Middelalderkirkens konstruktioner - Kirkeministeriet

More documents

Recommendations

Info

(tiende) har kunnet bygges flere kirker, ligesom det har været nødvendigt at udvide de eksisterende. Da den pastorale indflydelse betød, at store dele af det almindelige folk begyndte at gå i kirke, var man reelt kommet ind i den gotiske periode, og kirkerne blev forlænget, forhøjet, fik tårn og våbenhus og efterhånden også sakristi og kapel. Et eksempel på denne udvikling kan være den oprindeligt romanske kampestenskirke i Farum i Nordsjælland, som efterfølgende har fået en vestforlængelse, hvælv, tårn og våbenhus i tegl. I forbindelse med forhøjelsen blev der indbygget hvælv, og tagværkerne blev Fig. 2.11 Farum kirke ofte genbrugt, men nu uden de bindbjælker, der udgjorde loftet i de romanske kirker. Heri ligger i øvrigt kimen til mange af de problemer, man har med facademure, der er ude af lod. De er simpelthen skubbet ud foroven af taget nok så meget som af hvælvene. De tidlige større teglstenskirker Den almindelige antagelse er, at de første teglstenskirker har deres forbillede i klosterkirkerne i Esrom, Ringsted og Sorø. Disse er Cistercienser- og Benediktinerklosterkirker. Der er historiske kilder, der godtgør, at cistercienserabbeden Bernhard af Clairveaux og ærkebiskop Eskild af Lund har mødt hinanden måske endda 2 gange, men i hvert fald i 1152. 38
Esrom får privilegiebrev af Pave Eugenius d. 3 den 29. december 1151. Det må antages, at byggeriet af Esrom kloster påbegyndes umiddelbart herefter. Der er ikke ret meget tilbage af Esrom kloster. Det er nedrevet efter reformationen og i vid udstrækning brugt af Chr. 4. til at bygge det nye Frederiksborg slot. Men arkæologiske udgravninger viser dog tydeligt et kampestensfundament med teglsten ovenpå. Vi ved ikke så meget om, hvordan Esrom kloster har set ud, udover at man kender grundplanens udstrækning rimeligt godt. Der er tale om et meget stort kloster og en meget ambitiøs kirke, som i omfang skulle have været som Århus Domkirke. Men vi kender alligevel lidt til kirkens udseende på grund af den praksis, at munkene skulle anlægge et nyt kloster, der var magen til det, de kom fra. Derfor må vi antage, at Esrom har lignet Sorø klosterkirke. Esrom var knyttet til klosteret i Clairveaux, men dette var bygget i natursten, og det har vi ikke meget af i Danmark. Derfor er det nærliggende at vende blikket mod cistercienser teglkirkerne i Lombardiet. Valdemar den Store (1131-1182) blev konge i 1157, og han gjorde Absalon (1128-1201) til biskop i 1158. Det må være kort tid herefter, at Valdemar påbegynder Skt. Bendts kirke i Ringsted. Den var oprindeligt en del af et kloster, hvis øvrige længer er nedrevet efter reformationen. Fig. 2.12 Sankt Bendts kirke Ringsted 39
Page 1 and 2: Middelalderkirkens konstruktioner T
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 0.1. Forord ...
Page 5 and 6: 0.1. Forord Af vores ca. 2300 kirke
Page 7 and 8: 0.2. Indledning Baggrunden for det
Page 9 and 10: 10. Principper for restaurering Hvi
Page 11 and 12: Fig. 0.3.2 11
Page 13 and 14: Fig. 1.1 Templerne kunne også vær
Page 15 and 16: Denne beskrivelse betyder i praksis
Page 17 and 18: Disse grathvælv er egentlig et lan
Page 19 and 20: Fig. 1.12 Dimensioneringsreglen var
Page 21 and 22: var administrativ og bestod af 3 kl
Page 23 and 24: Som vi kan se, er der ikke nogen op
Page 25 and 26: Kirken er påbegyndt ca. 1060, og d
Page 27 and 28: Hvælvene over koret er almindelige
Page 29 and 30: Fig.1.21 Beauvais, koret set indefr
Page 31 and 32: 2. Danske kirkebygningstyper Arkety
Page 33 and 34: Fig. 2.3 Billum kirke Det stenbygge
Page 35 and 36: På Sjælland er kamp særlig udbre
Page 37: Gotiske landsbykirker Den gotiske s
Page 41 and 42: Der har på dette tidlige tidspunkt
Page 43 and 44: sten ca. 5 gange så lange, som de
Page 45 and 46: Tuf Tuf er en lys bjergart, hovedsa
Page 47 and 48: 3.3 Tilslagsmaterialer Sand Sand er
Page 49 and 50: Der gælder desuden, at der bør br
Page 51 and 52: Trykstyrken af byggesten Byggesten
Page 53 and 54: f k = 0,55 × 7 0,7 × 1,75 0,3 = 2
Page 55 and 56: Fig. 4.2 Et ideelt pæleværk best
Page 57 and 58: 4.3 Hvælv Som nævnt i afsnittet o
Page 59 and 60: a: Tøndehvælv b: Grathvælv c: Kl
Page 61 and 62: Fig. 4.14 Denne krydsbånd spærtyp
Page 63 and 64: piller eller murhjørner. Sætnings
Page 65 and 66: 5.5 Skader på tagværket Typiske s
Page 67 and 68: tion er forsvundet, og tagværket b
Page 69 and 70: Akademiets arkitektursamlinger (teg
Page 71 and 72: Geotekniske boringer til bæredygti
Page 73 and 74: Registrering af skader sker bedst v
Page 75 and 76: ningen af tryklinjen kræver den me
Page 77 and 78: Fig. 6.7 Høje Tåstrup Kirke, læn
Page 79 and 80: 7. Statiske modeller 7.1 Indledning
Page 81 and 82: Problemet med konstruktionen er blo
Page 83 and 84: 7.2 En typisk konstruktion En typis
Page 85 and 86: Når konstruktionen beskrives som e
Page 87 and 88: Ved analysen vælges den tryklinje,
Page 89 and 90:
Friktionskoefficienten for andre m
Page 91 and 92:
Optagelse af belastninger Det viste
Page 93 and 94:
Såfremt den stiplede linje er krum
Page 95 and 96:
Tryklinje uden for ribberne Ved bes
Page 97 and 98:
trykspændingerne i princippet bliv
Page 99 and 100:
I familie med overmuringen af buer
Page 101 and 102:
101 8. Beregningsmetoder I dette af
Page 103 and 104:
Fig. 8.1 103
Page 105 and 106:
105 Eksempel For systemet i figur 8
Page 107 and 108:
Mellem s og s + 1: , I ek
Page 109 and 110:
109 9. Beregningseksempler I nærv
Page 111 and 112:
M = G1 • C1 + G2 • C2 + G3 •
Page 113 and 114:
c = M h / (G hres) 113 Herefter tr
Page 115 and 116:
Fig. 9.4 En cirkelformet bue betrag
Page 117 and 118:
F a,min = 5,1 kN 117 Spændingen (
Page 119 and 120:
Fig. 9.5 119 En prøvegravning og g
Page 121 and 122:
121
Page 123 and 124:
123 En gennemregning af kræfterne
Page 125 and 126:
Fig.9.9 125
Page 127 and 128:
Fig. 9.10 Snit i gjordbue. Poldiagr
Page 129 and 130:
Fig. 9.12 Snit i mellemribbe. Poldi
Page 131 and 132:
Fig. 9.15 Resultatet af ovenståend
Page 133 and 134:
133
Page 135 and 136:
135 10.2 Fundament De årlige bevæ
Page 137 and 138:
137 10.4 Tagværket Forankring for
Page 139 and 140:
139 Fig. 10.8 Eksempler på udskift
Page 141 and 142:
Fig. 10.10 141
Page 143 and 144:
143 11. Begreber og bevaringsideale
Page 145 and 146:
145 John Ruskin betragter restaurer
Page 147 and 148:
147 11.3 Autenticitet ”Autenticit
Page 149 and 150:
149 ventioner. I UNESCOs regi blev
Page 151 and 152:
151 En del af svaret er, at viden,
Page 153 and 154:
153 Bygninger skal opføres, så de
Page 155 and 156:
155 Arkitekten vil typisk være ho
Page 157 and 158:
Litteraturliste Kapitel 1 Frankl, P
Page 159 and 160:
Billedliste Der er gjort alle bestr
Page 161 and 162:
Identitet .........................
show all

Middelalderkirkens konstruktioner - Kirkeministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?