ADVANCED FUTURE - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Af journalist Morten Thomsen
12 • nr. 8/2011 Danmarks fremtidige engagementer
Forsvaret skal
ikke ud i nyt
Afghanistan
Når støvet har lagt sig fra Afghanistan, vil
der atter være både materiel og personel til
rådighed til nye engagementer. Men de
færreste eksperter forventer et nyt Irak
eller Afghanistan de næste 10-15 år. Til
gengæld peger pilen mod Afrika
Kampbataljoner bliver ikke sendt ud til eksotiske destinationer
de næste to årtier.
Det mener tre eksperter, Danske Officerer har talt med for at klarlægge,
hvor forsvaret kommer til at engagere sig uden for Danmarks
grænser efter Afghanistan.
- Det er gået op for politikerne, hvilken kolossal opgave det er
at stabilisere en fejlslagen stat. Det har været svært for dem i
forhold til tab af både menneskeliv og de mange penge, de har
postet i genopbygningen, hvoraf en del er gået tabt. Derfor skal
både politikere og forsvaret sunde sig, slikke sårene og analysere
erfaringen fra deltagelsen i Afghanistan, siger Henrik Ehlers
Kragh, som er analytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier
(DIIS).
Men forsvaret kommer sandsynligvis ikke til at sidde med hænderne
i skødet, som indsatsen i Libyen er et bevis på. Alle de tre
eksperter regner således med, at Danmark i højere grad kommer
til at optrappe den såkaldte kapacitetsopbygning, hvor den danske
stat hjælper direkte og indirekte med at opbygge skrøbelige stater
og institutioner under stater til at kunne klare sig selv.
- Lige nu handler det om kapacitetsopbygning. Hvis en stat
bryder sammen eller er i fare for det, kan forsvaret hjælpe med at
konsolidere eller til at opbygge statsstrukturer. Og det kunne man
Henrik Ø. Breitenbauch, seniorforsker ved
Center for Militære Studier (CMS).
Henrik Ehlers Kragh, analytiker ved Dansk
Institut for Internationale Studier (DIIS).
forestille sig især i Afrika, siger Ole Kværnø, som er chef for Institut
for Strategi ved Forsvarsakademiet.
Det kan også være i Danmarks egen interesse, for ved at skabe
stærke stater og muligheder for unge i de pågældende lande kan
man formindske problemer som pirateri, radikalisering og flygtningestrømme.
Opbygge kapaciteter
Det kunne være, at en række officerer skal sendes til en skrøbelig
stat for at hjælpe med at uddanne hæren, flyvevåbenet og kystvagten.
Og måske endda deltage i at yde militær beskyttelse af
staten og organisationer. I skyggen af militæret vil civile organisationer
bygge en velfungerende og – i teorien, i hvert fald – demokratisk
stat op.
- Når vi er med til at lave reformer i sikkerhedssektoren i skrøbelige
stater, vil vi arbejde sammen med militæret. Men vi skal
passe sindssygt meget på, at vi også får uddannet militæret til at
opføre sig mere i pagt med menneskerettighederne, siger Henrik
Ø. Breitenbauch, seniorforsker ved Center for Militære Studier
(CMS).
Og han støttes af Ole Kværnø fra Forsvarsakademiet:
- Det kræver, at vi laver kapacitetsopbygningscentre i alle værn.
Og det kræver, at vi bliver dygtigere til at levere sammentænkning.
Det er vi knap så gode til nu.
De tre eksperter peger hver især på Østafrika som den region,
hvor et dansk engagement mest sandsynligt vil blive optrappet,
hvis vi fraregner den uforudsigelige udvikling i de arabiske lande i
øjeblikket. Det er lande som Kenya og Etiopien, som omringer Somalia,
og her vil man i første omgang sikre sig, at regionale organisationer
som Den Afrikanske Union er spydspids med danskerne
bag fronten.
Kan man skabe vækst i dette område gennem kapacitetsopbygning,
vil det kunne understøtte en senere indsats i Somalia. Og
Ole Kværnø, chef for Institut
for Strategi ved Forsvarsakademiet.
fortsættes /////