Middelalderkirkens konstruktioner - Kirkeministeriet

Som vi kan se, er der ikke nogen opdelinger i teksten, og mellem ordene er der
en lodret streg i stedet for et mellemrum. Skolastikkens bøger betød et radikalt
brud med denne praksis. I den tidlige middelalder var man begyndt at dele bøger
op i kapitler. Kapitlerne repræsenterede ikke nødvendigvis nogen logisk
opdeling.
Dette ændrede sig i 1200 tallets begyndelse. Det blev af betydning, at læseren
blev ført frem skridt for skridt og hele tiden var underrettet om, hvor langt man
var kommet i emnet.
Dette betød ikke, at man tænkte mere logisk eller velordnet end grækerne, men
der blev en forpligtigelse på at tydeliggøre den tankemæssige orden. Som Erwin
Panofsky skriver i ”Gotisk arkitektur og skolastik” Et postulat om klarlægning
for klarlægningens egen skyld.
Inden for skolastikken betød dette i stigende grad, at man så bort fra en naturlig
opdeling til fordel for en kunstig opdeling og symmetri.
I forordet til sit hovedværk Summa Theologiae beklagede Thomas Aquinas sig
over, at hans forgængere havde en tilbøjelighed til at ”udvide antallet af unyttige
spørgsmål, artikler og argumenter” og til at fremlægge et sagsområde ”ikke ud fra det
pågældende fagområdes egen orden, men ud fra kravene til den litterære fremstilling”.
Denne lidenskab for ”klarlægning” bredte sig på grund af skolastikkens uddannelsesmæssige
monopol til stort set alle åndspersoner, der var optaget af kulturelle
forehavender, og den blev en mental vane, et fælles tankesæt.
De første tre dele af Thomas Aquinas værk er et godt eksempel på denne trang
til orden, idet den fremviser et sandt orgie af logik og treenighedssymbolik. Se
eksemplet nedenfor fra Erwin Panofkys bog. Afsnittene er angivet med romertal,
qu. står for spørgsmål, art. betyder artikulation.
Fig. 1.15.
Den hierarkiske orden blev en tidsånd. Denne tidsånd kom også til at gennemsyre
de nye liturgiske og ikonografiske programmer for kirkearkitekturen.
23