Test - Bådmagasinet

det, som mange planende sejlfartøjer slås med,
og i særlig grad ekstreme fl erskrogsbåde: At
dykke med næsen. Jeg var også ret spændt på,
hvordan det ville være at vende – at komme
rundt mod vinden er også tit et lidt besværligt
aspekt ved den her bådtype.
Ned med næsen!
I løbet af de næste 20 sekunder skulle jeg
opleve begge dele. Et kraftigt vindstød forvandlede
på et øjeblik det sjove til en lidt i
overkant nervepirrende balanceakt. Jeg var
slet ikke motiveret for at vælte, i hvert fald
ikke endnu. Men omvendt, tænkte jeg; lad
os nu se, hvad der sker, hvis jeg nu stikker
næsen ned mod læ og giver fuld gas.
Det der skete, var ganske rigtigt, at båden
gerne ville ned på havets bund. Som alt
andet ved Lightfi ghteren kom det hurtig og
kontant – læ stævn begravet i vand, den brede
vingemast vinklende faretruende forover, og
rorene agter på fuld fart op af vandet. Men
på en eller anden måde blev jeg ved med at
sejle forlæns, skøjtende af sted med de smalle
stævne som plove på en pløjemark. Når jeg
straks efter slap skødet, satte båden sig ned
på røven. Og så var vi i gang igen!
Forsigtig med rorene!
Jo, det var helt bestemt tid til at vende. Selv om
der var en hel del grader op til fuld bidevind,
tænkte jeg, at det sikkert var muligt at kaste
båden direkte igennem vindøjet med al den
fart, jeg nu havde. Derfor lagde jeg rorene helt
i læ og begyndte at klatre over trampolinen.
Men ak. Den voldsomme rorbrug stallede
vandstrømmen over rorene fuldstændigt.
Båden stoppede op og begyndte at drive
baglæns, inden jeg nåede en tilstrækkelig
vinkel til vinden på den nye halse til at kunne
falde af og komme i fart. Om igen! Denne
gang lykkedes det ved at luffe forsigtigt og
gradvist til fuld kryds, og styre rundt om
vindøjet i en større bue. Det er altså måden
at gøre det på: Rorprofi len er designet til høj
hastighed og har et smalt spor; man skal styre
med små skridt og specielt, når hastigheden
er lav. Rorene staller/slipper altså ved store
rorvinkler.
14,7 knob
Bomninger var relativt uproblematiske, blot
kommer selve bomningen sent - længe efter at
sejlet ville slå over i andre mere traditionelle
fartøjer. Formentlig har det noget at gøre med
vingemasten.
Der er rigelig power i riggen, og så lille
modstand i de smalle, lette skrog, at båden
nemt sejler hurtigere end bølgerne, og har
kraftoverskud til at klatre over nakken af
næste bølge i fuldt plan. Man skal op og
70 BÅDMAGASINET
hente den laminære luftstrøm til vingemasten,
når farten er bygget op, kan man begynde
at falde af. Den lave vægt, de præcise highperformance
profi ler både over og under
vand, og den korte vandlinjelængde gør båden
ekstremt livlig og kontant. 14,7 knob viste den
medbragte GPS på et tidspunkt – i en så lille
båd giver det rigtig meget fartoplevelse!
Trapez?
Der er hængestropper syet i trampolinen,
eller måske snarere fodstropper. Placeringen
er god, men jeg sejlede ikke båden længe nok
til at fi nde ud af at bruge dem optimalt. Der
manglede antiskrid-belægning på toppen af
skrogene, og det gjorde det lidt vanskeligt
at bevæge sig langskibs. Idéen er, at båden
skal udstyres med trapez, og det er bestemt
en god idé. Men den korte vandlinjelængde,
den lave vægt og de voldsomme bevægelser i
båden vil helt sikkert gøre det til noget af en
mundfuld at håndtere, rent teknisk.
Skødepunkt bør frem
Det er ellers en ret nem båd at sejle uden
trapez. Riggen er enkel; der er sådan set
kun et nedhal/cunningham at holde styr
på, og ingen bom. En kraftig sejlpind holder
sejlets skødepunkt på plads, og spændingen
i underliget kan også reguleres med en
haling. Den er dog knapt så væsentlig. Ellers
er det kun rorforlængeren at bakse rundt
med. Den er meget lang, indrettet til trapez,
hvilket selvfølgelig ikke er optimalt, når der
sejles uden trapez. Enten bør der være to
alternative rorforlængere, eller også bør den
være teleskopisk.
Skødet hales helt agter fra forbindelsesbjælken
mellem skrogene, hvilket måske
er min største anke: En båd som denne
kræver, at man følger med foran båden hele
tiden. Dermed bør kroppen være vinklet
mere forover end bagover. På den baggrund
er det ikke smart at både rorforlænger og
skøde peger bagud. Skødet bør føres frem
til mastefoden og hales derfra.
Tilpasset tiden
Alt i alt: Lightfi ghter er et meget forfriskende
pust på markedet, og et koncept der er
meget godt tilpasset den tid, vi lever i. Det
er koncentreret sejlglæde; man behøver kun
et par timer, inklusive logistik i begge ender,
så har man fået et skud ren sejlads-adrenalin
direkte i hovedpulsåren. Man kan klare det
hele alene, og en hvilken som helst strand
kan bruges til søsætning. Brug af moderne
teknologi både over og under vandlinjen gør
den virkelig effektiv og præcis, og derfor sjov
at sejle. Så ja – hjertelig velkommen til den
lille Lightfi ghter!
1 | Vingemasten er bred, høj og kraftfuld, og samtidig let. Man
kan rejse den alene, som billedet viser. Sejlet er udviklet
af North Sails. En kraftig sejlpind fungerer både som bom,
og som et værktøj til at styre vingemasten. Sejlpinden kan
spændes op og regulerer dermed også spændingen i sejlet.
2 | At samle skrogene gøres på få minutter med disse beslag.
Snaplåse er på vej, så det kan gøres helt uden værktøj.
3 | Bådmagasinets testpilot med høj puls og stort smil. Ready
for take-off!
4 | Rorforlænger og skøde – mere er der ikke at holde styr på.
1
2
3
Lightfi ghter
Skrog i glasfi ber
Bredde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,5 m
Længde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,0 m
Vægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 kg
Vingemast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 m
Sejlareal – sejl og vingemast. . . . . . . . . . 10 m 2
Pris med vingemast i kulfi ber . . . . . 68.750 kr.
Pris med vingemast i glasfi ber . . . . 56.250 kr.
Design, udvikling og salg: Watercraft Innovation.
www.lightfi ghter.dk
4