ADVANCED FUTURE - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Af journalist Morten Fredslund
6 • nr. 8/2011 Officersuddannelse
Når kadetter får vinger
I årtier har Jægerkorpset uddannet hærens kadetter i at springe faldskærm. Og selv om
det reelt ikke har et operativt formål, er kadetter, jægersoldater og lærere fra Hærens
Officersskole enige om, at faldskærmskurset er en win-win aktivitet for alle parter
Der er dømt ventetid på Flyvestation Aalborg. I en hangar
tripper omkring 90 soldater utålmodigt rundt mellem ræk-
ker af sirligt pakkede faldskærme og hjelme, der ligger i snorlige
rækker. 57 af soldaterne er kadetter fra Hærens Officersskole, der
om blot tre dage skal hilse på Dronningen i anledning af deres udnævnelse
til premierløjtnanter i hæren. I små tre år har de ventet
på den dag, hvor de skal stå ansigt til ansigt med Majestæten.
Det samme gør sig gældende i relation til det første faldskærmsspring
af i alt tre, som skal kulminere med overrækkelsen af
hærens gyldne faldskærmsvinge. Faldskærmsvingen er nærmest
et kultagtigt symbol, som hærens aftrædende kadetter hvert år
bruger 14 dages uddannelse på at få fingre i. Grunduddannelsen i
faldskærmsspring står Jægerkorpset for.
Danske Officerer er med, da kadetterne fra Hold Læssøe på
Hærens Officersskole, HO, kun få dage før deres udnævnelse
springer deres første faldskærmsspring i bestræbelserne på at
erhverve den eftertragtede faldskærmsvinge. Det kræver hård fysisk
træning, gentagelse på gentagelse af procedurer, kilometervis
af ventetid, når vejret og nedbrudte fly spøger. Og ikke mindst
kræver det mod. Mod til at tage det sidste skridt ud over rampen,
når det virkelig gælder.
Som tre års ventetid
Men lige nu spiller et heftigt blæsevejr og et nedbrudt Herculesfly
kadetterne et puds denne tirsdag. Den første udsættelse kom i
fredags, senere fulgte en lang venten mandag, og nu samles man
nærmest hver hele eller halve time for at høre nyt om vejr og vind
og flyvevåbnets muligheder for at stille med fly og besætning.
- Lige nu er vi bare så klar til det spring, som man overhovedet
kan blive – ja, det er faktisk, ligesom vi har ventet i tre år på det.
Så vi blev selvfølgelig også vildt skuffede, da det første planlagte
spring blev aflyst i fredags. Desværre har man tendens til
at vende sin vrede mod flyvevåbnet. Der står et Hercules her i
hangaren, og for os hær-folk kan det være svært at forstå, hvorfor
man ikke bare kan gå på vingerne. Men de har jo deres regler, og
sådan er det jo bare, siger kadet Jess Henrichsen.
Han lægger ikke skjul på, at faldskærmsspringet bliver én af de
allerstørste personlige udfordringer i hans 31-årige liv.
- Jeg lider af højdeskræk. Så jeg skal op og overvinde en frygt, der
altid har forfulgt mig, og som har ligget som en udfordring, siden
jeg startede på HO. Jeg har siden start vidst, at den her dag ville
komme som en sidste udfordring – og også vil blive en kulmination
på tre års hård uddannelse. Og selvfølgelig har jeg også set
frem til faldskærmskurset med en vis frygt. Kurset ligger allersidst
i uddannelsen, og tænk nu, hvis jeg ikke gennemfører eller kommer
til skade? Det er tanker, der ligger i baghovedet lige nu, siger
Jess Henrichsen og tilføjer:
- Men undervisningen har været meget kompetent – lige som
man forventer det, når det er jægerne, der står bag. Vi har øvet
alle tænkelige situationer igen, igen og igen til hudløshed. Så vi er
forberedte på alt, og nu skal vi bare tage skridtet og hoppe ud. Og
så er det selvfølgelig træls, når vores første lift bliver udsat gang
på gang. Men ingen her er jo herre over vejret – eller flyvevåbnets
fly, for den sags skyld.
Hos Jægerkorpset for anden gang
Det er anden gang, at de 57 kadetter er på besøg ved Jægerkorpset.
Første gang var på uddannelsens første år, hvor kadetterne
skulle gennemføre officersuddannelsens obligatoriske patruljekursus
for kadetter – et kursus, der i dag er et must, hvis man skal
have forhåbninger om at erhverve sig den gyldne faldskærmsvinge.
- Vi kan godt mærke forskel fra første gang, vi var her. Omgangstonen
er en anden – den er mindre hård. Det er lidt mere
hyggeligt end første gang, vi var her. Men der er selvfølgelig også
tale om to forskellige kurser, da vi på patruljekurset skulle presses
til vores yderste, siger Jess Henrichsen.
En anden af kadetterne, Lasse Bering, er af samme mening.
- Stemningen er en helt anden, end da vi var på patruljekursus.
Der er en god tone, og det er rart at være her. Men hvis der
er nogen i forsvaret, der ved noget om faldskærmsudspring, så er
det jo også jægerne. Det er super, super kompetente instruktører,
siger Lasse Bering.
Frygt, glæde og status
Han har tidligere prøvet et enkelt tandemspring i faldskærm, men
har alligevel set frem til det to uger lange kursus ved Jægerkorpset.