16.07.2013 Views

Test - Bådmagasinet

Test - Bådmagasinet

Test - Bådmagasinet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

7Alternativer

til egen båd

Man behøver ikke at eje en båd for at sejle. Der findes alternativer.

Månedens klip fra Sejlerbogen er en oversigt over de syv mest

almindelige måder at komme på vandet – uden egen båd.

TEKST ØYVIND BORDAL FOTO MAGNE KLANN

Oftest joller til børn og unge – men enkelte sejlklubber disponerer kølbåde til voksne.

Klubbåde

Sejlklubber råder ofte over et antal både. Dog er det oftest joller – som typisk er tiltænkt

børn og unge, som skal lære at sejle. De første par sæsoner kan nye medlemmer

typisk leje en klubjolle for en billig penge, og dermed vente med at investere i egen

båd, til de ved med større sikkerhed, at de vil fortsætte med at sejle. Enkelte steder

er der dog projekter af lignende type, der er rettet mod voksne sejlere. Det kan også

foregå i mindre kølbåde. Forhør dig i din lokale sejlklub!

Private virksomheder udbyder sejlads i korte forløb. Oftest henvendt til virksomheder som vil

byde sine ansatte på en oplevelse, eller udvikle kompetencer.

Eventsejlads

Sejlads som firmaaktivitet er en mulighed, som i et begrænset omfang udbydes i

Danmark. Det går ud på, at grupper af medarbejdere, samarbejdspartnere eller kunder

sejler sammen, som regel i kortere forløb: Nogle timer eller en dag. Formålet kan være

målrettet teambuilding og udvikling af forskellige færdigheder – men det kan også

handle om at ryste en gruppe sammen og dele gode oplevelser. Du lærer til en vis

grad at sejle, men det er sjældent hovedformålet. Det er typisk private virksomheder,

som tilbyder forskellige former for eventsejlads.

Enkelt og gratis – mandskab ved kapsejladser i klubregi er ofte en mangelvare.

Mandskab hos andre

Her er en løsning, som gør det muligt for begyndere at lære meget og få praktisk

erfaring. Det er samtidig det enkleste og billigste, du overhovedet kan gøre. Faktisk

koster det ikke noget i det hele taget!

Enhver kan melde sin interesse for at hjælpe til som mandskab på en kølbåd, der

sejler kapsejlads på klubniveau. Mange bådejere mangler mandskab og er glade for,

at nogen er motiverede og lærevillige. Du behøver ikke nødvendigvis forkundskaber,

selv om de mest ambitiøse sejlere selvfølgelig foretrækker erfarne sejlere. Tal med

nogen i sejlklubben, sæt et opslag på en opslagstavle – eller brug sejlklubbens

hjemmeside.

Traditionel og velkendt måde at tage på sejlerferie uden egen båd – men udlejningsbåde kan

også bruges i lokale farvand.

Udlejningsbåde

Udlejningsbåde eller charterbåde er mest kendt fra Middelhavet og Caribien, hvor der

findes en stor branche bygget op omkring ”bådturisme”. Det handler typisk om turbåde

på 40 – 50 fod, hvor en gruppe venner eller en stor familie kan sejle på ferie en uge

eller to. Uerfarne sejlere kan leje en båd med skipper, men det mest almindelige er

at sørge for at mindst én af deltagerne er en erfaren sejler, som kan dokumentere

sin kompetence. Man kan også leje båd i Danmark – en enkel søgning på nettet viser

vej til en række udlejere af sejlbåde i alle størrelser. Det samme gælder naturligvis i

Norge og Sverige, som begge har pragtfulde farvande at sejle i.

Book en tid, pak tasken, tag ned på havnen og sejl – og tag tasken med hjem igen. Betal for

den tid du sejler.

”Taske-sejlads”

Forskellige former for ”timeshare” ordninger er på vej frem – gerne administreret af

sejlklubber eller andre typer interessefællesskaber, som ejer bådene og administrerer

sejladsen via et online bookingsystem, hvor medlemmer kan booke sejltid, når de har tid

og lyst. Du betaler for den tid, du sejler, og behøver ikke at tænke på vinteropbevaring,

vedligehold, og ikke mindst alle de faste udgifter som følger med at eje båd. Du kan

pakke tasken med sejlertøj og tage ned på havnen – sejle – og tage tasken med hjem

igen. Enkelt, uproblematisk og opbygget efter samme koncept, som hvis du spiller

golf, tennis eller træner andre sportsgrene.

Der er visse vanskeligheder forbundet med at organisere denne form for sejlads

effektivt, men gode løsningsmodeller er på vej.

Intenst kapsejladsformat båd mod båd – arrangeres fra professionelle centre, som disponerer

specielle både til formålet.

Matchrace

Matchrace er en helt særlig kapsejladsform, hvor to både sejler mod hinanden på en

kort bane, oftest i et cup-system. Sejladsformen har opnået stor popularitet netop

i Danmark. Som en konsekvens er der etableret centre, som ejer et antal identiske

både, som er særligt velegnede til netop matchrace. Bådene sejles typisk af hold på

3 – 5 personer.

På matchracecentrene kan grupper eller hold booke tider, og træne eller konkurrere

i bådene. Begyndere kan også få plads på hold, hvor mere erfarne deltagere har de

mest ansvarsfulde og krævende opgaver om bord.

Baseret på et kapitel fra Sejlerbogen

Artiklen er baseret på et udsnit af Sejlerbogens kapitel om bådhåndtering/boathandling fra kapsejlads-sektionen. I bogen kan

du fi nde konkrete anvisninger til opgavefordeling om bord ved alle centrale manøvrer samt lidt om shorthanded-sejlads.

Sejlerbogen er et opslagsværk rettet mod alle slags sejlere. Den indeholder fi re sektioner: Grundlæggende sejlads samt

kølbåd-, jolle- og kapsejlads. Bogen har forord af Jesper Bank, og tager sigte på at gøre sejlads enkelt og tilgængelig, og

præsentere det i en moderne form. Bogen er tænkt som et værktøj til udvikling, uanset hvilket niveau man befi nder sig på

som sejler. Sejlerbogen er på 336 sider, og indeholder 772 foto og illustrationer. Du kan se mere og bestille bogen på:

Delebåd

sejlerbogen.dk

Større og bedre båd for færre penge – del udgifter, vedligehold og oplevelser med andre.

Dette er noget, som har eksisteret i generationer – venner eller familiemedlemmer

slår sig kort og godt sammen og køber en båd, som de deles om at bruge. Der fi ndes

eksempler på, at den slags deleordninger har ført til problemer og uvenskab, men

mange bådfællesskaber har eksisteret i årtier, og som regel er det til stor glæde for

de involverede.

Nedskriv helst rammerne for samarbejdet på skrift og læg en plan for, hvad I gør, hvis

I bliver uenige ved skader, eller hvis nogen vil købes ud. Fordelene er indlysende: Du

har båden til rådighed i et omfang som sjældent sætter begrænsninger, og betaler efter

hvor mange man er. I er fl ere om vedligehold og reparationer, opgradering af udstyr osv.

Det bliver også muligt at anskaffe en båd, som ellers ville have været uoverkommelig

økonomisk. Forsøg har også været gjort, hvor bådforhandlere administrerer en

deleordning, som tager udgangspunkt i at andelshaverne ikke kender hinanden fra

tidligere. Her foregår fordeling og aftaler online, og bådforhandleren sørger for en aftalt

del af vedligehold, klargøring osv. Finansiering kan også være en del af konceptet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!