ADVANCED FUTURE - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk 

Officerernes Fagblad | 8 | Oktober 2011 

Når kadetter 

vinger 

får 

Rådgiver om, hvor danske piloter må bombe 

Trods succés er Libyen-krigen stadig upopulær i USA

F-35 

LIGHTNING II II 

Leder 

ADVANCED 

TECHNOLOGY 

FOR DENMARK’S 

It represents the height of technology. But its purpose is very down to earth. Security 

for the nation and people of Denmark. And the safety of its fi ghting forces. An aircraft 

so advanced it sets new global standards for multi-mission capability and interoperability. 

F-35 Lightning II. More than a fi ghter jet. A platform for partnership to keep Denmark 

safe and secure for decades to come. 

THE F-35 LIGHTNING II TEAM 

NORTHROP GRUMMAN BAE SYSTEMS PRATT & WHITNEY 

LOCKHEED MARTIN 

lockheedmartin.com/f35/denmark 

FUTURE 

DENMARK

Officerernes Fagblad 

Det blev en meget livlig valgkamp, inden stemmerne 

afgjorde, at landet skal have en ny regering. 

Politikerne og partiernes folketingskandidater 

optrådte i de forskellige medier og udtalte 

sig om valgets store emner. Men kun meget perifert trak forsvaret 

og sikkerhedspolitikken – som spået i sidste leder – de store overskrifter 

i medierne og på partiernes valgmøder. 

Imidlertid synes der at være rimelig stort sammenfald mellem de 

to blokkes indstilling til forsvarets fremtid – herunder det økonomiske 

grundlag, hvor der åbenbart er enighed om kommende besparelser 

på forsvarsbudgettet i omegnen af to til tre mia. kr. pr år. 

Jeg vil godt på denne plads i bladet give et eksempel på en 

ubehagelig episode i valgkampen, hvor en officer blev hængt ud i 

medierne af et medlem af Folketinget. 

Det er ikke usædvanligt for officerer at se sig selv i den situation. 

Meget generende for den enkelte, men et vilkår der ikke står 

til at ændre, så længe medierne holder sig inden for straffelovgivningens 

rammer. Det er tilsyneladende prisen for at bestride en 

post som topembedsmand. Medierne er ét, men skal topembedsmænd 

finde sig i angreb fra Folketingets politikere? 

Det mener HOD ikke, og vi har derfor med tilfredshed noteret 

os, at den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen klart har 

sagt fra over for en udvikling i retning af stigende politisk indblanding 

i embedsværkets opgaveløsning med deraf følgende uklarheder 

i relation til forholdet mellem folketingspolitikere, ministre og 

embedsmænd. 

Direkte adspurgt understreger Lars Løkke Rasmussen, at det er 

den enkelte minister, som har ansvaret for den virksomhed, der 

udøves i vedkommendes ministerium, og at Folketingets politikere 

skal henholde sig til de ansvarlige ministre. 

Efter hans opfattelse er det et grundlæggende element i det 

danske system, som han finder er både rigtigt og hensigtsmæssigt, 

og som vi skal holde fast i som fundament for det danske 

ministerstyre. 

Nr. 8-2011, 20. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf. +45 33 15 02 33. 

Fax: +45 33 14 46 26. 

www.hod.dk 

app.hod.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Leder nr. 8/2011 • 3 

Skal officerer finde sig i 

hvad som helst? 

Kontrolleret oplag: 5.712 i perioden 

1. juli ‘07 – 30. juni ‘08 

Redaktion: 

• Informationschef 

Henning Lahrmann, Djfb. 

Privat tlf.: +45 33 31 04 41 

Mobil: +45 40 53 18 10 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

• Kommandør Bent Fabricius 

(ansv.h.) 

Privat tlf.: +45 45 86 60 14 

Mobil: +45 51 22 60 88 

E-mail: bent@hod.dk 

Grafisk design: Woer+Gregorius 

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder 

Annoncer: 

Kontaktansvarlig: 

Haren Media Group 

Bredgade 21 B, 2. sal 

1260 København K 

Telefon: 33 21 46 00 

Telefax: 33 21 46 01 

e-mail: cha@vdn.dk 

Annoncechef: Casper Aistrup 

Klar tale fra en (nu tidligere) statsminister. Er en folketingspolitiker 

utilfreds med embedsværkets udførelse af dets opgaver, bør 

han eller hun rette henvendelse til den pågældende minister. I 

værste fald vælter ministeren, hvis der er flertal herfor. Men at 

angribe embedsmanden er særdeles anstødeligt. 

Derfor er det med nogen forbløffelse, at HOD, inden valgkampen 

var kommet rigtigt i gang, kunne konstatere, at en folketingspolitiker 

alligevel fandt behov for at angribe en officer, der som 

topembedsmand har bestredet en fremtrædende stilling i forsvaret. 

Ikke direkte ved navn, men dog er der næppe mange, der 

måtte interessere sig for forsvarets forhold, som kan være i tvivl 

om officerens identitet. Formålet med angrebet kan man spekulere 

længe over. Valgkamp? Påvirkning af en konkret beslutning 

i forsvaret, hvor det er lettere at angribe officeren end at påvirke 

ministeren politisk? 

HOD ønsker altid at etablere et godt samarbejde med den til 

enhver tid siddende forsvarsminister, men har da også et klart ønske 

om, at ministeren påtager sig sit ansvar i forhold til embedsværket 

og ikke lader andre folketingspolitikere påvirke embedsværket 

direkte gennem medierne eller på anden måde. 

Når der er sammensat en ny regering efter valget, vil HOD 

rette henvendelse til den nye statsminister for at sikre sig, at der i 

den nye regering er samme syn på folketingspolitikeres påvirkning 

af embedsværket, som blev givet til kende gennem Lars Løkke 

Rasmussens klare udtalelser. 

HOD mener fortsat, at officerer ikke skal finde sig i hvad som 

helst. 

Venlig hilsen 

Bent Fabricius 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 9.450 

1/2 side: kr. 5.850 

1/4 side: kr. 3.500 

1/8 side: kr. 2.350 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Redaktionen forbeholder sig at 

kunne afvise annoncer, der strider 

mod bladets tone og ånd. 

Abonnement: 828,- kr. pr. år. 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, 

Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er 

en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, 

som lever op til skrappe miljøkrav. 

Deadline for stof og annoncer: 

Blad 9/11: 24. oktober 2011 

Som udkommer: 16. november 

Blad 10/11: 28. november 2011 

Som udkommer: 21. december 2011 

Dette blad er afleveret til 

postekspedition den 5. oktober. 

I Perspektivplanen af marts 2006 

fastslås det, at „HOD er politisk 

uafhængig“. Det indebærer, at HOD 

ikke yder økonomisk støtte til politiske 

partier eller partipolitiske formål.

4 • nr. 8/2011 Vores HOD 

Ny konsulent i 

sekretariatet 

Den ledige stilling som konsulent 

i Politisk Sekretariat i 

HOD’s Sekretariat er blevet 

besat af den 50-årige major 

i flyvevåbnet Søren Wad 

Clausen. Han kommer fra en 

stilling i Aftale- og Forhandlingsafdelingen 

i Forsvarets 

Personeltjeneste, hvor han har 

haft ansvaret for forhandlingsområdet 

for officerer i ledergruppen. 

Gennem 25 år har Søren 

Wad Clausen haft en karriere 

som officer i så forskellige 

stillinger som adjudant hos 

Forsvarsministeren, FN-ob- Søren Wad Clausen. 

servatør i Israel og chef for en 

HAWK-eskadrille. 

Han gennemgik Flyvevåbnets Officersskole i 1982 – 86, og 

i 1989 gik han på Forsvarsakademiet, hvor han gennemførte 

Stabskursus I. VUT II blev gennemført i 1992 – 93 ved Royal Air 

Force Advanced Staff Course på RAF Staff College i Bracknell, 

ca. 50 km. vest for London. I december 1993 blev han udnævnt 

til major. 

I HOD får Søren Wad Clausen ansvar for følgende sagsområder: 

- Generelt vedr. officersgruppens løn- og ansættelsesforhold 

- Forsvarsforlig 

- Ansøgningssystemet 

- Udvikling af nye lønsystemer 

- Budgetanalyser (forsvaret) 

- Udetillæg og flyttegodtgørelse 

Flere tillidshverv 

Den militære karriere har ført Søren Wad Clausen rundt til flere 

spændende jobs, bl.a. på Flyvevåbnets Officersskole (1993 – 

94),Forsvarsministeriet, 2.kontor (1995 – 98) og Forsvarsstaben, 

Policy Sektion (PLU107) (2000 – 03). Efter jobbet som eskadrillechef 

i flyvevåbnets Kontrol- og Luftforsvarsgruppe og udsendelsen 

som FN-observatør kom han til Forsvarsstaben, Planlægningssektion 

(KDP108) (2005 – 07) og herefter til Forsvarets 

Personeltjeneste. 

Søren Wad Clausen har tidligere haft en række tillidshverv i 

HOD. I perioden 2004-07 var han medlem af HOD’s hovedbestyrelse. 

Men allerede i 1988 var han blevet valgt som lokalafdelingsformand 

for HOA, Lokalafdeling Skalstrup. Det hverv trak han sig 

fra i 1990, da han kom til Forsvarsministeriet som adjudant. 

I 2000 blev Søren Wad Clausen igen aktiv i organisationsarbejdet, 

da han blev valgt som medlem af bestyrelsen for HOD, 

Lokalafdeling Vedbæk i et par år. Fra 2006 til 2007 var han lokalafdelingsformand 

for HOD, Lokalafdeling FKO. 

Han er gift med økonomaassistent Susanne Clausen. De har 

tre børn, Anna (17 år), Frederik (16 år) og drengen Kerim (10 år), 

som er deres plejebarn. Familien bor i Albertslund, 15 km. uden 

for København. 

Ny lokalafdelingsformand 

SOK – Lokalafdeling 17: Kaptajnløjtnant Louise Anna Rynne. 

Udnævnelser 

Kaptajn Henrik Hvilsom 

blev udnævnt til major (hæren) pr. 1. juli 2011. 

Major Michael Thøgersen 

blev udnævnt til oberstløjtnant (hæren) pr. den 1. juli 2011. 

Major Jørn Christensen 

blev udnævnt til oberstløjtnant (hæren) pr. den 1. juli 2011, 

Major Svend Jepsen Steg 


Major Bo Overgaard 


Major Jacob Christian Alexa 

blev udnævnt til oberstløjtnant (flyvevåbnet) pr. den 1. 

august 2011. 

Major Klaus Moselund Brieghel 


august 2011. 

Major Claus Pertou Brixensen 


september 2011. 

Prøv HOD’s mobilsite 

HOD’s mobilsite „app.hod.dk“ er med til at 

gøre serviceringen af medlemmerne bedre – 

du kan indhente informationer fra HOD, når 

du har behov for det, uanset tid og sted. 

Vil du have hurtig og nem information om 

HOD, så gå ind på mobilsitet „app.hod. 

dk“. Som medlem af HOD, logger du ind i felterne, hvor der står 

„Medlemsnr.“ og „Efternavn“. Dit medlemsnummer kan ses på 

bagsiden af Danske Officerer. Har du glemt det, så kontakt HOD’s 

sekretariat. Efternavnet skrives med stort begyndelsesbogstav. 

Brug din SmartPhone eller iPad til at scanne denne 2D-kode. 

Foreningen af Officerer Uden for Aktiv Tjeneste 

Læs: www.fouat.dk 

Planlægningskalender for 2012 

Aktive medlemmer samt pensionister/passive medlemmer 

af HOD vil modtage HOD’s planlægningskalender for 2012 

som et indstik til Danske Officerer nr. 9/2011, der er „på gaden“ 

den 23. november.

H. K. H. Prinsgemalen 

dirigerede Prinsens Musikkorps 

koncert på regentparrets 

vinslot Château de Caix i 

Cahors i slutningen af august. 

Det foregik under en lokal 

sommerfest i slottets park 

med offentlig adgang. 

Overskuddet fra billetsalget 

går til velgørende arbejde 

og projekter i byer i nærheden 

af Château de Caix. 

Repertoiret bestod bl.a. 

af populære opera-stykker 

samt nogle danske sange: 

„Nu lysner løv i lunde“ og „I 

Danmark er jeg født“, som 

blev sunget af operasangerinden 

Susanne Elmark. 

- Monumentet er skabt for de levende i respekt for dem, som 

ikke kom hjem. Det er en helt særlig hilsen til de omkomne. Det 

er det officielle Danmarks tak for den indsats, de udsendte har 

gjort. Det tilhører jer, sagde formanden for komiteen bag monumentet, 

tidligere forsvarschef, general Jesper Helsø, ved indvielsen 

af monumentet for Danmarks Internationale Indsats siden 

1948. Monumentet er placeret i Prinsessens Bastion i Kastellet. 

Indvielsen skete på den Nationale Flagdag mandag den 5. september 

for Danmarks udsendte, og i højtideligheden deltog Hendes 

Majestæt Dronningen, Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen 

og medlemmer af den kongelige familie samt repræsentanter for 

Folketinget, statsministeren og den øvrige regering, myndigheder, 

personelorganisationer og udsendt personel, som lagde kranse. 

Monumentets tre rum 

Kunstneren Finn Reinbothe blev udvalgt af en dommerkomite 

blandt fem indkomne forslag til at udføre monumentet, som er 

opbygget med tre rum, der er defineret af granitbeklædte mure 

med lyssøjler. Finn Reinbothe forklarer: 

Vores HOD nr. 8/2011 • 5 

Mindesmonumentet blev indviet på Flagdagen 

I den ubarmhjertelige, silende 

regn tog formanden for 

komiteen bag monumentet 

for udsendte i International 

tjeneste, tidligere forsvarschef, 

general Jesper Helsø, 

imod Per Junker Thiesgaard, 

som er Landschef, Beredskabsforbundet, 

der deltog i 

indvielsen den 5. september. 

Foto: FMC 

- Det betyder meget for os, at vi nu skal til Cahors for 

at spille, sagde chef for Prinsens Musikkorps Henrik 

Thorngaard forud for afrejsen til Sydfrankrig. – Det 

er med til at understrege det gode samarbejde, vi 

har med kongehuset. Og med henvisning til, at et 

På årets Nationale Flag den 5. september blev det nye monument for 

udsendte i International tjeneste indviet i Kastellet 

forsvarsforlig var ved at lukke orkesteret, er koncerten 

en kontrast til den situation, vi var i for et års tid 

siden. 

Foto: Jørgen Kølle. 

Et rum til større ceremonier – med den overordnede inskription 

„En tid – Et sted – Et menneske“. 

Et rum til aktuelt udsendte – med vågeild i form af en tændt 

fakkel og inskriptioner med navne på konflikt- og katastrofeområder. 

Et rum til minde og refleksion for efterladte – med navneinskriptioner 

på de omkomne. 

På Flagdagen blev også holdt en mindegudstjeneste i Holmens 

Kirke for de faldne i international tjeneste, og på Christiansborg 

Slotsplads var der parade for de soldater og hjemmeværns- og 

beredskabsfolk, der har været udsendt i det forgangne år. Efter 

paraden var Folketinget vært ved en reception for seneste års udsendte 

i Rigsdagsgården på Christiansborg. 

Flagdagen har fået sin egen hjemmeside. Se flere informationer 

her: www.forsvaret.dk/flagdag. I forrige nummer af bladet omtalte 

vi de militære flagdage (side 15). Flere læsere har undret sig 

over, at den Nationale Flagdag den 5. september ikke var med i 

oversigten. Det skyldes, at den er med i listen over Danmarks officielle 

flagdage.

Af journalist Morten Fredslund 

6 • nr. 8/2011 Officersuddannelse 

Når kadetter får vinger 

I årtier har Jægerkorpset uddannet hærens kadetter i at springe faldskærm. Og selv om 

det reelt ikke har et operativt formål, er kadetter, jægersoldater og lærere fra Hærens 

Officersskole enige om, at faldskærmskurset er en win-win aktivitet for alle parter 

Der er dømt ventetid på Flyvestation Aalborg. I en hangar 

tripper omkring 90 soldater utålmodigt rundt mellem ræk- 

ker af sirligt pakkede faldskærme og hjelme, der ligger i snorlige 

rækker. 57 af soldaterne er kadetter fra Hærens Officersskole, der 

om blot tre dage skal hilse på Dronningen i anledning af deres udnævnelse 

til premierløjtnanter i hæren. I små tre år har de ventet 

på den dag, hvor de skal stå ansigt til ansigt med Majestæten. 

Det samme gør sig gældende i relation til det første faldskærmsspring 

af i alt tre, som skal kulminere med overrækkelsen af 

hærens gyldne faldskærmsvinge. Faldskærmsvingen er nærmest 

et kultagtigt symbol, som hærens aftrædende kadetter hvert år 

bruger 14 dages uddannelse på at få fingre i. Grunduddannelsen i 

faldskærmsspring står Jægerkorpset for. 

Danske Officerer er med, da kadetterne fra Hold Læssøe på 

Hærens Officersskole, HO, kun få dage før deres udnævnelse 

springer deres første faldskærmsspring i bestræbelserne på at 

erhverve den eftertragtede faldskærmsvinge. Det kræver hård fysisk 

træning, gentagelse på gentagelse af procedurer, kilometervis 

af ventetid, når vejret og nedbrudte fly spøger. Og ikke mindst 

kræver det mod. Mod til at tage det sidste skridt ud over rampen, 

når det virkelig gælder. 

Som tre års ventetid 

Men lige nu spiller et heftigt blæsevejr og et nedbrudt Herculesfly 

kadetterne et puds denne tirsdag. Den første udsættelse kom i 

fredags, senere fulgte en lang venten mandag, og nu samles man 

nærmest hver hele eller halve time for at høre nyt om vejr og vind 

og flyvevåbnets muligheder for at stille med fly og besætning. 

- Lige nu er vi bare så klar til det spring, som man overhovedet 

kan blive – ja, det er faktisk, ligesom vi har ventet i tre år på det. 

Så vi blev selvfølgelig også vildt skuffede, da det første planlagte 

spring blev aflyst i fredags. Desværre har man tendens til 

at vende sin vrede mod flyvevåbnet. Der står et Hercules her i 

hangaren, og for os hær-folk kan det være svært at forstå, hvorfor 

man ikke bare kan gå på vingerne. Men de har jo deres regler, og 

sådan er det jo bare, siger kadet Jess Henrichsen. 

Han lægger ikke skjul på, at faldskærmsspringet bliver én af de 

allerstørste personlige udfordringer i hans 31-årige liv. 

- Jeg lider af højdeskræk. Så jeg skal op og overvinde en frygt, der 

altid har forfulgt mig, og som har ligget som en udfordring, siden 

jeg startede på HO. Jeg har siden start vidst, at den her dag ville 

komme som en sidste udfordring – og også vil blive en kulmination 

på tre års hård uddannelse. Og selvfølgelig har jeg også set 

frem til faldskærmskurset med en vis frygt. Kurset ligger allersidst 

i uddannelsen, og tænk nu, hvis jeg ikke gennemfører eller kommer 

til skade? Det er tanker, der ligger i baghovedet lige nu, siger 

Jess Henrichsen og tilføjer: 

- Men undervisningen har været meget kompetent – lige som 

man forventer det, når det er jægerne, der står bag. Vi har øvet 

alle tænkelige situationer igen, igen og igen til hudløshed. Så vi er 

forberedte på alt, og nu skal vi bare tage skridtet og hoppe ud. Og 

så er det selvfølgelig træls, når vores første lift bliver udsat gang 

på gang. Men ingen her er jo herre over vejret – eller flyvevåbnets 

fly, for den sags skyld. 

Hos Jægerkorpset for anden gang 

Det er anden gang, at de 57 kadetter er på besøg ved Jægerkorpset. 

Første gang var på uddannelsens første år, hvor kadetterne 

skulle gennemføre officersuddannelsens obligatoriske patruljekursus 

for kadetter – et kursus, der i dag er et must, hvis man skal 

have forhåbninger om at erhverve sig den gyldne faldskærmsvinge. 

- Vi kan godt mærke forskel fra første gang, vi var her. Omgangstonen 

er en anden – den er mindre hård. Det er lidt mere 

hyggeligt end første gang, vi var her. Men der er selvfølgelig også 

tale om to forskellige kurser, da vi på patruljekurset skulle presses 

til vores yderste, siger Jess Henrichsen. 

En anden af kadetterne, Lasse Bering, er af samme mening. 

- Stemningen er en helt anden, end da vi var på patruljekursus. 

Der er en god tone, og det er rart at være her. Men hvis der 

er nogen i forsvaret, der ved noget om faldskærmsudspring, så er 

det jo også jægerne. Det er super, super kompetente instruktører, 

siger Lasse Bering. 

Frygt, glæde og status 

Han har tidligere prøvet et enkelt tandemspring i faldskærm, men 

har alligevel set frem til det to uger lange kursus ved Jægerkorpset.

Fra venstre mod højre: 

Efter fire dages venten arter såvel vejr som flymekanik sig, og de 90 

soldater på faldskærmskurset gør sig klar til deres første spring. 

De tre faldskærmsudspring på FALDGRU gennemføres med en T-10 

faldskærm, der udløses automatisk, når soldaten har forladt flyet i 400- 

600 meters højde. 

Spagnum-markerne ved Store Vildmose har i årevis fungeret som 

dropzone for hærens kadetter under faldskærmsgrundkurset hos Jægerkorpset. 

Da det første faldskærmsudspring er vel overstået går snakken lystigt 

med beretninger om, hvor fedt det var, og hvor hurtigt det gik. 

Fotos: Morten Fredslund 

- Der er flere ting i det. For det første er det fedt, at vi får mulighed 

for at have en sidste oplevelse sammen, inden vi spredes for 

alle vinde efter udnævnelsen. For det andet er det jo en ultimativ 

test af ens egne grænser og en sidste blåstempling på vores uddannelse 

til officer. Og selv om jeg har prøvet et spring tidligere, 

fik jeg da både svedige håndflader og lettere rystende ben, da jeg 

skulle springe fra tårnet. Så selv om vi formentlig aldrig kommer 

til at bruge det her kursus i operativ sammenhæng, er det en god 

tradition og et kursus, hvor man må ruske op i sig selv. Og det er 

ingen skade til, siger Lasse Bering. 

- Man lærer helt sikkert noget om sig selv, når man kaster sig ud 

af et fly. Og selv om vi har haft mellem seks og 12 spring fra springtårnet, 

ja så bliver det noget helt andet, når vi først står i døren i 

Hercules‘en. Men vi har forberedt os til tænderne, og det eneste, 

der mangler, er springet – men det er også det værste. Og det er jo 

ambivalent, fordi vi både glæder os til det og frygter det på samme 

tid, tilføjer Jess Henrichsen, der ikke lægger skjul på, at der også er 

en hel del prestige hæftet på den gyldne faldskærmsvinge. 

- Der handler helt sikkert også en del om status blandt officerer. 

Når man ser en officer, der ikke har vingen på uniformen, kan 

man godt lige tænke: hvorfor har han så ikke det? Rygterne siger, 

at det er de tykke og dumme, der ikke har vingen. Sådan hænger 

det selvfølgelig ikke sammen, men der er ingen tvivl om, at der er 

en del status forbundet med at have gennemført faldskærmskurset, 

siger Jess Henrichsen. 

Også for kommende jægersoldater og frømænd 

Der er afsat 90 timer til Faldskærmsgrundkursus for kadetter, 

FALDGRU, og i praksis løber kurset over to uger. Den første uge 

består hovedsagligt af en smule teori og en del jordtræning, træning 

af procedurer i fly samt en række spring fra faldskærmstårnet 

på Flyvestation Aalborg, hvor kadetterne også er indkvarteret 

under kurset. I den anden uge gennemføres tre obligatoriske faldskærmsspring 

så tidligt på ugen som muligt. Kursisterne skal gennemføre 

de tre udspring med en rund T10-faldskærm, der udløses 

automatisk, når soldaten har forladt flyet. 

Officersuddannelse 

Fakta: 

nr. 8/2011 • 7 

- Kadetter fra Hærens Officersskole, HO, skal have 

bestået patruljekursus for kadetter på officersgrunduddannelsens 

første år og kort før kurset gennemføre to af forsvarets 

fysiske tests (test C og D) for at blive optaget på 

faldskærmsgrundkursus, FALDGRU, hos Jægerkorpset. 

- Der er afsat 90 timer fordelt på to uger til FALDGRU. 

Den første uge er øremærket til teori, udspring fra 

springtårn og træning i landinger. Eksempelvis undervises 

i forhold ved landing i træer, højspændingsledninger, 

vand og andre mindre heldige landingssteder. I den anden 

uge gennemføres de tre obligatoriske faldskærmsspring 

så tidligt på ugen som muligt. 

- Under kurset ved Jægerkorpset er der dagligt morgenidræt 

med hyppig vandgang i flyvestationens branddam. 

Under opholdet er kadetterne opdelt i delinger, 

hvor der blandt andet udpeges en delingsfører, en 

moralofficer, en forbindelsesofficer til cafeteriet, en kører 

og en postmand. 

- Omkring 90 soldater deltog i dette års FALDGRU 

hos Jægerkorpset. 57 af dem var kadetter fra HO. De 

øvrige var blandt andre specialister og militærpolitifolk 

fra søværnet og soldater, der netop havde gennemført 

jægeraspirantkurset. Den seneste omlægning af officersgrunduddannelsen 

betyder, at der i 2013 vil være 150 

kadetter på FALDGRU. 

- Ud over faldskærmsgrundkursus, FALDGRU, gennemfører 

Jægerkorpset også kurser i frit fald med rektangulær, 

styrbar skærm. Fritfaldkurset varer 10 dage og 

gennemføres i Arizona med så mange faldskærmsspring 

som muligt. 

- Desuden gennemfører Jægerkorpset kurser i fritfaldsudspring 

med ilt. Det er kurser i avancerede udspringsteknikker 

fra ekstreme højder med kuldegrader på -50 

til -56 c. Den såkaldte Chill factor kan øge effekten af 

afkølingen. 

- Faldskærmsvingen fra FALDGRU har et blåt faldskærmssymbol, 

mens fritfaldsvingen har et rødt faldskærmssymbol. 

- De tre faldskærmsudspring på FALDGRU gennemføres 

i 400-600 meters højde, og flyets hastighed er typisk 

mellem 180 og 200 km/t, når der springes. 

fortsættes /////

8 • nr. 8/2011 


- Det første spring er altid et natspring. Det foregår godt nok i 

dagslys, men kadetten ser ingenting, fordi han lukker øjnene hele 

vejen ned, siger lederen af Jægerkorpsets kursussektion, Janus, 

med et smil og slet skjult ironi. 

Janus, der er kaptajn, lægger ikke skjul på, at FALDGRU er et 

kursus, der trækker en del ressourcer. På kurset deltager blandt 

andre også soldater, der har bestået aspirantkurset til Jægerkorpset, 

frømandselever samt nogle få øvrige soldater. Kurset tager 

lang tid at forberede, og ud over faldskærmsmesteren er otte jægersoldater 

involveret i kurset, mens det står på. Heraf er de fire 

tjenestegørende jægersoldater, mens de øvrige fire er såkaldte 

mobiliseringsjægere – tidligere tjenestegørende jægersoldater på 

rådighedskontrakt. 

- Vi bruger en del ressourcer på FALDGRU. Til gengæld er 

kurset med til at sikre Jægerkorpset en god kontakt til hærens officerer. 

Gennem hele kurset får kursisterne en ekstrem grad af 

overindlæring, så alle rutiner i forbindelse med springet sidder 

på rygraden. Med kurset får vi mulighed for at demonstrere de 

undervisningsmetoder og de værdier, som Jægerkorpset står for. 

Husk på, at alle kommende forsvarschefer – med en baggrund i 

hæren – er på kadetpatruljekursus og på FALDGRU. Det samme 

gælder kadetter, som har potentialet og går med tanker om at 

blive jægersoldat. De har i forbindelse med kurserne mulighed 

for at stifte bekendtskab med vores kultur og holdninger, siger Janus. 

Ud over FALDGRU gennemfører Jægerkorpset overbyggende 

faldskærmskurser i frit fald og faldskærmsspring med ilt, der dog 

fortrinsvis er forbeholdt soldater fra specialoperationsstyrkerne. 

Som erstatning for en hest 

– I dag bliver alle officerer desuden udsendt til en international 

mission på et tidspunkt. Og hvis vi kan bidrage til, at officeren 

klarer sig bedre personligt, fagligt og professionelt, ja så gør vi det 

selvfølgelig gerne, tilføjer Janus. 

Han lægger ikke skjul på, at kursets operative afkast er yderst 

begrænset, hvis det overhovedet findes længere. 

- Kadetterne får selvfølgelig en viden om, hvordan vejr og terræn 

skal arte sig, hvis man skal landsætte soldater med faldskærm. 

Men vi skal helt tilbage til scenarierne under Den kolde 

Krig for at finde en tid, hvor man kalkulerede med luftlandsætninger 

af større enheder. Til gengæld er der ingen tvivl om, at kadetterne 

får afprøvet deres grænser, når de skal springe ud med faldskærm. 

Og hele idéen er da også, at kadetterne skal bevise, at de 

kan handle og omsætte de indlærte procedurer til praksis, når de 

er under et vist pres, siger Janus. 

FALDGRU betragtes altså som et selvrealiseringskursus, hvor 

kadetterne skal overvinde deres egen frygt som led i deres personlige 

udvikling under officersgrunduddannelsen. Og det falder 

i god tråd med historikken. Det siges, at da ridning på HO blev 

sparet væk i slutningen af 1960‘erne, kom man lige pludselig i 

bekneb for en aktivitet, der virkelig kunne presse kadetterne og 

vise de kommende officerers mod og sande jeg. To generaler 

skulle have stukket hovederne sammen og være blevet enige om, 

at faldskærmsudspring ved den dengang forholdsvis nye enhed, 

Jægerkorpset, måtte være den ideelle løsning. Sådan blev det, og 

sådan har det været siden 1970, hvor det 18 meter høje udspringstårn 

blev sat op på Flyvestation Aalborg. 

I dag er FALDGRU det andet af to selvrealiseringskurser, som 

kadetterne skal igennem, hvor kadet-patruljekurset er det første. 

- I dag skal kursisterne have gennemført kadet-patruljekurset 

eller noget tilsvarende, før de kan komme i betragtning. Det kræver 

god fysik at gennemføre jordtræningen, så det er ikke bare 

for sjov, at kursisterne på FALDGRU også skal gennemføre en 

række fysiske træningstests for at få „go“. På det her hold er det 

for første gang HO selv, der har testet kadetternes fysik. På den 

måde sparer vi lidt tid og personelressourcer her ved korpset, siger 

Janus. 

Mod, vilje og styrke 

Kadetterne er sendt til frokost, og det er stadig uvist, om flyvevåbnet 

kan få et Hercules gjort klar til at gå på vingerne. Et mindre, 

civilt transportfly bliver derfor bestilt. Men vejret driller stadig, 

og faldskærmsmesteren beslutter derfor at udskyde de første 

spring endnu en gang. 

- Nu skal vejret og flyvevåbnet snart til at arte sig, hvis vi ikke 

skal komme for tæt på. Der er kun tre dage til, at holdet skal op 

og hilse på Dronningen. Jeg ved, at Jægerkorpset knokler for at 

finde en løsning, men ventetiden er selvfølgelig frustrerende. 

Men intet er jo skidt uden at være godt for noget, og det er fint, 

at kadetterne har god tid til at få snakket sammen, inden de spredes 

for alle vinde. De seneste tre år har de været igennem en 

kolossal personlig udvikling – fra forsagte sergenter til handlekraftige 

officerer. Lige pludselig er der hul igennem, og så går det 

tjept med at få afviklet de tre spring. Sådan plejer det i hvert fald 

at gå, siger chefen for grundofficersuddannelsen på HO, oberstløjtnant 

Mads Rahbek. 

Han er i Aalborg for at følge kadetternes første spring i deres 

bestræbelser på at få den eftertragtede faldskærmsvinge – en 

vinge, som Mads Rahbek mener er et vigtigt symbol på afslutningen 

af tre års officersuddannelse. 

- Faldskærmskurset er helt sikkert en meget vigtig del af officersgrunduddannelsen, 

hvor kadetterne jo netop bliver uddannet 

til at overvinde deres egen frygt og gå forrest som førere i både 

fred, krise og krig. I løbet af uddannelsen har kadetterne været 

pressede i en lang række situationer. Men i dag er noget helt specielt, 

fordi de skal overvinde en frygt, som de står ansigt til ansigt 

med, uden at de er fysisk pressede eller udmattede. Udfordringen 

er heller ikke teknisk svær at udføre, for i bund og grund er det jo 

bare at træde ud over kanten. Men det kan være svært nok i 500 

meters højde, siger Mads Rahbek og tilføjer: 

- Kadetten lærer at håndtere, hvordan frygt spiller ind på hans 

eller hendes personlighed. Samtidig får de demonstreret effektiviteten 

af Jægerkorpsets undervisningsprincip, der hedder træning, 

træning og atter træning til det hele sidder på rygraden. Det er en 

metode, der har vist sig særdeles effektiv især i Afghanistan, hvor 

procedurer og reflekser blandt soldater under angreb har været i 

top, og dermed har reddet liv, selv om man har været under stort 

fysisk og psykisk pres. På FALDGRU gælder det, at de skal hoppe 

ud i 500-600 meters højde, selv om hjernen siger noget andet. 

Det er ikke rationelt, men alligevel hopper de ud. Dels fordi de 

ved, at alle procedurer er på plads og indlært til hudløshed. Dels 

fordi de med springet viser, at de har mod, vilje og styrke til at 

håndtere ting, de er bange for. Så jo, FALDGRU er rigtig vigtig, og 

faktisk vil vi have rigtig svært ved at finde et alternativ, der stiller 

kadetterne overfor en udfordring, der er lige så ultimativ. 

Slut på fire dages venten 

Et par timer efter frokost er ventetiden afblæst, og den store hangar 

summer pludselig af aktivitet. Om halvanden time er det af-

Tusmørket faldt på, inden kadetterne fik gennemført tirsdagens andet 

spring. Tredje og sidste spring fandt sted næste morgen. 

Foto: Morten Fredslund 

gang for først hold, lyder meldingen. De mange kursister iklæder 

sig faldskærm og hjelm, og støvlerne tapes ind i Gaffatape. 

- Det er, for at linerne ikke skal få fat i de hægter, som holder 

snørebåndene på plads. Hvis det sker, kan man let komme til at 

hænge med hovedet nedad, siger Jess Henrichsen, inden hans 

seletøj og karabinhager kontrolleres af først en kammerat og dernæst 

en jægersoldat, inden Jess derefter sætter sig i venteposition 

på gulvet. 

Kursisterne når at få de sidste instrukser fra jægerne, inden den 

karakteristiske brummen fra et Hercules‘ propeller høres udenfor. 

Humøret er steget gevaldigt blandt kursisterne, som joker og 

storsmiler, da de i kolonner begiver sig ud til det ventende fly. Endelig: 

Fire dages utålmodig venten er overstået. 

Livets hurtigste 45 sekunder 

Dropzonen er sphagnummarkerne ved Store Vildmose nogle få 

kilometer nordvest for flyvestationen. Her er en lille gruppe jægersoldater 

samlet. De har udlagt store orange V-tegn i terrænet, 

så kadetterne kan se, hvilken vej vinden blæser, og derfor kan 

vende T10-skærmen op mod vinden. I modsat fald kommer der for 

megen fart i skærmen. 

- Få nu vendt den skærm, lyder det fra en af jægersoldaterne til 

en af udspringerne, som farer af sted med for høj fart. 

Udspringeren har med garanti ikke hørt det gode råd, men alligevel 

bliver skærmen vent, og soldaten lander inden for synsvidde. 

Via radio giver jægersoldaterne kontinuerligt tilbagemeldinger 

til piloten, og for hver gang Hercules‘en dropper en stribe 

springere – typisk ni ad gangen –, kommer de tættere og tættere 

på Jægerkorpsets vimpel, der plantet i jorden blafrer i vinden og 

symboliserer det optimale nedfaldspunkt. 

Flere og flere faldskærmsspringere ankommer storsmilende til 

samlingsstedet efter veloverstået første spring, og snakken går 

lystigt med beretninger om, hvor fedt det var, hvor hurtigt det gik. 

- Det var bare så fedt og nogle af de hurtigste 45 sekunder i mit 

liv. Jeg stod næstsidst, og da jægeren råber „one-two-go!, når jeg 

lige at tænke: „Hvorfor gør jeg det her?“, da jeg får et kraftigt klap 

bag‘i. Selve springet var slet ikke ubehageligt – de første spring 


nr. 8/2011 • 9 

fra tårnet var sådan set værre. Men det bedste er, at jeg slet ikke 

mærkede noget til min højdeskræk, og jeg tror, at det skyldes den 

massive træning, der jo mindsker risikoen for skader markant. 

Men hvor var det fedt – det er en skam, der kun er tre spring, 

siger en strålende Jess Henrichsen, inden han stiger ombord på 

lastvognen, der skal fragte ham retur til flyvestationen, hvor han 

skal gøre klar til sit næste spring. 

Undervisning med synligt afkast 

Ved dropzonen er chefen for Jægerkorpset, oberstløjtnant Claus 

Aksel Wammen dukket op. Han synes også, at FALDGRU er en 

relevant aktivitet for Jægerkorpset og kadetterne, der fortsætter 

med at droppe ned fra himlen, selv nu hvor tusmørket så småt er 

faldet på. 

- Ud over at vi godt kan lide at se hærens kommende officerer 

i øjnene, er faldskærmskurset en god og relevant aktivitet for Jægerkorpset. 

Dels anvender vi på skift en række instruktører – såvel 

garvede som nye –, som her konkret kan se udbyttet af deres 

undervisning i et afprøvet koncept. Dels er der jo også et element 

af hvervning, da vi får vist, hvad korpset står for, til et stort antal 

kommende officerer, hvoraf nogle formentlig har lysten og potentialet 

til at søge ind i korpset senere i karrieren. Og ikke mindst 

giver vi kadetterne en oplevelse, som jeg er sikker på, at de vil 

huske mange år ud i fremtiden, siger Claus Aksel Wammen. 

Som en del af klassen Læssøe på Hærens Officersskole blev 

Jess Henrichsen og Lasse Bering udnævnt til premierløjtnanter 

den 8. juli 2011. Begge med den gyldne faldskærmsvinge reglementeret 

påsat over højre brystlomme på udgangsuniform M/69. 

Vi deler årets 

overskud med 

bilkunderne 

Hos GF bliver din bilforsikring ofte billigere end 

den årlige præmie. Hos GF deler vi nemlig overskuddet 

med bilkunderne. Derfor kan der være en pæn bonus 

at hente, når året er omme. 

Fra 

4.614,- 

Ring 49 17 01 94 eller 

tjek gf-officerer.dk 

GF Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret 

Vestergade 20, 1. sal, Sidebygningen ∤ 4600 Køge 

|||||

Af journalist Martin Burcharth, Boston 

10 • nr. 8/2011 Internationalt 

Trods succés er Libyen-krigen 

Washington giver ikke de europæiske NATO-lande et særlig godt skudsmål for indsatsen. 

USA er mere optaget af den ulige byrdefordeling end en „lille“ krig i Libyen. 

For at sige det mildt: I USA har NATO’s militære engage- 

ment i Libyen ikke været en populær krig. Tværtimod. 

Det antydede daværende forsvarsminister Robert Gates allerede 

fra begyndelsen af luftkrigen mod Gaddafis styrker og militære 

anlæg. 

I den politiske arena har kritikken af USA’s medvirken været 

endnu skarpere: 

- På den amerikanske højrefløj har politikere som republikaneren 

Mitt Romney opponeret imod præsident Barack Obamas idé 

med at „lede fra bagsædet“. USA bør aldrig deltage i en krig uden 

at lede den, slår præsidentkandidaten fast. 

- Andre republikanere, og ikke så få demokrater i Kongressen, 

mener, at USA kun bør gå i krig, når nationale sikkerhedsinteresser 

står på spil. Det gjorde de ikke i Libyen, hvis olie overvejende 

udvindes af sydeuropæiske selskaber, siger de. 

- De såkaldte nykonservative republikanere er derimod begejstrerede 

over, at USA og NATO har været med til at vælte et Israel-fjendtligt 

arabisk diktatur ved at støtte de demokratiske kræfter 

i Libyen. 

- Den amerikanske venstrefløj er derimod delt mellem tilhængere 

og modstandere af at bruge militær magt som et nødvendigt 

onde til at forsvare civilbefolkningen mod massemord. En splittelse, 

som rækker langt ind i og højt op i Obama-regeringen. 

Utaknemmelige amerikanere 

Måske mest overraskende for europæere er en udbredt amerikansk 

kritik af splittelsen i den europæiske del af NATO; kun otte 

ud af 28 medlemslande deltog aktivt i de militære operationer. 

Der er også stor utilfredshed i Washington med NATO’s fortsatte 

og ganske åbenlyse afhængighed af amerikansk luftstøtte, våbensystemer 

og ammunition. Disse europæiske mangler har Libyenoperationen 

tydeligt bragt for dagen. 

Set fra Paris, London, Oslo og København kan USA’s kølige distance 

til de europæiske NATO-landes indsats virke pikerende. 

- I stedet for at fokusere på nogle svage punkter burde amerikanerne 

være kisteglade for, at Europa endelig lytter til deres råd 

og tager ansvar for sikkerheden i vores nærregion. Det gjorde vi 

ikke på Balkan. Det gør vi nu i Nordafrika, siger den slovakiske 

forsvarsekspert Tomas Valasek, afdelingsleder på Center for European 

Reform i London. 

Valasek, der har flere år på bagen i en tænketank i Washington, 

fortsætter: 

- Var det ikke præsident Obama, der sagde, at USA ønskede at 

uddelegere denne operation til NATO i Europa. Når vi så varetager 

opgaven til kryds og slange, bliver vi minsandten kritiseret! 

Panetta glatter ud 

Præsident Obamas nye forsvarsminister, Leon Panetta, var næppe 

tiltrådt, førend han ændrede sin forgængers negative tone, og i 

en tale i slutningen af august i Los Angeles roste han de europæiske 

NATO-lande og kaldte oven i købet Libyen-operationen for en 

model for „fremtidige partnerskaber og alliancer, der er behov for, 

såfremt vi skal imødegå truslerne i dagens verden“. 

Men det ændrer ikke noget ved, at USA ser med stor skepsis 

på et NATO, der under krigen i Libyen fungerede som en koalition 

af villige frem for som en enhedsorganisation. 

- For 10 år siden forlød det, at USA bør være den hårde og udfarende 

magt, mens Europa burde agere som en blød og attraktiv 

magt, siger Stanley Sloan, NATO-ekspert ved Middlebury College 

i Vermont. 

- Nu synes den arbejdsdeling at blive anvendt inden for Europa. 

Det duer ikke. I en alliance bør alle tage et ansvar og bære en 

byrde. Det kan ikke passe, at to store NATO-lande og nogle få 

mindre medlemsstater skal klare det hele, som vi så det i Libyen. 

Forsvarseksperten Tomas Valasek er heller ikke begejstret for, 

hvad han kalder NATO’s „à la carte“-tilgang i Libyen: 

- Det er ikke ideelt, at kun halvdelen af NATO’s medlemsstater 

støttede indgrebet i oprøret, og at kun en tredjedel bidrog i en eller 

anden form. Men den model kan meget vel blive fremtiden for 

militære operationer i Europas nærområde, mener Valasek. 

En forlænget operation 

Valasek peger f.eks. på, at ikke alle NATO-medlemmer besidder 

bombefly og kamphelikoptere af den type, der var behov for i 

Libyen: – I krige udkæmpet fra luften vil der altid være lande, som 

ikke har de rette våben og det teknologiske udstyr. I landkrige er 

det lettere at få meningsfulde bidrag fra alle, siger han. 

En ting er imidlertid arbejdsfordelingen mellem de europæiske 

NATO-stater, en anden USA’s beslutning om at føre en lavere profil 

i Libyen, mener den kendte franske forsvarsekspert François 

Heisbourg ved Foundation for Strategic Research i Paris. 

På den ene side medførte præsident Obamas „lederskab fra 

bagsædet“, at NATO undlod at bombe elektricitetsværker, telekommunikation, 

vandværker og anden infrastruktur, hvilket USA 

gjorde med ødelæggende effekt i Irak. Det betyder, at libyerne vil 

få deres infrastruktur genoprettet, hvilket taler til det nye styres 

fordel. 

På den anden side anfører François Heisbourg, at Pentagons 

begrænsede deltagelse i Libyen-krigen – og især udeblivelsen af 

amerikanske A-10 bombefly mod libyske tanks og tungt skyts – 

forlængede operationen. 

- Et mindre engageret USA kan på længere sigt betyde, at store 

europæiske NATO-lande bliver tvunget til at investere flere ressourcer 

i våben, som amerikanerne hidtil har haft et monopol på, 

skriver Heisbourg i en kronik i International Herald Tribune. 

Men i en tid med økonomisk smalhals er det højst usandsynligt, 

at europæerne vil bruge mere på forsvaret. 

Ulig byrdefordeling 

I realiteten tyder intet på, at NATO’s „lille“ krig i Libyen har løst 

nogen af de fundamentale uoverensstemmelser mellem USA og 

Europa. Det gælder f.eks. det gamle spørgsmål om byrdefordeling

Internationalt 

stadig upopulær i USA 

i alliancen, hvor amerikanerne føler, at de bærer en alt for stor del 

af byrden i NATO. 

Ti år efter terrorangrebet den 9. september 2001 er USA’s årlige 

udgifter til forsvaret vokset fra 300 mia. til 700 mia. dollar. En 

stigningstakt, som de europæiske NATO-lande slet ikke har kunnet 

følge. Alle 28 medlemsstater er forpligtet til at yde 2 pct. af 

deres bruttonationalprodukt på forsvaret; kun fem lande lever op 

til kravet. 

I 2001 stod USA for 50 pct. af forsvarsudgifterne i NATO. I 2011 

er amerikanernes andel vokset til 75 pct. af alliancens samlede 

udgifter. De 26 europæiske lande vil i indeværende finansår spendere 

300 mia. dollar på militæret, hvilket i 2001-dollar er ensbetydende 

med en reduktion på 15 pct. 

Ifølge NATO’s egne tal raslede forsvarsudgifterne i Europa ned 

med 45 mia. dollar i de to år efter finanskrisen i 2008. Summen 

svarer omtrent til Tysklands årlige forsvarsbudget. Nedskæringerne 

vil vare frem til 2015. Storbritannien vil i de næste fem år skære 

10 pct. af budgettet væk, Italien den samme andel, Tyskland 6 

pct. og Frankrig 4 pct. 

- Man kan altid komme og hævde, at europæerne ikke ser helt 

de samme trusler på globalt plan som amerikanerne og derfor 

lægger færre penge i deres forsvar, siger Stanley Sloan, der har 

beskæftiget sig med NATO siden 1970’erne. 

- Men der er ingen tvivl om, at finanskrisen ramte hårdt i 

Europa, og i det sidste års tid er det blevet værre med krisen i valutaunionen. 

Vi må nok erkende, at gældsproblemet vejer meget 

tungt i europæernes beslutning om at skære i forsvaret. 

Begrænset tålmodighed 

Uanset hvordan man anskuer de store europæiske landes motiver, 

så hersker der kun lidt tvivl om konsekvenserne for sammenholdet 

i NATO. Der er grænser for USA’s tålmodighed. 

Amerikanerne befinder sig selv i en gældskrise. Som Robert 

Gates i en besk tone sagde inden sin afsked i foråret, så „er europæerne 

tilsyneladende villige og ivrige for at se de amerikanske 

Den nye, amerikanske forsvarsminister, Leon E. Panetta. deltog 

for nylig i et debatmøde på National Defense University, 

Washington, D.C. Foto: Tech. Sgt. Jacob N. Bailey, 

U.S. Air Force. 

nr. 8/2011 • 11 

skatteborgere dække den sikkerhedsbyrde, som NATO-landenes 

lavere forsvarsbudgetter efterlader“. 

- Gates’ pointe er, at USA på langt sigt ikke vil være i stand til 

at bære en så stor del af byrden i betragtning af vores budget- og 

gældsproblemer. Europæerne bliver nødt til at tage sig sammen, 

siger Jeffrey Lightfoot, vicedirektør for sikkerhedsafdelingen i pro- 

NATO tænketanken Atlantic Council. 

- Gates er forælderen, der råber og skriger ad børnene, fordi 

han holder så meget af dem, altså af NATO. Den største trussel 

mod NATO’s enhed er ikke spændingerne i alliancesamarbejdet i 

Afghanistan og Libyen. Den største trussel er af finansiel karakter. 

Man kunne sige, at Grækenlands krise har en større chance for at 

ødelægge NATO’s fremtid end noget andet. 

En alliance af voksne 

Er de europæiske NATO-lande vitterlig så modvillige og nølende? 

Tomas Valasek tilbageviser noget af den amerikanske kritik: 

- Amerikanerne må acceptere, at dette er en alliance mellem 

voksne mennesker. Det er korrekt, at Europa ikke besidder samme 

militære kapacitet som USA, men lande som Frankrig og Storbritannien 

fylder ret tungt i det globale billede. De 26 europæiske 

NATO-lande bruger 300 mia. dollar om året på forsvaret; vi er ikke 

militære dværge, så amerikanerne bør lige holde inde et øjeblik, 

siger Valasek fra sin pind hos Center for European Reform i London. 

Når det er sagt, giver Valasek Gates ret i, at USA gradvist vil 

miste engagementet i NATO, hvis de europæiske medlemsstaters 

kampevne bliver mere og mere udhulet. 

- I det mellemlange og lange perspektiv er der en høj risiko for, 

at USA vil anskue os som mindre interessante militære partnere, 

hvis vi fortsætter ad denne sti. NATO kan ende med at være en 

skal uden indhold, frygter Valasek. 

Martin Burcharth er Dagbladet Informations USA-korrespondent. 

|||||

Af journalist Morten Thomsen 

12 • nr. 8/2011 Danmarks fremtidige engagementer 

Forsvaret skal 

ikke ud i nyt 

Afghanistan 

Når støvet har lagt sig fra Afghanistan, vil 

der atter være både materiel og personel til 

rådighed til nye engagementer. Men de 

færreste eksperter forventer et nyt Irak 

eller Afghanistan de næste 10-15 år. Til 

gengæld peger pilen mod Afrika 

Kampbataljoner bliver ikke sendt ud til eksotiske destinationer 

de næste to årtier. 

Det mener tre eksperter, Danske Officerer har talt med for at klarlægge, 

hvor forsvaret kommer til at engagere sig uden for Danmarks 

grænser efter Afghanistan. 

- Det er gået op for politikerne, hvilken kolossal opgave det er 

at stabilisere en fejlslagen stat. Det har været svært for dem i 

forhold til tab af både menneskeliv og de mange penge, de har 

postet i genopbygningen, hvoraf en del er gået tabt. Derfor skal 

både politikere og forsvaret sunde sig, slikke sårene og analysere 

erfaringen fra deltagelsen i Afghanistan, siger Henrik Ehlers 

Kragh, som er analytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier 

(DIIS). 

Men forsvaret kommer sandsynligvis ikke til at sidde med hænderne 

i skødet, som indsatsen i Libyen er et bevis på. Alle de tre 

eksperter regner således med, at Danmark i højere grad kommer 

til at optrappe den såkaldte kapacitetsopbygning, hvor den danske 

stat hjælper direkte og indirekte med at opbygge skrøbelige stater 

og institutioner under stater til at kunne klare sig selv. 

- Lige nu handler det om kapacitetsopbygning. Hvis en stat 

bryder sammen eller er i fare for det, kan forsvaret hjælpe med at 

konsolidere eller til at opbygge statsstrukturer. Og det kunne man 

Henrik Ø. Breitenbauch, seniorforsker ved 

Center for Militære Studier (CMS). 

Henrik Ehlers Kragh, analytiker ved Dansk 

Institut for Internationale Studier (DIIS). 

forestille sig især i Afrika, siger Ole Kværnø, som er chef for Institut 

for Strategi ved Forsvarsakademiet. 

Det kan også være i Danmarks egen interesse, for ved at skabe 

stærke stater og muligheder for unge i de pågældende lande kan 

man formindske problemer som pirateri, radikalisering og flygtningestrømme. 

Opbygge kapaciteter 

Det kunne være, at en række officerer skal sendes til en skrøbelig 

stat for at hjælpe med at uddanne hæren, flyvevåbenet og kystvagten. 

Og måske endda deltage i at yde militær beskyttelse af 

staten og organisationer. I skyggen af militæret vil civile organisationer 

bygge en velfungerende og – i teorien, i hvert fald – demokratisk 

stat op. 

- Når vi er med til at lave reformer i sikkerhedssektoren i skrøbelige 

stater, vil vi arbejde sammen med militæret. Men vi skal 

passe sindssygt meget på, at vi også får uddannet militæret til at 

opføre sig mere i pagt med menneskerettighederne, siger Henrik 

Ø. Breitenbauch, seniorforsker ved Center for Militære Studier 

(CMS). 

Og han støttes af Ole Kværnø fra Forsvarsakademiet: 

- Det kræver, at vi laver kapacitetsopbygningscentre i alle værn. 

Og det kræver, at vi bliver dygtigere til at levere sammentænkning. 

Det er vi knap så gode til nu. 

De tre eksperter peger hver især på Østafrika som den region, 

hvor et dansk engagement mest sandsynligt vil blive optrappet, 

hvis vi fraregner den uforudsigelige udvikling i de arabiske lande i 

øjeblikket. Det er lande som Kenya og Etiopien, som omringer Somalia, 

og her vil man i første omgang sikre sig, at regionale organisationer 

som Den Afrikanske Union er spydspids med danskerne 

bag fronten. 

Kan man skabe vækst i dette område gennem kapacitetsopbygning, 

vil det kunne understøtte en senere indsats i Somalia. Og 

Ole Kværnø, chef for Institut 

for Strategi ved Forsvarsakademiet. 

fortsættes /////

Her kan Danmark engagere sig efter Afghanistan: 

Østafrika 

En række blodige konflikter har tidligere hærget regionen. 

Og selvom Danmark ikke umiddelbart har interesser i det 

østlige Afrika, er vi engageret i udviklingsstøtte i landene. 

Det er lande som Uganda, Rwanda, Sudan, Sydsudan 

og Eritrea. Men især i Somalias to nabolande Kenya og 

Etiopien vil vi se en dansk indsats. Her vil forsvaret støtte 

civile organisationer, som bygger institutioner og staterne 

op til at klare sig selv. Herunder at adskille militæret og 

statsmagten ved en række kontrolinstitutioner. Det betyder 

formentlig ingen direkte kamphandlinger, men opgaver 

som bevogtning, patruljering og træning af militæret. 

Somalia 

Landene, hvorfra pirater skiber ud, er et af de engagementsområder, 

som Danmark har en direkte interesse i at 

engagere sig i. Men selvom der er pirater i både det nordøstlige 

Sudan og lande i Vestafrika, er problemet størst i 

Somalia. Somalia er som nation ikke stærk nok til at kunne 

håndtere sådanne problemer, og derfor kan Danmark 

ikke på kort sigt engagere sig på land for at hjælpe med at 

opbygge nationen. Men Danmark vil kunne bidrage med 

patruljering på havet og med at styrke nabolandene. Først 

når de er blevet stærkere, vil man have en mulighed for at 

kunne bygge stabile statsstrukturer i Somalia. Ville man 

skulle fjerne piraterne og opbygge landet, som det ser ud 

i dag, ville det kræve en indsats på linje med Afghanistan, 

og derfor er der meget lille sandsynlighed for sådan en 

indsats i den korte tidshorisont. 

Nordafrika 

Udviklingen er gået voldsomt stærkt i 2011 med væltede 

diktatorer. Området er lige nu uforudsigeligt, og flyvevåbnets 

indsats gik så stærkt, at de færreste havde forestillet 

sig, at Danmark ville sende fly i kamp i Libyen. Det 

vil sandsynligvis ikke ske andre steder, men udviklingen 

er svær at forudse. Derimod vil Danmark – hvis landene 

med de væltede diktatorer ønsker det – sandsynligvis 

deltage med at få bygget stater og institutioner op. Her 

har Danmark en direkte interesse i at få bygget et stærkt 

statsapparat op, som er demokratisk velfunderet. Ikke 

blot for at hjælpe befolkningen, men også for at undgå 

flygtningestrømme og radikalisering. 

Mellemøsten 

Her er tre faktorer, som kan udløse et dansk engagement. 

Oprøret i den arabiske verden kan skabe behov for, at 

forsvaret støtter at opbygge statslige institutioner, når 

røgen har lagt sig. Det afhænger dog også af, hvilke veje 

de hjemlige politiske vinde blæser. Vil man eksempelvis 

engagere sig, som man gjorde i Libyen eller Afghanistan, 

hvis der sker radikaliseringer i et land med terroristlejre 

til følge? Det tør end ikke eksperterne spå om. En anden 

faktor er naturkatastrofer som f.eks. dem, vi har set i Pakistan. 

Det vil engagere Beredskabsstyrelsen og muligvis 

forsvaret. Og for det tredje kan en mulig fredsplan mellem 

Israel og Palæstina få Danmark til at sende fredsbevarende 

soldater. 

Danmarks fremtidige engagementer nr. 8/2011 • 13 

Korea 

Syd- og Nordkorea fik formelt set aldrig afsluttet deres 

krig, og der er en række tegn på optrapning af konflikten. 

Her kan FN’s sikkerhedsråd gå ind og lægge en dæmper 

på tingene med en fredsbevarende styrke med blå hjelme. 

En sådan kan Danmark godt være en del af, som vi har 

set på Balkan. Men her er eksperterne uenige om, hvor 

vidt Korea ligger for langt fra vores interessesfære til, at vi 

vil deltage i stedet for nationer tættere på. 

Vestafrika 

Vestafrika ligner på en række områder Østafrika. Her er 

det samme behov for at hjælpe en række stater med at 

opbygge institutioner og sikkerhedsstyrker, og derfor kan 

man også her se et dansk engagement i form af kapacitetsopbygning. 

Men vælger Danmark at gå ind i Vestafrika, 

vil vi højst sandsynligt trappe ned i Østafrika, da vores 

indsats ellers vil være for svag til reelt at gøre en forskel. 

Flere ting taler dog for Østafrika, bl.a. det nordiske 

engagement i Kenya, Uganda og Etiopien. Og desuden er 

piratproblemet voldsommere her. 

Kaukasus, Balkan og indre Afrika 

I Kaukasus, på Balkan og i indre Afrika ligger der gnister 

og ulmer. Men ingen af stederne regner eksperterne med, 

at det danske forsvar vil engagere sig. 

I Kaukasus og indre Afrika er det dels ekstremt svært 

logistisk og dermed dyrt at få danske styrker og deres 

udstyr ind, da man ikke kan fragte det via havet. Og dels 

har man ikke en stor historik i disse lande diplomatisk og 

engagementsmæssigt. Hvis vi kommer til at deltage her, 

vil det være under FN-flag. 

På Balkan ser udviklingen til at gå i den positive retning, 

og ingen eksperter regner med, at gløderne bliver til 

ild. Men skulle nationalister hos Serbien, Bosnien eller 

Kosovo få held med at få konflikten til at blusse op, kan 

Danmark blive involveret, fordi det dels er i vores egen 

„baghave“. Desuden vil det have en legitimitet i Danmark. 

Men det vil i højere grad være en politimæssig opgave, 

og derfor er sandsynligheden for involvering af forsvaret 

meget lille. Skulle det ske, vil forsvaret være med til at 

opretholde en bufferzone mellem befolkningsgrupper og 

støtte kræfter, som arbejder for forsoning. 

Resten af verden 

Selvom der både findes pirateri, konflikter og vil opstå 

naturkatastrofer i Syd- og Mellemamerika og dele af 

Asien, vil forsvaret sandsynligvis ikke engagere sig her. 

Med mindre katastroferne bliver af enormt omfang som 

Haiti. Andre mulige konflikter rummer Kina og Taiwan. 

Og mellem Indien og Pakistan. Men andre lande tættere 

på – eller med en større interessesfære – vil kunne hjælpe 

bedre end Danmark. I Arktis vil forsvaret sandsynligvis 

optrappe indsatsen i mindre grad på grund af klimaforandringer, 

men det vil være i form af suverænitetshævdelse. 

Sandsynligheden for konflikter her er meget små.

14 • nr. 8/2011 Danmarks fremtidige engagementer 

det vil få direkte indflydelse på pirateri og radikalisering og forhåbentlig 

skabe økonomisk fremgang, som kan brede sig længere 

ud i regionen. I teorien, i hvert fald. 

Fredsbevarende 

En kapacitetsopbygning hylder armslængdeprincippet, hvor danske 

soldater er bag ved lokalt militær og politi. Men fremtidige 

engagementer kan også betyde, at forsvaret kan stå ved frontlinjen. 

Det kan være som i Libyen, selvom ingen af de tre eksperter me 

ner, at denne form for indsats kommer til at danne præcedens. 

Men den viser forsvarets tredje muskel, nu hvor hærens indsats 

er tydelig for offentligheden i Afghanistan, og søværnets indsats i 

kampen mod pirateri får opmærksomhed. 

- Det får ikke direkte konsekvens for vores øvrige fremtidige engagement 

i Afrika eller Mellemøsten. Med mindre naturligvis at 

det udvikler sig til en landoperation, som i givet fald har alle risici 

for at blive mere kompleks og langvarig, siger Ole Kværnø. 

En frontlinjeindsats kommer i højere grad til at være fredsbevarende, 

som vi kender det fra Balkan, hvor de danske tropper kan 

agere stødpude mellem stridende parter. Her handler det specielt 

om Israel/Palæstina-konflikten, hvor en fredsplan kan bane vej for 

danske soldater. 

Andre steder kan være mellem Sydkorea og Nordkorea, hvis 

konflikten spidser til her. Her er der dog ikke enighed i, om det er 

for langt væk fra Danmarks interessesfære til, at danske soldater 

vil deltage. 

Tryg. 

Døgnet rundt. 

Vidste du, at Tryg har sin egen døgnbemandede alarmcentral? 

Her er altid specialuddannede eksperter klar 

til at hjælpe dig, hvis du har brug for øjeblikkelig hjælp 

- uanset hvilket situation du kommer i. For når du er 

tryg, har du overskud til mere og kan give din tryghed 

videre. 

Sidst vil oprøret i resten af Mellemøsten måske åbne for, at Danmark 

deltager her. Fælles for alle steder er dog, at det højst sandsynligt 

vil være under FN-flag, at vi vil deltage. Hvis vi deltager. 

- Hvis Danmark får en henvendelse fra FN om at bidrage til en 

fredsbevarende styrke, vil politikerne kraftigt overveje at deltage. 

Specielt hvis det er et sted, vi i forvejen har udenrigs- og sikkerhedspolitiske 

interesser. Men det kræver, at forsvaret ikke er 

engageret andre steder på samme tid. Er forsvarets struktur anstrengt 

i forvejen, kan det være svært at påtage sig nye opgaver, 

siger Henrik Ehlers Kragh fra DIIS. 

Men Danmark kan også stå ved frontlinjen af andre årsager. For 

vi er bundet af en række forpligtelser i de alliancer, vi er en del af 

– som eksempelvis NATO -, og det kan betyde danske soldater i 

kamp. 

- Vi vil kunne have specialstyrker, som laver nålestikoperationer 

og efterretningsoperationer. Det holdes ude af medierne, men det 

er en måde at betale vores allianceforpligtelser tilbage på, siger 

Henrik Ø. Breitenbauch fra CMS. 

Andre områder, det danske forsvar vil engagere sig i, vil tælle en 

optrapning af suverænitetshævdelsen i Arktis på grund af klimaforandringer, 

søværnets kamp mod pirateri samt katastrofehjælp. ||||| 

Brug fordelene i HOD’s aftale med Tryg Gruppeforsikring. 

Læs mere på hod.dk under Forsikringer eller 

kontakt Tryg Gruppeforsikring på telefon 70 33 25 25.

Kunst i forsvaret 

Thomas Otte Stensager 

Med en uddannelse fra et privat kunstakademi 

i Firenze er Thomas Otte Stensager 

noget så sjældent som portrætmaler 

af den klassisk naturalistiske skole. 

Blandt de mange portrætterede er flere 

personer fra Gardehusarregimentet og 

Den Kgl. Livgarde. 

http://www.thomas-otte-stensager.com/ 

Simone Aaberg Kærn 

Simone Aaberg Kærn blev for alvor 

landskendt, da hun som en del af et dokumentarfilm- 

og kunstprojekt fløj til Afghanistan 

i et lille sportsfly. I år har hun 

haft luft under vingerne endnu engang og 

kreeret mærket til F16-enheden på Sicilien, 

Sigonella. 

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/ 

Kunstnere,_danske/Simone_Aaberg_Kærn 

Inka Sigel 

Med inspiration fra naturen og med en 

endeløs nysgerrighed i naturens elementer 

har tyskfødte Inka Sigel sin helt egen 

naturpoetiske stil. Inka Sigel har efterhånden 

været stærkt malende i mange 

år. Blandt flere udsmykningsopgaver er 

malerier og glasmosaikker til Flyvestation 

Karup. 

http://www.inkasigel.com/ 

Bjørn Nørgaard 

Det er selveste hesteslagteren og provokatøren 

Bjørn Nørgaard, der er kunstneren 

bag mindestenen for de faldne gardere 

fra internationale missioner siden 1948. 

Stenen, der er formet som en knækket søjle, blev afsløret af 

Dronning Margrethe på Høvelte Kasserne den 17. november 2009. 

http://bjoernnoergaard.dk/da/home 

Officerens Frikvarter 

Der har været brug for de store kunstneriske talenter igennem hele militærhistorien. Hærførere 

og andre prominente ledere skulle foreviges i buster eller på portrætter, og store slag 

skulle gengives i blandt andet stik, gobeliner og fantastiske malerier som renæssancemaleren 

Paolo Uccellos „Slaget ved San Roman“. Senere, i perioden med de store europæiske 

søslag, kom en række kunstnere til, som var mestre i at male himmel og hav til perfektion. 

I dag har kunsten stadig en stor plads i forsvaret. Det er dog ikke længere som dokumentation 

af enheder i aktion. Denne opgave varetages så rigeligt af de skrevne og elektroniske 

medier. Der bruges til gengæld større summer på både udsmykning af forsvarets 

bygninger og på de mindesmærker, der er sat op i de sidste ti år. Derfor er der rundt omkring i forsvarets 

bygninger i dag flere hundrede permanente kunstværker af fremtrædende danske kunstnere. Men 

mange mennesker – i hvert fald uden for „systemet“ – ved ikke, at forsvaret ifølge Kunstcirkulæret skal bruge 

1,5 pct. af byggeomkostningerne til kunstnerisk udsmykning. I øjeblikket arbejder Forsvarets Bygnings- og 

Etablissementstjeneste på at systematisere informationer om hele samlingen i en database, der forventes 

færdig ved årets udgang. 

Da Hangar 22 på Flyvestation Karup blev bygget i 2004, og værksteder og kontorer skulle indrettes, blev 

opgaven med at skabe kunst overdraget til billedkunstneren Malene Landgreen. Fotografiet viser rotunden 

hos søværnets helikoptere, hvor endevæggen er prydet af en fotostat fra Grønland. 

nr. 8/2011 • 15 

Erik A. Frandsen 

Erik A. Frandsen var i de 

første mange år af sin karriere 

relativt upåagtet. I dag 

nyder han en meget stor 

hjemlig og international anerkendelse 

for sine malerier, 

skulpturer og installationer 

og sine kreative metoder med at blande medier og materialer. 

På Hjørring Kaserne kan man opleve Erik A. Frandsens maleri i to 

sektioner, ’No guns – No desks“. 

http://www.erikafrandsen.dk/ 

Ruth Campau 

Ruth Campau er kendt for 

sine minimalistiske rumgreb, 

hvor markante og klare 

farver spiller hovedrollen. 

Hun har deltaget i adskillige 

udstillinger og haft en 

del udsmykningsopgaver. 

Heriblandt er fem indkvarteringshuse i Oksbøllejren, hvor hendes 

arbejde også er en integreret del af hele projektet. 

http://www.campau.dk/ 

Peter Max-Jakobsen 

Peter Max-Jakobsens kunst 

tager både udgangspunkt i 

menneskets indre og menneskefiguren. 

Ofte indgår 

de enkelte malerier i serier, 

hvori en menneskelig adfærd eller et bestemt tema trækkes frem. 

Enhver, der har set Peter Max-Jakobsens store maleri på Hjørring 

Kaserne, ved, hvad vi taler om. 

http://www.petermax-jakobsen.dk/

Af journalist Steen Cadan, DJ 

Fotos: Peter Eilertsen 

16 • nr. 8/2011 

- De danske piloter har selvfølgelig en selvstændig kom- 

petence til at agere, men det kommer helt og holdent an på, 

hvilke ordrer de har fået, før de gik i luften. En ordre kan hedde 

„Skyd, når I ser, at det drejer sig om noget militært, og at der ikke 

er noget civilt i nærheden!“ I andre tilfælde har piloterne fået en 

ordre, som går ud på, at de skal undersøge, hvad de ser, fordi 

man ved, at frontlinjen bevæger sig så meget, at de kan få lov til 

at have en egenkompetence til at handle selvstændigt. I den situation 

skal de så melde ind til operationsrummet, hvor min chef 

og jeg sidder, og i sidste ende er det ham, der giver befalingen, 

siger Heidi Güntelberg, der til hverdag er militærjuridisk rådgiver 

Legal Advisor ved operationen i Libyen 

Hvis det er et område med mange kamphandlinger, 

så er sandsynligheden større for, at det 

er et korrekt bombemål. Hvis stedet samtidig 

ligger langt fra civilbefolkningen, har de danske 

piloter selv bemyndigelse til at engagere 

sig i Libyen 

Rådgiver om, 

hvor danske 

piloter må 

bombe 

på Forsvarsakademiet på Institut for Strategi, men som er med 

som rådgiver ved det danske bidrag til Unified Protector, som er 

NATO-operationen, der flyver ind over Libyen. 

Heidi Güntelberg beretter i en pause, hvor hun er hjemme efter 

syv ugers tjeneste og senere skal af sted igen i syv uger, om sine 

tanker og om livet som legal advisor (juridisk rådgiver) ved Danmarks 

engagement over libysk luftrum. 

- Jeg sidder og rådgiver den danske chef om de folkeretlige 

aspekter i forbindelse med de engagementer, der dukker op. Han 

er samtidig en „red card“-holder; det vil sige, at han har et rødt 

kort, som han kan bruge i forhold til, hvad danske fly må engageres 

i. Vi sidder ved siden af ham, så jeg kan høre, hvad han siger, 

og følge med i, hvad der sker. Vi har en tæt dialog, og jeg kan 

komme med rådgivning, hvis der er problemer med en eller anden 

handling i folkeretlig henseende samt i henseende til FN’s Sikkerhedsråds 

resolution. 

Planlægning det meste af dagen 

- Der „kører“ en planlægningscyklus i løbet af hele dagen, og der 

er jeg med i forskellige møder sammen med „red card“-holderen, 

som er en oberst i flyvevåbnet. Vi ser sammen på de mål, som 

bliver præsenteret. Her er det min opgave at sørge for, at vi har 

den information, vi skal bruge, forklarer Heidi Güntelberg. 

- Drejer det sig i situationen om et mål, der ligger inden for 

krigens folkeret, eller er det et mål, der ligger inden for Sikkerhedsråds-resolutionen, 

eller et mål, hvor vi beskytter civilbefolkningen? 

Derefter rådgiver jeg „red card“-holderen om, hvad jeg

Legal Advisor ved operationen i Libyen 

„ 

Problemet kan være: Drejer det sig i situationen om et mål, 

der ligger inden for krigens folkeret, er det et mål, der 

ligger inden for Sikkerhedsråds-resolutionen eller er det 

et mål, hvor vi beskytter civilbefolkningen?“ 

mener. Men han har også sine egne erfaringer som jagerpilot og 

ved, hvad de enkelte våbentyper kan. Man udregner, hvordan og 

hvorledes eventuelle følgeskader breder sig. Det vurderer han, 

men også baseret på, hvad han får fra mig og fra efterretninger 

og planlægningsmæssige aspekter, hvorefter han træffer sine beslutninger, 

om Danmark kan være med på et mål eller ej. Dette 

er den faste del af arbejdet, også kaldet pre-planned targeting. 

Det andet er det, man kalder dynamic targeting, hvor vi sidder real 

time og følger med i, hvad der sker hos piloterne i cockpittet; hvad 

kan de se på jorden? Nogle gange kan vi også se det på en tvskærm, 

og her træffer vi så en her-og-nu beslutning. 

- Der, hvor der ikke er så megen tvivl, er, hvor der kommer en 

kampvogn eller en PMV eller noget andet, som tydeligt viser, at 

det er et militært køretøj; for eksempel hvor der er begyndt at 

komme flere og flere pick-up køretøjer, hvor der er sat våben på 

ladet. Det kan være, at man ikke kan se på det infrarøde billede, 

om våbnet er varmt, som hvis det har været affyret for nyligt. For 

så kan man komme i den situation, at man ikke kan skelne, om 

det er et militært eller et civilt køretøj, eller om det er involveret i 

overgreb mod civilbefolkningen. 

- Min chef og jeg sidder sammen med resten af „Military Targeting 

Authority and Approval“-holdet i Poggio Renatico, som er 

NATO CAOC5 – en times kørsel nord for Bologna, mens det danske 

detachement holder til på basen i Sigonella på Sicilien. Men 

hovedkvarteret, der styrer selve flyvningerne, sidder i CAOC’en. 

Der har vi fået en del af lejren spærret af, og så sidder man i en 

container og følger med på en skærm i langt over normal dansk 

arbejdstid, for piloterne flyver jo både dag og nat. Der er møder 

nr. 8/2011 • 17 

i løbet af dagen, og det danske team – „red card“-holderen og 

militærjuristen – skal være på, når der er danske fly i luften, så vi 

sidder et godt stykke tid, før flyene er i luften, og holder øje med, 

hvad der sker i området. Vi er på, mens de er på. Vi er på, indtil 

de er fløjet hjem igen. De er jo otte piloter, der kan skifte, og vi 

er to, der ikke kan gøre det. Vi har ofte haft 17-18 timers arbejde 

inden for et døgn, siger hun. 

Pålideligheden af givne informationer 

- Det er en stor beslutning at skulle rådgive om det, piloterne skal 

foretage sig, når de flyver ind over Libyen. Jeg skal føle mig ret 

sikker, når jeg giver min vurdering af enten at bombe eller skyde. 

Samtidig skal Danmark også være til stede for at udføre en mission. 

Det mest sikre ville være at sige nej til alting, men det kan 

man jo ikke, for vi er i Italien med et bestemt formål. Så man 

skal være ret sikker på sin beslutning, og efterhånden finder man 

også ud af pålideligheden i de informationer, man træffer sine 

beslutninger udfra. Det ser man også efter „battle damage accessments“, 

hvor man ser, om der eksempelvis skal bombes igen, 

så der kan man se, om det var den rigtige beslutning, der var truffet. 

For mig er det væsentligt, at jeg har nok informationer til at 

træffe mine beslutninger, siger hun. 

- En del af mit job er ved tvivlstilfælde, hvor man ikke ved noget 

om dem, der står ved en kampvogn. Er det civile, der bare er 

gået hen for at sige „Hej“ til soldaterne, fordi de måske holder med 

Gaddafi, men ikke er soldater. De er stadigvæk civile og har krav 

på beskyttelse. Den overvejelse har jeg altid, for hvornår og hvordan 

gør man dette. I starten af en konflikt er det nemmere, for der 

fortsættes /////

18 • nr. 8/2011 Legal Advisor ved operationen i Libyen 

drejer det sig om rene militære mål, der er ikke så megen tvivl om 

noget, men jo længere man kommer ind i konflikten, og Gaddafisoldater 

begynder at rykke ind i moskeer og i skoler og kommer 

tættere og tættere på civilbefolkningen, jo sværere bliver det. 

Bliver skarp som jurist 

Heidi Güntelberg synes, at hendes job er spændende og udfordrende: 

– Det er fagligt interessant med disse bunker af regler 

for krigen, som ser meget godt ud på papir, men hvordan man 

får anvendt dem på et reelt mål er superspændende. Her bliver 

man skarp som jurist, men man skal jo også tage højde for, hvad 

man har af efterretninger og informationer. Plus når man så kommer 

ud i en situation som Libyen-missionen, hvor man nok har et 

mandat udover, som begrænser og siger, at vi kun må føre krig for 

at beskytte civilbefolkningen. Det er jo en ekstra begrænsning i 

forhold til bare at slås imod en fjende i en væbnet konflikt. Og at 

få disse ting til at spille i en højere enhed er enormt interessant. 

Og så synes jeg, at det nødvendigt, at der netop er en rådgiver, 

som kan stille de lidt skæve spørgsmål eller sige „skulle vi ikke 

lige prøve at få lidt ekstra information på dette?“. 

- Jeg har været med i krig før, idet jeg har været i Irak med hæren; 

jeg var i Libanon, da Israel bombede Hizbollah i Libanon, hvor 

jeg dokumenterede angrebene og interviewede overlevende. Jeg 

har arbejdet med flygtninge og internt fordrevne i fire år for FN 

som juridisk rådgiver i Bosnien og Hercegovina. Jeg har været i 

Nepal under borgerkrigen og arbejdet med de lokale styrker. Men 

det her er nyt for mig – ved flyvevåbnet, hvor tingene går rigtig 

hurtigt. Når hæren tilkalder flystøtte, er det som oftest i selvforsvar, 

hvor man ikke har alle de bekymringer, som et mandat, der 

udelukkende går på beskyttelse af civilbefolkningen, giver. Jeg er 

ganske imponeret over flyvevåbnets professionalisme i en mission 

af en sådan karakter. 

- Det er den første mission, hvor jeg har set, at man har en FN 

Sikkerhedsresolution, som decideret går ind og begrænser krigens 

folkeret, så derfor kan man kun handle i den særlige situation, 

hvor det er civilbefolkningen, der er i fare. Det er også dette, der 

er afgørende for, om vi kan være med i en jagt på Gaddafi. Der 

skal være et direkte link mellem ham og overgrebene på civilbefolkningen, 

for at mandatet fra FN er overholdt, fastslår Heidi 

Güntelberg. ||||| 

Camp-Flex 

Camp Protection 

Detection - Recognition/Identification - 

Threat Evaluation - Countermeasures 

• Increased Situational Awareness in real time 

• Advanced decision aids 

• Intuitive operation 

• Reduced man power 

• Interoperability 

www.terma.com 

idworks.dk 5333/05.11

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Militærhistorie nr. 8/2011 • 19 

Den store Krig 

På Sønderborg Slot er åbnet en tankevækkende 

udstilling om krigen, der 

blev så grusom, at den ville blive den 

sidste. Sagde man. Dengang! 

„Skyttegrav og hjemmefront“ er titlen på en ny 

permanent udstilling, som med ord, billeder og 

lyd for første gang viser historien om sønderjyder- 

ne i „Den store Krig“. Kunstneren Ingvar Cronham- 

mar har designet og givet udstillingen helt sin egen 

udtryksform. Holdt i gråt. Gråt i gråt – farven på den 

tyske feltuniform. 

Om 100 år er alting glemt, siger det gamle mundheld. 

14. august om 3 år er det netop 100 år siden, at 

en begejstret ungdom blev sendt på slagmarken af 

krigsivrige politikere og generaler. For at kæmpe en 

krig, der blev så grusom og kostede så dyrt i menneskeliv, 

at intet fornuftigt menneske nogen sinde 

mere ville gribe til våben. 

Sagde man. Dengang! 

Herom har Museum Sønderjylland, Sønderborg 

Slot, samlet trådene i den nye, tankevækkende udstilling. 

For godt nok var Danmark neutral, som det fremgår 

af Jeppe Aakjærs sang „Du puslingland, som hygger 

dig i smug, mens verden brænder om din vugge“. 

Men sønderjyderne fik i den grad krigen at mærke. 

Titusinder af unge sønner og familiefædre blev udskrevet 

til soldater, hvad enten de var dansksindede 

eller tysksindede. Overalt på sønderjyske kirkegårde 

ses den dag i dag minderne over de mange, der faldt 

i Den store Krig. Krigen fra august 1914 til 11. i 11. klokken 

11 1918. Den er ingenlunde gået i glemmebogen. 

Får ikke lov til det heller. En snes år senere fik den 

nyt navn: 1. Verdenskrig. Da havde en endnu værre 

krig hærget lande og riger. 

Ragnarok 

Begejstringen fik hurtigt ende dengang i 1914. Lynkrigen, 

som – sagde man optimistisk, da den startede 

– ville være overstået inden jul. Men den trak ud i årevis 

og efterlod millioner af dræbte. Danmark var med 

på alle fronter. Eller rettere: danskere i tysk uniform. 

30.000 dansksindede i det Slesvig, der gik tabt i 1864, 

måtte på kejserens bud rette ind og under den tyske 

ørn kæmpe i en krig for en sag, der ikke var deres. 

5.000 sønderjyder kom ikke hjem i live. Langt flere 

slap med livet i behold, men med tab af lemmer og 

førlighed og med mentale sår, som prægede dem resten 

af livet. Næppe en familie slap uden tab på den 

ene eller anden måde. 

Nogle af de værste kampe under 1. Verdenskrig stod i Flandern 

i Belgien. Her ses en flok soldater i en velordnet skyttegrav i 

Flandern – med afstivning af siderne, sandsække og trin til, at 

skytten kunne komme op. Efter heftig artilleribeskydning var 

billedet et helt andet. Foto: Museum Sønderjylland. 

Christian Mathiesen, Kegnæs, født 1894, død ved Somme 1916, Jørn Nøhr, 

Lysabild, 1896-1918, Hans Hansen, Skovballe, 1897-1917. Og så videre. I en endeløs 

strøm. De er nævnt og med på udstillingen. Lægger navn til, som det er 

tilfældet med kammerater, som overlevede Ragnarok. 

Soldaterne fra Sønderjylland gjorde tjeneste i alle våbenarter på alle fronter i 

mange forskellige regimenter. Hovedparten var infanterister. Udstillingen viser 

hvordan. De feltgrå uniformer, med tornyster og fuld, feltmæssig oppakning. 

Med pikkelhue – og uniformskasketten var fast del af uniformen. Bevæbningen 

var geværet og den lange bajonet og den i skyttegravene helt uundværlige feltspade. 

Hver ottende mand havde en hakke i stedet for spade. Der var brug for 

begge redskaber. 

Vejen hjem 

Kunstneren Ingvar Cronhammar har buret hele fortællingen inde i et feltgråt 

univers i form af en lang række ens „kaserneskabe“ med hver sit kapitel og for- 

fortsættes /////

20 • nr. 8/2011 Militærhistorie 

tælling, suppleret med gode autentiske billeder og genstande. I 

midten af udstillingen står en maskinkanon. 

Man er med på hjemmefronten, som led med dem derude i den 

skarpe ende. Krigsfanger, som oftest russiske, som måtte overtage 

ægtefællens arbejde i landbruget. Vareknaphed og social 

elendighed, som med årene kom til at stå i stærk kontrast til den 

officielle krigspropaganda. Om den blodige og dræbende hverdag 

i skyttegravene, som alt for ofte resulterede i den katastrofale 

meddelelse hjem om endnu en søn eller far, som krigen havde 

taget livet af. Om krigsslutningen i november 1918 – og den, for 

mange, lange vej hjem, hvad enten det var fra fronten eller krigsfangenskab 

i Frankrig eller England – eller som de fire fra Haderslev 

og Aabenraa helt fra Sibirien. 

Belysningen i udstillingen, som er afdæmpet, kommer ovenfra 

gennem en mægtig oktagon med et værdiladet symbol i midten 

i form af det tyske Jernkorset. En menneskemængde kigger ned 

på den besøgende. Det er sønderjyder, som i 1918 efter Tysklands 

sammenbrud foran Folkehjem i Aabenraa lytter til den sønderjyske 

folkefører H.P. Hanssen. Midt i død og elendighed og tysk 

nederlag har han det fantastiske budskab om landsdelens udsigt 

til genforening med Danmark. Det skete som bekendt efter en afstemning 

mindre end 2 år senere efter 56 lange år under tysk åg. 

||||| 

Midt i elendigheden 1918 var der lys for enden af tunnelen – H.P. 

Hanssen lover sine landsmænd en snarlig genforening med Danmark. 

Et stort øjeblik i den sønderjyske historie, som Ingvar Cronhammar 

har udnyttet i sin lyssætning. Foto: Sønderborg Slot – Poul 

Ib Henriksen. 

1564 dage og nætter varede krigen! 

Under Første Verdenskrig gjorde omkring 100.000 fra 

Slesvig tjeneste i den tyske hær – heraf op mod 35.000 

fra Nordslesvig. Størsteparten lærte krigen at kende på 

Vestfronten. 

• 

Krigen efterlod 1.500 enker, 5.000 faderløse børn og 5.000 

døde i Sønderjylland og 7.000 invalider og krigsbeskadigede, 

som den danske stat efterfølgende måtte tage sig af. 

• 

„Skyttegrav og hjemmefront“ er bygget op omkring ni 

hovedtemaer 1: Europa 1914 – kædereaktion og storkrig, 2: 

Sønderjylland august 1914. Krigsudbrud og mobilisering. 

Dansksindede sættes i arrest som civilfanger, 3: Ved 

fronten (vest og øst) og deserteringer til Danmark over 

Kongeåen. 4: Propagandaen og heltedyrkelsen – Hurrapatriotismen 

og krigslån. 5: Hjemmefronten – vilkår for 

kvinder og børn; fødevaremangel, sult og børnearbejde. 6: 

Krigsfanger i Sønderjylland; et russisk islæt. 7: Militære 

anlæg i Sønderjylland; luftskibsbase og sikringsstilling. 

8: Krigens afslutning; revolution og protester i november 

1918. 9: Krigens lange spor; krigsinvalider, faderløse børn, 

krigsmindesmærker. 

• 

Udstillingen om Den store Krig er støttet økonomisk af 

A.P. Møller-fonden, og den får to „fortsættelser“ de næste 

par år. 2012 med udstillingen om folkeafstemning og genforening 

og i 2013 et tilbageblik på Sønderjylland under 

tysk styre fra 1864 til 1920.

Callesen fortæller i glimt med humor om sin 

krigsdeltagelse. Ellers er der bestemt ikke meget 

at grine ad undervejs i den meget lange udsendelse 

fra 1914 til 1918. 

Militærhistorie 

Krigen, som jeg så den 

„Jeg vil oprigtigt ønske Ingen krig mere“ 

nr. 8/2011 • 21 

(Callesen, sønderjysk krigsdeltager og forfatter). 

Flere af de sønderjyske krigsdeltagere fattede pennen. Som H.I. Callesen 

fra Ullerup nær Sønderborg, der i 1935 udgav „Krigen, som jeg saa 

den“. Han var med fra dag 1, til krigen sluttede. En overgang som sygebærer 

ved Douaumont. Bare det at nå frem med bårerne er en kamp. 

„Vi har ikke naaet 1. Stilling endnu, og dog har vi lidt et Tab af 5 

Døde, 4 Saarede og 1 Sindssyg. Gennem Kasematteslugten og op 

ad Skraaningen, dér er vi i Sikkerhed. Hernede flyver det rundt med 

Sprængstykker af Granater. Vi kan kun kravle opad den. Man skal holde 

sig helt ind til Siden, saa Lufttrykket ikke tager os med ned. Lufttrykket 

kommer af alle de smaa og store Granater. Vi kryber længere 

op og lægger os ned for at afvente Dagens Frembrud. 

Det gav ingen Søvn den Nat, men et storslaaet Syn 

var det at sidde her i Sikkerhed og se de mange tusinde 

Eksplosioner over Terrænet bag os. 

• 

Om Morgenen kommer vore Kompagnier i Stilling paa 

Kanten af Bjerget i korte, dybe Løbegrave. Vi er i første 

Kampgrav; den er ikke særlig dyb, da der ikke skydes paa 

den af Artilleriet. Franskmændene er kun 20 Meter borte. 

Paa Skrænten er der indrettet en Forbindingsplads; der er 

endda også en Læge til stede her. Naar de Saarede saa er 

forbundet, skal vi bære dem over i en stor fransk Stenhule bag 

Douaumont. Fortet ligger til højre for os og er blevet besat af 5. 

Division. Vi er i den stilling, hvor 5. Division laa, sidst vi var ved 

Verdun. 

Alle Sygepasserne fra hele Regimentet ligger ved Forbindingspladsen. 

Kompagnierne skal selv bære alle deres Saarede 

herned til Lægen. De første er allerede ankommen, saa vi skal 

til at begynde med den vanskelige og farefulde Gang over til Regimentsforbindingspladsen. 

Vi bærer efter Kompagninummer, tre 

Baarer ad Gangen; vi fra tredje Kompagni skal med i første omgang. 

Baarerne staar parat, de saarede venter på at komme afsted. De er 

godt tildækkede og fastspændt, saa de ikke kan falde ned. Vi gaar – 

alle følger os med Øjnene, og med Spænding venter de paa, hvordan 

det skal gaa os. 

• 

Vi skal ned i Slugten, gennem den og gennem den franske Spærreild, 

det er det værste. Vi gaar først til højre langs med Skrænten, og ved 

Enden af den hviler vi os. Saa gaar det i en Tur til Stenhulen, vi kan se 

den, idet det røde Flag med det hvide Kors vajer over Indgangen. Vi 

kom godt igennem Slugten, men nu kan Franskmændene se os. 

Og det maa man sige: De har haft en god Iagttager ved Artilleriet, for 

nu, da de kunne se os, blev Artilleriilden forlagt til siden. De skød ikke 

efter os! 

Vi blev lidt mere rolige, vi kunne jo heller ikke løbe, kun gaa, og vi 

kunne jo ikke engang kaste os ned. Vi kunne kun gaa op og ned i de 

store Granathuller. Det var en tung Gang. Først Angsten, saa Spændingen 

og den tunge Last. Baarens Haandtag trykkede paa Skulderen, 

skønt vi havde en Sandpose til Underlag.“ 

Callesen og hans kammerater når frem med de sårede, uden selv at 

blive ramt. „Vi sætter os lidt og ryster over hele Kroppen. Denne Tur har 

taget haardt paa os, men vi kan alligevel ikke sidde roligt. Regimentslægen 

kommer hen til os. „Børn“, siger han, „I maa afsted igen, der er 

mange, der venter paa jer!“ |||||

Af journalist Ingrid Pedersen 

22 • nr. 8/2011 Mit netværk 

Vi uddanner folk til et 

ekstremt og farligt arbejde 

Denne måneds netværker er oberst Eigil Schjønning. Siden 

2010 har han været chef for Hærens Officersskole 

Eigil Schjønning understreger selv, at han hverken er den 

store „netværker“ eller „ledelsesnørd“. Hærens officersuddan- 

nelse er så speciel, at han ikke mener, han har behov for et snæ- 

vert samarbejde eller inspiration fra hverken andre uddannelsesinstitutioner 

eller ledelsesnetværk. 

- Vi uddanner unge mænd og kvinder til at være ledere – eller 

førere, som jeg foretrækker at kalde det – og til at fungere i et 

ekstremt og farligt miljø, siger han og tilføjer, at den uddannelse 

er så speciel, at den ikke kan sammenlignes med andre uddannelser. 

Der er heller ikke brug for at samarbejde med andre uddannelsessteder 

om for eksempel lærere. 

- Hærens Officersskole har en størrelse med ca. 400 kadetter 

og elever, der gør, at vi kan have en alsidig stab af fastansatte 

militære og civile lærere, forklarer han. 

Han er helt bevidst om, at han ikke udelukkende uddanner officerer, 

der ser frem til 35 år som tjenestemand og derefter tjenestemandspension. 

- Vi uddanner generalister og skaber et fornuftigt fundament for 

en 25-30 årig officers fremtidige militære karriere, som i mange 

tilfælde kommer til blot at vare 10 år, siger han og erkender samtidig, 

at et af dagens vilkår er, at nogle af dem forlader militæret, 

fordi lederuddannelsen er så god, at den er attraktiv i det private 

erhvervsliv. 

- Men der er også nogle, der kommer tilbage igen, konstaterer 

han, og vi skal simpelthen vænne os til at håndtere en større bevægelse 

af personel ud og ind af hæren. 

Krigshelte 

Han er bevidst om, at officersuddannelsen skal være fokuseret 

mod krigens krav generelt, for ingen ved, hvad den danske hær 

skal bruges til om fem år. 

- Det nye kadethold, som jeg lige har hilst velkommen i dag, 

skal jo ikke uddannes til at føre soldater i Afghanistan, for Danmark 

er formentlig ikke længere i Afghanistan, når de er færdiguddannede. 

De unge kadetter skal lære alment gældende taktik, 

og den taktik skal de så bruge til at kunne føre ud fra under de 

forhold, der er gældende, dér hvor de til sin tid bliver indsat. 

I dag har alle lærerne på officersskolen selv været udsendt, og 

mange er faktisk lige kommet hjem fra deres seneste udsendelse. 

Alligevel er det vigtigt, at den unge, krigsvante kaptajn distancerer 

sig fra sin udsendelse og uddanner i de alment gældende 

taktikker, teknikker og procedurer. I sin undervisning skal han så 

selvfølgelig 

samtidig trække 

på sin helt unikke 

erfaring fra 

sine udsendelser. 

- Vi ved jo ikke, 

hvor hæren er 

om tre år, men 

hvis det går, 

som vi tror lige 

nu, er vi snart Oberst Eigil Scønning 

ude af Afgha- Alder: 54 

Job: Chef for Hærens 

nistan med 

Officersskole 

kampenheder. Privat: Bor i Nivå, er gift med Anne 

Så bliver det 

Birgitte Schjønning gennem 28 

en meget stor 

år og har to voksne døtre. 

udfordring for 

hæren at håndtere et lag af yngre officerer, der har været i kamp 

og dermed er krigsvante, men nu skal de altså fungere i en hær, 

der måske på det tidspunkt uddanner til mindre skarpe missioner. 

Disse yngre officerer bliver således omgivet af både ældre og 

yngre officerer, som måske ikke deler erfaringerne fra Irak og Afghanistan. 

Det bliver en interessant ledelsesudfordring for hæren, 

understreger Eigil Schjønning. 

Stor søgning 

Han er glad for, at der altid er stor søgning til officersuddannelsen. 

I disse år er der over 400 ansøgere til de 80-90 pladser. 

- Så vi kan for øjeblikket udtage de bedste, siger han. 

Eigil Schjønning har gjort sig lidt kontroversiel, fordi han siger, at 

der principielt ikke skal tages hensyn til, at kvinder har en anderledes 

fysik end mænd, men samtidig vil han gerne have flere kvinder 

ind på skolen. 

- Der stilles i dag de samme krav til mænd og kvinder, og det er 

godt, siger han. 

Han forklarer, at officersuddannelsen traditionelt er gearet til 

mænd, og det betyder, at nogle kadetter – især kvinder – føler, 

at det er nødvendigt at betale for privat træning for at leve op til 

hærens fysiske krav. Derfor er det en stor udfordring for officersskolen 

at blive bedre til at håndtere de træningsforskelle, der er 

på mænd og kvinder, og dermed forbedre kvindernes muligheder 

for at blive officerer.

Borgmester Jørgen Glenthøj. Kim Sillemann, direktør for GEO. 

Han siger også, at kadetterne i disse år bliver stærkere og stær- 

kere, mens de til gengæld bliver knap så gode til at løbe som tidligere 

generationer af officerer. 

- Men det er der en god grund til, for der er i dag brug for masser 

af fysisk styrke, fordi soldaterne – og dermed også officererne 

– skal kunne løfte og bære mere. I dag skal fysikken være i orden, 

for krigens virkelighed er tættere på. Det er den triste virkelighed 

for de kadetter, der har svært ved at træne sig op til de fysiske 

krav, siger han og tilføjer, at hæren er interesseret i at afspejle 

samfundet, og blandt andet derfor vil vi gerne have flere kvinder 

igennem uddannelsen. 

- Men uddannelsen fokuserer altså på, at officeren påtager sig 

føringsansvar i den værst tænkelige situation. Vi fokuserer på krig 

– på at vi skal løse den opgave, som ingen andre kan, siger han. 

Uddannelse: 

Hærens Officersskole 1979 – 1983 

Patruljekursus 1986 

Førings- og stabskursus I 1987 

Generalstabskursus 1990 – 1991 

Karriere: 

1984: Kampvognsofficer ved Jydske Dragonregiment 

i Holstebro 

1989: Taktiklærer på Hærens Officersskole i København 

1991: Taktiklærer på Forsvarsakademiet i København 

1994: Stabsofficer i Forsvarskommandoen i Vedbæk 

1996: Chef for Operationssektionen i Den Danske 

Internationale Brigade 

1997: Chef for 1. Panserinfanteribataljon/Danske Livregiment 

i Vordingborg 

1998: Chef for den danske panserinfanteribataljon i 

Bosnien (IFOR/NATO) 

1999: Chef for taktikafdelingen på Hærens Officersskole 

i København 

2002: Chief Joint Ops Sec/G3/HQ AFNORTH i 

Brunssum/Holland 

2004: Chef for 1. Jyske Brigade senere 1. Brigade i Haderslev 

2005: Chef for Hærens Kampskole i Oksbøl 

2007: Stabschef ved Danske Division og garnisonskommandant 

i Haderslev 

2008: Chef for Hærens Kampskole (igen) 

2010: Chef for Hærens Officersskole 

Mit netværk nr. 8/2011 • 23 

Generalmajor Per Ludvigsen. 

2011: Sektionschef i CJ 5 Branch/HQ ISAF i Kabul/Afghanistan 

2011: Chef for Hærens Officersskole. 

Daglige samarbejdspartnere: 

Skolens undervisere og øvrige personale. Officersskolen har cirka 

100 ansatte – ligeligt fordelt mellem militære og civile. Desuden 

har han et formelt samarbejde med søværnets og flyvevåbnets 

officersskoler, med Forsvarsakademiet og med chefen for Livgarden, 

oberst Lasse Harkjær, samt med chefen for Hærens Operative 

Kommando, generalmajor Agner Rokos. 

- Men jeg bruger det meste af min energi på at tale med skolens 

ansatte, min daglige inspiration kommer fra løbeturene med 

medarbejdere, fra den daglige kaffe nede i slotsgården med andre 

medarbejdere og fra dialog med lærere og kadetter, understreger 

han. 

Andre uddannelsesinstitutioner: 

Officersskolen deltager i et campussamarbejde med andre uddannelsessteder 

på Frederiksberg. 

- Men jeg er ikke sådan en ledelsesnørd, der bruger tid på at 

diskutere ledelse med andre chefer. Uddannelsen af hærens officerer 

er så speciel, at den ikke rigtig kan sammenlignes med andre 

uddannelser. 

Rotary: 

Eigil Schjønning er med i den lokale afdeling af Rotary. Her møder 

han bl.a. Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj, og tidligere 

skolechefer. 

- Men jeg kommer nu først og fremmest, fordi det er hyggeligt. 

Der er selvfølgelig også tale om netværksskabelse, og Frederiksberg 

Slot spiller en vigtig rolle på Frederiksberg, der jo i virkeligheden 

er en gammel garnisonsby – og vi indgår blandt andet med 

slottet i byens branding, siger han. 

Frederiksberg Slot indgår i adskillige kulturaktiviteter i byen, 

har offentlige rundvisninger en lørdag om måneden, har Opera på 

Slottet, kammermusikfestival – og har for tiden en maleriudstilling 

i hovedbygningen. Desuden arrangerer kadetterne motionsløb for 

at skaffe penge til velgørende formål. 

- Jeg vil gerne være med til at lukke munden på dem, der ønsker 

officersskolen flyttet og slottet omdannet til et kulturcenter. 

Placeringen af officersskolen på Frederiksberg Slot i netop disse 

rammer og her midt i vores metropol er afgørende for vores brand 

både som officerer og som uddannelsesinstitution. Det er en af 

fortsættes /////

24 • nr. 8/2011 Mit netværk 

Oberst Kim Kristensen Major Kim Reisz 

mine store udfordringer at forhindre, at skolen bliver flyttet herfra, 

understreger han. 

Hærens officersuddannelse har 300 års jubilæum om to år, men 

har kun ligget på Frederiksberg Slot de seneste 143 år. 

VL gruppe: 

Det har jeg ikke rigtig tid til. 

Internationalt: 

De nordiske officersskoler har tradition for samarbejde gennem 

NOKA, Nordisk Kadetstævne, hvor skolerne konkurrerer med hinanden 

i forskellige fysiske og intellektuelle discipliner. 

Eigil Schjønning fremhæver, at holdene nu ikke længere er nationale 

sportshold, hvor man primært vandt håneretten, men at 

der nu er deltagere fra alle fire lande på hvert hold. På den måde 

kommer de til at kende hinanden bedre. 

Men også uddannelsesmæssigt er der et vist samarbejde mellem 

skolerne. Akkrediteringen af officersuddannelserne har medvirket 

til, at der nu starter et decideret uddannelsessamarbejde 

med indledningsvis den norske Krigsskole. 

Tidligere indgik officersskolen i et uddannelsessamarbejde med 

officersskolerne i landene rundt om Det Baltiske Hav, men det er 

ophørt. 

- Det rykkede ikke. Det var spild af tid, og vi kunne ikke forsvare 

at bruge ressourcer på det mere, erklærer han. 

Andre ledere: 

- Officerskorpset og hæren er jo lille. Jeg har i mine 35 år samlet 

rigtig mange gode venner og kammerater af alle militære grader. 

Men sjovt nok så er der specielt tre fra indkaldelsesholdet 16. 

august 1976, som jeg er tæt knyttet til: Kim Sillemann, der i dag 

er direktør for GEO, generalmajor Per Ludvigsen, chef for en af 

stabene i Forsvarskommandoen, og Kim Reisz, major ved Den 

Kongelige Livgarde. 

Desuden holdt han i tre år mange foredrag sammen med Kim 

Kristensen, der nu er oberst og militærattaché i Paris. 

- Vi havde dengang meget forskellige erfaringer fra henholdsvis 

Kroatien og Bosnien. Han havde været kompagnichef i FN-regi og 

jeg bataljonschef i NATO-regi. Det blev der en række spændende 

foredrag ud af, som i alt fald den norske Krigsskole gerne ville 

høre i årene 1999 – 2001. Siden har Kim Kristensen jo også været 

bataljonschef i Helmand, så der er nok basis for at genoptage 

denne virksomhed, når Kim vender tilbage fra Paris. 

„ 

Jeg er ikke noget 

netværksmenneske. 

– Hærens officersuddannelse 

er noget 

ganske særligt og 

svær at sammenligne 

med civile 

uddannelser. 

– Jeg er blevet for 

gammel til at gå til 

Roskilde Festival. 

Påvirkning: 

- Oberst N.E.A. Møller, der var chef her på skolen, da jeg gik her 

fra 1979 til 1983. Officersskolen var på det tidspunkt meget holdningsforskrækket. 

På den tid, hvor hærens profil ikke var særlig skarp, nærmest 

lidt holdningsløs, fremstod han som et fyrtårn, der stod ved sine 

værdier. Han var en meget rank officer, der havde vilje og mod til 

at diskutere officerens rolle med sine kadetter. 

Fritiden: 

Han løber sammen med sin kone og går lidt på jagt, men ikke 

meget. 

- Jeg har ikke eget jagtområde, så jeg er afhængig af andre. Når 

jeg bliver pensioneret, så skal det prioriteres op, griner han. 

Om sommeren går han gerne til musikfestivaler, specielt vil han 

nødig gå glip af Haderslevs rockfestival „Kløften festival“ – her 

møder han masser af gamle venner fra sin tid i Haderslev og kan 

leje et værelse på kasernen, så han slipper for at bo i telt. 

- Historisk set har jeg også været på Roskilde Festivalen mange 

gange. Men Roskilde følger musikalsk med tiden. Det gør jeg nok 

ikke helt, så den er jeg blevet for gammel til, erklærer Eigil 

Schjønning. ||||| 

Danske Officerer præsenterer en række medlemmer 

gennem deres netværk. Hvem samarbejder de med, 

hvem henter de inspiration fra, og hvem er deres 

nærmeste samarbejdspartnere?

Tekst og foto: Journalist Mads Stenstrup 

De nyåbnede veteranhjem fremstår hyggelige, veludstyrede og 

åbne for alle tidligere udsendte og deres familier, døgnet og 

året rundt – men langtfra alle soldater har opdaget det. Danske 

Officerer har besøgt veteranhjemmet i Aalborg, der byder 

på kaffe, ro og forståelse 

Veteranpolitik nr.8/2011 • 25 

Veteranhjem på „kundejagt“ 

En edderflot halveret sømine i størrelse XL lokker indbydende 

og funktionelt i sin nye rolle som spektakulær havegrill 

og gastronomisk supplement til havemøblerne lige uden for entrédøren 

– sidstnævnte er i øvrigt monteret med elektrisk døråbner 

af hensyn til handicappede blandt de besøgende. Og indenfor 

er stearinlysene tændt i stuen, ligesom fjernsynet kører sagte i 

baggrunden i køkkenet – og så er der kaffe på kanden. Rigeligt 

med kaffe – også på lager i køkkenskabene. 

Kaffebudgettet i det relativt nyåbnede veteranhjem på Skydebanevej 

i Aalborg er formentlig en af de største udgiftsposter, da alle 

de foreløbig ca. 50 tilknyttede værter, der holder huset åbent og 

hyggeligt indbydende døgnet og året rundt, er frivillige. Egentlig 

vil foreningen bag gerne trække på 80 til 100 af den slags frivillige 

værter, der så i gennemsnit hver kunne nøjes med en enkelt otte 

timers vagt om måneden. Man skriver derfor netop nu rundt til 

bl.a. de lokale soldaterforeninger for at få flere gjort interesserede. 

På den anden side er arbejdsbelastningen i huset, der efterhånden 

har været åbent i syv måneder, indtil videre ikke tilnærmelsesvis 

på maksimum. 

Da Danske Officerers udsendte kigger forbi omkring frokosttid, 

har der endnu denne hverdag kun været et hold gæster: En feltpræst 

og hans hustru, der gerne ville danne sig personlige indtryk, 

så præsten kan fortælle videre om de nye veteranhjemstilbud, 

næste gang han bliver udsendt på en international mission. Fore- 

løbig kommer der kun gæster ca. hver anden dag – to til fem ad 

gangen, forstår vi. 

- Kendskabet skal brede sig fra mund til mund. Vi famler og troede 

vel oprindeligt, at de soldater og familier, som huset og idéen 

er tiltænkt, bare ville stimle sammen, straks vi åbnede. Men vi 

har også måttet erkende, at presseomtale ikke er nok. Og at f.eks. 

de psykisk medtagne ikke kommer af sig selv, skønt vi fornemmer, 

at netop de virkelig kunne have gavn af sådan et mødested, 

hvor de kunne komme og hygge sig med ligesindede, fortæller 

den daglige leder, Vita Wellendorf. 

Oprindeligt var hun pædagog, men på førtidspension efter et 

trafikuheld og nu med tid, lyst og mod på en frivillig indsats. At 

det så blev for veteranhjemmet i det nordjyske er lidt af en tilfældighed. 

56-årige Vita har også én fast vagt om måneden, men 

hun kommer desuden mindst en time hver dag. For bl.a. at opdatere 

vagtplaner og sikre, at der nu er toiletruller, rene viskestykker 

og selvfølgelig rigeligt med kaffeposer og –pulver til kanden. 

Endnu ingen officerer 

- Et eller andet sted har vi mere eller mindre frivilligt placeret os 

mellem to stole eller flere, forklarer næstformand for støtteforeningen, 

pensioneret kaptajn Torben Hansen, som også er på besøg. 

Han står bl.a. for husets skriftlige kommunikationsmateriale, 

brochurer og hjemmeside til brugere, interesserede og potentielle 

fortsættes /////

26 • nr. 8/2011 

Veteranpolitik 

Fra venstre ses Torben Hansen og Steen Bøge foran vesteranhjemmet 

i Aalborg. 

sponsorer. Møbler, bruger-PC’er og inventar, der alt fremstår nyt og 

lækkert, er mestendels betalt af frivillige donationer. Giverne takkes 

behørigt med navneplader monteret på en lakeret skibsplanke ude i 

gangarealet, hvor væggene også prydes af detaljerede landkort over 

hærens forskellige indsatsområder de seneste årtier: På Balkan, i 

Irak og i Afghanistan bl.a.. For det er trods alt primært „veteraner“ 

herfra samt deres familier, som landets foreløbig tre veteranhjem 

er tiltænkt. Også i København og Fredericia (Trekantsområdet) gør 

man sig i øjeblikket lignende erfaringer som i Aalborg. 

- Netop veteran-begrebet er måske et problem, filosoferer Vita 

og fortsætter: 

- For som nogle af de unge, som vi har henvendt os til, har 

sagt, så troede de egentlig, at husene kun var til for folk på over 

80 år og i kørestol. 

Kaptajn Torben Hansen kan også se udfordringen, selv om benævnelsen 

ikke skal ændres, men kendskabet udbredes: 

- Sagen er jo, at veteranhjemmene henvender sig til alle tidligere 

udsendte, ikke primært veteraner i aldersmæssig forstand. 

Altså krigsveteraner, som man opfatter det i USA og England, forklarer 

han. 

Og kaptajnen, der oprindeligt hører til forsyningstropperne ved 

Aalborg Kaserner, fortsætter: 

- På samme måde er det jo med f.eks. de psykisk belastede i 

vores målgruppe. Hvis vi i al for stor grad forsøger at råbe specielt 

dem op, kan der jo være andre tidligere udsendte, som så får 

indtryk af, at huset også alene er for den gruppe. Men veteranhjemmene 

er altså for alle – alle har bare ikke opdaget det endnu, 

smiler Torben Hansen fortrøstningsfuldt og erkender samtidig ikke 

at have set blot en enkelt officer blandt brugerne endnu. Flere har 

dog været forbi som deltagere i rundvisninger m.v. 

Torben Hansen fortæller også, at man har forsøgt at række 

hånden ud mod forsvaret og kasernerne, hvor man ved, at der 

sidder et antal reelt uarbejdsdygtige, psykisk nedslidte soldater, 

som man fra veteranhjemmets side gerne vil hjælpe med omsorg. 

Torben Hansen fortæller også, at man ikke fornemmer megen 

bureaukratisk velvilje for denne håndsrækning fra bl.a. Personel- 

Veteranhjemmets daglige leder, Vita Wellendorf, skænker kaffe for 

Frank, som er én af gæsterne. 

tjenesten (FPT), der henviser til diverse regler, der skulle forhindre, 

at disse soldater kunne få lov at lave noget meningsfyldt på 

veteranhjemmene i deres arbejdstid. 

Et skridt på vejen 

Optimismen og gåpåmodet er alligevel stort. For frekvensen af 

besøgende stiger trods alt støt – enten med et par timers besøg 

en eftermiddag eller blot en enkel. Men tidligere på ugen var der 

også en familie til en soldat fra Støvring, der sammen med sin 

hustru og små børn benyttede et af husets to familieværelser 

med eget bad til at overnatte. Sådan som de to hyggelige rum 

med kunst på væggene, legetøj til børnene og fjernsyn er tænkt 

– for tidligere udsendte soldater og deres nærmeste, der måske 

oplever problemer, efter at soldaten vender hjem. 

En af dem, der trods alt er begyndt at bruge veteranhjemmet i 

Aalborg, er den 43-årige tidligere kampvognsskytte og overkonstabel 

Frank Olsen. Efter 10-15 års kamp med systemet har han 

netop fået tilkendt førtidspension. Han blev efter nogle års udsendelser 

til den serbiske Krajina-enklave i Kroatien tilbage midt i 

1990’erne ramt af et posttraumatisk stresssyndrom (PTSD): 

- Jeg tror, at min tilstand skyldes oplevelser, som da en fuld serbisk 

soldat pludselig befandt sig i vores midte viftende med en afsikret 

håndgranat. Eller måske var det helt generelt den konstante 

utryghed og frygt, vi måtte leve med. Det, at vi reelt ikke var forberedt 

på rødt beredskab eller blev ordentligt debriefet dengang, 

fortæller Frank: 

- Efter at jeg kom hjem, fik jeg sværere og sværere ved at koncentrere 

mig, blev mere og mere træt og gik fra depression til 

depression, fortsætter han ivrigt og fortæller om sit selvmordsforsøg 

og de tre gange, han har været indlagt på psykiatrisk sygehus 

i mange måneder. Han undrer sig, som han siger, over, at det officielle 

Danmark intet rigtig kan tilbyde soldater som ham. 

- Eksperterne i vores tilstand sidder på universiteter nede i Israel, 

tilføjer han. 

Den oprindelig elektrikeruddannede Frank Olsen, der siden bl.a. 

har forsøgt sig som dyrepasser og som pædagogstuderende, måt-

Et af veteranhjemmets familieværelser. 

te undervejs sige farvel til kæresten, som han håbede at skulle få 

børn med. Frank Olsen kommer nu i veteranhjemmet i Aalborg 

sammen med en kammerat med tilsvarende problemer to-tre 

gange om ugen og nyder roen og forståelsen: 

- Selvfølgelig er det her ikke løsningen på alle mine problemer. 

Men et skridt i den rigtige retning. Den forståelse, jeg møder, det 

„hej“ og „der er kaffe på kanden“. Værterne springer heldigvis ikke 

lige på og oversvømmer én med tilbud om hjælp. Man føler sig 

bare velkommen, nogle gange til bare at være her eller, hvis man 

har lyst, til at snakke. Venner og bekendte, kan jeg godt fornemme, 

er blevet trætte af at høre på én, forklarer Frank Olsen. 

Den snak og det at kunne lytte til andre i lignende situation oplever 

Frank Olsen til gengæld som meget givende. 

Frank Olsen kunne godt tænke sig lidt mere erfaringsudveksling 

mellem de tre veteranhjem i landet, så gode idéer om tilbud og 

arrangementer kunne gives videre fra landsdel til landsdel. Selv 

glæder han sig bl.a. til, at et havkajak-kursus i Limfjorden 100 

meter væk kommer op at stå. 

Boksebank og irsk stuvning 

Mest er det selvfølgelig dagens frivillige vært eller evt. andre 

gæster, der gerne lytter til den besøgendes eventuelle problemer. 

Men huset i Aalborg har også kontakt til både psykolog, socialrådgiver, 

og hvad der ellers kunne være brug for af professionel assistance. 

Bl.a. formidler man gerne forbindelse til eksperterne på 

det kommende, centrale veterancenter i Ringsted, hvor faguddannede 

døgnet rundt sidder klar ved telefonerne. 

Men mange af husets brugere har heldigvis ikke så store problemer 

eller problemer overhovedet. En del kommer bare forbi for at 

få en snak med ligesindede eller holder ligefrem et arrangement. 

Værterne fortæller f.eks. om 14-15 tidligere udsendte, der for nyligt 

holdt irsk aften med irsk mad, musik og øl på stedet. Og den 

aften, Brian Nielsen boksede come back-kamp mod Evander Holyfield 

(den 9. maj), var lige så mange samlet i dagligstuen for at 

se TV-kampen, som var betalt for nogle af de midler, som husets 

sponsorer betaler. 

Veteranpolitik 

Er veteranbegrebet negativt ladet? 

nr. 8/2011 • 27 

Alle veteranhjemmets sponsorer har fået en plade op på væggen. 

Hos HOD understreger formand Bent Fabricius, at organisationen 

ser meget positivt på veteranhjemmene og i det 

hele taget den nye veteranpolitik, som politisk er anlagt: 

- Vi håber meget, at hjemmene bliver til gavn for soldaterne 

og forsvaret, siger Bent Fabricius, men vedgår også 

kendskab til udtalelser om, at ikke mange officerer hidtil 

har vist interesse for at bruge husene og deres tilbud om 

ro og forståelse samt møder med ligesindede kolleger: 

- Man skal tænke på, at officerer jo pr. definition er 

chefer og ledere og derfor ikke er meget for at udstille 

svaghed. Og begrebet „veteran“ signalerer for mange 

svaghed og skader, selv om det slet ikke er idéen med 

veteranhjemmene. Vi må erkende, at brugerne muligvis 

også frygter for deres videre karriere – officererne i hvert 

fald, forklarer Bent Fabricius, der selv har besøgt veteranhjemmet 

på Frederiksberg. 

- Kunne det være en idé at ændre navn på veteranhjemmene? 

- Veteran er det ord, der er valgt og defineret i forsvarsforliget. 

Det agter vi ikke at forsøge at ændre på. 

Vi vil i stedet forsøge at udbrede de positive tanker, der 

ligger bag inititiativet, siger HOD’s formand. 

Veteranhjemmet i Aalborg har også en aftale med Motionsklubben 

Jyden, som man deler tag med, om at husets brugere gerne 

må træne på motionsmaskinerne inde ved siden af, og hver dag 

kommer et par veteraner derfor og henter et par adgangsbilletter, 

som huset betaler. Og lige så stille breder kendskabet sig. 

Vi forlader det hyggelige veteranhjem i Aalborg med endnu et 

blik på den lakerede egetræsplanke, hvor man bl.a. kan læse, at 

den lokale Spar Nord-fond har givet 20.000 kr., at en Rotaryklub 

i Nørresundby har doneret hele 50.000 kr. til bl.a. edb-udstyr til 

brugerne, og at det nordjyske sommerhusudlejningsbureau Sol & 

Strand har doneret masser af linned, håndklæder m.v. Og endelig 

at søminegrillen udenfor er skænket af Flådestation Frederikshavn. 

På vej ud skimter vi gennem den åbenstående kontordør også en 

stor gavecheck på 30.000 kr. fra en lokal Lions Club-afdeling, der 

skal bruges til snarlig etablering af en træveranda på bagsiden. Så 

grill og havemøbler kan få en lidt mere ugenert placering op ad 

den tilhørende græsplæne og i øvrigt også de bede, som Aalborg 

Kommune, der har stillet huset til rådighed, vedligeholder. |||||

28 • nr. 7/2011 

Debat 

WITH SOME THINGS YOU NEVER TAKE RISKS. 

MARITIME READINESS IS ONE OF THEM. 

Denmark’s commitment to national and 

global maritime security demands the most 

reliable multi-role helicopter. One that’s 

operationally proven at sea and around 

the world. With advanced mission systems 

for complete situational awareness. That 

employs network-enabled data links for 

information sharing and instant decision 

making among allies. A helicopter that’s 

in full production, globally supported and 

whose costs are based on fact. 

MH-60R. The real solution. Ready to Launch Now. www.mh-60.com

Af major Jakob Rømer Barfod, master i organisationspsykologi, 

souschef i Faggruppe Ledelse, Hærens Officersskole. 

International tjeneste 

nr. 8/2011 • 29 

Nye prøver kan reducere risikoen 

Forfatteren til dette indlæg spørger, om man kan forudsige psykiske 

efterreaktioner. Flere prøver og evaluering skal styrke afprøvningen 

af soldater til hærens reaktionsstyrkeuddannelse. 

Igennem flere år er spørgsmålet om udvælgelse af soldater 

til krigens belastninger blevet rejst. Gøres der nok for at vælge 

de soldater, der kan håndtere krigsmæssige opgaver? Og gøres 

der nok for at skåne mennesker, der har en risiko for at blive ramt 

af krigens belastninger? 

Dette indlæg beskriver et af de nyere tiltag, der gøres med 

henblik på at reducere risikoen for livshæmmende belastningsreaktioner 

hos vore udsendte soldater. Det er samtidig en kommentar 

til artiklen i „Danske Officerer“ nr. 2/2011. 

Det har længe været målet for forsvarets forskelligartede udvælgelser 

at finde det rigtige personel, og det har i mange år 

været klart, at de rigtige personer også skal kunne klare særlige 

belastninger og udfordringer. Forsvarets krav til uddannelse og 

træning er begrundet i, at de rigtige personer er eller skal være i 

stand til at blive „fit for fight“. 

Den fysiske sundheds- og træningstilstand er vigtig. Krigens 

opgaver kan være så hårde, at en almindelig god kondition ikke 

er nok, og den gennemsnitlige sundhedstilstand i „befolkningen“ 

er måske ikke helt tilstrækkelig til at klare strabadserne. Det 

store amerikanske „Millennium Cohort Study“ (Note 1) konkluderer 

i 2009, at fysisk helbredstilstand før udsendelse har en sammenhæng 

med efterfølgende udvikling af PTSD (posttraumatisk 

stressforstyrrelse). De soldater, der lå blandt de ringeste 15 pct., 

havde dobbelt så stor risiko for at udvikle PTSD efter udsendelse. 

Den store vægt, forsvaret lægger på soldaters sundheds- og træningstilstand, 

er altså velbegrundet. 

Er den psykiske sundhedstilstand også vigtig? Hvis svaret er 

„ja“, bør vi i udvælgelsen af soldater til krigszoner lægge vægt på 

at vurdere de psykiske ressourcer. Hvis svaret er „nej“, er dette 

spild af tid. 

Der skal gøres en aktiv indsats 

Med Veteranpolitikkens ikrafttræden blev det vedtaget at styrke 

udvælgelsen til hærens reaktionsstyrkeuddannelse (HRU). En 

styrket udvælgelse skulle være med til at forebygge psykiske skader. 

De første reaktioner var, at dette ikke kunne lade sig gøre. 

Blandt andet konkluderede Det Nationale Forskningscenter for 

Velfærd (Note 2), at man ved hjælp af screening ikke kan sortere 

soldater med utilstrækkelige psykiske ressourcer fra på forhånd. 

Andre er dog mere positive overfor udvælgelsestanken. I ovennævnte 

„Millennium Cohort Study“ fandt man, at forhåndsvurdering 

af den psykiske sundhedstilstand kunne forudsige PTSD. 

De 15 pct., der lå lavest på den psykiske sundhedstilstand, havde 

hele tre gange så stor risiko for at udvikle PTSD. 

Der er i praksis ikke mange, der efter en udsendelse får alvorligt 

belastende efterreaktioner. Den danske undersøgelse af Hold 

7 i Afghanistan fandt 5 pct. (30 personer) med PTSD. Kun en mindre 

del af disse vil man kunne identificere ved en udvælgelse før 

udsendelse, idet den vigtigste risikofaktor er krigsbelastningerne 

for PTSD 

Svend Erik Olsen er specialkonsulent 

ved Forsvarets Rekruttering/Afprøvningselementet. 

under udsendelsen. Men denne kendsgerning er ikke et argument 

for at lade stå til. Veteranpolitikken, forsvarets ansvar som 

arbejdsgiver og samfundets almindelige etik tilsiger os at gøre en 

aktiv indsats. 

I Forsvarskommando-regi er en „business case“ derfor blevet 

formuleret, og Forsvarets Rekruttering har fået til opgave at udforme 

og afprøve en udvælgelsesprocedure, der kan styrke udvælgelsen 

til HRU. I det efterfølgende vil den foreslåede udvælgelsesprocedure 

og dennes indhold blive skitseret. 

12 punkts HRU-profil 

Først er en personprofil med de krav, der kan stilles til HRU-ansøgere, 

blevet opstillet ud fra egne og andres undersøgelser og 

erfaringer. 

For eksempel har en israelsk undersøgelse vist, at en lav grad 

af motivation for tjenesten spiller en markant rolle for den senere 

udvikling af PTSD, og en australsk undersøgelse påpeger, at en 

negativ selvvurdering før udsendelse er en risikofaktor for PTSD. 

Den danske undersøgelse med Hold 7 og andre undersøgelser 

finder, at psykiske forstyrrelser før udsendelse øger risikoen for at 

udvikle PTSD senere hen. Andre har peget på, at intelligens- og 

uddannelsesniveau spiller en rolle. En lavere grad af, hvad der betegnes 

som „militær hårdførhed“, synes ligeledes at øge risikoen. 

Sammenfatningen af de forskellige informationer førte til en 

HRU-profil med 12 punkter/“krav“. 

De forskellige krav kan afdækkes på forskellige tidspunkter i udvælgelsesprocessen, 

og resultatet er blevet et udvælgelsesforløb, 

der strækker sig fra Forsvarets Dag og frem til optagelse på HRU. 

En markering om egnethed til HRU kan gives allerede ved Forsvarets 

Dag på baggrund af sessionsprøveresultatet, uddannelsesniveau 

og et særligt spørgeskema om psykiske forhold. Ved 

Hærens Basisuddannelse afgives endnu en vigtig bedømmelse 

med det almindelige bedømmelsesskema for værnepligtige, der i 

denne sammenhæng er blevet lettere revideret. 

fortsættes /////

30 • nr. 8/2011 International tjeneste/Konflikthåndtering 

I forbindelse med ansøgningen om optagelse på HRU udfylder ansøgerne 

derpå et HRU-spørgeskema om 1) belastende/udfordrende 

hændelser, som ansøgeren har stået overfor, 2) ansøgerens egen 

vurdering af graden af belastning og berigelse ved hændelser, han 

har stået overfor, 3) ansøgerens engagement, lyst til udfordringer og 

opfattelse af kontrol med sin tilværelse (tilsammen den „militære 

hårdførhed“) og 4) reaktioner, som ansøgeren har haft. 

Ud fra nogle fastlagte kriterier udtages derefter ansøgere til interview 

med psykolog over telefonen. Helhedsindtrykket lægges 

derefter til grund for den endelige vurdering af ansøgerens psykiske 

ressourcer til at modstå krigens voldsomme påvirkninger. 

13 pct. blev erklæret „ikke-egnet“ 

En første afprøvning af udvælgelsesprocessen er netop blevet 

gennemført. Afprøvningen gav følgende resultater: 

a) Ansøgerne afkrydsede meget forskelligt i spørgeskemaet. 

Mange af ansøgerne har stået over for belastende/udfordrende 

hændelser, som de dog har oplevet og håndteret på meget forskelligartet 

måde, 

b) De forventede svarmønstre og sammenhænge mellem spørgeskemaets 

dele kunne påvises. 

c) Det var muligt at udtage et antal ansøgere til telefoninterview 

d) På baggrund af helhedsindtrykket var det muligt at afgive en 

vurdering. 

I alt blev 13 pct. af de behandlede ansøgere erklæret „ikke-egnet“, 

idet det ikke blev vurderet sandsynligt, at disse ansøgere havde 

Karen Blædel, ledende rådgiver, ph.d., i Forsvarskommandoen. 

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under 

navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for 

organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 3. 

tilstrækkelige psykiske ressourcer til at modstå voldsomme belastninger 

i krigssituationer, og følgelig burde de skånes for denne 

type påvirkninger. 

Det må understreges, at vurderingen er belagt med en vis 

usikkerhed. Vi må derfor regne med, at kun en mindre del af de 

„ikke-egnede“ rent faktisk ville have udviklet livshæmmende belastningsreaktioner. 

Blandt de „ikke-egnede“ vil der således være 

ansøgere, der ville have evnet at håndtere krigsmæssige belastninger. 

Der forestår endnu en mere omfattende afprøvning af hele udvælgelsesforløbet, 

og ligeledes vil en mere omfattende evaluering 

blive påbegyndt. Men som det tegner nu, finder vi det mest sandsynligt, 

at i det mindste nogle af ansøgerne er blevet skånet for 

de livshæmmende belastningsreaktioner. ||||| 

Noter: 

1) Se LeardMann. C. A. et al.: Baseline self reported functional 

health and vulnerability to post-traumatic stress disorder after 

combat deployment: prospective US military cohort study. BMJ, 

2009. Kan findes via bmj.com 

2)Refereret i „Danske Officerer“, nr. 2/2011. Rapporten er tilgængelig 

på forskningscentrets hjemmeside. 

Chefen som 

konfliktmægler 

Kursus på vej i konflikthåndtering for chefer 

og ledere i forsvaret 

Af Karen Blædel, ledende rådgiver, ph.d., FKO & 

Jørgen Bloch-Poulsen, lektor, 

ph.d., Aalborg Universitet, CPH, og konsulent i Dialog. 

I dag er det en udbredt opfattelse, at chefer og ledere skal 

kunne mægle i konflikter mellem ansatte, idet konfliktmægling 

ses som en moderne måde at få løst en uoverensstemmelser 

på. Begrebet ”konflikt” opfattes her meget bredt, og omfatter 

alle former for uoverensstemmelser – store som små. Konflikthåndtering, 

som drives af chefer i organisationer må imidlertid 

følge andre spilleregler end de der gælde ved mægling. Forskellen 

på konfliktmægling og konflikthåndtering ligger dybest set i 

rollen som mægler, i spørgsmål om grad af frivillighed og fokus 

på løsninger. I konfliktmægling er mægler således defineret som 

en uvildig person og er kendetegnet ved, at de konfliktende parter 

deltager frivilligt, at mægler er en neutral tredjepart, at de 

konfliktende parter er eksperter på deres eget liv og derfor selv 

ansvarlige for at finde en løsning, fordi de ved, hvor skoen tryk-

ker. Endelig er det kendetegnende for mæglingen, at mægler ikke 

skal have indflydelse på løsningen, men alene facilitere samtalen 

mellem parterne. En fordel er her, at parterne undervejs har skabt 

forståelse for hinandens perspektiver på konflikten og sammen 

finder en løsning. 

Tag konflikten i opløbet 

Konflikthåndtering, som drives i organisationer af chefer/ledere, 

kan sammenlignes med konfliktmægling på nogle punkter, når 

en chef f.eks. skal være ”mægler” mellem et par medarbejdere, 

et par afdelinger o.s.v., men der er forskelle. I konflikthåndtering 

gælder det, at processen ikke er neutral eller frivillig, men 

igangsat på lederens initiativ, at der skal findes en organisatorisk 

løsning, som er acceptabel for lederen/organisationen og forhåbentlig 

også for parterne/medarbejderne, at det i videst mulig 

udstrækning er medarbejderne, der selv finder en løsning inden 

for den ramme, lederen har udstukket, og at lederen i modsat fald 

selv må skære igennem og diktere en løsning. Det sidstnævnte 

omkring forsøget på at få parterne til at finde en løsning har 

den fordel, at parterne hver især får lært en hel del om sig selv i 

konflikt, så at konflikten formentlig vil blive løst både relationelt 

og i forhold til problemstillingen, hvorved løsningen bliver mere 

robust. 

Herved adskiller konflikthåndteringen sig fra den traditionelle 

situation, hvor chefen påtager sig at skære igennem og skabe en 

løsning, hvor der måske skabes fred for en tid, men hvor al erfaring 

siger, at problemerne dukker op igen. 

Erfaringsmæssigt har mange mennesker en såkaldt konsensustilgang 

til konflikter. Det betyder to ting: konflikter er ubehagelige, 

og de ønsker hurtigt at blive enige om en ”løsning”. Det virker 

nok på kort sigt, men ikke nødvendigvis i det lange løb. 

I stedet kan konflikter betragtes ud fra en såkaldt dissensustilgang, 

der handler om to andre ting: konflikter er uundgåelige 

og skaber mulighed for udvikling og formålet er her at finde ud af, 

hvordan parterne kan blive klogere sammen. 

Dissensustilgangen lyder mindre bekvemt og behagelig, men al 

erfaring viser, at den virker på lang sigt, hvis man vel at mærke 

tager konflikter i opløbet. 

Formål og forventninger 

Med baggrund i ovenstående har vi i regi af FPT udviklet et kursus 

for chefer og ledere i FPT. Kurset i Konflikthåndtering tager 

udgangspunkt i en dissensus-tilgang og har følgende fire formål: 

1. At den pågældende leder eller chef kommer til at bruge mindre 

tid og energi på konflikter. 

Idéen i kurset er, at lederne og cheferne bliver trænet i at gribe 

ind i tide, d.v.s. når konflikter ikke har udviklet sig over niveauet 

for uafstemte forventninger, altså når parterne stadig kan tale 

fornuftigt sammen og finde en acceptabel udvej. Det vil i længden 

spare tid og energi for lederen/chefen - og for de konfliktende 

parter. 

Konflikthåndtering 

nr. 8/2011 • 31 

2. At sandsynligheden for uønsket opsigelse reduceres. 

Konflikter, der tackles i tide, reducerer sandsynligheden for, at 

gode medarbejdere forlader organisationen. Omvendt er konflikter, 

der ikke bliver håndteret i tide, ofte årsag til, at mindst 

en af parterne siger op og forlader organisationen. Det er sædvanligvis 

ikke ønskeligt, da man så mister erfaring og viden og 

samtidig skal bruge lang tid på oplæring af en ny medarbejder. 

3. At trivslen forbedres. 

Når konflikter tackles i opløbet, giver det samtidig træning i at 

få sagt tingene direkte til hinanden på en konstruktiv måde. Det 

øger trivslen, hvorimod utacklede konflikter med dertil hørende 

minefelter sædvanligvis er belastende for trivslen. 

4. At effektiviteten stiger. 

Når konflikter tackles i opløbet bruges der mindre tid på personligt 

fnidder, sarkastiske bemærkninger, negativ omtale, 

motivfortolkninger, syndebukke o.s.v. Den energi kan bruges på 

arbejdet i stedet. Der er således erfaringsmæssigt en klar sammenhæng 

mellem konflikthåndtering og effektivitet. 

Kurset giver redskaber, så man får lettere ved at gøre det, som 

man formodentlig inderst inde allerede godt selv ved er det bedste 

at gøre. Det er ikke raketvidenskab. Det er snarere nogle modeller 

og værktøjer til ”lige” at få det gjort. 

Forventningen til deltagerne er derfor, at de så vidt muligt møder 

med en eller flere konfliktsituationer fra deres hverdag, som de 

gerne vil kunne gå hjem og håndtere på en ordentlig måde efterfølgende. 

Det er således vores oplevelse, at forsvaret ved at tage moderne 

konflikthåndteringsværktøjer i brug har meget at vinde. Vi ved, at 

nogle chefer allerede gør det, og at mange flere kunne gøre det 

med stort udbytte for de involverede parter. ||||| 

Leder til fremtrædende 

boligafdeling 

- Ledelse med mening 

Læs mere om stillingen på www.mercuriurval.dk 

(referencenummer: DK-160-46815).

25 

FORSIDEN 

19 

Heidi Güntelberg er til hverdag militærjuridisk rådgiver 

på Forsvarsakademiets Institut for Strategi. NATO har 

netop fået forlænget sit mandat til at løse opgaven for 

FN med at beskytte Libyens civilbefolkning. Derfor er 

der god mening i at Heidi Güntelberg er rejst tilbage til 

Italien efter et kort leave hjemme. Hun er legal advisor 

(juridisk rådgiver) ved Danmarks engagement over det 

libyske luftrum. 

- Min chef og jeg sidder sammen med resten af 

„Military Targeting Authority and Approval“-holdet i 

Poggio Renatico, som er NATO CAOC5 – en times kørsel 

nord for Bologna, mens det danske detachement 

holder til på basen i Sigonella på Sicilien, fortæller 

Heidi Güntelberg i artiklen side 16 – 18. Foto: Peter 

Eilertsen 

H.I. Callesen fra Ullerup nær Sønderborg, der i 1935 udgav 

„Krigen, som jeg saa den“, var med fra dag 1, til krigen 

sluttede. En overgang som sygebærer. Hans bog er et 

led i en ny tankevækkende udstilling om 1. Verdenskrig på 

Sønderborg Slot. I glimt med humor fortæller Callesen om 

sin krigsdeltagelse. Ellers er der bestemt ikke meget at grine 

ad undervejs i sønderjydens meget lange udsendelse fra 1914 

til 1918 til slagmarken i Douaumont ved Verdun. 

„Skyttegrav og hjemmefront“ er titlen på den permanente 

udstilling, som med ord, billeder og lyd for første gang viser 

historien om sønderjyderne i „Den store Krig“. Kunstneren 

Ingvar Cronhammar har designet og givet udstillingen helt sin 

egen udtryksform. Læs reportagen side 19 – 21. 

16 

Danske Officerer har besøgt veteranhjemmet i Aalborg, 

der byder på kaffe, ro og forståelse. De tre nyåbnede 

veteranhjem i Aalborg, Fredericia og København 

fremstår hyggelige, veludstyrede og åbne for alle tidligere udsendte og deres familier, døgnet og året rundt 

– men langtfra alle soldater har opdaget det. Bladets udsendte talte med den pensionerede kaptajn Torben 

Hansen (tv) og Steen Bøge. Læs reportagen side 25 – 27. 

Spagnum-markerne ved Store Vildmose har i årevis fungeret som dropzone for hærens 

kadetter under faldskærmsgrundkurset hos Jægerkorpset. 

Danske Officerer har fulgt 57 kadetter fra Hærens Officersskole (HO) under deres 

bestræbelser på at gennemføre tre faldskærmsspring, som resulterer i overrækkelsen af 

hærens gyldne faldskærmsvinge – den med blåt faldskærmssymbol. Vil man have en vinge 

med rødt faldskærmssymbol, skal man på et 10 dages fritfaldkursus i Arizona, USA. 

I årtier har Jægerkorpset uddannet hærens kadetter i at springe faldskærm. Og selv 

om det reelt ikke har et operativt formål, er kadetter, jægersoldater og lærere fra HO 

enige om, at faldskærmskurset er en win-win aktivitet for alle parter. Læs reportagen 

side 6-7-8-9. 

Foto: Morten Fredslund. 

MASKINEL MAGASINPOST 

Udsendes af: 

P.J. Schmidt Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

MASKINEL MAGASINPOST 

ID. NR.: 42280 

Vedr. adresseændringer kontakt 

venligst HOD’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 

2100 København Ø 

Mail: hod@hod.dk

ADVANCED FUTURE - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?