Børn & unge med kræft - Familier med kræftramte børn

More documents

Recommendations

Info

elastninger familien bliver udsat for, lige så lidt som det indtil nu har ofret meget lidt opmærksomhed på de senvirkninger, der opstår efter behandling af en kræftsygdom. Disse senvirkninger kan i mange tilfælde først vise sig flere år efter endt behandling og kan bl.a. bestå af intellektuelle skader med problemer med hukommelse og indlæring, mangel på energi, psykologiske problemer og identitetsproblemer samt fysiske problemer, der f.eks. kan bestå i forstyrrelse i hormonbalancen og de unges kønsudvikling. Herudover får mange kræftbehandlede børn og unge problemer med væksten. Det er Forældreforeningens ønske og mål, at der bliver sat meget mere fokus på senvirkningernes komplekse problematik end det er tilfældet i dag. De unges sociale, følelsesmæssige og intellektuelle nederlag efter endt behandling skal afhjælpes, og Forældreforeningen mener, at samfundet her må tage et langt større medansvar, end det gør i dag. Fra det offentliges side må man iværksætte en mere struktureret og tværfaglig opfølgning og kontrol med de unge. Ikke blot i de første år efter endt behandling men resten af livet. Behovet for information er stort, og også her må man ærligt og redeligt informere forældre og unge om de skader, der evt. kan opstå senere i livet. Alt andet ville være et misforstået hensyn til den i forvejen hårdt ramte familie. Hvert år bliver ca. 270 børn og unge ramt af en kræftsygdom, og så længe blot én familie må se sin tilværelse totalt ændret på grund af børnekræft, er der behov for Forældreforeningen børn & unge med kræft. De problemer, der tårner sig op for den børnekræftramte familie er så store, at de færreste familier kan klare dem selv. Behandlingssystemet gør naturligvis sit bedste, men der skal jo også mere end en jordemoder til at få et velfungerende menneske ud af et nyfødt barn. 4 Med venlig hilsen Kurt Hansen, formand Håbets labyrint - kan købes hos Forældreforeningen Når et barn bliver ramt af en livstruende sygdom, forandrer tilværelsen sig radikalt for den nærmeste familie. Fundamentale og eksistentielle spørgsmål bliver nærværende, og alle ressourcer bliver brugt på at få en tålelig hverdag og et tåleligt liv ud af de givne omstændigheder. Bedsteforældre, naboer, venner og andre med kontakt til den børnekræftramte familie bliver også påvirket af familiens ændrede vilkår. Med baggrund i sin egen historie om datteren Viktoria, som i 1994 fik leukæmi, tager Inger Anneberg udgangspunkt i fundamentale og eksistentielle spørgsmål i det forandrede liv, der følger af at få et kræftramt barn. Det sker gennem 34 interviews, hovedsageligt af medlemmer fra Forældreforeningen børn & unge med kræft. Bogen handler således ikke om overlevelse og sygdomsbeskrivelse men om de erfaringer, håb og styrker der kendetegner de mennesker, der har haft et barns livstruende sygdom tæt inde på livet. Håbets labyrint er derfor en god bog for den børnekræftramte familie, bedsteforældre, naboer, venner, pædagoger, psykologer og hospitalspersonale samt andre, der kan drage fordel af bogens erfaringer. Håbets labyrint forhandles nu udelukkende hos Forældreforeningen, hvor den inklusiv forsendelse og moms kan fås til kun kr. 100,- pr. eksemplar mod normalprisen på kr. 198,-. Indtægterne ved salget af Håbets labyrint går ubeskåret til det videre arbejde i Forældreforeningen børn & unge med kræft. Håbets labyrint - Når et barn får en livstruende sygdom. Udgivet i samarbejde med Forældreforeningen børn & unge med kræft. Af Inger Anneberg. Forlaget Høst & Søn. 240 sider, kr. 100,inkl. forsendelse og moms. Kurt Hansen
Ungdomsstuen tager nu også imod i Aalborg Af Inger Anneberg - Vi er blevet modtaget med åbne arme, og vi kan mærke, vi har ramt et stort behov. Det siger Rikke Bukballe, 25 år, og en af de tre initiativtagere bag den nyåbnede "Ungdomsstuen" på Aalborg Sygehus Syd. Personalet på sygehuset har taget meget positivt imod initiativet, de unge frivillige har fået et kvalificeringskursus gennem Kræftens Bekæmpelse, mens Forældreforeningen børn & unge med kræft har stået for produktion af brochurer og plakater. Rikke Bukballe kender selv til den ensomhedsfølelse, man kan blive ramt af, hvis man får kræft som ung og indlægges på en voksenafdeling. Hun blev indlagt i 1993 og opereret for en hjernesvulst på neurokirurgisk afdeling, med efterfølgende strålebehandling. Blandt de indlagte var der kun Rikke i denne aldersgruppe og ensomhedsfølelsen var voldsom. Først da hun gennem Forældreforeningen børn & unge med kræft fandt frem til CanTeen, en særlig netværksgruppe for unge med kræft, fik hun den støtte, som hun manglede i forbindelse med sygdommen. Med åbningen af Ungdomsstuen på Aalborg Sygehus er der nu ungdomsstuer med træffetid på kræftafdelinger i fire byer. Udover Aalborg er det Århus, Odense og København. Tirsdag i ulige uger Ungdomsstuen på Aalborg Sygehus Syd har træffetid hver 14. dag, nemlig tirsdage i ulige uger mellem kl. 18.30 og 20.00 i Radiumstationens reception (gennemgang på afdeling D1). Tre unge, tidligere kræftpatienter deles om at stå til rådighed for de, der møder op til en uformel snak om alt mellem himmel og jord. Alle indlagte unge med kræft samt ambulante patienter fra forskellige afdelinger kan møde op. Hvis tidspunktet ikke passer de unge patienter, kommer de tre bag Ungdomsstuen gerne ud og besøger unge efter aftale. De tre, der har taget initiativet, er Rikke Bukballe, Jesper Nielsen og Anette Fassov. Rikke, der er født i 1975, er pædagogstuderende. Hun er behandlet for en hjernesvulst i 1993 og igen i 1997. Jesper er fra Anette Fassov. Født 1976. Lærerstuderende. Lymfekræft i 1998. Kemoterapi og strålebehandling. Jesper Nielsen. Født 1977. Autoriseret, lægeeksamineret kosmetolog og hudterapeut, makeup artist og stylist. Hjernesvulst i 1996. Rikke Bukballe. Født 1975. Pædagogstuderende. Hjernesvulst i 1993. Tilbagefald i 1997. Strålebehandling. 5
Page 1 and 2: Børn & unge med kræft Nr. 41 Augu
Page 3: Leder: I Danmark findes der en ræk
Page 7 and 8: Nyt i noter & forskning Nej til kr
Page 9 and 10: Åh, bare det var mig. Når jeg bli
Page 11 and 12: Trængsel i børnekræftafdelingen
Page 13 and 14: tid, er han blevet syg bagefter. Je
Page 15 and 16: ørnenes sygdomme kræver større o
Page 17 and 18: Tre hold forældre fra Skejby Sygeh
Page 19 and 20: Mette Harbo sætter de første stre
Page 21 and 22: De første børn, der har overlevet
Page 23 and 24: Eventyr, burgere og 10.000 kroner F
Page 25 and 26: En kæmpe oplevelse Til forpremiere
Page 27 and 28: Af Inger Anneberg Sammenhold blandt
Page 29 and 30: måde har vi lært også at se det
Page 31 and 32: Kristian måtte på knæ, da Alexan
Page 33 and 34: som blev anvendt som tilskud til en
Page 35 and 36: Denne side er kun for børn og barn
Page 37 and 38: gen af børn. Uddannelsen har hun f
Page 39 and 40: Den 6. september 2001 udkommer boge
Page 41 and 42: Jeg lå på sengekanten og tænkte
Page 43 and 44: Det vrimlede med børn og voksne ov
Page 45 and 46: af sine følelser og leve med tabet
Page 47 and 48: Sådan kan din virksomhed støtte b

Børn & unge med kræft - Familier med kræftramte børn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?