meget også blive ødelagt, og vi vil ikke få mulighed for at vende Litteratur Grønnow, Bjarne, M. Meldgaard og J. Berglund Nielsen 1983 Aasivissuit – The Great Summer Camp. Archaeological, ethnographical and zoo-archaeological studies of a caribou-hunting site in West Greenland. Meddelelser om Grønland, Man & Society 5. København. Grønnow, Bjarne 1986, Recent Archaeological Investigations of West Greenland Caribou Hunting. I: Arctic Anthropology, vol. 23, 1-2. s. 57 – 80. Chicago. Gulløv, Hans Christian From Middle Ages to Colonial Times. Archaeological and ethnohistorical studies of the Thule culture in South West Greenland 1300-1800 AD. Meddelelser om Grønland, Man & Society 23. 1997. Gulløv, H. C. (ed.) 2004, Grønlands forhistorie. København, Gyldendal Larsen, Fuuja & Mikkel Myrup 2008: Kulturarv og aluminium. I: Atuagagdliutit, Grønlandsposten, 3. januar 2008. 106 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 tilbage for at foretage supplerende undersøgelser eller anvende nye metoder. Andet Blandt de overvejelser, vi også må arbejde med, er, at der faktisk sker en forringelse af den kulturhistoriske oplevelsesværdi af det vestgrønlandske Indland. I og med at den proces, der sættes i gang med at ændre søerne og etablere hele infrastrukturen vil have en irreversibel og negativ effekt på kulturminderne, så vil det lægge et større pres end hidtil på at sikre de resterende landskabelige kulturværdier i de omgivende områder. Og her er der grund til en vis bekymring, for generelt er der en voldsom interesse fra mineralselskaberne for ressourcerne i det vestgrønlandske Indland. Grønlands Nationalmuseum har ganske vist fået et betydeligt ansvar med den nye Lov om Kulturminder, men i sidste ende vil det være en politisk afgørelse, om der skal bevares forhistoriske kulturlandskaber i Vestgrønlands Indland eller ej – og i hvilket omfang. Odgaard, Ulla, Bjarne Grønnow, Mille Gabriel, Clemens Pasda, Kerstin Pasda and Charlotte Damm 2003 Bosættelsesmønstre i det Centrale Vestgrønland – Rapport om undersøgelserne i Angujaartorfiup Nunaa, Maniitsoq Kommune, sommeren 2002. SILA-Feltrapport 12, Nationalmuseet København, 109 p. Secher, Karsten, Jens Böcher, Bjarne Grønnow, Sune Holt, Hans Chr. Petersen og Henning Thing Arnangarnup Qoorua. Paradisdal i tusinder af år. Pilersuiffik 1987. Nuuk Thisted, Kirsten 1999 Således skriver jeg, Aron. Samlede fortællinger og illustrationer af Aron fra Kangeq (1822-1869). Nuuk Atuakkiorfik. Odgaard, Ulla with contributions from Fuuja Larsen, Mikkel Myrup, Marie Lelander Petersen, Anne Tømmervåg, Aoife Daly, Charlotte Damm and Kerstin Pasda, 2008, An Archaeological Survey in the West Greenland Inland, summer 2007, in Advance of Proposed Development of Hydroelectric Power. Nunatta Katersugaasivia Allagateqaarfiallu / Greenland National Museum and Archives, Nuuk, April 2008.
AF MARTIN BJæRGE JENSEN, NUUK OG FREIA LUND SØRENSEN, NUUK Alcoa – Et grønlandsk projekt? Efter et seminar i Nuuk om regional udvikling, var der i AG den 29. januar en artikel med overskriften: Aluminiumsværket skal være et grønlandsk projekt, (Petersen, 2008). I artiklen fremføres det, at en succes for projektet blandt andet afhænger af, om projektet både mentalt og økonomisk bliver et grønlandsk projekt. Udsagnet er relevant for Grønland lige nu og har affødt initiativet til denne artikel. RESUMÉ Det grønlandske Landsting og det multinationale aluminiumsfirma Alcoa, skal i løbet af de næste par år træffe endelig beslutning, om der skal placeres en aluminiumsmelter i Grønland. Placeringen af en aluminiumsmelter kan have både positive og negative konsekvenser for Grønland, for så vidt angår økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold. Men hvordan kan en aluminiumsmelter anvendes proaktivt til at fremme en politisk ønskelig regional udvikling - at det bliver et Grønlandsk projekt - i stedet for at det er den grønlandske samfundsudvikling, som skal rettes ind i forhold til smelteren. Artiklen vil kaste lys over nogle problemstillinger, der i meget høj grad vil påvirke det grønlandske samfund, hvis der placeres en aluminiumssmelter i Grønland. Der er både positive og negative konsekvenser for Grønland, for så vidt angår økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold. Uden i øvrigt at tage stilling til, om konsekvenserne er positi FREIA LUND SØRENSEN f. 1974. Cand. Scient. i Kulturgeografi fra Københavns Universitet 2003. 2004 Kontorkoordinator for Sydafrika Kontakt. 2005-2006 udsendt som Organisationsudviklingsrådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke i Zambia. 2007- AC-fuldmægtig i Landsplanafdelingen, Miljøstyrelsen i Grønlands Hjemmestyre. MARTIN BJæRGE JENSEN f. 1977. Cand. Scient. i Kulturgeografi fra Københavns Universitet i 2004 og har en Master of Urban Management fra Erasmus Universiteit i Rotterdam, 2003. 2005 har arbejdet i Hovedstadens Udviklingsråd og AC-fuldmægtig i Landsplanafdelingen, Miljøstyrelsen i Grønlands Hjemmestyre fra 2005-2008. 2008- ansat ved Grontmij/Carl Bro A/S. Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 107
Page 1 and 2:
TIDSSKRIFTET GRØNLAND NR. 2-3/AUGU
Page 3 and 4:
TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af D
Page 5 and 6:
landsadministrationen håndhævede
Page 7 and 8:
Minearbejdere på 1. underjordiske
Page 9 and 10:
Fundamentet af skakttårnet over mi
Page 11 and 12:
Samtidigt maleri af Amitsoq grafitm
Page 13 and 14: Der blev foretaget nye feltstudier,
Page 15 and 16: En del af brydningen i Ivittuut for
Page 17 and 18: 1959 Nordmine besluttede allerede i
Page 19 and 20: Lastekranen ved Ivittuut 1986 kort
Page 21 and 22: 1987 Kryolitselskabet besluttede at
Page 23 and 24: Genåbningen af bly-zinkminen ved M
Page 25 and 26: tingsmedlem Lars Emil Johansen, som
Page 27 and 28: franskbrød i bygderne. Spørgsmål
Page 29 and 30: ver substans og indhold om den komm
Page 31 and 32: sen af den strategiske miljøvurder
Page 33 and 34: Råstofprojekter og industriprojekt
Page 35 and 36: April - maj 2007: Juni - august 200
Page 37 and 38: KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD
Page 39 and 40: for miljøvurderingen, rapporten og
Page 41 and 42: de enkelte emner med indhold til de
Page 43 and 44: At kryolitten har haft forbindelse
Page 45 and 46: gennem det danske generalkonsulat i
Page 47 and 48: Nogle rensdyr er større end andre.
Page 49 and 50: med CO2. Det nuværende forurenings
Page 51 and 52: ning betegnes af WHO som sundhedssk
Page 53 and 54: CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAN
Page 55 and 56: CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAN
Page 57 and 58: turlandskabet (lovens § 9). Denne
Page 59 and 60: er indtil videre uklart, hvem der b
Page 61 and 62: I Maniitsoq-området var der stort
Page 63: sten, der fastholder en teltdug) ku
Page 67 and 68: AF MARTIN BJæRGE JENSEN OG FREIA L
Page 73 and 74: Sendes ufrankeret DGS betaler porto
Page 75 and 76: Ann Contract PolarSea GrønlBank:An
Page 77 and 78: »Olieefterforskning og miljø i Ve
Page 79 and 80: Bliv medlem af KUNSTFORENINGEN ARON
show all

tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?