Middelalderkirkens konstruktioner - Kirkeministeriet

Der gælder desuden, at der bør bruges relativt groft sand, som er rent kvarts
ellers sker der en tidlig delvis hydraulisk afbinding med urenheder i sandet som
fx ler. Dette gør mørtlen uegnet til lagring. Hvis man bruger lettere lerholdigt
sand, bør mørtlen bruges mens den er under afkøling.
Efter hærdet vægtforhold angives blandingen til K/Sa 100/250 (100 vægtdele
tør kalkhydrat og 250 vægtdele tørt sand). Dette svarer til 29 % kalkindhold.
Hydraulisk kalkmørtel
Fremstilles af kulekalk eller hydratkalk, hydraulisk kalk og sand eller alene af
hydraulisk kalk og sand.
De mest anvendte blandinger er:
K/K h/Sa 35/65/500
(efter rumfang ca. 1 del kulekalk, 1½ del hydraulisk kalk og 6 dele sand)
K/K h/Sa 20/80/475
(efter rumfang ca. 1 del kulekalk, 3 dele hydraulisk kalk og 9 dele sand)
K h/Sa 100/400
(efter rumfang ca. 1 del hydraulisk kalk og 2 dele sand).
De anførte blandingsforhold angiver blandingen som hærdet vægtforhold.
K står for kalkhydrat - kulekalk eller hydratkalk.
K h står for hydraulisk kalk.
Sa står for Bakkesand.
3.5 Bestemmelse af styrkeparametre
Såfremt der ikke foretages nogen form for materialeteknologiske undersøgelser,
kan den regningsmæssige trykstyrke for intakt murværk normalt sættes til:
f d
= 1,0 MPa
Ved intakt murværk forstås her murværk, hvor byggesten og specielt mørtelfuger
ikke i nævneværdig grad er forvitret. Såfremt fugen er forvitret i en betragtelig
dybde og område, må disse kortlægges, og konstruktionen skal i disse områder
regnes som havende et reduceret tværsnit.
Forholdene omkring friktionskoefficienten er tillige beskrevet i kapitel 7.6, hvor
følgende er angivet:
μ d
= 0,46
Andre styrkeparametre er kun yderst sjældent relevante og berøres ikke her.
Trykstyrken af murværk.
Såfremt det i forbindelse med projekteringen viser sig nødvendigt med en højere
trykstyrke for det aktuelle murværk, kan denne bestemmes. Ofte vil den reg-
49