Middelalderkirkens konstruktioner - Kirkeministeriet

Fig. 6.2 Borre kirke, plan v/ark. Helge Møller, ”Danske teglstenskirker” 1918
6.3 Bygningsundersøgelsen
For at vurdere fremtidig udvikling og risiko ved brud og deformationer på konstruktionen
må følgende forhold undersøges:
Registrering af samtlige bygningsdele, der er skadet.
Opmåling, der fastlægger sætninger og deformationer i forhold til et lodret
og vandret plan. Det indebærer måling af relative sætninger ved nivellement
af bygningsdele, der med rimelig sikkerhed har været vandrette ved husets
opførelse, f.eks. sokler, gesimser, vinduesoverliggere, bjælkelag uden brædder.
Måling af vægges hældninger ved hjælp af lodsnor, vaterpas eller theodolit
for at kunne målsætte hældningerne. Målingerne er væsentlige for at kunne
afgøre bygningens stabilitet.
Identifikation af de enkelte revner og deres forløb igennem de forskellige
bygningsdele. Det vil sige en kortlægning af revnetopologien, der er så præcis
at bygningsdelenes indbyrdes bevægelsesretning er kendt, se fig. 6.4.
Måling af revnens bredde på udvalgte steder samt, om nødvendigt, en
overvågning af revneudviklingen over tid.
Statisk analyse: gennemregning af belastninger på de forskellige dele af fundamentet,
eventuelt både i tidligere tid og med de konstaterede og opmålte
deformationer.
Bygningshistorisk undersøgelse herunder søgning i relevante historiske arkiver.
Prøvegravninger for undersøgelser af fundament og jordbund.
70