Middelalderkirkens konstruktioner - Kirkeministeriet

Fig.1.21 Beauvais, koret set indefra og udefra
Et firedelt hvælv i Amiens var på ca. 65 m 2 , i Beauvais var de 150 m 2 . Løsningen
blev seksdelte hvælv, og der blev derfor introduceret en pille mellem de
oprindelige.
Desuden tyder meget på, at svingninger af stræbebuerne har bidraget til revnedannelser
i hvælvene. Derfor blev der udført smedejernsforbindelser mellem
stræbebuernes top. Disse blev af æstetiske grunde fjernet fra 1950 til 1980, fordi
man havde glemt deres betydning. Men dette betød, at svingningerne kom
igen og gav store revnedannelser. Disse forbindelser genskabte man omkring
1990, men denne gang i stålforbindelser, som er stivere end smedejernsforbindelserne,
og med nye problemer til følge.
Når man ser Beauvais indvendigt i dag er der midlertidige træafstivninger mellem
arkadesøjlerne en del steder. Buen har tydeligvis været spændt for hårdt.
De franske, gotiske kirker som Notre Dame i Paris, Chartres, Bourges, Reims,
Amiens, Beauvais, og der kan tilføjes Domkirken i Køln, som også blev startet
af en fransk arkitekt, repræsenterer kulminationen af gotikken, det vi kalder
højgotikken.
Som tidligere nævnt hed det ikke gotik i samtiden. Det er et slags skældsord,
som blev hæftet på stilen i senrenæssancen. Byggestilen blev beskyldt for at være
barbarisk ligesom goterne. Det er naturligvis meget uretfærdigt, da der netop
er tale om en uhørt forfinet forståelse for stenbygningernes muligheder.
29