Middelalderkirkens konstruktioner - Kirkeministeriet
Middelalderkirkens konstruktioner - Kirkeministeriet
Middelalderkirkens konstruktioner - Kirkeministeriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
118<br />
9.3 Krydshvælv i Høje Tåstrup Kirke<br />
Høje Tåstrup kirke er vist i fig. 6.7, 6.8 og 6.9 i plan, længdesnit og tværsnit.<br />
Desuden er krydsribben vist.<br />
Som det fremgår af teksten i kap. 2, 3, 4, 5 og 6 er det nødvendigt at have et<br />
vist overblik over bygningens tilblivelseshistorie, dens bygningsteknologiske<br />
opbygning og den nuværende geometri i form af hældninger og udbulinger<br />
samt murværkets tilstand fx med hensyn til revner og forvitrede fuger.<br />
Kirken består af et romansk skib, med sen romansk tilbygning mod nord. Hertil<br />
kommer et gotisk tårn, våbenhus og sakristi ved korets nordside. I sen gotisk<br />
tid er koret udvidet. I denne forbindelse har man i koret indbygget nye hvælvinger,<br />
som er større og højere liggende end i skibet. Desuden er hvælvenes<br />
skjoldbuer muret sammen med facademurene fordi de formodentlig er samtidige.<br />
Dette er modsat skibet, hvor hvælvene er indbygget efter skibets mure. Derfor<br />
er skjoldmurene ikke sammenmuret med facaderne her.<br />
Tagkonstruktionen er nyere og af langstolstype med hovedspær for hver 5 fag<br />
over skibet og hver 6 fag over koret.<br />
Langstolenes dragere understøtter i nogen grad spærenes hanebånd, og er på<br />
denne måde til dels i stand til, at optage udadskydende laster fra spærene. Langstolen<br />
er dog ikke fuldt effektiv, idet enkelte hanebånd ”svæver” henover dragerne.<br />
Der er ingen stræbepiller på bygningen. Men som ovenfor nævnt er den støttet<br />
af 3 tilbygninger, som er i stand til at modstå udadskydende kræfter fra hvælv<br />
og tag.<br />
Der er observeret særlige revner der, hvor der ingen tilbygning er. Man kan ca.<br />
midt på korets sydgesims iagttage en udbuling. Udbulingen er størst ca. 1 m<br />
vest for korets midterste gjordbue.<br />
På kirkeloftet over koret kan ses en revne mellem hvælvkappen og skjoldbuen<br />
på 70 mm.<br />
I kirkerummet kan ses revner i hvælvkapperne langs skjoldbuerne, men der er<br />
ingen revner mellem skjolbuer og facademure.<br />
Korets midterste murpille på sydvæggen er desuden skæv, idet den hælder ca.<br />
20 mm pr m op langs pillen.