Middelalderkirkens konstruktioner - Kirkeministeriet

More documents

Recommendations

Info

Man kan blive klogere på gamle <strong>konstruktioner</strong> ved at studere ruiner. Nedenfor er vist et eksempel fra Gudhem kloster i Sverige. Det var et cistercienser nonnekloster grundlagt omkring 1160. Det er bygget af kalksten enten fra Kinnekulle bjerget eller fra Billingen. Når man kan se ind i kernen, er det fordi, at arkadepillen er forsvundet. Indførelsen af teglmuren betød for en stor dels vedkommende, at murene blev Fig. 4.4 massive til dels tyndere, men i stedet med stræbepiller. Nedenfor ses et eksempel på dette fra Vitskøl kloster i Nordjylland. Fig. 4.5 56
4.3 Hvælv Som nævnt i afsnittet om de danske kirker var de tidlige kirker, dvs. fra ca. 1075 til 1240, med fladt loft. I princippet som vist nedenfor. Fig. 4.6 Hvis en kirke blev bygget i gotisk tid og planlagt med hvælv fra starten vil der være udført anslag til hvælvkapperne i facademurene. Fig. 4.7 Det er dog langt mere almindeligt, at der i gotisk tid er lagt hvælv ind i en romansk kirke. Dette nødvendiggør en række tiltag for at skabe en underbygning, 57
Page 1 and 2:
Middelalderkirkens konstruktioner T
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse 0.1. Forord ...
Page 5 and 6: 0.1. Forord Af vores ca. 2300 kirke
Page 7 and 8: 0.2. Indledning Baggrunden for det
Page 9 and 10: 10. Principper for restaurering Hvi
Page 11 and 12: Fig. 0.3.2 11
Page 13 and 14: Fig. 1.1 Templerne kunne også vær
Page 15 and 16: Denne beskrivelse betyder i praksis
Page 17 and 18: Disse grathvælv er egentlig et lan
Page 19 and 20: Fig. 1.12 Dimensioneringsreglen var
Page 21 and 22: var administrativ og bestod af 3 kl
Page 23 and 24: Som vi kan se, er der ikke nogen op
Page 25 and 26: Kirken er påbegyndt ca. 1060, og d
Page 27 and 28: Hvælvene over koret er almindelige
Page 29 and 30: Fig.1.21 Beauvais, koret set indefr
Page 31 and 32: 2. Danske kirkebygningstyper Arkety
Page 33 and 34: Fig. 2.3 Billum kirke Det stenbygge
Page 35 and 36: På Sjælland er kamp særlig udbre
Page 37 and 38: Gotiske landsbykirker Den gotiske s
Page 39 and 40: Esrom får privilegiebrev af Pave E
Page 41 and 42: Der har på dette tidlige tidspunkt
Page 43 and 44: sten ca. 5 gange så lange, som de
Page 45 and 46: Tuf Tuf er en lys bjergart, hovedsa
Page 47 and 48: 3.3 Tilslagsmaterialer Sand Sand er
Page 49 and 50: Der gælder desuden, at der bør br
Page 51 and 52: Trykstyrken af byggesten Byggesten
Page 53 and 54: f k = 0,55 × 7 0,7 × 1,75 0,3 = 2
Page 55: Fig. 4.2 Et ideelt pæleværk best
Page 59 and 60: a: Tøndehvælv b: Grathvælv c: Kl
Page 61 and 62: Fig. 4.14 Denne krydsbånd spærtyp
Page 63 and 64: piller eller murhjørner. Sætnings
Page 65 and 66: 5.5 Skader på tagværket Typiske s
Page 67 and 68: tion er forsvundet, og tagværket b
Page 69 and 70: Akademiets arkitektursamlinger (teg
Page 71 and 72: Geotekniske boringer til bæredygti
Page 73 and 74: Registrering af skader sker bedst v
Page 75 and 76: ningen af tryklinjen kræver den me
Page 77 and 78: Fig. 6.7 Høje Tåstrup Kirke, læn
Page 79 and 80: 7. Statiske modeller 7.1 Indledning
Page 81 and 82: Problemet med konstruktionen er blo
Page 83 and 84: 7.2 En typisk konstruktion En typis
Page 85 and 86: Når konstruktionen beskrives som e
Page 87 and 88: Ved analysen vælges den tryklinje,
Page 89 and 90: Friktionskoefficienten for andre m
Page 91 and 92: Optagelse af belastninger Det viste
Page 93 and 94: Såfremt den stiplede linje er krum
Page 95 and 96: Tryklinje uden for ribberne Ved bes
Page 97 and 98: trykspændingerne i princippet bliv
Page 99 and 100: I familie med overmuringen af buer
Page 101 and 102: 101 8. Beregningsmetoder I dette af
Page 103 and 104: Fig. 8.1 103
Page 105 and 106: 105 Eksempel For systemet i figur 8
Page 107 and 108:
Mellem s og s + 1: , I ek
Page 109 and 110:
109 9. Beregningseksempler I nærv
Page 111 and 112:
M = G1 • C1 + G2 • C2 + G3 •
Page 113 and 114:
c = M h / (G hres) 113 Herefter tr
Page 115 and 116:
Fig. 9.4 En cirkelformet bue betrag
Page 117 and 118:
F a,min = 5,1 kN 117 Spændingen (
Page 119 and 120:
Fig. 9.5 119 En prøvegravning og g
Page 121 and 122:
121
Page 123 and 124:
123 En gennemregning af kræfterne
Page 125 and 126:
Fig.9.9 125
Page 127 and 128:
Fig. 9.10 Snit i gjordbue. Poldiagr
Page 129 and 130:
Fig. 9.12 Snit i mellemribbe. Poldi
Page 131 and 132:
Fig. 9.15 Resultatet af ovenståend
Page 133 and 134:
133
Page 135 and 136:
135 10.2 Fundament De årlige bevæ
Page 137 and 138:
137 10.4 Tagværket Forankring for
Page 139 and 140:
139 Fig. 10.8 Eksempler på udskift
Page 141 and 142:
Fig. 10.10 141
Page 143 and 144:
143 11. Begreber og bevaringsideale
Page 145 and 146:
145 John Ruskin betragter restaurer
Page 147 and 148:
147 11.3 Autenticitet ”Autenticit
Page 149 and 150:
149 ventioner. I UNESCOs regi blev
Page 151 and 152:
151 En del af svaret er, at viden,
Page 153 and 154:
153 Bygninger skal opføres, så de
Page 155 and 156:
155 Arkitekten vil typisk være ho
Page 157 and 158:
Litteraturliste Kapitel 1 Frankl, P
Page 159 and 160:
Billedliste Der er gjort alle bestr
Page 161 and 162:
Identitet .........................
show all

Middelalderkirkens konstruktioner - Kirkeministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?