ADVANCED FUTURE - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

20 • nr. 8/2011 Militærhistorie tælling, suppleret med gode autentiske billeder og genstande. I midten af udstillingen står en maskinkanon. Man er med på hjemmefronten, som led med dem derude i den skarpe ende. Krigsfanger, som oftest russiske, som måtte overtage ægtefællens arbejde i landbruget. Vareknaphed og social elendighed, som med årene kom til at stå i stærk kontrast til den officielle krigspropaganda. Om den blodige og dræbende hverdag i skyttegravene, som alt for ofte resulterede i den katastrofale meddelelse hjem om endnu en søn eller far, som krigen havde taget livet af. Om krigsslutningen i november 1918 – og den, for mange, lange vej hjem, hvad enten det var fra fronten eller krigsfangenskab i Frankrig eller England – eller som de fire fra Haderslev og Aabenraa helt fra Sibirien. Belysningen i udstillingen, som er afdæmpet, kommer ovenfra gennem en mægtig oktagon med et værdiladet symbol i midten i form af det tyske Jernkorset. En menneskemængde kigger ned på den besøgende. Det er sønderjyder, som i 1918 efter Tysklands sammenbrud foran Folkehjem i Aabenraa lytter til den sønderjyske folkefører H.P. Hanssen. Midt i død og elendighed og tysk nederlag har han det fantastiske budskab om landsdelens udsigt til genforening med Danmark. Det skete som bekendt efter en afstemning mindre end 2 år senere efter 56 lange år under tysk åg. ||||| Midt i elendigheden 1918 var der lys for enden af tunnelen – H.P. Hanssen lover sine landsmænd en snarlig genforening med Danmark. Et stort øjeblik i den sønderjyske historie, som Ingvar Cronhammar har udnyttet i sin lyssætning. Foto: Sønderborg Slot – Poul Ib Henriksen. 1564 dage og nætter varede krigen! Under Første Verdenskrig gjorde omkring 100.000 fra Slesvig tjeneste i den tyske hær – heraf op mod 35.000 fra Nordslesvig. Størsteparten lærte krigen at kende på Vestfronten. • Krigen efterlod 1.500 enker, 5.000 faderløse børn og 5.000 døde i Sønderjylland og 7.000 invalider og krigsbeskadigede, som den danske stat efterfølgende måtte tage sig af. • „Skyttegrav og hjemmefront“ er bygget op omkring ni hovedtemaer 1: Europa 1914 – kædereaktion og storkrig, 2: Sønderjylland august 1914. Krigsudbrud og mobilisering. Dansksindede sættes i arrest som civilfanger, 3: Ved fronten (vest og øst) og deserteringer til Danmark over Kongeåen. 4: Propagandaen og heltedyrkelsen – Hurrapatriotismen og krigslån. 5: Hjemmefronten – vilkår for kvinder og børn; fødevaremangel, sult og børnearbejde. 6: Krigsfanger i Sønderjylland; et russisk islæt. 7: Militære anlæg i Sønderjylland; luftskibsbase og sikringsstilling. 8: Krigens afslutning; revolution og protester i november 1918. 9: Krigens lange spor; krigsinvalider, faderløse børn, krigsmindesmærker. • Udstillingen om Den store Krig er støttet økonomisk af A.P. Møller-fonden, og den får to „fortsættelser“ de næste par år. 2012 med udstillingen om folkeafstemning og genforening og i 2013 et tilbageblik på Sønderjylland under tysk styre fra 1864 til 1920.
Callesen fortæller i glimt med humor om sin krigsdeltagelse. Ellers er der bestemt ikke meget at grine ad undervejs i den meget lange udsendelse fra 1914 til 1918. Militærhistorie Krigen, som jeg så den „Jeg vil oprigtigt ønske Ingen krig mere“ nr. 8/2011 • 21 (Callesen, sønderjysk krigsdeltager og forfatter). Flere af de sønderjyske krigsdeltagere fattede pennen. Som H.I. Callesen fra Ullerup nær Sønderborg, der i 1935 udgav „Krigen, som jeg saa den“. Han var med fra dag 1, til krigen sluttede. En overgang som sygebærer ved Douaumont. Bare det at nå frem med bårerne er en kamp. „Vi har ikke naaet 1. Stilling endnu, og dog har vi lidt et Tab af 5 Døde, 4 Saarede og 1 Sindssyg. Gennem Kasematteslugten og op ad Skraaningen, dér er vi i Sikkerhed. Hernede flyver det rundt med Sprængstykker af Granater. Vi kan kun kravle opad den. Man skal holde sig helt ind til Siden, saa Lufttrykket ikke tager os med ned. Lufttrykket kommer af alle de smaa og store Granater. Vi kryber længere op og lægger os ned for at afvente Dagens Frembrud. Det gav ingen Søvn den Nat, men et storslaaet Syn var det at sidde her i Sikkerhed og se de mange tusinde Eksplosioner over Terrænet bag os. • Om Morgenen kommer vore Kompagnier i Stilling paa Kanten af Bjerget i korte, dybe Løbegrave. Vi er i første Kampgrav; den er ikke særlig dyb, da der ikke skydes paa den af Artilleriet. Franskmændene er kun 20 Meter borte. Paa Skrænten er der indrettet en Forbindingsplads; der er endda også en Læge til stede her. Naar de Saarede saa er forbundet, skal vi bære dem over i en stor fransk Stenhule bag Douaumont. Fortet ligger til højre for os og er blevet besat af 5. Division. Vi er i den stilling, hvor 5. Division laa, sidst vi var ved Verdun. Alle Sygepasserne fra hele Regimentet ligger ved Forbindingspladsen. Kompagnierne skal selv bære alle deres Saarede herned til Lægen. De første er allerede ankommen, saa vi skal til at begynde med den vanskelige og farefulde Gang over til Regimentsforbindingspladsen. Vi bærer efter Kompagninummer, tre Baarer ad Gangen; vi fra tredje Kompagni skal med i første omgang. Baarerne staar parat, de saarede venter på at komme afsted. De er godt tildækkede og fastspændt, saa de ikke kan falde ned. Vi gaar – alle følger os med Øjnene, og med Spænding venter de paa, hvordan det skal gaa os. • Vi skal ned i Slugten, gennem den og gennem den franske Spærreild, det er det værste. Vi gaar først til højre langs med Skrænten, og ved Enden af den hviler vi os. Saa gaar det i en Tur til Stenhulen, vi kan se den, idet det røde Flag med det hvide Kors vajer over Indgangen. Vi kom godt igennem Slugten, men nu kan Franskmændene se os. Og det maa man sige: De har haft en god Iagttager ved Artilleriet, for nu, da de kunne se os, blev Artilleriilden forlagt til siden. De skød ikke efter os! Vi blev lidt mere rolige, vi kunne jo heller ikke løbe, kun gaa, og vi kunne jo ikke engang kaste os ned. Vi kunne kun gaa op og ned i de store Granathuller. Det var en tung Gang. Først Angsten, saa Spændingen og den tunge Last. Baarens Haandtag trykkede paa Skulderen, skønt vi havde en Sandpose til Underlag.“ Callesen og hans kammerater når frem med de sårede, uden selv at blive ramt. „Vi sætter os lidt og ryster over hele Kroppen. Denne Tur har taget haardt paa os, men vi kan alligevel ikke sidde roligt. Regimentslægen kommer hen til os. „Børn“, siger han, „I maa afsted igen, der er mange, der venter paa jer!“ |||||
Page 1 and 2: www.hod.dk Officerernes Fagblad | 8
Page 3 and 4: Officerernes Fagblad Det blev en me
Page 5 and 6: H. K. H. Prinsgemalen dirigerede Pr
Page 7 and 8: Fra venstre mod højre: Efter fire
Page 9 and 10: Tusmørket faldt på, inden kadette
Page 11 and 12: Internationalt stadig upopulær i U
Page 13 and 14: Her kan Danmark engagere sig efter
Page 15 and 16: Kunst i forsvaret Thomas Otte Stens
Page 17 and 18: Legal Advisor ved operationen i Lib
Page 19: Af Leif O. Nørgaard, DJ Militærhi
Page 23 and 24: Borgmester Jørgen Glenthøj. Kim S
Page 25 and 26: Tekst og foto: Journalist Mads Sten
Page 27 and 28: Et af veteranhjemmets familieværel
Page 29 and 30: Af major Jakob Rømer Barfod, maste
Page 31 and 32: ker. Endelig er det kendetegnende f

ADVANCED FUTURE - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?