En_fortaelling_master - De Offentlige Tandlæger

En fortælling om de danske tandlægeforeninger
Den faglige organisering af danske tandlæger –
set i et narrativt og strategisk legitimitetsperspektiv
Masteropgave, MPA 2007
Tove Rokkedal Andersen
Billedet viser en statue af Apollonia. Apollonia led martyrdøden på bålet, som hun selv besteg hellere end at afsværge
sin kristne tro. Inden det kom så vidt, var hun blevet slået så meget i hovedet og på kæberne, at hun mistede alle
sine tænder. Derfor blev hun skytshelgen og hjælper folk med tandpine. Det har dog siden ændret sig. Nu er Apollonia
ikke længere patienternes, men tandlægernes skytshelgen.

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ..............................................................................................................0
Forord...................................................................................................................................2
English Summary ..................................................................................................................3
Indledning. ...........................................................................................................................5
Organisering af tandpleje i Danmark............................................................................................ 6
Det aktuelle pres...................................................................................................................... 6
Organisering af tandpleje og tandlæger i Danmark, Norge og Sverige. .............................................. 7
Problem ................................................................................................................................8
Problemformulering:................................................................................................................. 9
Genstandsfelt ........................................................................................................................ 10
Teoretiske perspektiver....................................................................................................... 10
Teorivalg .............................................................................................................................. 10
Det narrative perspektiv .......................................................................................................... 11
Legitimitetsperspektivet. ......................................................................................................... 18
Det strategiske narrative perspektiv. ......................................................................................... 21
Konditionering: ...................................................................................................................... 22
Analysestrategi ...................................................................................................................... 22
Metode og empiri ................................................................................................................ 23
Hvordan fortæller de to foreninger TNL hhv. DTF i dag deres egen historie?.......................... 26
Prolog .................................................................................................................................. 26
TNL’ s fortælling..................................................................................................................... 29
DTF´ s fortælling.................................................................................................................... 37
Analyse af TNL og DTF´ s fortællinger........................................................................................ 45
Delkonklusion ........................................................................................................................ 51
Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive fortællinger?.......................................... 53
Moralsk legitimitet.................................................................................................................. 53
Pragmatisk legitimitet ............................................................................................................. 54
Kognitiv legitimitet ................................................................................................................. 55
Delkonklusion ........................................................................................................................ 56
Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare opretholdelsen af de to foreninger? ...... 57
Nye veje – nye fortællinger? ................................................................................................ 58
Prolog til den norske fortælling ................................................................................................. 58
Norsk Tandlægeforenings fortælling .......................................................................................... 60
Opsummering på den norske fortælling...................................................................................... 66
To tandlægeforeninger i Danmark, en i Norge – kan vi lære noget af det?........................................ 67
Konklusion .......................................................................................................................... 70
Analysernes bidrag ................................................................................................................. 70
Besvarelse af problemformuleringen.......................................................................................... 71
Perspektivering................................................................................................................... 73
Litteratur- og referenceliste................................................................................................. 75
1

Forord
Mit formål med denne opgave har været at belyse den faglige organisering af danske
tandlæger fra en anden vinkel end den, der normal anlægges. Gennem den snart 25-årige
periode, hvor danske tandlæger organisatorisk har været delt i to foreninger, har der løbende
været eksempler på, at organiseringen nok ikke er den mest optimale i alle henseender; ja,
undertiden har nogle måske også oplevet den som fastlåst. Men hvad kunne forklaringen
være?
Inspirationen til at analysere dette nærmere opstod under MPA studiets fag ”Mellem fortid og
fremtid”, idet det gik op for mig, at der her var et analyseapparat, som kunne vise sig at være
velegnet til at se nærmere på tandlægernes situation.
Derfor er mit sigte med opgaven at medvirke til at give de to danske tandlægeforeninger,
Dansk Tandlægeforening (DTF) og Tandlægernes Nye Landsforening (TNL) en vinkel, der kan
inspirere til at se på hinandens og egne foreninger med andre briller end det er tilfældet i dag.
På sigt vil denne forståelse måske kunne befordre et bedre samarbejde mellem foreningerne,
så det bliver præget af en mere åben og kollegialt ånd.
En tak for den imødekommende venlighed jeg har mødt hos såvel de norske som de danske
tandlæger, der velvilligt har stillede deres tid og viden til rådighed i forbindelse med de
interview, der udgør kernen i opgavens empiri.
Tak til min vejleder, Mads Mordhorst, for hans gode input under de inspirerende
vejledningsseancer.
Og ikke mindst en tak til min familie og min arbejdsplads for den støtte og opmuntring de har
givet mig undervejs i mit arbejde med opgaven.
Virum, den 9. januar 2007.
Tove Rokkedal Andersen
Overtandlæge, Hørsholm kommunale Tandpleje
E – mail: tro@horsholm.dk
2

English Summary
This thesis analyses how narratives work in organizations and create parameters for their
institutional and strategic legitimacy. I have chosen the case of Denmark’s to dental unions,
Dansk Tandlægeforening (DTF) and Tandlægerernes Nye landsforening (TNL). The majority of
the members of DTF are private dentists whilst most of the dentists employed in public clinics
are members of TNL. The background for this split was the tussle for the right to treat different
groups in society and ever since, the unions have been at loggerheads. This case focuses on
the areas of tension between the unions where some work constantly for fusion and some
agitate for the status quo.
In Denmark the organization of dental unions differs from other Scandinavian countries where
in spite of their differences they have succeeded in maintaining one organization. This has
practical and strategic advantages. While both TNL and DTF are at present undergoing
institutional pressure one might wonder that the unions do not make capital of the strategic
benefit of a fusion. My thesis claims that powers fighting against the benefits of a fusion are to
be found in the narratives legitimizing the present on narratives of past history.
This brings me to the main question: Why are there to dental unions in Denmark 2007 when
all rational thinking points to the fact that there should be just one? I have chosen to elucidate
this by asking tree questions: How are the TNL and DTF currently expressing their individual
narratives? How do the unions legitimate their individual narratives? How can the individual
narratives contribute to maintain the existence of to unions? I have chosen a combination of
narrative perspective with the emphasis on Whites theories of metahistory (the theory on
guiding tropes) with Suchman’s theory of legitimacy.
To answer the question on how the unions describe their own histories I have started with the
narrative perspective supplied by Whites theories on guiding tropes, which gives a god
platform for observation. The analysis shows that TNL’s narrative, as described by Whites
terminology, is structured in a synecdoche organic form. The guiding trope is an integral trope
which expresses the individual as a part of the whole. Originally this was a grassroots narrative
– an ideological epic drama. This concept was about the fight for dental health which was the
narratives main premise. There are now discrepancies in the current narrative which indicate
that the original epic drama has lost its power. The undermining forces of the grassroots
movement do not function and the union is a well – establish organization. DTF’ s narrative is
3

ased on the proficiency and the professionalism of dentists. Its basic structure is the
contextual ironical form. The original narrative was also contextual, but then the story
concerned a union that could influence society in general. Now, society is considered an
adversary. This dichotomy causes the narrative to be drawn toward the ironic form, as an
expression of creating distance, thus causing inertia.
To answer the question on how the unions legitimize the narratives, I focus on institutional and
strategic legitimacy. The focal point in the analysis is mainly on how the unions in their
narratives utilized the different forms of legitimacy. I TNL’s strategy the emphasis is on moral
legitimacy based upon dental health. DTF, on the contrary, has a more pragmatic approach
based on the dialect which expresses the unions surrender to context.
By combining the analysis of narrative structure with the strategies used by the unions to
justify and preserve their legitimacy and existence, there is an explanation of why there in
Denmark 2007 are two dental unions. This is the case because the unions narratives are an
expression of diametrically opposed views of the world. These views of the world provide,
uphold and maintain the union’s legitimacy. This tension keeps the unions separated. The
unions legitimize each other. TNL legitimacy lies in dental health for all. This premise is
actively utilized to mark the opposing values compared to DTF. DTF legitimizes and
distinguishes itself by emphasizing professional and differentiated services.
With this in mind, and with this knowledge, to find future solutions to TNL’s and DTF’ s
problems I have chosen to analyze Norsk Tandlægeforenings narratives. By exposing these
Norwegian narratives to the same perspectives as their Danish counterparts the analysis
shows that the Norwegian narrative has another form, another basic premise. Here is the
single thought as understood by the union it self, that it is the union, that is of the ultimate
importance, the ultimate premise.
Finally I cast light upon the strategic narrative perspective represented by Barry and Elmes in
an attempt to find possible elements on which to build a future narrative. With this vision, I
see forming the outlines of a future narrative that offers a history built on a synthesis of the
best of the past with ample room for future events. I see a story of a union that, with the
health paradigm and new liberalism in the future is capable of creating a space for the
development of new professional and organizational forms.
4

Indledning.
Denne master handler om, hvordan fortællinger virker i organisationer og dermed skaber
institutionel og strategisk legitimitet. Jeg har valgt Danmarks to tandlægeforeninger, Dansk
Tandlægeforening (DTF) og Tandlægernes Nye Landsforening (TNL), som case. Hovedparten af
medlemmerne i DTF er privatpraktiserende tandlæger, mens majoriteten af kommunalt
ansatte tandlæger er organiseret i TNL. De kommunale tandlæger brød i 1985 ud af det
dengang 112 år gamle DTF og dannede TNL. Perioden op til bruddet var præget af konflikter
om retten til at behandle forskellige befolkningsgrupper, og lige siden har de to foreninger
været mere eller mindre på kollisionskurs. Opgaven har fokus på det spændingsfelt, der er
mellem de to foreninger. Der er kræfter på spil for dels at holde de to foreninger adskilte, dels
at få dem fusioneret. Udtalelser fra de respektive formænd i foreningerne signalerer i
øjeblikket positive forventninger til en kommende samlet forening. Men det har de gjort før –
og hidtil er initiativerne strandet på tilsyneladende små, men afgørende uenigheder.
Men hvorfor er det interessant at studere? Kan det ikke være ganske ligegyldigt, om der er én
eller to tandlægeforeninger?
Min argumentation for opgavens relevans er en påstand om, at de fortællinger der til enhver
tid fortælles i organisationer via deres form og indhold, besidder stærke, men ofte skjulte,
kræfter. Kræfter, der medvirker til innovation og arbejdsglæde, men også kræfter, der sender
bølger af utilfredshed og stagnation gennem organisationen.
For de danske tandlægers vedkommende er der rationelt rigtigt mange gode grunde til, at der
fremover kun er én forening. To foreninger svækker gennemslagkraften, så tandpleje reelt
bliver sat udenfor den sundhedsfolkelige debat. Begge foreninger er aktuelt udsat for pres, og
hvis danske tandlæger skal opnå den nødvendige indflydelse på den fremtidige udvikling af
børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen og sundhedsområdet generelt, er det
hensigtsmæssigt med et intensiveret samarbejde i en fælles forening. De forskelle, der
adskiller TNL og DTF er set i et lidt større perspektiv ubetydelige i forhold til de sammenfald,
der samtidig ses i de to foreningers opfattelser og holdninger. Men der er andre kræfter på spil
end de rent rationelle.
Indledningsvis vil jeg som baggrundstæppe først præsentere hvordan tandplejen er
organiseret i Danmark, og kort aktualisere det pres de to foreninger befinder sig i. For
yderligere at brede baggrundstæppet ud vil jeg herefter sætte de danske forhold ind i nordisk
kontekst.
5

Organisering af tandpleje i Danmark.
I Danmark er der en markant adskillelse mellem de kommunale og de privatpraktiserende
tandlægers virke. Lovgivningen er i dag sådan, at den kommunale tandpleje behandler børn,
unge og særligt udsatte grupper af voksne patienter. Tilbuddet er 100 % offentligt finansieret.
De privatpraktiserende tandlæger har overenskomst med sygesikringen og servicerer primært
voksenbefolkningen. Behandlingen betales dels af sygesikringen, dels af patienterne selv. De
kommunale tandlæger kan i dag ikke behandle voksne, betalende patienter, da DTF har en
eksklusivaftale med sygesikringen. De private tandlæger kan godt behandle børn og unge.
Denne mulighed kom, da paragraffen om valgfrihed og fleksibilitet i 2004 1 blev tilføjet
tandplejeloven. Den gør det muligt for de private tandlæger at behandle børn og unge, men
tandlægen skal dog først indgå en aftale med kommunen om behandlingen. Herefter gives 65
% refusion fra det det offentlige, mens de resterende 35 % er patienternes egenbetaling.
Det aktuelle pres
Specifikke problemer/ udfordringer for TNL:
En stadig mere markedsliggørelse af den offentlige sektor og et politisk pres på offentlige
institutioner i form af konkurrence udsættelse gennem frit valg, krav til kvalitet og
begrænsning af ressourcer gennem skattestop udgør en væsentlig udfordring for den
kommunale tandpleje. Med ændringen i Lov om tandpleje i 2004 blev der udover
fritvalgsordningen for patienterne også givet mulighed for at kommunerne kunne udlicitere
tandpleje for børn og unge til private tandlæger. Det har sat de kommunale tandlæger i en
konkurrencesituation som er ny.
Fra januar 2007 træder lovforslaget om ophør af eksklusivaftaler i kraft, og hermed ophører
også DTF’s eneret til at forhandle overenskomst med sygesikringen. Det betyder, at
tandlæger, der ikke er organiseret i DTF (hovedparten af de kommunale tandlæger), vil få
mulighed for at behandle voksne patienter. Det er en udfordring, som kan rumme nye og
spændende aspekter.
Specifikke problemer/ udfordringer for DTF:
Privat praksis er i dag under et konkurrencemæssigt pres fra udenlandske tandlæger. I
dagspressen fortælles hyppigere og hyppigere historier om, hvordan stadig flere rejser til
udlandet for at få ordnet tænder til en pris, der er mindst 50 % lavere end i Danmark.
Samtidig er der indenfor landets grænser fokus på de private tandlægers honorarer, og
Forbrugerstyrelsens blad TÆNK har for nylig offentliggjort en prisliste på den populære
1 Lov om tandpleje, 28.maj. 2003
6

søgemaskine ”Skru bissen på”, som oplyser priser under devisen: ”Du kan spare mange penge
ved at gå ind på søgemaskinen og sammenligne de danske tandlægers honorarer”.
Eksklusivbestemmelsernes ophør sætter DTF i en ny situation. Fra januar 2007 skal en
tandlæge ikke længere være medlem for at opnå overenskomst med sygesikringen. Det kan
betyde medlemsflugt fra DTF.
Fælles problemer/ udfordringer:
Mangel på tandlæger og det igangværende generationsskifte vil betyde omvæltninger både på
de enkelte arbejdspladser og i de to foreninger. Som den ene forening (TNL) polemisk har
udtalt, er der med eksklusivaftalernes ophør sket en ophævelse af stavnsbåndet i
tandlægebranchen – (218 år efter landbruget), og det giver begge foreninger nye
udfordringer.
Organisering af tandpleje og tandlæger i Danmark, Norge og
Sverige.
Organisering af tandpleje
Tandplejen i Danmark er organiseret og finansieret anderledes end i vores nordiske nabolande,
Norge og Sverige. Norge og Sverige har mange fællestræk, mens Danmark afviger fra denne
ellers nordiske lighed på væsentlige punkter. I Danmark er der, som tidligere nævnt, en
markant adskillelse mellem de kommunalt ansatte tandlæger, hvis primære arbejdsområde er
tandpleje for børn og unge og de privatpraktiserende tandlæger, der servicerer
voksenbefolkningen. Sådan er det ikke i Norge og Sverige.
I alle tre lande er der gratis tandplejetilbud til børn og unge, ligesom det er en offentlig opgave
at stille et tandplejetilbud til rådighed for de voksne patienter, der på grund af deres fysiske
eller psykiske handicap ikke er i stand til at benytte sygesikringstandpleje hos de
privatpraktiserende tandlæger. I Norge og Sverige har offentligt ansatte tandlæger, modsat
Danmark, mulighed for at behandle voksne patienter på de offentlige klinikker – sagt
populært: at have betalende patienter. Norge og Sverige har fri prisdannelse for
tandlægeydelser. Kun i Danmark forhandles de privatpraktiserende tandlægernes takster (med
visse få undtagelser) fortsat mellem den offentlige sygesikring og Dansk Tandlægeforening.
Organisering af tandlæger
Indtil starten af 80érne var foreningsstrukturen i de nordiske lande ganske ensartet.
Hovedorganisationerne tog sig af tandpolitiske vigtige sager, mens underudvalgene for de
forskellige interessegrupper holdt sig til deres specifikke områder. I 80´erne kom en markant
arbejdsløshed med nedjustering af lønniveau og reduceret studenteroptag på uddannelserne til
7

følge. Det førte til et tilspidset arbejdsmarked og kamp om patienterne, og desuden et
voldsomt ideologisk skisma mellem offentlig og privat tandpleje – med konsekvenser for
tandlægeorganisationernes struktur.
Norge kom først ud med en ny organisationsstruktur. Baggrunden var, at der i 1984 skulle
iværksættes en ny tandplejelov. Det gav uenigheder, som resulterede i en søjledannelse
indenfor foreningen. Der blev oprettet to søjler, en for de offentligt ansatte og en for de
privatpraktiserende. Hver søjle kunne så indenfor eget område optræde selvstændigt. Der blev
lavet en frihedsparagraf, som gav den enkelte søjle mulighed for at gå ud med egne
synspunkter i sager, hvor der var uenigheder på tværs af sektorerne. Der er senere, i 2003,
faldet så meget ro over feltet i Norsk Tandlægeforening, at søjlerne igen er blevet nedlagt.
I Danmark blev uenighederne mellem offentlige og private tandlæger i 80erne mere og mere
tilspidsede, og de kulminerede i 1985, hvor DTF´ s hovedbestyrelse sagde nej til en
overenskomst, der gav de kommunale tandlæger ret til også at behandle ældre på plejehjem
samt andre marginaliserede grupper. DTF så det som en reel trussel mod privat praksis.
Konflikten resulterede i et brud. De kommunale tandlæger brød ud af DTF og dannede TNL.
Lige siden har Danmark haft to tandlægeforeninger. Et kompromis i form af en søjleopdeling
indenfor DTF kom ikke på tale i Danmark.
I Sverige var situationen i slutningen af 80erne anderledes end i Danmark. Den offentlige
tandpleje i Sverige, Folktandvården, begyndte som et tilbud til børn, men allerede fra midten
af 70erne kom der flere og flere voksne ind på de offentlige klinikker. De privatpraktiserende
svenske tandlæger følte sig truet af de offentlige ansatte, som var i overtal i foreningen. De
privatpraktiserende tandlæger truede med at melde sig ud, hvis de ikke fik større handlefrihed.
Kompromisset i Sveriges blev dannelsen af et forbund, Tandläkarforbundet, sammensat af
Tjänsttandläkarne (TT) og Privattandläkarne (PT). De har hver to repræsentanter i
hovedforbundet.
Problem
Det har undret mig at tandplejetilbuddet og organisering af tandlæger i Danmark adskiller sig
fra det, der ses i vores nordiske nabolande. Selv om forholdet mellem offentlige og private
tandlæger heller ikke er uproblematisk i Norge og Sverige, har man dog formået at forblive i
en samlet hovedorganisation. Det er tidligere skitseret, at en samlet forening rummer
strategiske fordele, så hvorfor har det ikke kunnet lade sig gøre at fusionere i Danmark? Både
8

TNL og DTF er aktuelt udsat for et institutionelt pres, men det har de også været tidligere -
uden det har resulteret i sammenlægning af foreningerne.
Min interesse for at arbejde med emnet er principielt begrundet i to forhold. Det ene er via min
profession som tandlæge. Jeg har i 26 år været medlem af tandlægestanden, først organiseret
i DTF og siden splittelsen i 1985 som medlem af TNL. Gennem årene har jeg utallige gange
været forundret og irriteret over de tilsyneladende meningsløse konflikter, der har været på
spil mellem de to foreninger, uden helt at få kunne få klarhed over, hvor den dybere årsag til
dem lå. I en kortere årrække efter bruddet mellem de to foreninger i 1985 gav de
tilbagevendende konflikter en vis mening, idet de til dels kunne begrundes med udspring i de
oprindelige problemstillinger. Men efterhånden som tiden er gået, giver de konkrete konflikter
mindre og mindre mening og får i stedet i tiltagende grad karakter af at være stereotype
gentagelser til trods for, at de handler om både magt og legitimitet.
Det andet forhold er begrundet i den inspiration, jeg har fået ved at arbejde med begrebet
stiafhængighed i MPA faget ”Mellem fortid og fremtid” 2 . I den historiske fortællings kontekst og
med stiafhængighedens optik åbner der sig muligheder for at afdække nye veje til forståelse af
de handlingsmønstre, eller sagt med den North´ske terminologi: den stiafhængighed, der er i
spil. Min tese, eller påstand, er ud fra dette blik, at de kræfter, der bibeholder de to
tandlægeforeninger, arbejder mod rationaliteten og for hovedpartens vedkommende er
begrundede i nutidens fortællinger om fortiden. Det er funktionen af foreningernes historiske
fortællinger i nutiden, der således bliver genstanden for opgaven. Ved at afdække de to
foreningers fortællinger om sig selv i dag, er det forventningen at finde de egentlige årsager til
at det på trods af rationaliteten ikke hidtil er lykkes igen at blive én samlet forening. Det
bringer mig frem til en formulering af problemet.
Problemformulering:
Hvorfor er der to tandlægeforeninger i Danmark 2007, når alle rationelle argumenter
taler for én?
Jeg vil belyse problemet ved at stille fem spørgsmål:
1. Hvordan fortæller de to foreninger, TNL hhv. DTF, i dag deres egen historie?
2. Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive historier?
3. Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare opretholdelsen af de to foreninger?
2 Teoretisk perspektiv: North, Douglass C. (1990): Institutions, Institutional change and economic performance.
9

4. Hvordan kan en forståelse af denne forklaring pege på nye veje til at løse de aktuelle
udfordringer, de to foreninger står overfor?
5. Hvilke elementer kan en ny fortælling bygge på?
Genstandsfelt
Opgavens genstandsfelt er Danmarks to tandlægeforeninger, DTF og TNL. Foreningerne
repræsenteres dels ved de fortællinger, der ligger i form af tilgængelig information på de to
foreningers hjemmesider, dels ved fortællinger i form af materiale fra kvalitative interviews af
de to foreningers formænd og et menigt medlem fra hver af de respektive foreninger. Til at
perspektivere de danske forhold er de norske tandlægers organisatoriske forhold inddraget
dels ved en tilsvarende analyse af den Norske Tandlægeforenings (NTF) hjemmeside, dels ved
interview af udvalgte nøglepersoner med relation til foreningen.
Teoretiske perspektiver
Teorivalg
Jeg har i problemformuleringen spurgt til, hvordan den historie lyder, som de to
tandlægeforeninger fortæller om sig selv. Enhver organisation frembringes gennem
fortællingen. Fortællingen har ikke en ontologi i sig selv. Men fortælling og legitimitet hænger
sammen. Fortællingen, narrationen, skaber mening – en kognitiv legitimitet – der skal der
knyttes an til, ellers er der ikke nogen fortælling. Fortællingen sætter præmissen for, hvordan
vi skal erkende handlingen. Med det narrative perspektiv tilbydes en optik, der kan afdække
den betingede kontekst, organisationens anvendelse af legitimitet folder sig ud indenfor.
Jeg har fundet det frugtbart at kombinere den narrative teori med Suchmans teori (Suchman,
M. 1995) om legitimitet, da Suchman tilbyder en strukturel ontologisk teori, som jeg vil hævde
til en vis grad komplementerer det narrative perspektiv, når der er tale om strategiske
løsninger i organisationen.
Jeg vil afslutningsvis anvende det strategiske narrative perspektiv fra Berry and Elmes. (Barry,
D. & Elmes, M.:1997). Dette perspektiv handler om, hvad der giver fortællinger dynamik og
gør dem fremadrettede i et strategisk og handlingsorienterede perspektiv. Jeg finder det vil
give god mening, når spørgsmålet om hvilke elementer en ny fortælling kan bygge på, senere
forsøges besvaret.
10

Det narrative perspektiv
Det narrative perspektiv, fortælleperspektivet, bygger på den russiske formalist, Vladimir
Propps ”Morphology of the Folketale”, som blev udgivet i 1928. Propp analyserede de
underliggende strukturer i russiske folkeeventyr, og siden er perspektivet videreudviklet af
utallige teoretikere. Som eksempler kan nævnes en af Propp´s samtidige, amerikaneren
Wayne Booth, der var med til at udvikle de narrative teorier, der fokuserer på relationen
mellem den, der fortæller, og det der fortælles. Med den franske strukturalisme og Lévi –
Strauss kom der i 60erne fokus på mønstrene i fortællingens forløb. På modsætningsforholdet
mellem sprog og handling (Pedersen, Anne R.: 2005). Men fælles for dem alle er, at de
handler om fortællingens struktur, om de elementer der indgår i fortællingen og gør den til et
drama. Der er fokus på fortællere, forløb og plots.
Fortælleperspektivet handler om den drivende kraft bag al menneskelig handling, om al
menneskelig meningsskabelse. Fortællingen skaber legitimitet. I det førmoderne samfund var
fortællingens funktion at give stabilitet og handlingsanvisninger. Det moderne samfund er
foranderligt, og her er fortællingens funktion at forklare, hvorfor tingene ser ud, som de nu
engang gør. Her fokuseres på de historiske fortællingers funktion i nutiden, og hermed bliver
det brugen af fortiden i nutiden, der bliver genstanden for fortællingen. (Mordhorst, M.: 2005)
Med postmodernismen, der opfatter det moderne samfund som uforudsigeligt og fragmenteret,
bliver begrebet fortællinger fuldstændigt forandret. Postmodernismen anvender metoder som
dekonstruktion og selvrefleksivitet (Hatch, Mary J.: 2004). Postmodernismen, i sin yderste
konsekvens og i skikkelse af Lyotard, proklamerer: ”de store fortællingers død”, og mener
hermed, at der ikke mere er nogen sammenhæng eller mening i samfundet (Mordhorts, M.:
2005).
Det klassiske eventyr
Men tilbage til fortællingen, før postmodernismen. Her er fortællingens fire elementer:
Budskabet – Konflikten – Rollefordelingen - og Handlingen. Det centrale budskab i fortællingen
kaldes præmissen. Den ideologiske eller moralske påstand som gennem fortællingen søges
fremsat som en kendsgerning. Konflikten driver historiens plot ud fra den antagelse, at
mennesket pirres instinktivt til at søge en løsning på konflikten. Rollefordelingen er i den
vestlige kultur bygget op omkring det klassiske eventyr, hvor hver rolle afspejler en karakter
og indgår som en aktiv handlende del af historien (Fog, K. (et al.): 2003).
I det klassiske eventyr er fortællestrukturen beskrevet som eventyrmodellen: Giver – Mål –
Modtager – Hjælper – Helt – Modstander. Disse betegnelser illustrerer funktionen af historiens
11

personer og deres roller indbyrdes. Handlingen kan så følge i en fremadskridende bevægelse i
et afgrænset tidsforløb. Dette perspektiv kan i den givne empiri give noget meningsfyldt om de
to tandlægeforeningers forløb og udvikling. I historierne vil nogle begivenheder inkluderes,
andre ekskluderes. Nogle vægtlægges og andre underordnes med det formål at skabe en
historie af en bestemt slags. Der laves et plot. Det er plottet, der driver historien. (Fog, K. (et
al.): 2003).
Den sproglige vending
Men en fortælling (et narrativ, en historie) både er - og er om noget (Hauge, H.: 1995 ). Og
hvad er dette noget? Her kommer begrebet Den sproglige vending og tilbyder os hjælp.
Moderne sprogfilosofi mener, at man begriber dette ”noget” gennem sproget. Den
strukturalistiske sprogvidenskab hævder, at sproget erkendelsesmæssigt går forud for synet
og konstruerer vores billeder gennem modsætninger (Mordhorst, M.: 2005). Hvordan skulle
man kunne forstå, hvad der var varmt, hvis der ikke som modsætning var noget, der var
koldt? Hvordan forstå begrebet en mand hvis det ikke som modsætningsforhold var begrebet
en kvinde? Man præfigurer verden gennem sproget. (Først når den er sprogligt figureret, kan
vi opfatte det). Sproget skaber vores verden. (Hauge, H.: 1995). Med begrebet den sproglige
vending bliver opmærksomheden vendt mod sproget og dets funktioner (Mordhorst, M.:
2005).
Hayden Whites Metahistory.
I den forbindelse bliver den engelske historiker Hayden White interessant. White udgav i 1973
det opsigtsvækkende værk ”Metahistory – The Historical Imagination in Nineteenth- Century
Europe”. Han påstår, at den historiske sandhed ikke nødvendigvis kommer fra fortiden selv,
men fra den form fortællingen har (Mordhorst, M.: 2005). Whites metahistorie viser altså
andet og mere, end at historien er narrativ. Som Hayden White udtrykker det:
”I believe, the historian performs an essentially poetic act, in which he prefigures the historical
field and constitutes it as a domain upon which to bring to bear the specific theories he will use
to explain ”what was really happening” in it. This act of prefiguration may, in turn, take a
number of forms, the types of which are characterizable by linguistic modes in which they are
cast.” (Ibid: X, preface)
White viser hvordan historien skabes ved hjælp af retoriske troper. Troperne er nemlig
figurative udtryk (Mordhorst, M.: 2005). Når White siger det, undergraver han
sandhedsbegrebet i fortællingerne, men legitimerer det igen som sandhed gennem troperne.
White kalder de retoriske troper for styrende, idet han opfatter dem som generative. De
fortæller noget om hvordan fortællingen er bygget op. Der er tale om en determinisme, der er
12

så gennemgribende, at man, hvis man har man ”fundet” tropen der styrere historien, er i
stand til at afsløre historiens metode. Troperne kan projiceres op til ”full blown” verdenssyn
(Hauge, H.: 1995).
Min hensigt med opgaven er at undersøge, hvordan fortællinger virker i organisationer og
medvirker til at legitimere organisationen og dens handlinger. Det narrative perspektiv, med
det klassiske eventyr som analysemodel, vil give iagttagelseskraft. Ved yderligere at inddrage
Whites analyseapparat åbnes mulighed for at komme et spadestik dybere ned i fortællingerne.
Der gives en mulighed for at nå til en forståelse af hvilke grundlæggende værdier, der ligger
bag de to tandlægeforeningers fortællinger. En forståelse som kan danne udgangspunkt for en
forklaring af, hvorfor der i 2007 stadig er to tandlægeforeninger i Danmark.
Fortællingens styrende trope
Men tilbage til Whites Metahistory og de styrende troper. Der findes ifølge White fire
basistroper til at analysere sprog med: Metaforen, metonymien, synekdoken og ironien.
Troperne gør det muligt at karakterisere et objekt i enten direkte eller indirekte diskurser. De
er specielt velegnede til at forstå handlinger, når de modstår entydig prosa, så de i stedet kan
præfigureres og dermed forberedes til bevidst opfattelse (White, H.: 19973).
Skematisk fremstillet, ser troperne sådan ud:
Metafor Metonymi Synekdoke Ironi
(i overført betydning)
Lighed med. Forklarer en
mindre kendt vending med
en mere kendt.
Eks.:
TNL’ s hus omtales som et
monument for den vundne
frihed.
Repræsentativ på en
formalistisk måde (objekt –
objekt)
(navneændring)
Navnet på en ting
substitueres med
navnet på helheden.
Eks.:
Når DTF’ s formand
siger, at TNL ved en
eventuel kommende
fusion ”ikke skal have
kælderværelset”.
Reducerende på en
mekanisk måde (del –
del)
(en form metonymi)
Bygger på en del af det hele
forholdet. Hvor delen
symboliserer det hele, og det
hele symboliserer delen.
Eks.:
”TNL’ s værdier udgør hele
foreningens identitet”
Integrativ på en
Organisk måde
(objekt – helhed).
(inverteret mening) Nægter
på det figurative plan, hvad
der positivt bekræftes på
det bogstavelige eller
omvendt.
Eks.:
Når DTF’ s formanden siger:
”Og tænk hvis vi var ens alle
sammen. Sikke vi dog
kunne blive enige”
Benægtende
Den er dialektisk
De tre troper: metafor, synekdoke og metonymi er paradigmer, frembragt af sproget selv.
13

De er alle tre naive – dvs. tingene opfattes figurativt. De er naive i den forstand, at de tror at
kunne repræsentere verden. Ironiens taktik er modsat. Den er nonfigurativ og forudsætter et
andet perspektiv på virkeligheden. Den tror ikke, det er muligt at repræsentere verden. Den
retoriske figur er aporia (=tvivl på egne udsagn). Formålet med ironiske udtalelser er stiltiende
at bekræfte det negative i det, der på det bogstavelige niveau er positivt – eller omvendt. Den
forudsætter at læseren eller forfatteren allerede ved, eller kan genkende det absurde i
metaforen, metonymien eller synekdoken. Ironien erkender, at sprogets natur i sig selv er
problematisk. Og ironien er dialektisk – dvs. drevet af modsatrettede kræfter. Ironien skaber
modmetaforer. Den ironiske trope er et sprogligt paradigme - ikke bare med hensyn til at
begribe verden, men også til at begribe den rette sandhed ved hjælp af sproget (White,
Hayden: 1973).
Fortællemåden; emplotment
Troperne er ifølge White knyttet til bestemte fortællemåder, emplotment (måder hvorpå
begivenhederne er flettet ind i historien). I opgavens case vil en bestemmelse af emplotment
kunne sige noget om, hvilken slags historie de to tandlægeforeninger fortæller. Hos White
findes fire slags emplotment (arketyper): Romancen – tragedien – komedien og satiren.
Romancen er et selv- identifikationsdrama. Den er fokuseret på en enkelt karakter og dennes
potentiale (helten, der skal kæmpe og gå så meget ondt igennem, før han til sidst vinder hvad
der ellers var mistet: kærligheden, livets mening, hæder og glorie). Metaforen er romancens
basis trope. Romancen bygger på den romantiske antagelse, at alt i verden har en dybere
mening, og at det gode vinder til sidst. Det handler om åbenbaring af livets sande mening.
(Czarniawska, B.: 2004)
Tragedien er et drama, hvori menneskeheden er underlagt skæbnens love. Mennesket kan
ikke ændre vilkårene, men må leve under dem. Skæbnen blotlægges gennem den krise
narrationen udgør. Men tragedien tilbyder dog en mulighed for forståelse af, hvorfor tingene
én gang er, som de er. Tragedien er bygget omkring metonymien som trope og handler om
skæbnens rationelle love. (Czarniawska, B.: 2004)
I Komedien betragtes mennesker som en organisk del af en højere enhed, der, på trods af
tilbagefald og komplikationer, arbejder på at løse alt, så der bliver harmoni - en happy ending.
Komedien arbejder altid med to samfund, et mangelfuldt og et ønskværdigt. Men dette sker
ikke uden besværligheder. Besværlighederne udgøres af den obstruktive figur i narrationen.
Men der er altid hjælpere, der støtter, så der nås en lykkelig slutning. Både helte og skurke er
bundet op til samfundet som sådant. Derfor korresponderer tragedien til den retoriske trope,
synekdoken. Den handler om jagten efter en fælles harmoni. (Czarniawska, B.: 2004)
14

Satiren viser absurditeten i alt der foregår. Den repræsenterer noget andet end de værdier,
der udtrykkes gennem komedien, tragedien og romancen. Den opfatter disse værdier som
illusioner. Satiren benytter sig af den ironiske trope; ironisk i en atmosfære skabt af
bevidstheden om, at det er umuligt at leve lykkeligt i verden. Satiren forudsiger den ultimative
utilstrækkelighed. (Czarniawska, B.: 2004)
Fortællingens argument
Argumentet siger noget om meningen med et hele. Det handler om forklaringer, som
frembringes ved hjælp af en argumentation. Den kan være formel, eksplicit eller diskursiv.
Først konstrueres et formelt deduktivt argument. Det kan derefter analyseres i en
hovedpræmis (en formodet universal kausal sammenhæng - det kunne være ”tandsundhed for
alle” eller ”fagprofessionen er det basale”), en sidepræmis og til slut i en konklusion.
En historisk forklaring – betragtet som et diskursivt argument- kan antage fire paradigmer:
Formalistisk- Organisk – Mekanisk – Kontekstuelt. (White, H.: 1973)
Formalistisk teori opfatter forklaringer som komplette, når de er rigtigt identificeret (dvs. når
den rigtige klasse, oprindelse, specifikke karakteristika og benævnelse er sat på). Herefter kan
den historiske forklaring sprede forståelsen af lighederne ud i det aktuelle felt. Formalistisk
argumentation forfalder let til generaliseringer. Den gør det unikke til det centrale.
Handlingerne som skaber begivenhederne er centrale (og ikke grunden, eller scenen, som
disse handlinger opstår ud fra). Formalisterne er ”spredende” i deres analyse af data, mere
end at være ”integrative”. De arbejder med en åben ramme – mangler konceptuel
præcision.(White, H.: 1973).
Organisk teori er sandhedsargumenterende. Den er integrativ og bliver dermed mere
reduktiv. Den søger at skildre det aktuelle som del af en sammenhængende proces. Her ses
individer som dele af processer, som samles til enheder, der er større end eller kvalitativt
forskellige fra summen af de enkelte. De organiske narrativer struktureres på en sådan måde,
at essensen fra tilsyneladende spredte begivenheder samles. De er orienteret mod et mål og
fokuseret på principper og ideer, som kan fortælles til det enkelte individ. (White, H.: 1973).
Mekanisk teori er integrativ. Den er som organisk teori reduktiv i stedet for sammenfattende.
Den søger efter sammenhængende, kausale love, som er afgørende for resultatet af det, den
fortæller om. Fortællingen skal spå om lovene og skrives for at vise – i en narrativ form –
effekterne af disse love. Teorien tenderer mod abstraktion (som i organisk teori) dvs. mod, at
15

en forklaring kun er komplet, når den lov er opdaget, som formodes at bestemme fortællingen.
Disse love bruges på data på en sådan måde, at de gøres forståelige netop som funktion af
disse love. (White, H.: 1973).
I Kontekstuel teori forklares begivenhederne ved at blive sat ind i den sammenhæng – eller
kontekst – de er foregået i. Hvorfor det skete som det gjorde skal forklares ved at afsløre den
specielle relation, det har til andre begivenheder, der skete i det omgivende historiske rum.
Men modsat formalisterne hævder kontekstualisterne, at det der skete kan forklares ud fra en
specifikation af sammenhængen med det, der i øvrigt skete på samme tid. .(White, H.: 1973).
Fortællingens ideologi
Denne dimension handler om fortællingens etiske element. De fire ideologiske positioner,
anarki, konservatisme, radikalisme og liberalisme, repræsenterer værdisystemer i form af
baggrund, videnskab og realitet. De repræsenterer ikke politiske partier eller værdier, men
holdninger med henblik på at studere samfundet og det ønskelige i at gøre det. De er kognitivt
ansvarlige.
Med hensyn til sociale ændringer er tilhængere af den konservative ideologi mistænksomme
overfor programmer, der ændrer social status quo (det kunne for eksempel være, når DTF ikke
plæderer for andre eksperimenterende former at drive tandpleje på). I den konservative
ideologi er målet med alle forandringer at bevare status quo. Liberale, radikale og anarkister er
mindre mistænksomme. De er optimistiske mht. hurtige ændringer i social orden. Forandringer
opfattes i den konservative ideologi som del af en naturlig rytme, hvorimod tilhængere af
liberal ideologi opfatter forandringer som ”den sociale rytme af den parlamentariske debat”.
Radikal og anarkistisk ideologi ser forandringer som muligheder, hvor anarkisterne er
koncentreret om magten også til at skaffe midler til at realisere forandringerne. (White, H.:
1973)
Forandringer opfattes i det tidsmæssige perspektiv af konservativ ideologi som en historisk
evolution, en progressiv udvikling af den institutionelle struktur, der til enhver tid hersker.
Liberal ideologi forestiller sig en fremtid, hvor den nutidige struktur vil være forbedret, men de
projicerer dette Utopia ind i en fjern fremtid på en sådan måde, at det ikke opmuntrer til
anstrengelser i nutiden, såsom at realisere det forhastet ved radikale midler (det kunne være
TNL, der ønsker lige tandsundhed for alle, men som måske ubevidst, inderst inde, erkender at
det er uopnåeligt). Radikal ideologi ser Utopia som snarlig, hvor revolutionære midler er legale
at anvende til at opnå målet her og nu. Anarkistisk ideologi idealiserer den fjerne fortid med
den naturlige menneskelige uskyld – som nu er faldet til et korrupt stadium. (White, H.:
1973).
16

Sammenfattende: For at opnå forklarende kraft i narrationen, kan der arbejdes på de tre
niveauer:
emplotment argument ideologi
Romantisk Formalistisk Anarkistisk
Tragisk Mekanisk Radikal
Komisk Organisk Konservativ
Satirisk Kontekstuel Liberal
Fortællingens stil repræsenterer en bestemt kombination af emplotment, argument og
ideologi, men de kombineres ikke nødvendigvis som i den skematiske fremstilling. Den
dialektiske spænding – og hermed fortællingens styrke og gennemslagskraft – kan opstå ved
at kombinere et emplotment eller et argument med en ideologi, som det er inkonsonant med.
(White, Hayden: 1973).
Opsummerende:
Whites analytik kan kategorisere de to tandlægeforeningers fortællemåde, så vi bliver kloge på
hvilken slags historie vi har med at gøre (emplotment). Det afslører fortællerens, og dermed
organisationens, menneskesyn. Dernæst vil analysen af argumentet fortælle os, hvad
meningen med fortællingen er. Hvad er det man vil vise og dermed opnå? Så bedømmes det
etiske element: Ideologien – hvordan fortællingen forholder sig til sociale ændringer og
forandringer over tid. Og endelig troperne, som gør det muligt for os at finde nogle af
fortællingens virkemidler. Og troperne, virkemidlerne, er præfigureret af fortælleren, så vi kan
opfatte de sproglige billeder. Så det, der ses ud af fortællingerne, er ikke fortiden, men de
præfigurerede billeder, der er skabt gennem torperne. Og troperne er skabt af de, der
fortæller historierne. Lykkes det at finde den dominerende trope, er der skabt mulighed for en
forståelse af det dominerende eller grundlæggende menneskesyn - de værdier der præger
organisationen.
I opgavens case anvender jeg denne forståelse til at sammenligne fortællingerne. Men det er
ikke gjort med det. Whites analytik er både givende og brugbar til kategorisering, men hermed
ophører anvendeligheden. For at kunne anvende narrationerne i et mere strategisk øjemed,
skal der ledes videre både efter de forskydninger og sprækker der åbenbares i fortællingerne
og dette skal yderligere kombineres med de legitimitetsformer foreningerne anvender.
17

Legitimitetsperspektivet.
I dette perspektiv har jeg valgt at tage udgangspunkt i en artikel skrevet af Mark Suchman
(Suchman. M. 1995), der opfatter legitimitetsbegrebet som multifacetteret. Når man spørger
til hvad legitimitet er, afføder det ofte spørgsmålet: ”Legitimitet til hvad?” siger han. For
legitimitet opererer forskelligt i forskellige kontekster. Er der tale om en strategisk eller
institutionel tilgang? Ud fra denne tankegang opstiller Suchman en teori, som bygger på en
syntese af strategiske og institutionelle tilgange.
Suchman definer legitimitet som: ” a generalized perception or consumption that the action of
an entity are desirable, or appropriate within some socially constructed system and norms,
values, beliefs and definitions” 3 (ibid:574).
Den institutionelle legitimitet handler om konstitutionelle overbevisninger. Legitimitet
præsenteres her som et sæt af grundlæggende, kulturelle institutioner, der trænger ind i
organisationen og er bestemmende for hvordan den opbygges, styres og som følge deraf også
opfattes og bedømmes af omverden. På den måde bliver institutionalisering og legitimitet
synonyme. Der ses udefra og ind i organisationen (Suchman, M.: 1995).
Med en strategisk tilgang ser organisationen ud i samfundet. Strategisk anvendelse af
legitimitet handler om, hvordan en organisation kan bruge legitimitet som en ressource til at
arbejde handlingsorienteret med at legitimere sig i forhold til omverden. At arbejde med
strategisk legitimitet er en ledelsesopgave. (Suchman, M.: 1995)
I opgavens kontekst vil begge tilgange være interessante. De to perspektiver anvender
forskellige vinkler. I det institutionelle perspektiv ser man fra omverden og ind på de to
tandlægeforeninger. En analyse vil kunne fortælle noget om hvilken grundlæggende
legitimitet, der danner basis for de to foreningers fortællinger. En analyse af foreningernes
strategiske anvendelse af legitimitet bliver interessant i opgavens mere handlingsorienterende,
fremadrettede del. Den vil kunne fortælle noget om, hvordan ledelsen i de to foreninger
arbejder.
Legitimitet kan, ifølge Suchman, søges af flere grunde. For at sikre troværdighed, accept eller
stabilitet. For at få aktiv støtte fra omverdenen eller for at få passiv støtte ved at blive ladt i
fred. Suchman beskriver tre typer af legitimitet: pragmatisk, moralsk og kognitiv legitimitet.
De udspringer af tre forskellige former for adfærdsdynamik.
3 Suchman, Mark side 574
18

Pragmatisk legitimitet er baseret på organisationens egeninteresser. Den kan udøves ved
en direkte udveksling mellem organisationen og omgivelserne, via et bytteforhold (exchange
legitimacy, Suchman 1995). Det kunne for eksempel være, når tandlægens indkald til
regelmæssige tandeftersyn udveksles med patienternes interesse i at få en god tandstatus.
Eller det kunne være, når forældrene ved at vælge den kommunale tandpleje til får del i denne
sektors særlige kompetence i form af forebyggende ydelser til deres børn. Organisationen kan
også opnå legitimitet ved at slække på sin autoritet, og give omgivelserne mulighed for
indflydelse (influence legitimacy, Suchman 1995). Når patienten for eksempel får mulighed for
at vælge mellem forskellige former for behandling. Da omgivelserne ofte personificerer
organisationer, kan legitimitet opnås hvis omgivelserne opfatter organisationer som
troværdige, kloge og med de bedste intentioner (dispositionel legitimacy, Suchman 1995).
Som når TNL plæderer for lige tandsundhed for alle, eller DTF omtaler sig selv som en
organisation, der er præget af kvalitet og tryghed.
Moralsk legitimitet reflekterer en positiv, normativ evaluering af organisationen og dens
aktiviteter. Den signalerer moralske forskrifter og er baseret på omverdenens bedømmelse af,
hvad der er ”det rigtige at gøre”. Denne form for legitimitet opdeler Suchman i fire kategorier.
Den første handler om, hvilke konsekvenser organisationens handlinger har (consequential
legimacy, Suchman, 1995). Et eksempel er, når den kommunale tandplejes opsøgende
virksomhed resulterer i, at næsten alle børn og unge får del i tandplejetilbuddet. I den anden
kategori vurderes organisationen på, hvordan den udfører sine opgaver (procedural legitimacy,
Suchman, 1995). Det kan være når tandlægen, det være sig i offentlig eller privat regi,
bruger steriliserede instrumenter til deres tandbehandlinger. Tredje kategori viser noget om
hvordan organisationen opnår legitimitet ved at følge en moralsk accepteret struktur, for
eksempel ved at have indrettet tandklinikkerne på en måde der signalerer professionalisme og
effektivitet, eller når det er naturligt at kommunale klinikker er beliggende på landets skoler.
(structural legitimacy, Suchman, 1995). Den fjerde og sidste kategori indenfor moralsk
legitimitet handler om organisationers legitimitet opnået via deres lederes karisma og
gennemslagskraft.
Kognitiv legitimitet kunne også kaldes for en ”taget – for – givet” legitimitet og handler om,
hvad der er forståeligt i det omgivende kulturelle rum. Det er en erkendelses legitimitet, den
er forudsigelig, meningsfuld og inviterende. Tagen – for – givet betyder, at det at tænke
anderledes er utænkeligt. Den er måske den mest magtfulde legitimitet. Et eksempel er
opfattelsen af det gode i at have egne sunde tænder.
19

Efterhånden som der bevæges fra den pragmatiske til den moralske og videre til den kognitive
bliver legitimiteten vanskeligere at få fat på og sværere at manipulere, men den bliver også
mere dyb og selvbekræftende, når den en gang er etableret. (Suchman, M.: 1995)
Når legitimitet anvendes strategisk skelner Suchman mellem tre funktioner: at erhverve
(gain), vedligeholde (maintain) og reparere (repair) legitimitet. Det er min påstand, at de to
tandlægeforeninger som er opgaves genstand, begge kæmper for at vedligeholde deres
legitimitet, en opgave som efterhånden får mere og mere karakter af reparation. Jeg vil derfor
i det nedenstående tage udgangspunkt i disse to legitimitetsstrategier.
Generelt gælder det, at organisationen, for at vedligeholde en opnået legitimitet, strategisk
må forsøge at beskytte det, der er opnået, men samtidig må organisationen også kunne
forudsige og agere på forandringer. Har legitimiteten fået sprækker som skal repareres, må
organisationen arbejde på enten at blive normaliseret igen eller på at gennemføre en
gennemgribende rekonstruktion. (Suchman, M.: 1995)
Den pragmatiske legitimitet kan strategisk anvendes til at skærpe interessen hos
meningsdannerne. Der skal følges op på troværdigheden og kommunikeres ærligt for at
bibeholde legitimiteten. Der skal lagres tillid hos omgivelserne. Er det gået galt, så der er brug
for at reparere legitimiteten, kan organisationen enten nægte eller opbygge
overvågningsmekanismer for at undgå yderligere skår. (Suchman, M.: 1995)
Den moralske legitimitet vedligeholdes strategisk ved at følge op på etikken. Der skal fokus
på ansvarligheden og kommunikeres autoritativt, så der lagres anseelse. Bliver der brug for at
reparere den moralske legitimitet, kan organisationen gå ud til omgivelserne med en
undskyldning, eller for at retfærdiggøre dens handlinger. Organisationen kan også vælge at
udskifte brudne kar, ændre dens organisatoriske praksis eller at reorganisere organisationen.
(Suchman, M.: 1995)
Den kognitive legitimitet er baseret på organisationens fremtræden overfor omgivelserne.
For at vedligeholde denne legitimitet må eventuelle tvivlere i omverden konsulteres og
omvendes. Det er vigtigt at fastholde det enkle budskab, tale om kendsgerninger og lagre de
gode forbindelser. Er det gået galt, er der kun en måde at reparere det på. Det er ved at
forklare hvorfor. (Suchman, M.:1995)
20

Det strategiske narrative perspektiv.
Afsluttende vil jeg kort komme ind på det strategiske narrative perspektiv, som er beskrevet af
Barry and Elmes (1997). Jeg indledte opgavens teoriafsnit med det narrative perspektiv. Men
hvor stammer fortællinger fra? Og hvordan fortsætter de? For at få rede på de mekanismer,
der er afgørende for fortællingens fortsættelse, dens dynamik, opstiller Barry and Elmes en
modsætning i form af forholdet mellem troværdighed (credibility) og de – familisering
(defamiliarization). De deler også en fortælling op i det fortalte og fortælleren (organisationens
leder). En fortælling skal være troværdig (være genkendelig), ellers har den ingen effekt. Men
den skal også virke skabende (og dermed ny). Mestres det af lederen, er der tale om
strategisk narration.
Troværdighed
Troværdighedens værktøj er kommunikation. Dens hjælpemidler findes i form af
kommunikationens udtryksformer (tryk, talt og elektronisk) og kommunikationens positioner
(hvem taler, fortolker). (Barry, D. & Elmes. M.: 1997)
De – familisering
Handler om den verden fortællingen stiller til rådighed. Den handler om konteksten. En
kontekst der ændres hele tiden. Der kommer nye fortællinger til, der sker en de – familisering.
Det fører ændrede magtforhold med sig. Der opstår nye talepositioner, ændringer hvor nogle
inkluderes andre ekskluderes. Autoriteter bliver de – autoriseret eller omvendt. (Barry, D. &
Elmes. M.: 1997)
Barry and Elmes hævder, at strategisk narration er at arbejde med spørgsmålet ”Hvem ved
hvad?” De forudsiger, at fremtidens strategiske narrativer vil udtrykke mange, måske
modsatrettede synspunkter. De vil måske blive tredimensionale, selvrefleksive og dynamiske –
med mere opmærksomhed på den sociale og kulturelle kontekst, strategierne udspringer fra.
Det bliver en strategi med mange stemmer, en polyfon strategi. For at kunne skabe polyfone
strategiske narrativer må strategiske ledere påtage sig en processuel rolle. De skal kunne lytte
til forskellige meninger og repræsentere disse meninger på en måde, der skaber forståelse for
dialogen (kommunikation/ troværdighed). For at fremme egen strategi, skal der være mindre
fokus på at promovere egen strategi – og mere fokus på legitimering af forskellige
organisatoriske fortællinger (i en kontekst der ændrer sig hele tiden/ de - familiarisering).
Hermed ændres strategens fortælling fra at være en beslutningsformular til, med Barry and
Elmes ord: ”at være den der hjælper visionen til at gælde for de strømme af begivenheder og
21

handlinger, der sker i et univers hvor organisatoriske handlinger og erfaringer giver mening”. 4
(Ibid.: 444; egen oversættelse).
Konditionering:
Hovedvægten er lagt på det narrative perspektiv, udbygget med Hayden Whites analytik.
Perspektivet anvendes til analyse af de to tandlægeforeningers fortællinger. Det giver en
iagttagelseskraft, som vil fortælle noget om, hvilke værdier de to foreningers fortællinger er
bygget på. Fortællingerne giver legitimitet og ved at komplementere det narrative perspektiv
med Suchmans legitimitetsperspektiv, tilpasset det narrative, inddrages legitimitetens
strategiske vinkel. For Whites analytik er blind for, hvor fortællinger ikke virker, hvor der er
sprækker og forskydninger. Berry and Elmes perspektiv med strategiske narrativer er
interessant at anvende, da det sætter fokus på fortællingers dynamik, på fremtidens
narrativer.
Analysestrategi
Som opsamling på mine teoriafsnit præsenteres nedenstående en samlet oversigt. Den viser,
hvordan jeg med det formulerede problem og de ledende underspørgsmål har konstrueret et
iagttagelsesapparat ved hjælp af de teoretiske perspektiver.
Problemformulering Hvorfor er der i dag to tandlægeforeninger i Danmark, når alle
rationelle argumenter taler for én?
Analyse 1. Hvordan fortæller de to foreninger TNL hhv. DTF i dag deres
egen historie?
Perspektiv Det narrative
Konditionering Plotstruktur – Argumentation - Ideologi
Virkemidler i form af: metaforen, metonymien, synekdoken og ironien
Analyse 2. Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive historier?
Perspektiv Strategisk legitimitetsteori
Konditionering Pragmatisk, moralsk og kognitiv legitimitet
Analyse 3. Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare
opretholdelsen af de to foreninger?
Perspektiv Det narrative perspektiv komplementeret med
legitimitetsperspektivet, tilpasset det narrative.
Konditionering Fortællingernes styrende troper. Strategiske legitimitetsformer.
4 Barry, D. & Elmes, M: Strategy Retold: Toward a Narrative View of Strategic Discourse”
22

I problemformuleringens underspørgsmål lagde jeg op til mulige svar på spørgsmålene om,
hvordan en dybere forståelse af de parametre, der skiller de to tandlægeforeninger, kan pege
på nye veje til at løse de aktuelle udfordringer, foreningerne nu står overfor. Jeg spurgte
endvidere til, hvilke elementer en ny fortælling kan bygge på? Til at besvare disse spørgsmål
vil jeg anvende det narrative strategiske narrative perspektiv.
Metode og empiri
Tilgang til genstandsfeltet
Min tilgang til genstandsfeltet er som udgangspunkt induktiv. Jeg vil ud fra empirien undersøge
hvordan de to tandlægeforeningers fortællinger virker i hinandens og egne organisationer, og
hvordan fortællingerne opfattes, legitimeres, i det omgivende samfund. Ud fra den viden er det
mit sigte at kunne sige noget generelt om, hvordan fortællinger virker i organisationer og
hermed er medvirkende til at give legitimitet.
Casestudie
Undersøgelsesdesignet er et casestudie. Casen er de to danske tandlægeforeninger, DTF og
TNL. Da mit hovedperspektiv i opgaven er fortællinger, er der lagt op til kvalitative
undersøgelsesmetoder med vægten lagt på kvalitative interviews. Interviewene suppleres med
analyse af foreningernes hjemmesider, pressemeddelelser fra foreningerne og presseklip, der
omhandler foreningerne. Der anvendes også klip fra artikler bragt i DTF og TNL’ s faglige
tidsskrifter.
Valg af informanter/ empiri
Til interviewene har jeg i mit valg af informanter lagt vægt på at få to iagttagelsespunkter.
Dels set fra formændenes side, idet de via deres position bogstaveligt talt opfattes som
foreningens stemme. Dels set fra de menige medlemmer side, da det vil fortælle noget om
hvor stor gennemslagskraft formændenes og dermed foreningens fortælling får ude i
organisationerne. Begge formænd er forholdsvis nyvalgte, DTF’ s formand, Susanne Andersen,
har siddet på posten et år, hvorimod TNL’ s formand, Anne Kaae – Nielsen, blev valgt på
foreningens generalforsamling for få måneder siden. Jeg er bevidst om, at det kan være
medvirkende til at præge deres fortællinger.
De menige medlemmer af foreningerne er ikke tilfældigt valgt. Det har været vigtigt for mig,
at de personer, jeg skulle interviewe, havde en vis historik. At de havde en vis organisatorisk,
23

faglig bevidsthed, og at de havde været med i de respektive foreninger i den periode, hvor TNL
rev sig løs fra DTF. Denne periode opfatter jeg nemlig som en milepæl i historien om den
faglige organisering af tandlæger i Danmark. At vælge personer der bringer denne viden med,
tilfører interessante dimensioner til fortællingerne. Mit valg af interviewpersoner faldt derfor
på en tillidsrepræsentant for de kommunale tandlæger i TNL, Marie Hviid, og en privat
tandlæge fra DTF, Hanne Bak – Jensen, der i lange perioder har været faglig aktiv og bl.a. var
med til at stifte en lokal tandlægeklub for nogle år siden.
Ved analyse af den skriftlige empiri i form af foreningernes hjemmesider, fagblade og
pressemeddelelser fra /presseklip om foreningerne fås en empirisk viden om, hvordan
foreningerne fungerer i samspil om omverdenen. Denne empiri har jeg udvalgt på baggrund af
og som supplement til det datamateriale, der er fremkommet ved de kvalitative interviews.
Interviewene
Mine kvalitative interviews med informanterne er semistrukturerede. Jeg har valgt denne form,
da min egen teoretiske, faglige og praktiske viden på området giver basis for at lave en vis
struktur i interviewene. Strukturen har bestået i, at der har været bestemte områder, jeg har
ønsket belyst af alle interviewpersonerne. Sigtet hermed var at få tilstrækkelig empiri til en
sammenlignende analyse af foreningernes fortællinger, og deres strategiske anvendelse af
legitimitet. En analyse, der anvendes til at afdække forskelle og ligheder mellem foreningerne.
Den viden analyserne giver, vil afslutningsvis anvendes i forslag til en fremadrettet
handlingsanbefaling.
Den rækkefølge spørgsmålene i den semistrukturerede spørgeramme blev besvaret i, lod jeg
være underordnet. Under alle interviewene fik interviewpersonerne brede rammer til deres
fortælling. Til at fortælle i eget tempo og rækkefølge. Undervejs stillede jeg uddybende
spørgsmål til emner, som kom frem undervejs, og jeg spurgte til de emner, jeg ønskede
belyst, hvis de ikke blev beskrevet umiddelbart i de spontane fortællinger.
Hvert interview var af en times varighed. Inden interviewet havde jeg telefonisk kontaktet
interviewpersonerne for en aftale. Der blev givet såvel mundtlig som skriftlig information om
emnet for og formålet med interviewet. Alle interview blev optaget på bånd, og ud fra disse
optagelser har jeg skrevet fyldige referater. Alle interviewpersonerne har efterfølgende
godkendt referaterne.
24

Blikket mod Norge
Med det formål at sætte danske tandlægers organisatoriske forhold ind i et lidt bredere
perspektiv, har jeg vendt blikket mod Norge. Baggrunden for dette valg er, at man i Norge,
trods uenigheder mellem offentlige og private tandlæger, har formået at holde alle landets
tandlæger samlet i én faglig organisation. Sigtet med dette perspektiv er ikke at lave en
komparativ analyse af danske og norske forhold, men at sætte de danske forhold ind et
perspektiv, der måske kan give forklaringskraft i forståelsen af den aktuelle danske status og
samtidig give indspark og inspiration til en ny organisering af danske tandlæger. En
organisering, der kan være med til at give løsninger, som imødekommer både nutidige og
fremtidige udfordringer på tandplejeområdet i Danmark.
Med ovenstående formål har jeg i efteråret været på studieophold i Norge for at samle empiri.
Mit udgangspunkt var, som ved opsamling af empiri i Danmark, de kvalitative interviews. Som
informanter valgte jeg fire norske tandlæger, der med deres forskellige positioner dækkede det
faglige organisatoriske felt ret fyldigt ind. Det var en repræsentant fra de privatpraktiserende
tandlæger, Carl Christian Blich. Han har tillige (1999 - 2005) været formand for Norsk
Tandlægeforening (NTF). Leif Arne Heløe repræsenterede som tidligere næstformand i NTF,
tidligere professor i samfundsodontologi, tidligere distriktstandlæge og tidligere socialminister,
den offentlige gren af den norske fortælling. Den tidligere generalsekretær (svarer til den
danske betegnelse direktør) Eivind Karlsen var med i de turbulente dage i 80erne, hvor man
havde næsten ”danske tilstande”. Og endelig den nuværende professor i samfundsodontologi
på Oslo Universitet, Dorthe Holst, der med sin store viden om tandpleje i Norden har bidraget
med interessant viden og provokerende meninger. Empirien fra interviewet med Dorthe Holst
indgår kun direkte et enkelt sted i den norske fortælling.
Som i den danske analyse får også den norske fortælling, om end i mindre omfang, indspark
fra NTF’ s hjemmeside 5 og fra artikler i bl.a. Den Norske Tannlegeforenings Tidende.
Refleksioner over anvendt empiri og metode
• Der ligger en bias i det forhold, at jeg som tandlæge selv er medlem af en af de foreninger
jeg analyserer. Selv om det er min intension at være neutral og objektiv, er der blinde
pletter, som kan være medvirkende til fejlkilder.
• DTF, TNL og NTF’ s fortællinger er en sammenstykning af mange fragmenter. Udvælgelsen
og sammenkædningen af fragmenterne, så de danner en samlet historie, er foretaget af
mig. Det er mig, der skaber konsistens og sammenhæng i fortællingerne. Mit
iagttagelsespunkt er foreningerne. En anden opgaveskriver kunne have valgt at lægge
5 www.tannlegeforeningen.no
25

vægt på de forskellige historier, der er i den enkelte forening (uenigheder mellem formand
og menig). En anden opgaveskriver ville have valgt andre fragmenter og herved fået en
anden historie. En historie, der ved analyse måske ville give et helt andet resultat.
• Jeg har i min beskrivelse af empirien givet en begrundelse for mine valg, og vurderer at
der en fornuftig repræsentation af foreningerne gennem den valgte empiri. Der kunne med
en større empirisk indsamling vælges at inddrage flere variable ved at indsamle data fra
interview med tandlæger der repræsenterer forskellige geografiske dele af landet,
forskelligt køn, alder, efteruddannelse etc. Jeg er imidlertid af den opfattelse, at det ikke
ville give en større klarhed på feltet, tværtimod. Jeg har ikke været interesseret i en
repræsentation, men i at finde grundfortællingen - ideologien i fortællingerne.
• Opgavens genstand er de to tandlægeforeninger. Det er tandlægernes faglige organisering
det handler om. Men den måde tandplejetilbudet for befolkningen er organiseret på via
landets love, kommer naturligt til at blive en integreret del af opgaven. Det gør den, fordi
de to foreninger har kæmpet hver deres kamp om at ændre lovgivningen til egen fordel/
ideologi. Når lovgivningen og dens praktiske implementering fylder i opgaven, er det
udelukkende med det sigte at give en baggrund for foreningernes stiftelse, opretholdelse,
problemer og indbyrdes kampe.
Hvordan fortæller de to foreninger TNL hhv. DTF i
dag deres egen historie?
Prolog
Her søges i en ultrakort form at beskrive milepæle i historien om den faglige organisering af
danske tandlæger, vel vidende at det kun er fragmenter jeg trækker frem. Mit formålet er at
skabe en kontekst, et historisk rum, der er tænkt som en prolog for de efterfølgende
fortællinger, fortalt af henholdsvis TNL og DTF. 6
I historien er der tale om tre kronologiske blokke:
1. 1873 til 1985. Der er én tandlægeforening, DTF.
2. 1985 – 2004. Perioden fra de kommunale tandlæger i 1985 brød ud af DTF og dannede
TNL til 2004, hvor loven om frit tandlægevalg for børn og unge trådte i kraft.
3. 2004- 2007. Fra fritvalgslovens indtræden til ophør af eksklusivaftalerne.
6 Data i hele dette afsnit er hentet fra artiklen ”En krønike- om Dansk Tandlægeforening” Tandlægebladet nr. 16,
november 1998, årgang 102.
26

1873 til 1985.
Dansk Tandlægeforening (DTF) blev stiftet i 1873. Foreningen havde to erklærede formål. For
det første at få en strengere og mere udvidet uddannelse, for det andet at få forbudt andre
end tandlæger at indsætte kunstige tænder. Tandlægerne kæmpede dengang på to fronter.
Den ene var mod lægerne, men den kamp var ikke så heftig. Lægerne var få og urørlige. De
truede ikke tandlægerne på deres brød. På den anden front blev der kæmpet mere indædt.
Den var mod teknikerne. Dem var der mange af, og deres arbejde var dengang af tvivlsom
karakter. Kampen mod tandteknikerne varede formelt til 1916, hvor tandlægeloven blev
vedtaget i folketinget. Loven gav tandlægerne selvstændig status i forhold til både lægerne og
tandteknikerne.
I 1907 fik den første tandlæge sæde i Sundhedskollegiet (datidens Sundhedsstyrelse), og i
1909 blev der etableret et komplet undervisnings - og uddannelsesforløb i de dengang
relevante discipliner. Tandlægefaget var hermed blevet etableret som et videnskabeligt
funderet håndværk.
Omkring århundredskiftet var tandsmerter en folkesygdom. Til behandling af hele den danske
befolkning (2,5 mil.) fandtes kun 300 tandlæger. Flere tandlæger pegede på det fornuftige i at
begynde med børnene. Allerede i 1893 blev nedsat en nordisk komité for bedre hygiejne hos
skolebørn. Danmarks repræsentant var V. Haderup, som også arrangerede en International
Kongres (1894), hvor emnet var ”Kollektiv undersøgelse af og omsorg for skolebørns tænder”.
Kongressens tandlæger anbefalede politikerne, at børn fra de ubemidlede klasser fik adgang til
tandlægehjælp. Tandplejen blev her for første gang italesat som en samfundsopgave. I 1906
startede tandlæge Marinus Kier på eget initiativ tandpleje for skolebørn i Svendborg. Han
stillede sin arbejdskraft gratis til rådighed - Svendborg Kommune finansierede de fysiske
rammer.
I kommunesocialismens periode (1900 – 1920) og med indførelse af parlamentarismen
begyndte der efterhånden at komme ændringer på tandplejeområdet. Socialdemokratiets
fremgang betød fremgang for det offentlige Sundhedsvæsen og skoletandpleje. 1910 var
Dansk Forening for Børnetandpleje blevet stiftet i DTF- regi. I 1916 blev
Skoletandlægeforeningen dannet. På voksenområdet kæmpede DTF længe en brav kamp for at
opnå aftale med sygekasserne. Det lykkedes for første gang i 1921. 1933 fandt DTF med
Skoletandlægeforeningen gehør for deres anbefalinger om skoletandpleje – og der blev åbnet
for, at kommunerne kunne får statstilskud op til 50 % af udgifterne. Fra 1916 - til slutningen
af 60´erne kæmpede tandlægerne den samme kamp- både fagprofessionelt og
foreningsmæssigt.
27

Foreningsmæssigt opstod i slutningen af 60´erne en sektordannelse i DTF. Samtidigt kom
generationsskiftet og med det et skift i det fagpolitiske scenarium. Der blev dannet tre 3 søjler,
eller sektorer: PTO (Praktiserende Tandlægers Organisation), DB (Dansk
Børnetandlægeforening) og FYT (Foreningen af Yngre Tandlæger). Sektordannelsen skærpede
en polarisering af den fagpolitiske debat. DB blev rugekasse for fagpolitikere i DTF. DB´ s
sigte med at skiftede navn fra Foreningen af Børne- og Skoletandlæger var en understregning
af medlemmernes specialviden om pædodonti (= tandlægespeciale vedr. børns tandpleje). PTO
etablerede deres sektor med det formål at sætte fokus på de privatpraktiserende tandlægers
tryghed og pension - forhold som allerede var afklaret for de offentligt ansatte. Det var nemlig
sket da loven om Børnetandpleje blev vedtaget i 1971. DTF´ s daværende formand Stenning
overbeviste kommunerne om, at de aldrig ville kunne skaffe tandlæger nok, hvis de mange
nye lovpligtige stillinger ikke blev gjort konkurrencedygtige med job i privatpraksis.
Lønningerne blev fra den ene dag til den anden fordoblede. I loven om børnetandpleje var to
paragraffer. I den ene stod, at kommunerne skulle åbne kommunale klinikker, men samtidig
blev der med ordlyden i den anden paragraf åbnet mulighed for dispensationstandpleje, dvs.
løsning af opgaven i privat praksis, når særlige forhold talte for det. Denne ordlyd skulle
senere vise sig at give anledning til mange konflikter.
Medlemmerne i FYT begyndte i 70´erne og 80érne at interessere sig for
samfundsodontologien. En del af disse engagerede tandlæger gik senere over til DB. I 1974
udsendte disse rebelske tandlæger Tandplejerapporten – hvor enhedstandplejen blev
introduceret som idé. Heri blev anbefalet oprettelsen af 1500 offentlige klinikker til varetagelse
af al tandpleje i Danmark, og det skabte røre i den fagpolitiske debat. I midten af 70érne
pressede DB på for at udvide aldersgrænserne for kommunal tandpleje. Samtidig kom i 1976
Den grønne betænkning 756, som var udarbejdet af en embedsmandsgruppe under
Sundhedsstyrelsen. Heri blev bl.a. anbefalet priskontrol med alle tandlægelige ydelser. Dette
truede yderligere privat praksis, som nu var i tvivl om de stadig kunne støtte DTF.
1985 - 2004
I 1980 var situationen præget af arbejdsløshed og nedskæringspolitik. I 1984 blev der på
DB´ s hovedgeneralforsamling åbnet mulighed for, at man kunne være medlem af DB udenom
DTF. DTF protesterede, men foretog sig ikke yderligere. Men da en sektorformand (PTO) blev
formand for DTF ville DB ikke opstille kandidater til hovedbestyrelsen. I Jan. 1985 havde 100
børnetandlæger meldt sig ud af DTF. Da DTF i maj 1985 nedstemte overenskomstresultatet for
børnetandlægerne, hvor KL har foreslået ændring af stillingsbetegnelsen fra børnetandlæger til
kommunalt ansatte – og hermed italesat en mulig ændring/ udvidelse af arbejdsområdet -
kom det endelige brud. 3/4 af børnetandlægerne meldte sig ud af DTF og dannede deres egen
28

forening, TNL. Der gik imidlertid 3 år før TNL, ved dom, i 1988 fik forhandlingsretten. I hele
epoken frem til 2004 har der været krig om grænserne for de offentlige og private tandlægers
revir. Før lovændringen med mere fleksibilitet og valgfrihed i tandplejen kom i 2004, var det
gratis for 0- 18-årige at modtage tandpleje på kommunale klinikker. Fravalgte man det
kommunale tilbud, var det for egen regning. Omsorgstandplejen, med tilbud til de voksne der
pga. fysiske eller psykiske handicap ikke kunne benytte sygesikringstandplejen, blev i denne
periode også en kommunal opgave.
2004 – 2007
Som beskrevet i indledningen af opgaven 7 , har den lovændring, der kom i 2004, givet
valgfrihed for de 0 – 18-årige mellem offentlig og privat regi. Dog således, at der er en vis
egenbetaling ved valg af behandling i privatpraksis. Det har stillet den kommunale tandpleje i
en form for konkurrence. En anden form for konkurrence mellem de to sektorer kan måske
opstå, når lov om forbud mod eksklusivaftaler træder i kraft januar 2007.
TNL’ s fortælling.
I TNL’ s fortælling har jeg taget udgangspunkt i foreningens hjemmeside. Informationerne får
kød og blod ved at udfoldes med informationer og citater fra mine kvalitative interviews med
foreningens nyvalgte formand Anne Kaae – Nielsen og filialleder i den kommunale Tandpleje i
Hillerød, tandlæge Marie Hviid. Endvidere indgår tekst fra TNL’ s nye sundhedspolitik, som er
vedtaget enstemmigt på foreningens generalforsamling efteråret 2006. I fortællingen vil også
indgå citater fra pressemeddelelser og presseklip fundet på foreningens hjemmeside og fra
artikler i foreningens blad, Tandlægernes Nye Tidsskrift (TNT).
Hvad siger foreningen om sig selv i dag? På hjemmesiden står, at: TNL er en faglig
organisation primært for offentligt ansatte tandlæger. Foreningens formål er dobbelt, nemlig:
”at arbejde for gode løn - og ansættelsesvilkår for offentligt ansatte tandlæger (og) at arbejde
for en stadig bedring af befolkningens tandsundhed.” Endvidere pointeres, at ”alle foreningens
funktioner er baseret på medlemmernes fælles opfattelse af, at der skal arbejdes målrettet for
befolkningens tandsundhed. Derfor revideres sundhedspolitikken løbende under hensyntagen
til samfundsudviklingen”. 8
Da TNL her i efteråret 2006 fik ny formand, Anne Kaae – Nielsen, kunne man i TNT 9
(foreningens medlemsblad) læse, at hun bliver den første formand, der ikke har været med fra
7 Se side 2
8 Fra TNL’ s hjemmeside: www.tnl.dk
9 TNT, nr. 11 2006
29

foreningens start. Denne udtalelse kommenterede hun med: ” bare rolig, jeg har hørt alle
historierne”.
Anne Kaae – Nielsen siger selv om TNL, at historien eller fortællingen er, at TNL blev startet
for 21 år siden. Da brød man som del af en forening ud og fik sin egen forening med
forhandlingsret, egen identitet og fik dannet sin egen kultur. En vigtig del af historien er også
at man fik sit eget hus, der står som et monument for den frihed der var vundet efter en lang
forhistorie i en forening, hvor der havde været konflikter og interesseforskelle. 10 Hun mener,
at styrken i TNL’ s fortælling ligger i de holdninger og den platform, der har rod i at man
engang tog sit gode tøj og gik. Man gjorde det, og det lykkedes. Det er en
græsrodsfortælling. 11
Marie Hviid, kommunalt ansat tandlæge, der var med dengang i 1980erne udtrykker sig lidt
anderledes:
’Det var de privatpraktiserende, der styrede foreningen, og i virkeligheden syntes de, at
børnetandlægerne skulle tage sig af det og ikke mere. Og så skrev jeg et brev til DTF, hvor jeg
sagde, at jeg ikke anså DTF for min fagforening mere, men mente at det var en
brancheforening for klinikejere. Og så meldte jeg mig ud. Men det ville jeg jo ikke fortælle en
ny ung kommunal tandlæge i dag. Der ville jeg sige, at TNL blev dannet fordi de offentlige
ansatte blev desavoueret i en overenskomstforhandling – og at DTF har forandret sig rigtigt
meget fordi TNL er blevet dannet’. 12
Når Anne K. finder det nødvendigt at berolige medlemmerne med at hun kender alle
historierne, må det være fordi der er nogen, der har brug for at blive beroliget. Nogen, der er
utrygge eller bange. Fortællingen om foreningen startede som en ren fortælling, men der er
efterhånden sket forskydninger. Fortællingen er blevet en anden. I Marie Hviids citat åbnes en
sprække i fortællingen, da hun ikke vil fortælle sin egen historie til en ung kommunal tandlæge
i dag. Når hun ikke vil det, må det være fordi hun mener, historien ikke længere virker.
Fortællingen har mistet sin oprindelige form. Det ses også, når Anne K. siger at TNL er en
græsrodsforening. Det er en sprække, fordi TNL jo ikke længere er en græsrodsforening. Det
var den dengang, for 21 år siden, da foreningen blev dannet, men er TNL en veletableret
organisation.
I TNL’ s formålsparagraf står, at der skal arbejdes målrettet for befolkningens tandsundhed.
Redskabet til at opnå målet: Lige sundhed for alle, er foreningens sundhedspolitik. I den står,
at man som tandlæge er en del af sundhedsvæsnet. Det forpligter tandlægerne i deres
10 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen
11 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen
12 Fra interview med TNL medlem Marie Hviid
30

erhvervsudøvelse i forhold til patienterne og det omkringliggende samfund, fordi en lige
adgang til sundhedsydelser er en af de mest centrale rettigheder, man nyder som borger i det
danske velfærdssamfund. 13 Det konfirmeres yderligere, når Anne K. siger, at man ikke kan
blande penge ind i sundhedsydelser. Det er noget der skal tilkomme alle. Det skal være en ret,
at man kan få de ydelser. Der hvor man kan få de bedste sundhedsydelser, og hvor der i
virkeligheden bliver ydet mest sundhed for de penge, som der nu engang er afsat til det i det
offentlige system, er hvor man har mulighed for at yde efter behov. Man kan give dem, der
har brug for det. Så er der måske andre der har mindre brug for det, og dem kan man så lade
være med at give. Og det er uafhængigt af, hvad behandleren tjener. Man yder en bedre
service til de patienter, der behandles, når behandleren er på fast månedsløn, i forhold til hvis
det ligger i baghovedet, at der skal sørges for at få noget med hjem i lønningsposen siger
Anne K. 14 Dette suppleres af Marie Hviid, der mener, at der er en forskel, når der ikke er profit
inde i billedet, og hun fortsætter: ”Det er ikke fordi de privatpraktiserende er dårlige
mennesker, men systemer påvirker folk. Nogle vænner sig til det – nogle vælger andet”’. 15
Plottet, det der driver fortællingen, er modsætningsforholdet mellem de to foreninger. TNL, der
autoritativt gør sig gældende under parolen lige tandsundhed for alle - uden direkte betaling
mellem behandler og patient- og DTF der går ind for et mere differentieret behandlingstilbud.
Plottet er altid til stede i begge foreningers fortællinger. Det svinger mellem bølgetoppe og –
dale. For selv om man vil tandpleje for hele befolkningen, vil man det forskelligt i TNL og DTF.
TNL så gerne, at man havde et system, hvor der var mulighed for at gå til kommunal tandpleje
selv om man er voksen. Der er vellykkede forsøgsordninger i hhv. Ballerup
(alderspensionister) og Herlev (voksne på overførselsindkomst) siger Anne K. ”men DTF
mener, at voksentandplejen er deres, så kan vi pille ved børnene” 16
TNL konstruerer med sundhedspolitikken og ovennævnte citater DTF som skurken - som en
forening med medlemmer, der ikke lever op til de forpligtigelser, TNL ser som helt centrale. Og
der er da heller ingen, der kan være i tvivl om, at TNL er indehaveren af helterollen. Denne
helterolle fremhæves yderligere, og fortællingen nærmer sig næsten den klassiske eventyrform
- med helten der kæmper trods vanskelighederne - når Anne K. siger, at TNL er en forening,
hvor man har nogle holdninger og tør stå frem med dem. Det uddyber hun med, at ”det, at
man hele tiden har været i et konkurrenceforhold (underforstået med DTF), har betydet at
man har skullet anstrenge sig.”
13 Fra TNL’ s sundhedspolitik
14 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen
15 Fra interview med TNL medlem Marie Hviid
16 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen
31

Der trækkes også spor tilbage til den tid, man var en græsrodsbevægelse. Det pointeres
eksempelvis i TNL’ s sundhedspolitik, at det er her foreningens hovedbestyrelse finder sine
indsatsområder, og at det er her medlemmernes holdning til udviklingsmuligheder i regi af
offentlig tandpleje skal findes. Dette cementeres yderligere, når der efter sundhedspolitikkens
vedtagelse kan læses i medlemsbladet, at hovedbestyrelsen nu har afsluttet en debat med
regionerne om foreningens fremtidige politik på området, og at det i hele forløbet havde været
vigtigt for hovedbestyrelsen at få en gedigen, demokratisk proces, da sundhedspolitikken er
medlemmernes. 17
TNL benytter i øvrigt ganske ofte lejligheden til at prøve at få foreningens fortælling tilbage til
den oprindelige rene historie, synekdoken, der hvor man var en græsrodsforening, stod
sammen som et hold - hvor man kæmpede. Det forsøger Marie Hviid, når hun siger, at ”ved et
nyligt afholdt møde mellem DTF og TNL, følte TNL at de var et hold. Men DTF’ erne var ikke
enige. Der tales også forskellige sprog i DTF og TNL. Der er en vidt forskellig opfattelse af
bl.a. mødekultur og aftaler. TNL har somme sider følt sig røvrendt”. 18
Som forening har TNL følt sig hårdest angrebet da fritvalgsloven kom, siger Anne K., men den
fik man vendt til noget positivt i den kommunale tandpleje. Man fik nemlig en anledning til
lave et serviceeftersyn, reflekterer hun videre, og ” måske er det meget godt, at der engang
imellem sker noget, så man får det hele vendt lidt på hovedet. Det har givet travlhed centralt i
foreningen. Det samme gælder strukturreformen med sammenlægning af kommuner. Det er
vigtigt, at man som fagforening finder ud af, hvad man mener om det nye der kommer, og
hvordan man kan arbejde videre med det. Kører grønthøsteren ude i kommunerne, skal TNL
være der og fortælle, hvorfor de er der. Der skal de stå klar for at klæde cheferne på i forhold
til, hvad der sker, og hvad de nu skal råbe op om og sige hvad historierne skal være.”
Her ser vi igen en fortælling, hvor helten, trods modgang, kæmper videre. Kampen bruges
også til at fremhæve modsætningsforholdet til skurken, DTF. For, som Anne K. siger,
har fritvalgsordningen ikke haft den store betydning, da kun 1 % af brugergruppen på
landsplan har meldt sig ud. Yderligere er der med kommunalreformen kommet to
praksiskommuner tilbage (hvor privatpraksis tidligere løste den kommunale opgave), og det er
til gavn for det system TNL anbefaler, udtaler hun og pointerer: ”Den kommunale tandpleje er
så god en ting og den er så godt forankret i den danske befolkning, at vi ikke bare kan give
køb på den. Det kan godt være, at der er nogle utilfredse, det er der alle steder – de kan så
melde sig ud. Men vi oplever jo også, at en del af dem melder sig ind igen. Det er dog rigtigt
ærgerligt, at de der melder sig ud, går glip af alle de værdier vi har i den kommunale
17 TNL, nr. 9 2006.
18 Fra interview med TNL medlem Marie Hviid
32

tandpleje. De værdier, som vi gerne vil give dem i forhold til at tage vare på deres egen
tandsundhed resten af livet” 19 Modsætningsforholdet mellem TNL og DTF cementeres
yderligere af Marie Hviid, når hun udtaler, at hvis alle skal have tandpleje, bliver man nødt til
at få en ny struktur. Hun kan godt forestille sig nogle kombinationsmodeller, hvor man også
har voksne patienter i den kommunale tandpleje. Men det bliver rigtigt svært, hvis man skal
bevare den kommunale tandplejes værdier” siger hun. 20
I en artikel, ”Frit tandlægevalg en fuser”, bakkes disse udtalelser op af Sundhedsstyrelsen, der
her bl.a. citeres for, at ”danske forældre ikke gør brug af det frie tandlægevalg til deres
børn.” 21
TNL søger at skabe legitimitet både ud - og indadtil. Bladet (TNT) og det at foreningen prøver
at blande sig, når der er en offentlig debat, er meget centralt i synliggørelsen af TNL, siger
Anne K. Foreningen prioriterer og bruger mange kræfter på bladet. Hun mener, at det er
vigtigt, at indholdet er ordentligt bearbejdet og videnskabeligt, men også at der bruges meget
energi på opsætning, farvevalg og design. Hun pointerer, at dette er medvirkende til at bladet
bliver læst af andre end foreningens medlemmer. Det læses bl.a. flittigt i Sundhedsstyrelsen, i
kommunernes forvaltninger og af kolleger i andre lande. Ved en nyligt afholdt nordisk kongres
kunne formanden for Norsk Tandlægeforening citere passager fra TNT, fortæller hun. 22
At TNT’ s strategi har effekt bestyrkes i en analyse af tandlægestandens medieomtale
foretaget af Observer Danmark i juni 2006. Her fremstår børnetandplejen som det emne, der
optager pressen mest, og også som det emne der får mest positiv omtale. Det er især de
lokale medier, der bringer mange gode historier om sektoren. Og samtidigt formår de offentligt
ansatte tandlæger at vise faget fra dets bedste side. De fremstår som engagerede,
kompetente og fungerer som rådgivere, når de udtaler sig om børnetandpleje viser analysen 23
TNL lægger i den nye sundhedspolitik op til, at foreningen ”vil arbejde for, at der igangsættes
projekter med det formål at afklare, hvilken organisering af tandpleje der sikrer den højeste
tandsundheden for hele befolkningen.” I samme sundhedspolitik proklameres, at foreningen
mener at kommunerne skal være den organisatoriske enhed, der danner indgangsdør til
tandplejesystemet. (TNT, 9. 2006). Og at der er brug for at tænke anderledes kommer også til
udtryk, når tandlæge og klinikleder i Århus kommunale Tandpleje, Birgitte Millung – Nielsen, i
dagspressen citeres for følgende udtalelse: ”Når danskerne tager til Polen for at få lavet
tænder af økonomiske årsager, er der et eller andet galt – det burde det danske
19 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen
20 Fra interview med TNL medlem Marie Hviid
21 Citat fra TNL´ s hjemmeside, ”Det skriver pressen”, 2006.
22 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen
23 Tandlægebladet nr. 11 2006
33

tandplejesystem kunne gøre lidt bedre”. Hun ser derfor gerne, at den offentlige børne- og
ungdomstandpleje bliver udvidet til en familietandpleje. 24 Denne udtalelse må siges at være et
ret direkte forsøg på at fjerne DTF´ s legitimitet.
TNL har dog et problem. Det er en lille forening med ca. 1200 medlemmer. Der bliver færre og
færre offentligt ansatte og dermed færre og færre medlemmer, siger Anne K. Det er noget der
ligger i tiden med fagforeninger, man er ikke så bevidste mere, mener hun. For at
fremtidssikre TNL er der nu indgået et sekretariatssamarbejde med Dyrlægeforeningen og
Jordbrugsakademikerne. 25
TNL’ s tidligere formand, Lars Høvenhoff, der var primusmotor i dette projekt skriver i TNT: ”
TNL har i flere år afsøgt mulighederne for et bofællesskab med andre foreninger i erkendelsen
af, at små sekretariater er meget sårbare, og at de faste og administrative udgifter i et lille
sekretariat er langt mere omfattende end i et større. I samarbejdet med DDD (Dansk
Dyrlægeforening) og JA (Jordbrugsakademikerne) har TNL fundet den hensyntagende
beslutningsstruktur, som er karakteristisk for professionelle organisationspolitikere og som
betyder at TNL føler sig godt tilpas.” 26
I disse udtalelser ligger der en ret så kraftig indirekte kritik. TNL har ledt og fundet de
hensynsfulde og professionelle samarbejdspartnere - ikke i DTF men i DDD (Dansk
Dyrlægeforening) og JA (Jordbrugsakademikerne). Det er jo ikke ligefrem en fremstrakt hånd,
hvis der skal arbejdes hen imod en samlet tandlægeforening på sigt.
For selv om TNL har indgået et sekretariatssamarbejde med andre, udtrykkes der nemlig
ønsker om en fusion. ”Men vi har jo nogle betingelser, vi vil have opfyldt – for der er jo ingen
tvivl om, at vi kan have glæde af hinanden og det er jo åndssvagt, folk kan jo ikke forstå, at vi
har to foreninger. Vi kan ikke forklare det mere. Det mener jeg vi kunne i gamle dage, men
det kan vi ikke mere” siger Marie Hviid. Her præsenteres en ny sprække i fortællingen. Den er
ikke ren mere. Der er sket ændringer, og det er ændringer af alvorlig karakter, når
eksistensberettigelsen ikke kan forklares - TNL’ s legitimitet er svækket. Det er den selv om
Marie Hviid efterfølgende føjer til: ”For det gode ved at TNL er blevet dannet, det er jo at DTF,
de er jo jokket i hælene på os, de har lavet deres sundhedspolitik, og de laver al verdens ting
for de kommunalt ansatte, det havde de sgu ikke gjort, hvis de ikke følte sig tvunget til det.
Jeg mener faktisk, at der skal ske en fusion, men vi skal ikke sælge vores sjæl. Sådan er det.
Og sjælen er kommunal tandpleje på kommunale klinikker. Og det kræver
mindretalsbeskyttelse og suverænitet på eget område, det er betingelserne”.
24 Citatet er fra presseklip, TNL’ s hjemmeside
25 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen
26 TNT, nr. 9 2006
34

Frygten for at miste sjælen og at sætte betingelser i form af beskyttelse og suverænitet på
eget område – må siges at være et ret særpræget forhandlingsoplæg. Det genfindes, om end
mere moderat udtrykt, når foreningens formand udtaler: ”TNL ønsker en samlet forening for
alle tandlæger på sigt, men er meget sikker når den siger, at det skal være en søjleopdelt
forening, hvor man som gruppen af offentlige tandlæger har egen udtale- og forhandlingsret
og også gerne en politik med over i DTF”. 27
Der lægges sammen med betingelserne og forbeholdene ved en eventuel fusion en ironisk
distance til DTF, når formanden tænker, at ”det er en gammel hæderkronet forening. Med
nogle fine lokaler på en meget fin adresse. Men man har ikke den ånd og samklang i DTF, som
findes i TNL. Det er ligesom man ikke udvikler sig, det er meget konservativt. Alt er som det
altid har været det. Der er nogle problemer og konflikter internt i foreningen der gennemsyrer
meget af det arbejde, den sender ud som signaler til omverdenen. Det vanskeliggør en proces,
hvor man vil prøve at nærme sig hinanden”. 28
Ironien er, udover at være distancerende, også udtryk for det postmoderne, hvor alt er kaos,
og hvor der ikke findes nogen mening med det hele. Ironien er tillige en pacificerende trope,
som signalerer handlingslammelse. Det, at der inviteres til samarbejde fra TNL’ s side med en
række betingelser, og at der i samme åndedrag slås fast, at den kommende fusionspartner,
DTF, er en konservativ forening med interne problemer og konflikter, bringer ikke fusionen
indenfor rækkevidde.
Ironien kommer også tydelig frem, når den tidligere formand Lars Høvenhoff, da han under
aflæggelsen af sin sidste mundtlige beretning ved generalforsamlingen 2006, slutter et indlæg
om eksklusivaftalernes ophør med ordene:
”Stavnsbåndet i tandlægebranchen er 218 år efter stavnsbåndets ophævelse i landbruget –
blevet fjernet. Den forsinkelse kan selv ikke DSB gøre efter”. 29
I Høvenhoff’ s indlæg giver han udtryk for sin opfattelse af, at når lov om forbudet mod
eksklusivaftaler træder i kraft januar 2007, kan det være startskuddet til nye eksperimenter
med nye og anderledes organisationsformer. Før skulle man være medlem af DTF for at drive
tandlægepraksis for voksne og for at opnå overenskomst med Sygesikringen. Som det er i dag
i landets udkantsområder, kunne der være behov for at kombinere tandlægestillinger, så det
kunne være muligt at arbejde i såvel privat som kommunalt regi på en og samme klinik,
27 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen
28 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen
29 Fra TNT, nr. 11 2006
35

foreslår han og mener, at det konkret kan det betyde, at man som kommunalt ansat tandlæge
arbejder med børnene om dagen og så om eftermiddagen tilbyder voksne
sygesikringstandpleje.
Og ja, det er rigtigt, at der er tandlægemangel i Danmark. Det gælder både i kommunalt og
privat regi. Der er problemer med at rekruttere til de befolkningstynde områder af landet. Det
den afgående formand øjner som en mulighed er, at sygesikringstandplejen med de voksne
patienter kan trækkes ind på de kommunale klinikker. En tanke der falder helt i tråd med
foreningens sundhedspolitik, hvor kommunerne ses som alle borgeres indgangsport til
tandpleje. Og det må da rigtig nok siges at være en distance, der lægges til foreningen DTF,
der har haft monopol på at få overenskomst med sygesikringen, når den sammenlignes med
DSB. Her ses ingen invitation til et samarbejde.
Konkurrerende fortællinger kan også virke hindrende for en fusion. Her er to, som i Marie
Hviid’ s udlægning lyder sådan: ”Der er en fortælling, der går i DTF, som handler om, at det er
de gamle TNL’ ere, der er skyld i, at man ikke kan fusionere, og det er lykkedes at plante den
hos deres dobbeltmedlemmer også (de, der er medlem af både TNL og DTF). Det er nogle
andre historier der går i TN L. Her handler historierne om, at de ikke har styr på deres tropper
i DTF. Der sidder en formand, der gerne vil nogle ting, men de kan ikke styre PTO (de
privatpraktiserendes organisation)”. 30
De der får lov til at fortælle, er dobbeltmedlemmerne og TNL. DTF’ s fortælling fortalt af
foreningen har ingen stemme her. De får ingen muligheder.
Opsummering
I TNL’ s fortælling er indehaverne af helterollen de progressive tandlæger, der var med til at
starte foreningen i 1985. Denne rolle bæres videre af nutidens kommunale tandlæger. De
viderefører kampen for at udføre missionen: Lige tandsundhed for alle. Denne kamp er
fortællingens plot. Ærkeskurken DTF repræsenterer alt det, TNL ikke vil og stiller sig hindrende
i vejen for TNL´ s mission. TNL ser DTF som en forening, der frem for alt ønsker profit, som
konservativ og præget af intern uenighed.
I et narrativt perspektiv er TNL’ s fortælling med Whites terminologi i organisk synekodokisk
form, men det er en fortælling med sprækker og forskydninger. Oprindeligt var det en ren
fortælling, en græsrodsfortælling - et idealistisk episk drama. Tandlægerne kæmpede ikke kun
for deres egne rettigheder som offentligt ansatte, men for hele befolkningens tandsundhed. En
holdning der matcher tiden for grundlæggelsen af foreningen. Her søgte man efter løsning på
30 Fra interview med TNL medlem Marie Hviid
36

sociale problemer, løsninger der var tro mod det parlamentariske princip med
skattefinansierede, universelle og forebyggende løsninger. I dag er tiden en anden med
nyliberalisme, valgfrihed for borgerne og genskabelse af de frie markedskræfter. Denne
ideologi passer ikke til TNL’ s oprindelige rene fortælling, og den har da også vanskeligt ved at
fænge den yngre generation. Derfor forskydes fortællingen, og der opstår sprækker, som
forudsiger behovet for en ny og anden fortælling.
DTF´ s fortælling
Udgangspunktet i DTF’s fortælling er informationer og citater fra pressemeddelelser på
foreningens hjemmeside og klip fra artikler bragt i Tandlægebladet, der udgives af DTF. 31
Historien meningsudfyldes med informationer og citater fra mine kvalitative interviews med
foreningens formand Susanne Andersen og privatpraktiserende tandlæge i Hanne Bak –
Jensen, Hørsholm.
På hjemmesiden ”Genvejen i det offentlige” 32 skriver DTF: ”Dansk Tandlægeforening er både
en sundheds - og interesseorganisation for alle tandlæger i DK. Foreningens mål er at samle
tandlægerne til varetagelse af standens fælles interesser og virke til fremme af sundheden og
tandplejen i DK. Foreningen forhandler bl.a. løn - og ansættelsesforhold for offentlige
tandlæger samt sygesikringsoverenskomsten for det offentlige tilskud til tandbehandlingerne.”
På DTF’ s egen hjemmeside fortælles missionen: ”DTF er en faglig sundhedsorganisation. Man
arbejder for at sikre medlemmerne et godt arbejdsliv og for at fremme den orale sundhed i
befolkningen med udgangspunkt i den enkeltes behov”.
Nedenstående er et udpluk af det foreningens formand, Susanne Andersen 33 , tænker om DTF’
s historie: Dansk Tandlægeforenings historie har udviklet sig fra at være en lille forsamling af
folk til det blev en god ide at danne og være medlem af en forening, DTF. Og det er det
stadigvæk, for man kan inspirere hinanden, og det har man gjort op gennem tiderne. Så er der
undervejs kommet ændringer udefra. Det har været ændringer, man som forening har skullet
forholde sig til. Det er nok den sundeste måde, for det er jo ikke sikkert at man altid indefra
kan putte nyt på. Så udefra kommende ting er da noget, der har haft betydning. Det har haft
betydning, hvordan tandlægerne fik en overenskomst, så patienterne kunne få tilskud til
behandling. Det har været noget, der virkelig satte mærke. Før var der det, vi kalder alle
mulige slags tandlæger i foreningen. Så kom en børnetandpleje, som blev organiseret på en
anden måde. Det var en udfordring for foreningen, en udfordring som hverken
børnetandlægerne eller privatpraktiserende tandlæger kunne takle. Det er en af de sorte ting i
31 www.dtfnet.dk
32 www. myndigheder.danmark.dk
33 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen
37

foreningen. Det er meget kedeligt, når der er noget udefrakommende, man ikke kan takle
sammen - og det kunne man ikke dengang.
Udfordringerne i foreningen kommer også indefra med de mennesker, der vælgers ind i på
poster i foreningen. De, der skubber på og er visionære. Udefra er der for eksempel
udfordringen for foreningen, når eksklusivaftalerne falder bort, der er de faglige og
økonomiske udfordringer og problematikken om patientbehandlinger i udlandet. Der er
medlemmer i DTF som er medlemmer, fordi man gerne vil være medlem af en forening, eller
fordi man er nødt til det. Og så er der de medlemmer, der er aktive i foreningen. Og alt efter
på hvilket tidspunkt man har været aktiv, er der noget, der har haft stort betydning for en. For
Susanne Andersen selv har der aktuelt været to ting af stor betydning. Den ene er bortfaldet
af eksklusivaftalen januar 2007. Det ser hun som en god, dejlig udfordring. Den anden er
foreningens etikdebat. 34
Men de yngre tandlæger er lidt trætte af at høre på, hvordan det var, tænker Susanne
Andersen. Og de yngre er alle dem, der er yngre end dem, der fortæller historien. Det er
meget godt, man skal altid have lidt baggrundshistorie for at komme videre, men man skal
altså lade være med at sidde og putte den på maden hver gang som flødeskum, siger hun. 35
Privatpraktiserende tandlæge Hanne Bak - Jensen tænker historien på en anden måde. Hun
har været med i foreningen længe og mindes, hvordan der i 80erne var en rig periode i DTF.
Der var dengang et centralt aktivitets og sundhedsudvalg, CASU, og tilsvarende udvalg i de
lokale afdelinger, de såkaldte LASU. De eksisterer ikke mere. Her aktiverede, inspirerede og
engagerede man mange menige tandlæger. De skulle udbrede budskabet om tandplejen. Man
udbredte budskabet om, hvad man som tandlæge kunne, og hvad patienterne kunne få glæde
af med hensyn til profylakse og behandlinger. Man lavede fremstød med kampagner,
udstillinger og åbent hus om lørdagen, hvor folk kunne komme ind og få tænderne kigget efter
gratis. Det gode var, at man havde engageret almindelige tandlæger til at være med, fortæller
hun. Noget af det, der var dengang eksisterer måske stadigvæk, tænker Hanne Bak – Jensen,
men hun oplever det som fuldstændigt omdøbt og amputeret. Engagementet er forsvundet.
Det var ærgerligt, for det var en rigtig god periode, givende for standen og for brugerne. Det
gav meget presseomtale, det er der ikke mere. En stor forening som DTF lukker dørene alt for
lidt op til offentligheden og til brugerne af systemet. Ude hos brugerne er der en stor kløft, en
videns kløft som slet ikke burde være der. Det bliver meget indre cirkler, og det bliver meget
internt, oplever Hanne Bak – Jensen. 36
34 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen
35 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen
36 Fra interview med privatpraktiserende tandlæge Hanne Bak - Jensen
38

I de disse to fortællinger om samme forening er der ikke mange fællestræk. Formandens
fortælling er på sin vis en degenereret fortælling. Der er også noget uforløst i den. Ganske vist
starter den med at være en ren fortælling om de mennesker, der dannede foreningen. En
forening hvor medlemmerne kunne inspirere hinanden og sammen være visionære. Senere
kom den uforløste konflikt med børnetandlægerne. En af de vigtige ting i fortællingen, noget
der satte mærke som Susanne Andersen udtrykker det, var da DTF fik overenskomst med
sygesikringen. Hun modsiger senere sig selv, da hun kalder ophøret af eksklusivaftalen for en
dejlig udfordring. Det er en gevaldig forskydning i historien. At det ikke er en tilfældig
forskydning, kan ses af en pressemeddelelse udsendt af DTF den 23. januar 2006, hvor
Susanne Andersen omkring eksklusivaftalerne udtaler, at mens hun er betænkelig på
patienternes vegne, er hun mere optimistisk, når det handler om DTF’ s egen fremtid som
organisation – ”Det kan godt være, at der er nogle tandlæger, der vil melde sig ud. Det må vi
tage som en udfordring. Jeg tror faktisk, at vi kan få en endnu bedre forening ud af, at det er
frivilligt at være medlem”
Hanne Bak – Jensens fortælling er, om ikke degenereret, så ganske nostalgisk. Hun mindes
den gode tid i foreningen, hvor der var grøde. Den tid, hvor foreningen havde en identitet og
offentlighedens positive opmærksomhed. Hun oplever at det udadvendte DTF fra 80erne har
forandret sig til en indadvendt og selvtilstrækkelig organisation. Der er ikke bare en sprække i
historien, men en gevaldig forskydning. DTF har ufrivilligt ladet TNL få græsrodsinitiativet med
tandsundheden som den drivende kraft. DTF står nu reelt tilbage med fagprofessionen som
den historiske præmis. Splittelsen eller identitetstabet sker ifølge Hanne Bak – Jensen pga. et
formandsskifte i foreningen.
Og der står da også i DTF’ s mission, at foreningen er en faglig sundhedsorganisation. Det er
næppe tilfældigt, at ordet faglig kommer før sundhed. For fagprofessionen er afgørende.
Foreningens formand Susanne Andersen siger utvetydigt, ” Man starter med at sige, at faget
har man som grundmodul, basis og fællesskab, og derudfra kan man selvfølgelig have nogle
forskellige opfattelser, og det skal der være plads til. Men jeg ser det som en meget stor
fordel, at vi er én forening for tandlæger. Hun opfatter det som DTF’s største styrke, at den
har alle grupper af tandlæger med. Det er en styrke, mener hun, fordi det giver vægt udadtil
og en gevaldig inspiration indadtil – og man lærer at forholde sig til ting, som måske ikke lige
passer én allerbedst – fordi man er sammen alle sammen. Man får nuancering, og man er
nødt til at finde sig i rummeligheden. ”Tænk hvis vi var ens alle sammen. Sikke vi dog kunne
blive enige. Hvor de andre var forfærdelige og vi alene vide – svagheden, det er også styrken”,
runder formanden af. 37
37 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen
39

Susanne Andersens argumentation er defensiv, når hun her siger, at positiv uenighed gør
stærk. Hun forsøger at konstruerer en konstruktiv uenighed, men det er i virkeligheden ikke et
punkt på agendaen. Det handler nemlig om faglighed, den faglighed som er den drivende kraft
i DTF’ s fortælling. Hun anvender ironien i distancerende desperation – for det DTF higer efter,
er i virkeligheden TNL’ s enighed.
Privatpraktiserende tandlæge Hanne Bak – Jensen mener også, at DTF’ s rolle er for defensiv
og indadvendt. ”Den side af sagen er så fattig og så spinkel, og det har den altid været. Det
har lidt defensiv karakter, hvis man endelig er i pressen. Så er det fordi der nogen, der har
rejst en sag, og så må man jo ud at forsvare sig,” siger hun. Hanne Bak – Jensen mener at
DTF helt generelt gør for lidt. Hun synes at man meget mere skulle have en oplysende
virksomhed, udadvendt hvor man skriver om tænder, tandpleje, tandsygdomme,
tandbehandlinger, landvindinger og folk, der tager en doktorgrad og i det hele taget
samarbejdet med andre lande, og man beskriver sig selv meget, meget svagt i medierne. Hun
ved slet ikke, hvor mange almindelige mennesker der sådan set ved, at der er en
tandlægeforening. Og det er jo ikke fordi, der ikke bliver arbejdet i DTF. Der er folk, som
bruger mange frivillige kræfter på det faglige, organisatoriske arbejde, men det bliver meget
inden døre, synes hun. 38 Og hermed vendes igen tilbage til ønsket om en tid, hvor der var
mening og sammenhæng.
Foreningen har følt sig hårdest angrebet, da den blev splittet i 1985, siger Susanne Andersen.
Men selv om der dengang har været et problem, er det vigtigt at komme videre. Der er altid
skyld på begge sider. ”Og jeg må så også sige, at jeg finder det en smule uinteressant. Jeg
synes det er træls at høre om det”, siger Susanne Andersen. Den udtalelse er en sprække i
fortællingen og kan fortolkes som en udstrakt hånd - et ønske om at få en ny fortælling.
Når Hanne Bak – Jensen tænker tilbage på foreningens splittelse er det med en helt anden
vinkel. Hun følte, at der dengang kom nogle kræfter, der havde tanker om at lave en ny
verden, som skulle være lidt mere aggressiv og udfarende. Men da man først var organiseret
som en fagforening for de kommunalt ansatte, begyndte man at udbrede eller at få nogle
visioner. Nu skulle det offentlige behandle andre end børn, så blev det også de ældre, og der
kom der også andre projekter til, tænker hun tilbage og fortsætter: ”Der var ligesom noget
pionerånd i det, syntes jeg. Det er der Ikke i dag. Jeg ser for mig, at den offentlige sektor
fungerer godt. Der er selvfølgelig nogle nedskæringer, fordi man lægger kommuner sammen
og organiserer sin indsats anderledes.”
38 Fra interview med privatpraktiserende tandlæge Hanne Bak - Jensen
40

Her beskrives egentligt ret præcist TNL´ s problem. Græsrodsbevægelsen, pionerånden og
visionerne, der er gået al kødets gang. Identitet er forsvundet. Det er et problem TNL har til
fælles med DTF.
I forbindelse med den analyse, Observer Danmark foretog juni 2006 om medieomtale af bl.a.
tandlægestanden, udtalte analysechefen Jan Wie, at der eksisterer to myter indenfor
tandlægefaget. Den første handler om, at pressen hele tiden langer ud efter tandlægerne. Men
den påstand kan vi godt mane i jorden, siger han. Omtalen af de danske tandlæger er
overvejende positiv, og under en tiendedel af den samlede omtale har negativ karakter. Den
anden myte hedder, at Dansk Tandlægeforening er usynlig, hvilket undersøgelserne viser der
er mere hold i. Omtalen af tandlægestanden er meget stabil. Den kan sammenlignes med en
Opel Astra; den kører upåklageligt og kommer gennem synshallen uden anmærkninger. Den er
pålidelig og slidstærk, men hverken sexet, aggressiv eller lynhurtig ifølge analysechefen.
I den negative ende ligger diskussionen om de privatpraktiserende tandlægers priser. Og i den
forbindelse mener analysechefen, at DTF har spillet en alt for defensiv rolle i forhold til
udenlandsproblematikken, og han mener, at foreningen spiller en alt for beskyttende roller
overfor de danske tandlæger. 39
Denne analyse sætter spot på DTF’ s identitetstab. Fra at være en forening, der kunne påvirke
samfundet, er det blevet en indadvendt forening, der nu er underlagt udefrakommende ting.
Den er blevet usynlig for offentligheden.
At foreningen er underlagt udefrakommende ting illustreres også, når formanden i en
pressemeddelelse udsendt af foreningen udtaler, at ”Hvis Lars Løkke Rasmussen vil give
danskerne sundere tænder, så må det offentlige betale en større del af regningen, det er ikke
nok blot at flytte rundt på de penge, som det offentlige i forvejen yder i tilskud til tandpleje”. 40
Skurken er det udefrakommende, og her tænkes ikke på TNL. Det er Lars Løkke Rasmussen,
der kan give danskerne sunde tænder, men det vil han tilsyneladende ikke. Og det er også de
udenlandske tandlæger, som DTF ser som sit mål at beskytte medlemmerne mod.
I Jyllandsposten april 2006 citeres DTF’ s formand Susanne Andersen i en artikel med
overskriften: Besparelser på tandlægebesøg i udlandet for ”at de danske tandlæger først og
fremmest vil konkurrere på kvalitet og tryghed og ikke på prisen, og at de store prisforskelle
skal ses i lyset af de lave lønninger og huslejer i udlandet”
39 Tandlægebladet nr. 11 2006
40 Pressemeddelelse udsendt af DTF den 16. 06.2006
41

Her pudses foreningens bærende præmis, dens legitimitet, af. Det er fagprofessionen,
kvaliteten i tandlægearbejdet, der køres frem med som det tunge skyts. Men argumentationen
er defensiv. Det er det kontekstbestemte, det udefrakommende, der truer den danske
tandlæge stand.
DTF har forståeligt nok længe ønsket mere synliggørelse. På den nyligt afholdte
generalforsamling fik hovedbestyrelsen meget ros for, at det går fremad. Susanne Andersen
mener også selv, at det går i den rigtige retning. ”Vi har været meget mere oppe på
mærkerne. Før har vi måske siddet sådan og holdt lidt mere på facaden. Det er absolut ændret
nu. Det er meningen at vi både skal ud og profilere at vi er en sundhedsorganisation, og vi skal
også ud for at tage vare på vores medlemmer og svare igen på former for kritik, som vi synes
er urimelig. Vi har ikke noget mod kritik, men urimelig kritik, det bryder vi os ikke om, siger
hun.
Når Susanne Andersen siger, at DTF skal ud for at profilere, at de er en sundhedsorganisation,
er hun kommet en postgang for sent. Den fortælling har DTF alt for længe givet TNL lov til at
fortælle. Og igen ses forsvaret mod det udefrakommende.
DTF’s formand Susanne Andersen mener også selv, at foreningen ofte kommer til at stå som
svar på tiltale, ’”og det er faktisk ikke det vi vil” - siger hun. ”Vi vil meget gerne selv melde ud.
Men vi må forholde os til at reaktionerne nogle gange får en anden indfaldsvinkel, når vi – som
i privat praksis – tager penge for en ydelse. Mange glemmer at privatpraktiserende læger for
eksempel også får løn, og det tror jeg også man trods alt gør i den kommunale tandpleje. Den
leverer jo heller ikke ydelserne gratis”.” 41
Her fornemmes tydeligt den klemme DTF er i. Ligegyldigt hvad de gør, taber de. Vil de
signalere sundhedsorganisation, opfattes det de gør som et forsøg på at følge TNL - ellers
kommer de til at stå som en forening, der signalerer profit. Men TNL har allerede lagt beslag
på tandsundhedsfortællingen. Dilemmaet udtrykkes med ironien, når Susanne Andersen siger,
at hun tror, at man trods alt får løn i den kommunale tandpleje.
I TNL sundhedspolitik står der bl.a. at TNL’ s grundholdning indebærer, at tandlægens
aflønningsform skal understøtte målsætningerne i sundhedspolitikken, og at TNL vil arbejde for
at voksne skal have mulighed for at modtage behandling i kommunal tandpleje. Tilbuddet skal
tilrettelægges, så der ikke er direkte betaling mellem patient og behandler. 42
41 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen
42 Fra TNT, nr. 11 2006
42

I DTF tænker formanden om TNL’ s sundhedspolitik, at den er flot. DTF har en tilsvarende
vision 2010 siger hun. Men helt fin er den vel ikke, når der efterfølgende kommenteres med
”at det virker altså lidt snævert for mig. Man skal hellere koncentrere sig om at bruge nogle
ressourcer på dem, der kommer i klemme. Jeg har ikke noget problem med, at folk kan vælge,
som de kan i frit valgs ordningen, men det skal være et valg på samme betingelser, dvs. med
samme økonomi. Men jeg mener ikke man skal bære folk, så de kommer til tandlæge – fra
vugge til grav. Jeg synes den er for omklamrende. Den siger: ”Kom her, du kan ikke selv”. Jeg
tror, der er masser, der kan selv. Tag dog og hjælp dem, der ikke kan selv og giv dem.” 43
Tandsundhed for hele befolkningen opfattes helt forskelligt af de to foreninger. DTF tænker
med udgangspunkt i den enkeltes behov. DTF tænker også på konkurrencen, som de opfatter
forvredet, på ulige præmisser. DTF ønsker ikke organisatoriske ændringer. De fremtræder
konservative.
Det konservative, det stagnerende, understeges, når Hanne Bak – Jensen taler om, at
visionerne ikke findes i foreningen nu. ”Der er ikke rigtigt så meget nyt. Det er det gamle, der
er fremme - så skal vi have overenskomst med sygesikringen, og så kan vi rykke lidt med 100
kr. her og der - og så er der lidt med om dem, der har parodontose er syge eller ikke syge,
men sådan de store visioner, de er der ikke. Det er i virkeligheden lidt flovt, at det med
etikken først kommer til debat nu, det skulle havde været fremme for længe siden. De store
virksomheder har jo arbejdet med det rigtig, rigtigt længe.” 44
Til trods for denne uenighed omkring sundhedspolitikken ser Susanne Andersen dog, at der er
meget der taler for igen at blive en samlet forening. For hvordan kan offentligheden tage to
foreninger alvorligt, hvor den ene sidder og vil have, at man skal være kommunalt ansat og
behandle gratis – og selvfølgelig får man løn for det – og den anden siger, at man skal kunne
behandle frit og få penge for det. Det er det eneste offentligheden hører fra standen, og det er
da for dårligt, tænker hun. 45
Ironien stikker hovedet frem igen. Begge foreninger er degenererede. De har mistet
identiteten, og så er der kun ironien tilbage til at beskrive frustrationen. Og den leder frem
mod ønsket om en ny fortælling, en ny samlet forening.
Susanne Andersen kan se fordelene ved en fusion mellem TNL og DTF. Den vil være en
styrkelse af tandlægestandens position overfor politikerne. Den ville virke mange gange mere
troværdige, også overfor patienterne. Hun ser en fordel for TNL’ ere, der kunne have godt af at
43 Fra interview med DTF´ s formand Susanne Andersen
44 Fra interview med privatpraktiserende tandlæge Hanne Bak - Jensen
45 Fra interview med DTF´ s formand Susanne Andersen
43

være sammen med de privatansatte og med klinikejere. TNL ville have godt af at høre tingene
fra den anden side. Vi kunne alle få mere ud af det. Det vil ikke blive problemløst, men det er
der heller ikke nogen, der siger at det skal være. Men det kræver, at man gør det af lyst og
ikke af nød. DTF’ s fordele vil være de erfaringer TNL kunne bære ind i en samlet forening med
det profylaksesystem, de har opbygget og fået ros for. Det profylaksesystem forsøger man at
forsætte på patienterne fra 16 – 18 år i privat praksis, så godt som det lader sig gøre under de
givne forudsætninger. Også det, at de offentlige har en anden ansættelsesform, en anden
organisationsform, og har været vant til at være større enheder, har givet en erfaring som
også kan føres med i en samlet forening. Mange af de private tandlæger kunne høste af de
offentliges erfaringer bl.a. med større teamtandpleje. 46
Argumentationen går nu fra at være defensiv og distancerende til at være mere konstruktiv og
fremadrettet. Susanne Andersen har spot på det væsentlige ved TNL, når hun roser
foreningens indsats med forebyggelsen, da sundheden jo er foreningens varemærke. I
anerkendelsen ligger en invitation til fusion. Og måske også en invitation til at dele den ellers
tabte sundhedsidentitet. Om TNL kan se fordelene ved at være i forening med klinik ejerne er
nok mere tvivlsomt.
Tankevækkende er det dog, at privatpraktiserende tandlæge og klinik ejer Hanne Bak - Jensen
lidt bekymret ser fremtiden i tre sektioner. De private, de ansatte tandlæger og de offentlige.
Klinikstrukturen ændrer sig på en sådan måde, at der bliver flere ansatte tandlæger i større
klinikenheder i private praksis, forudsiger hun. Der kommer i fremtiden store klinikker, hvor
der er et par ejere og mange ansatte tandlæger. Det er rationelt på den måde. Der er jo også
flere og flere kvinder, der bliver tandlæger - og der er jo færre af dem, der gider have det
bøvl, det er at være klinik ejer, fornemmer hun. Det kunne måske blive en udslagsgivende
faktor, hvor de ansatte tandlæger vælger at være organiseret, mener hun, og postulerer: ”De
kan gøre den ene tandlægeforening stor og den anden lille eller omvendt. Så jeg synes ikke
bare det er noget med at DTF og TNL skal slås sammen, det er noget med at samle alle
tandlægerne. Jeg kunne forestille mig der kom lidt krig om de ansatte tandlæger.” 47
Når Hanne Bak – Jensen taler om at samle alle tandlæger, uanset hvilken fraktion de måtte
tilhøre, tænker hun sandsynligvis på at samle dem til en forening med en fælles identitet, at
give dem alle en eksistensberettigelse og hermed en legitimitet både indadtil i foreningen og
udadtil mod samfundet.
46 Fra interview med DTF´ s formand Susanne Andersen
47 Fra interview med privatpraktiserende tandlæge Hanne Bak - Jensen
44

Selv om Susanne Andersen har argumenteret for alle de positive følger, en fusion vil have for
begge foreninger, er hun dog ikke blind for den største hindring. Hun siger at hun fornemmer,
at man i TNL er bange for at miste sin suverænitet. Men hun anerkender ikke denne frygt. Hun
siger: ”Hvis vi skal være sammen, så vil de have en eller anden udtale ret på alle områder –
og det er da svært, det tror jeg da ikke engang man har i lægeforeningen. Vi er da nødt til at
have noget fælles, ellers er da ingen grund til at være en forening. Men at man i de forskellige
grupperinger kan have forskellige meninger, det synes jeg, man skal have lov til. Men hvis vi
skal stå udadtil som en forening, så må der være nogle ting vi siger, det her, det ordner vi
internt og det her er det, vi melder ud. Der er også kommunalt ansatte i DTF, og vi er heller
ikke altid enige, og det har jeg det fint med. Men ikke hvis de gik ud og sagde, at privat
praksis ikke duede. Eller omvendt at privat praksis sagde, at kommunal tandpleje ikke duede.
Der må være et eller andet filter”, siger DTF´ s formand.
Opsummering
I DTF’ s fortælling er heltene de tandlæger, der via deres professionelle udførelse af
kvalitetsarbejde værner om standens ry. Skurken er dels samfundet - i fortællingen
personificeret som Lars Løkke Rasmussen, der ikke sørger for tilstrækkelige midler til
befolkningens tandpleje - dels de udenlandske tandlæger, der har bedre vilkår for en billigere
prissætning. Fortællingens argument har retning mod det kontekstuelle.
I et narrativt perspektiv er fortællingen overvejende struktureret i kontekstuel ironisk form.
Den oprindelige fortælling var også kontekstuel, men dengang var det en fortælling om en
forening, der kunne påvirke det omgivende samfund. Nu opfattes samfundet som modstander.
Denne dikotomi gør, at fortællingen forskydes mod den ironiske form som udtryk for distance
og handlingslammelse.
Analyse af TNL og DTF´ s fortællinger
Hvordan præsenteres fortællingerne?
De to foreninger fortællinger præsenteres meget forskelligt i deres rene oprindelige form.
TNL´ s fortælling er historien om David og Goliat om igen. Det er de rene af hjertet, der
kæmper med åben pande for sundhed til alle. De kæmper mod den store gamle forening, DTF,
der for længe har siddet på rettighederne. Den forening hvis drivende kraft er profit. DTF ser
derimod sig selv som en forening, der er fagprofessionel, rummelig og liberal. Forskellene er til
at få øje på. TNL ønsker lige tandsundhed for alle. Det er deres drivende kraft. DTF ønsker at
give et differentieret tilbud, og den drivende kraft er for dem professionelt udført
kvalitetsarbejde.
45

Forskelle i de to fortællingers udgangspunkter.
Oprindelig var der kun én tandlægeforening, DTF. Den blev dannet i 1873 som udtryk for et
brud med lægerne. Man blev en ny institutionaliseret faggruppe med egen identitet. Men ud
over at løsrive sig fra lægernes dominans var formålet også at forbyde andre end tandlæger at
indsætte kunstige tænder. For dengang var det en alsidig gruppe, som arbejdede på det orale
felt:
”Tømrer, stolemagere, barberer, sømænd osv., ja, endog fruentimmere giver sig til at
praktisere, som var de tandlæger, under navnet dentister eller tandkonsterinder”,
kan der læses i Dansk Tandlægeforenings krønike.
Kampen for at hævde tandlægernes fagprofessionen var lang. Der var kampen opad mod
lægerne, der længe havde kontrollen med tandlægefaget i kraft af deres længere uddannelse,
og fordi der i starten kun sad læger i det rådgivende organ for medicinalvæsnet
(Sundhedskollegiet, svarer til vore dages Sundhedsstyrelse). Der var også en kamp nedad
mod de uautoriserede ”tandteknikere”, som indsatte kunstige tænder. Først i 1916 blev
Tandlægeloven vedtaget i folketinget, og i 1921 fik DTF sin første overenskomst med
sygekasserne. Men man vandt mere og mere terræn. Man kæmpede og fik fodfæste. 48
Den drivende kraft i DTF´ s fortælling, mener jeg, har rødder tilbage i den oprindelige
formålsparagraf fra 1873, som udtrykker ønsket om at varetage standens interesser og
kundskab. DTF blev som forening dannet mere som et værn mod kvaksalvere end en
idealistisk forening til fremme af folkesundheden. Den fortælling er stadig fremtrædende i
DTF’ s formålsparagraf.
Tager vi udgangspunkt i TNL´ s grundfortælling finder vi allerede helten i 1906 – Marinus Kier
– som på eget initiativ gratis udfører tandpleje på skolebørn. Hovedsigtet var at fremme
folketandsundheden. De unge venstreorienterede tandlæger i FYT og senere i DB tager denne
helterolle på sig i 70´erne og 80érne med ideen om enhedstandpleje for hele befolkningen.
Disse værdier genfindes i dag som fremtrædende i TNL´ s formålsparagraffer. Det var disse
venstreorienterede eller progressive tandlæger, der senere gik over i DB. Og de var med, da
børnetandlægerne brød ud af DTF og dannede TNL i 1985.
Den drivende kraft i fortællingerne. Helte og skurke.
For TNL er den drivende kraft tandsundheden for hele befolkningen. Heltene var og er til dels
stadig de progressive tandlæger, der var med til at starte foreningen, TNL. Helterollerne er nu
også besat af de fagligt aktive tandlæger, da alle foreningens funktioner er baseret på
medlemmernes fælles opfattelse af, at der skal arbejdes målrettet for befolkningens
48 Fra artiklen ”En krønike- om Dansk Tandlægeforening” Tandlægebladet nr. 16, november 1998, årgang 102.
46

tandsundhed. Konflikten opstår i kampen for at få et tandplejesystem, der giver lige
tandsundhed til alle. I TNL’ s konstruerede fortælling fremtræder DTF som hovedskurken.
Rollefordelingen sker nemlig via værdier, og her står DTF som klar vinder i kampen om
hovedrollen som skurk på grund af medlemmernes anderledes (eller manglende) værdier. I
DTF mener man at have patent på voksentandplejen; så kan de kommunale tandlæger ” pille
ved børnene”. Og der er en forskel på motiverne når der er profit inde i billedet. Man mener
dog ikke i TNL, ”at er de privatpraktiserende er dårlige mennesker, men de er påvirket af det
konservative systemer, de arbejder under”. Skurken DTF har også problemer og konflikter
internt i foreningen; det mener TNL gennemsyrer det arbejde de sender ud.
Den drivende kraft for DTF er fagprofessionen, der betragtes som helt afgørende. Men også
sundheden har en betydelig plads. Foreningens mission er at være en faglig
sundhedsorganisation, og målet er at samle tandlægerne til varetagelse af standens fælles
interesser og at virke fremmende for sundheden og tandplejen i Danmark. Heltene er de
tandlæger, der har både faglige og økonomiske udfordringer. De konkurrerer på kvalitet og
tryghed og ikke på prisen, selv om det i samme åndedræt bemærkes, at de store prisforskelle
skal ses i lyset af de lave lønninger og huslejer i udlandet. I fortællingen lægges vægt på,
hvordan man fik en overenskomst med sygesikringen. Man har ikke noget problem med, at
folk kan vælge. TNL siger ”kom her, du kan ikke selv. ” DTF’s formand tror på, at der er
masser der kan selv.
DTF ser ikke TNL som hovedskurken, men derimod alt det udefrakommende: det politiske
system (jf. citatet om Lars Løkke, der ikke sørger for tilstrækkelige midler til befolkningens
tandpleje), de udenlandske tandlæger (som har bedre vilkår for en billigere prissætning) og til
dels også TNL (der har sat sig på tandsundheden). Heltene er de private tandlæger, der via
deres professionelle udførelse af kvalitetsarbejde værner om standens ry og er med til at holde
patienterne indenfor landets grænser.
Helte/ skurkerollerne i de to fortællinger er ganske uforenelige. Helten i den ene historie (DTF’
s) er skurken i den anden (TNL’ s). Skurken i DTF er omgivelserne i form af samfundet (Lars
Løkke Rasmussen, de udenlandske tandlæger). TNL optræder ikke som hovedskurk i DTF’ s
fortælling.
Fortællingernes struktur
I et narrativt perspektiv er TNL’ s fortælling overvejende struktureret i en organisk
synekdokisk form. Fortællingen, emplotment, balancerer mellem romancen og komedien.
Romancen, der handler om heltenes endelige sejr, hvor kampen om lige tandsundhed for alle
47

er vundet. Komedien, hvor der er håb om lejlighedsvis forsoning, således at der dog bliver en
delvis sejr med inddragelse af de persongrupper, der er de svageste i samfundet.
I TNL’ s historie er argumentet (det, der siger noget om meningen med det hele) overvejende
organisk. Det er sandhedsargumenterende. Det handler om en kamp, ikke bare for foreningen,
men om det indlysende i, at alle har lige ret – også til tandpleje. Der står i foreningens
sundhedspolitik, at man som tandlæge er en del af sundhedsvæsnet. Det forpligter
tandlægerne i deres erhvervsudøvelse i forhold til patienterne og det omkringliggende
samfund, fordi en lige adgang til sundhedsydelser er en af de mest centrale rettigheder, man
nyder som borger i det danske velfærdssamfund. 49 Man kan ikke blande penge ind i
sundhedsydelser. Det er noget der skal tilkomme alle. Det skal være en ret, at man kan få de
ydelser. 50
I Hayden White’ s terminologi er fortælletropen synekdoke. Synekdoken er en integrativ trope
og handler om en indre lighed på kvaliteter. Det ses mange steder i fortællingen. Med den
synekdokiske form beskrives en indre essens, der skal foldes ud – sjælen i foreningen. Det
findes ikke tilsvarende i DTF. I TNL’ s fortælling handler det om de værdier, der udgør hele
foreningens identitet. I fortællingen pointeres, at TNL’ s styrke ligger i de holdninger og den
rod foreningen har i, at man dengang (1985) tog sit gode tøj og gik. Det er også vigtigt for
Hovedbestyrelsen i foreningen at få en gedigen demokratisk proces, da sundhedspolitikken er
medlemmernes. Her føres helterollen videre af de menige medlemmer. 51
Den kommunale tandpleje er godt forankret i den danske befolkning – og kommunerne skal
være den organisatoriske enhed der skal danne indgangsdør til tandplejesystemet. Og det er
rigtigt ærgerligt, at de der melder sig ud går glip af alle de værdier vi har i den kommunale
tandpleje. Ved samarbejdet med DDD (Dyrlægeforeningen) og JA (Jordbrugsakademikerne)
har TNL fundet den hensyntagende beslutningsstruktur, som er karakteristisk for professionelle
organisationspolitikere og som betyder, at TNL føler sig godt tilpas. Og man ønsker en fusion,
ja, men ”vi skal ikke sælge vores sjæl.” Sådan er det. Og sjælen er kommunal tandpleje på
kommunale klinikker.
Argumentationen er integrativ og bliver dermed også mere reduktiv. Den breder sig ud til
tandsundhed for alle, men reducerer herved kompleksiteten i problemstillingen, idet den ikke
umiddelbart anerkender, at der er andre og mere komplekse faktorer på spil.
49 Fra TNL’ s sundhedspolitik
50 Fra interview med TNL’ s formand Anne Kaae - Nielsen
51 Fra TNT, nr. 9 2006.
48

TNL’ s fortælling gør flittigt brug af metaforer. Der tales blandt andet om, at man fik sit eget
hus, der står som et monument for den frihed der var vundet. Man er en græsrodsforening. 52
Hvorimod TNL mødte op til et møde med DTF som et hold. Eller når der tales om DTF som en
gammel hæderkronet forening, hvor de dog ikke har styr på deres tropper.
DTF’ s fortælling er i et narrativt perspektiv struktureret ganske anderledes. Her er den
dominerende form ironisk kontekstuel. Fortællingen, emplotment, bevæger sig fra komedien
til satire. I komedien var der håb om en lejlighedsvis forsoning. Men satiren repræsenterer en
anderledes slags kvalificering af menneskets håb, muligheder og sandhed. Den ser på disse
værdier med ironi. Ser på dem i en atmosfære skabt af bevidstheden om, at det er umuligt at
leve lykkeligt i verden. Satiren forudsiger den ultimative utilstrækkelighed i de visioner om
verden, der repræsenterer romantikken, komedien og tragedien. 53
Argumentet findes hos DTF i konteksten. Begivenhederne bliver sat ind i den sammenhæng –
eller kontekst – de er foregået i. Hvorfor tingene sker, forklares ved at afsløre den specielle
relation det har til andre begivenheder, der sker i det omgivende samfund. Der sker en
specifikation af sammenhængen.
DTF blev dannet fordi man ville markere sig som stand, man ville ikke være sammen med
lægerne, og man ville distancere sig fra de uautoriserede kvaksalvere. Man kæmpede for at få
en overenskomst med sygesikringen. Man kæmpede senere for at få bedre overenskomster.
Man kæmpede længe mod tandteknikerne, der dog til sidst fik autorisation til at arbejde
selvstændigt. Det skete i øvrigt også senere med tandplejere 54 , som i dag har fået
autorisation. Påvirkningerne fra samfundet i form af konkurrencen fra de udenlandske
tandlæger og de knappe midler, der fra politisk hold afsættes til tandpleje, har en
fremtrædende plads i fortællingen.
Ironien er den dominerende trope i DTF’ s fortælling, og den benyttes flittigt. Ironien erkender,
at sprogets natur i sig selv er problematisk. Og ironien er dialektisk 55 – dvs. drevet af
modsatrettede kræfter. Den ironiske trope er et sprogligt paradigme - ikke bare med hensyn til
at begribe verden, men også til at begribe den rette sandhed ved hjælp af sproget. Ironien er
52
Fra interview med TNL’ s formand Anne Kaae - Nielsen
53
White, Hayden
54
Tandplejere har en mellemlang 3-årig uddannelse. De må nu etablere sig selvstændigt. Må ikke udføre invasive
indgreb, dvs. bore i tænderne. Men må bl.a. undersøge, stille diagnoser, rense tænder etc. Uddannelsen lægger stor
vægt på det forebyggende arbejde og sundhedspædagogik.
55
Der er her er tale om dialektik, i betydningen inerti, dvs. uden bevægelse. Det er her udtryk for det stillestående,
der er ingen udvikling. Man er overgivet til konteksten. I modsætning til den marxistiske brug af begrebet, hvor
dialektikken er det, der driver forandringer og udvikling.
49

modstander af naive formuleringer. Men den er også distancerende og handlingslammende. 56
Ironien signalerer en higen efter at komme tilbage til metaforen.
Et eksempel på anvendelse af ironien er, når DTF’s formand siger, at de yngre tandlæger er
lidt trætte af at høre, hvordan det var engang. Og de yngre, det er alle dem der er yngre, end
dem der fortæller historien. Og tænk hvis vi var ens alle sammen. Sikke vi dog kunne blive
enige. Hvor de andre var forfærdelige, og vi alene vide. Og når emnet tangerer debatten om
priserne returneres med, at man glemmer let, at læger for eksempel også får løn, og det tror
jeg også man trods alt gør i den kommunale tandpleje. Også den private tandlæge, Hanne Bak
– Jensen mestrer ironien, når hun om forhandlingerne med sygesikringen siger, at der rykkes
lidt med 100 kr. her og der – og så er der lidt med, om dem der har parodontose er syge eller
ikke syge.
Som TNL gør også DTF flittigt brug af metaforer. Det var en af de sorte ting i forening, da TNL
i 1985 brød ud. Man skal være oppe på mærkerne i forhold til synligheden - tidligere har man
holdt lidt for meget på facaden. Der må dog være et filter i de meldinger man sender ud til
omverden. Og TNL’ s sundhedspolitik er for omklamrende. Dog vil man gerne en fusion, og
TNL skal ikke have kælderværelset. Man forventer dog måske en lidt kold krig om de ansatte
tandlæger.
Opsummerende:
Fortælling DTF TNL
Dominerende trope Ironien
Synekdoken,
(med sprækker)
Emplotment Fra komedien til satire Fra romance til komedie
Dominerende argument Kontekst Organisk
Helte/ drivkraft Fag professionen/
(Tandsundheden er nu
monopoliseret af TNL)
Skurk (e) Samfundet i form af bl.a.
56 White, Hayden
Sundhedsministeren og
de udenlandske tandlæger
Tandsundheden.
(”Planen” udskydes og
opfattes lidt som Utopia.
Den må i hvert tilfælde
udskydes. Der er
sprækker i fortællingen.)
DTF
50

Er den ene fortælling den anden overlegen?
Begge fortællinger abonnerer på tandsundheden, men ikke på samme måde. DTF’ s fortælling
drives primært frem af fagprofessionen, der betragtes som foreningens drivkraft. DTF vil også
gerne tandsundheden, men den har DTF, om end ufrivilligt, for lang tid siden ladet TNL få
monopol på.
TNL lægger meget stor vægt på foreningens værdier – tandsundhed for alle - som synes at
udgøre en væsentlig del af foreningens identitet. Derved står fortællingen stærkt - den er
identitetsskabende. Og den identitet vil man ikke vil slippe og heller ikke dele ved en eventuel
fusion med DTF. Styrken bliver dermed på en måde også en svaghed, idet den bremser for at
kunne indgå i et mere komplekst forhold. Komplekst i forhold til deltagelse i en samlet
forening, men også komplekst i forhold til samfundet som sådan. For den politiske kontekst i
samfundet er liberal og det harmonerer ikke med TNL’ s ideologi. Hjælperne for TNL var og er
dog stadig samfundet; det kan spores i udtalelsen fra Sundhedsstyrelsen omkring frit valgs
ordningen. Forældrene til samfundets børn og unge fremtræder ligeledes som hjælpere, da de
trods muligheden for frit valg ikke vælger den kommunale tandpleje og hermed de kommunale
tandlæger fra.
DTF’ s fortælling er om kampen med overenskomsten og de udenlandske tandlæger. En kamp
for kvalitet i tandlægeprofessionen. Men det er en kamp, hvor standen bliver usynlig, som
observer undersøgelsen da også viste.
Om ikke overlegen, så må TNL’ s historie siges at være bedre en DTF’ s. Begge historier har
som afsender foreningerne (hhv. TNL/ DTF), i begge er tandlægerne bærere af historierne, og
historierne har også fælles modtager, nemlig befolkningen. TNL´ s historie er bedre, da den
handler om tandsundheden. Det er den historie befolkningen skal modtage. DTF´ s historie
handler om fagforening. Det siger ikke befolkningen noget.
Delkonklusion
Opsummerende har analysen vist, at begge foreningers fortællinger i sig har alle
eventyrmodellens rette elementer med præmisser, konflikter, helte og skurke. Men
fortællingerne har mistet deres saft og kraft. Analysen har vist, at der er kommet sprækker i
begge foreningers fortællinger. Der er sket forskydninger i forhold til de oprindelige historier.
De virker ikke længere.
51

TNL´ s fortælling startede som en græsrodsfortælling, en fortælling om dengang man tog sit
gode tøj og gik. Hvor det hele lykkedes. Men den holder ikke længere. Man er blevet en
veletableret organisation. TNL har brug for at holde DTF i skurkerollen. Denne rolle legitimerer
nemlig TNL, det er dens eksistensberettigelse. Og TNL har det svært, for der er ikke
medlemmer nok. Det er en lille forening og i forsøget på at overleve, bevare sin identitet,
søger den andre græsgange i sekretariatssamarbejdet med DDD og JA. Sprækkerne og
forskydningerne er signaler til, at der er brug for en ny fortælling, selv om der kæmpes bravt
for at bevare den gamle græsrodsfortælling i den synekdokiske fortælleform. I foreningen er
man, mere eller mindre bevidst, klar over, at der skal en ske en ændring. Der ses fordele ved
en fusion, men usikkerheden og frygten ved at slippe den gamle, krakelerede historie er
markant. Dette dilemma kommer tydeligt frem i formandens udtalelse: ”En samlet forening vil
give nogle fordele. Foreningen vil få mere volumen og flere udviklingsmuligheder. Det vil gøre
tandlægestaden mere synlig, og give større gennemslagskraft ved afgivning af bl.a.
høringssvar til lovforslag indenfor fagområdet. TNL´ s betænkeligheder ved en
sammenlægning er frygten for at miste egen identitet og suverænitet indenfor egne
områder”. 57
DTF’ s fortælling er fortællingen om fagprofessionen. Oprindeligt havde DTF også sundheden
som kerne i deres fortælling. Men den har TNL taget monopol på. I den oprindelige fortælling
kunne DTF påvirke samfundet, det havde samfundet som hjælper. Nu er DTF selv blevet
usynlig i samfundet. Fortællingen er forskudt. Den virker ikke mere. For nu virker samfundet,
eller det ydre – omgivelserne - som en fjende for foreningen. Samtidig er der ikke fælles
fodslag internt i DTF. Selv om formanden prøver på at fremstille det som en styrke, at
foreningen er rummelig fordi den har medlemmer med modstridende observans, så holder den
ikke. Der higes efter en enighed. Til det brug anvendes ironien – ”tænk hvis vi alle var ens.
Sikke vi dog kunne blive enige. Hvor de andre var forfærdelige og vi alene vide.” 58 DTF har
brug for en ny fortælling for igen at blive synlig i samfundet. DTF’ s formand tænker måske
også sådan, når hun henvendt til TNL siger: ”Vi skal sammen lave en forening, så i mit hoved
er der ikke noget om at TNL skal ind under os; i mit hoved skal vi gå sammen og lave en
forening. Og det kræver mod fra alle sider, og det kræver især, at vi holder op med alle de der
baghistorier. ” 59
57 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen
58 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen
59 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen
52

Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive
fortællinger?
Jeg vil nu gennemgå de to foreningers fortællinger med det sigte, at undersøge hvor og
hvordan de anvender deres legitimitet. I min problemformulering har jeg spurgt til, hvordan de
historier lyder, som de to foreninger fortæller om sig selv. Fortællinger skal skabe mening, en
mening der skal knyttes an til, ellers er de uden værdi. Fortællingerne skal skabe den
legitimitet, der er foreningernes eksistensberettigelse. Min analyse bygger på den empiri, jeg
har opsamlet ved de kvalitative interviews, fra foreningers hjemmesider og fra pressen. Med
data fra de kvalitative interviews med de to foreningers formænd ser jeg en mulighed for at få
direkte adgang til foreningerne – idet jeg opfatter formændenes udtalelser som en direkte
italesættelse af den legitimitet, foreningerne ønsker at blive taget til indtægt for. Med de
kvalitative interviews af de menige medlemmer i de respektive foreninger og presseklippene er
der mulighed for at iagttage, hvordan denne italesættelse opfattes. I nedenstående
gennemgang vil jeg afrunde hvert afsnit med at trække de fund frem, der beskriver den mere
strategiske anvendelse af den aktuelle legitimitetsform.
Moralsk legitimitet
Som nævnt under konditioneringen af opgaven ligger legitimitet implicit i fortællingen, da
plottet sætter det moralske budskab. Begge foreninger anvender i deres fortællinger
sundheden som moralsk legitimerende. Men DTF har, som vist i ovenstående analyse af
narrationen, tabt terræn her. I stedet er det tandlægernes faglige kvalitet og ønsket om at
give patienterne tryghed, der er blevet den bærende moralske præmis. Der skues med vemod
tilbage på den tabte præmis, tandsundheden, da Hanne Bak – Jensen taler om tiden med
netværksgrupperne, der arbejdede med oplysende forebyggelse.
TNL har med medlemmernes fællesskab opbygget et ideal i deres faglige
organisation. I TNL er det meget tydelige mål præciseret i formålsparagraffen
som ”alle foreningens funktioner er baseret på medlemmernes fælles opfattelse af, at der skal
arbejdes målrettet for befolkningens tandsundhed”. Foreningen ønsker at give den opvoksende
befolkning af børn og unge den værdi det er, at kunne tage vare på egen tandsundhed. Man
pointerer kraftigt, at man som tandlæge er en del af sundhedsvæsnet. Her handler det først og
fremmest om sundhed, og ikke som hos konkurrenten om profit. Det betones også kraftigt, at
det at få lige adgang til sundhedsydelser er en af de mest centrale rettigheder, man nyder som
borger i det danske samfund. TNL har på sin vis demonstreret succes, da få brugere, i hvert
fald for nuværende, har fravalgt den kommunale tandpleje, selv om loven om frit valg er
indført.
53

Strategisk anvender TNL den moralske legitimitet, når de i forbindelse med frygten for at miste
deres identitet i en kommende fusion argumenterer med værdier som mindretalsbeskyttelse
og suverænitet på egne områder, værdier der har stor moralsk værdi i vores samfund. DTF er
også på den strategiske banehalvdel, når de udtrykker ønsket om at komme ud for at profilere
at de er en sundhedsorganisation. Det er en strategi for at genvinde den tabte præmis. DTF´ s
formand glæder sig også over, at etikdebatten nu er kommet i gang, noget der kan opfattes
som forsøg på at opnå moralsk legitimitet. TNL prøver med udtalelsen, ”sjælen er kommunal
tandpleje på kommunale klinikker” at appellere til den store del af befolkningen, der mener, at
når man har betalt sin skat, har det offentlige en forpligtigelse til at løse opgaven. I udtalelsen
ligger også implicit, at det ikke er nogen god ide at benytte sig af frit valgs ordningen og vælge
privatpraktiserende tandlæge. Ved at gøre det mister man adgangen til den kommunale
tandplejes værdier, og så skal man oven i købet selv betale en tredjedel af regningen.
Moralsk forsøger DTF´ s formand at retfærdiggøre sig mod kritikken af foreningen som
profitjagende når hun siger, at mange glemmer at privatpraktiserende læger for eksempel
også får løn, og det gør man trods alt også i den kommunale tandpleje.
Pragmatisk legitimitet
Man kan sige at det forhold, at DTF har to budskaber i deres mission i sig selv er pragmatisk,
idet foreningen hermed forsøger at tilgodese forskellige fraktioner i foreningerne. DTF er også
inde på den pragmatiske bane, når formanden omkring eksklusivaftalernes snarlige bortfald
udtaler, at ”det kan godt være, at der er nogle tandlæger, der vil melde sig ud. Det må vi tage
som en udfordring. Jeg tror faktisk, at vi kan få en endnu bedre forening ud af, at det er
frivilligt at være medlem.”
TNL prøver at fremstille sig i et fordelagtigt lys, når de, i forsøget på at vedligeholde deres
legitimitet, italesætter sig selv som en forening, der har nogle holdninger og tør stå frem med
dem. Og det har da også en vis effekt. Den tidligere omtalte Observer analyse viste, at
kommunalt ansatte tandlæger opfattes som engagerede og kompetente. DTF anlægger også
den pragmatiske vinkel, når formanden siger, at DTF ikke har noget mod kritik, men urimelig
kritik bryder de sig ikke om. Og når hun ser foreningens faglige og økonomiske problemer som
udfordringer.
DTF får et stykke hen ad vejen medvind for deres indsats i observer undersøgelsen, hvor de
omtales som en OPEL ASTRA, pålidelig og stærk (men dog usexet!).
54

Den strategiske anvendelse ses når TNL i sit oplæg til den nye sundhedspolitik skriver, at
kommunerne skal være indgangs port til alle borgeres tandpleje. Her benytter de sig af den
pragmatiske legitimitet, der ligger i at koble sig til Kommunalreformens dagsorden.
TNL anvender også den pragmatiske legitimitet til at slå konkurrenten i hovedet med, når den
kommunale repræsentant, filialleder i den kommunale tandpleje, Milling, siger, at der er et
eller andet galt, når danskerne tager til Polen for at få lavet tænder. Man skulle hellere udvide
den offentlige børne- og ungdomstandpleje til en familietandpleje.
Det kan også opfattes som pragmatisk legitimitet når TNL indgår i sekretariatssamarbejde med
DDD (Den Danske Dyrlægeforening) og JA (Jordbrugsakademikerne). At de her går ud for at
finde samarbejdspartnere, der er venligtsindede, er en strategi der har til formål at
fremtidssikre foreningen.
DTF’ s formand siger, at TNL’ s sundhedspolitik er flot, men for omklamrende. Hun mener ikke
man skal bære folk, så de kommer til tandlæge, men tror på, at der er mange der kan selv.
Her benytter hun sig indirekte af regeringens nyliberale mantra ”borgeren ved roret”, og
forsøger ad den vej at legitimere foreningens politik.
Det er også et udtryk for anvendelse af strategi, når DTF’ s formand prøver at vende den
interne uenighed i foreningen til noget positivt ved at sige, man lærer at forholde sig til ting,
der måske ikke lige passer en allerbedst, man får nuancering og rummelighed. Hun prøver at
vende svagheden til at være en styrke.
Kognitiv legitimitet
Begge foreninger nyder godt af den kognitive legitimitet, der findes indbygget i det danske
samfund, hvor opfattelsen af at have egne sunde tænder bliver taget for givet. Det fører med
sig, at der også er en naturlig accept af begrebet regelmæssig tandpleje i samfundet. Men
begge foreninger kæmper en kamp om at fremstå som dem, der har skabt tandsundheden i
befolkningen. Det slipper TNL heldigst fra. De har bl.a. indbygget sundheden i formuleringen:
Alle foreningens funktioner er baseret på medlemmernes fælles opfattelse af, at der skal
arbejdes målrettet for befolkningens tandsundhed. Derfor revideres foreningens
sundhedspolitik løbende under hensyntagen til samfundsudviklingen.
Begge foreninger erkender dog, at selvom regelmæssig tandpleje er en anerkendt,
institutionaliseret del af samfundet, så er tandlægeforeningerne det ikke. De står ikke som
55

noget der er givet. Eller sagt på en anden måde: Standen opfattes ikke som et slagkraftigt
organ, der med vægt kan udtale sig eller rådgive politikere eller samfundet som sådan.
For at bevare den kognitive legitimitet benytter begge foreninger sig af den samme strategi.
De prøver at reparere legitimiteten ved at forklare, hvorfor de ønsker en fusion. TNL siger, at
der ikke er tvivl om, at de to foreninger kan have glæde af hinanden og at ”det er jo
åndssvagt, folk kan ikke forstå at vi har to foreninger. Vi kan ikke forklare det mere”. DTF
udtrykker det ved at stillet spørgsmålet om, hvordan offentligheden skal tage de to foreninger
alvorligt, når den ene sidder og taler om at man skal være kommunalt ansat og behandle
gratis (selv om man selvfølgelig får penge for det), og den anden der siger, at man skal
behandle frit og få penge for det. ”Det er det eneste de hører fra standen, og det er da for
dårligt”, siger DTF’ s formand.
Delkonklusion
Begge foreninger bruger alle tre legitimitetsformer, både institutionelt og strategisk. Det er
dog ofte svært at skelne de forskellige legitimitetsformer fra hinanden, der er overlap. Men der
tegner sig et billede af, at TNL, måske ikke ganske uventet, gør mest brug af den moralske
legitimitet. DTF har på en måde mistet sin uskyld, og i forsøget på at genvinde den tyr
foreningen til den pragmatiske legitimitet, der synes at være fremherskende.
Som omtalt i teoriafsnittet er den kognitive legitimitet vanskelig at få fat på og også sværere
at manipulere. Når begge foreninger forsøger at reparere på deres kognitive legitimitet prøver
de at gå ud til omgivelserne og sige at de godt kan forstå, befolkningens undren og at de selv
synes det er for dårligt. Men der mangler jo unægtelig en forklaring. Og forklaringen er måske,
at de to foreninger legitimerer hinanden. TNL har sin legitimitet i kraft af, at der en forening
der hedder DTF. DTF kan profilere sig ved at markere forskellen til TNL, en forskel baseret på
at være en forening med et differentieret tilbud.
56

Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare
opretholdelsen af de to foreninger?
Dette spørgsmål vil jeg besvare ved at kombinere fundene fra narrations - og
legitimitetsanalyserne med det sigte at nå frem til en foreløbig konklusion eller rettere
forståelse. Denne forståelse vil jeg efterfølgende bruge til at se, om den kan pege på nye veje
til at løse de aktuelle problemer og udfordringer, de to foreninger står overfor.
Ved at anvende Hayden Whites analytik som redskab bliver det muligt at afsløre de styrende
retoriske troper, som befinder sig under de narrative eller ideologiske overfladestrukturer. 60 De
er styrende på den måde, at når den dominerende retoriske trope er fundet, er fortællerens/
organisationens (foreningernes) grundlæggende syn på verden fundet (det Hayden White med
et noget storladent udtryk kalder ”full blown World View”).
Den narrative analyse viste, at TNL overvejende benytter sig af den organiske synekdokiske
form. Det, der primært styrer TNL’ s fortælling, den synekdokiske trope, er udtryk for en
verdensopfattelse, hvori det enkelte individ betragtes som del af en større helhed. Den er
integrativ på en organisk måde, der forklarer de enkelte begivenheder som dele af en stor
sammenhængende proces. Som en sammenhæng mellem mikro - og makrokosmos. Den er
sandhedsargumenterende og optimistisk. Nøgleord: Lige tandsundhed for alle. Kommunen skal
være alle borgeres indgangsport til tandpleje.
DTF’ s fortælling derimod er kontekstuel ironisk. Den styrende trope, ironien, afslører en
dialektisk opfattelse af verden. Den ser verden som drevet af modsatrettede kræfter. Ironien
signalerer tvivl og bruges til at forsvare foreningens konservative ideologier. Den forklarer
begivenhederne, historien, ved hjælp af konteksten. Ved hjælp af den sammenhæng
begivenhederne er foregået i. Nøgleord: Et differentieret tandplejetilbud. Kampen indadtil i
foreningen, det manglede fælles fodslag, der med ironisk metaforik vendes til at være en
udfordring. Kampen udadtil mod Lars Løkke og de udenlandske tandlæger.
Dette er den ene, narrative del af forklaringen på, at der stadig findes to foreninger. For
hvordan skulle to foreninger med et så forskelligt verdenssyn kunne fusionere? Hvordan
fusionere det integrative med det dialektiske og det organiske med det konktekstuelle? At
fortællingerne ikke er rene fortællinger mere, men har forskydninger og sprækker, indikerer en
mulig åbning mod andre tider. Den anden del af forklaringen på opretholdelse af de to
foreninger findes i legitimitesanalysen, som var med til at afsløre, at de to foreninger
legitimerer hinanden. De får identitet ved at beskrive sig selv som hinandens modsætninger.
60 Hauge, Hans: Den litterære vending.
57

De anvender også legitimiteten strategisk, når de ved at kritisere og betvivle modpartens
motiver og handlinger retfærdiggør deres egen forening.
Nye veje – nye fortællinger?
I problemformuleringen spurgte jeg til, hvordan forståelsen af de kræfter, der er med til at
opretholde de to foreninger, kan pege på nye veje til at løse de aktuelle problemer,
foreningerne står overfor. Jeg efterlyste afslutningsvis elementer, en ny fortælling kan bygge
på. Før jeg besvarer disse spørgsmål, vil jeg foretage et geografisk spring og hente inspiration
i en helt anden fortælling. Det er Den Norske Tandlægeforenings fortælling. Baggrunden for
dette valg er, at man i Norge, trods uenigheder mellem offentlige og private tandlæger, har
formået at holde alle landets tandlæger samlet i én faglig organisation. Men lad os høre
hvordan.
Prolog til den norske fortælling
Før den norske fortælling folder sig ud, vil jeg, som i afsnittet om danske tandlægers faglige
organisering, starte med at trække milepæle i den norske historie 61 frem. Formålet er også her
at skabe en kontekst, et historisk rum, der kan danne en referenceramme til fortællingen.
Den faglige organisering af norske tandlæger
Jeg ser følgende kronologiske blokke i den norske historie:
1. 1884 – 1917: NTF stiftes. Skoletandplejen kommer ind i Skoleloven.
2. 1917 – 1950: Sygetrygd (sygesikring) eller skoletandpleje?
3. 1950 – 1984: Fra Folketannrøkten blev indført til den blev ændret til lov om Den Offentlige
Tannhelsetjeneste. En vigtig periode i denne kronologiske blok var fra 1955 – 1973, hvor
der var beordring, den såkaldte pligttjeneste.
4. 1984 – 2007: Fra indførelse af Den Offentlige Tannhelsetjeneste til nu, hvor der måske er
en lovændring på vej på baggrund af en udredning på tandplejeområdet, NOU 2005:11;
(”Det offentlige engagement på tannhelsefeltet”) foranlediget af Stortinget.
1884 – 1917: NTF, skoletandpleje starter
I 1852 kom en kongelig resolution med krav om eksamen for dem, der ville kalde sig
tandlæge. Eksamen bestod i en prøve, der efterfulgte en læretid hos en, der allerede var i
branchen. Den første egentlige organiserede tandlægeuddannelse i Norge begyndte i 1893.
Det handlede her, lige som i Danmark, om en kamp mod kvaksalvere og om at manifestere sig
som selvstændig profession, en tandlægestand.
61 Oplysningerne i den norske prolog er hentet fra interviewene med de fire norske informanter og referater fra
jubilæumstaler holdt af Leif Arne Heløe i hhv. september og oktober 2005.
58

1917 – 1950: Sygetrygd (sygesikring) eller skoletandpleje?
Norge adskiller sig fra Danmark ved, at der allerede i 1917, som en del af Skolelovene, blev
erklæret, at skolerne, hvis ressourcerne var til stede, skulle give tandpleje til børnene, og at
det offentlige skulle refundere 25 % af udgifterne 62 . 1911 var sygesikringen blevet indført via
kredssygekasserne. Udformning af behandlingstilbud, i form af valget mellem trygderefusion
eller skoletandpleje, kom en lang periode til at præge tandplejedebatten Norge. Der var ideer
fremme om en blandet tandpleje eller tannhelsetjeneste, dvs. et system baseret på såvel
offentlig som privat engagement. Skoletandplejen var blevet indført og fungerede i dele af
landet. Diskussionerne gik på, hvordan det offentliges rolle skulle være. Skulle det være
gennem drift af offentlige klinikker til skolebørn eller gennem sygesikringstilskud (på norsk
kaldet trygderefusion) til behandling, også af voksne, hos privatpraktiserende tandlæger? I
starten var tandlægerne positive, men i 1924 krævede Norsk Tandlægeforening, at al
tandbehandling skulle ud af sygetrygden. Den væsentligste grund til dette var, at
kredssygekasserne ville bestemme honorarsætningen og tandlægevalget. Et udvalg i NTF gik i
stedet ind for skoletandpleje. Og sådan blev det. Løsningen faldt på skoletandpleje, primært på
offentlige klinikker. Den retning foreningen dengang valgte har indtil nu været afgørende for
det norske tandplejesystem. Der kom vejledende takster for de private tandlægers honorarer.
Senere er prissætningen blevet sat helt fri. Der er desuden i Norge ikke tilskud til den
almindelige tandpleje for voksne. 63 . At der måske nu, med en udredning af den offentlige
tannhelse, NOU: 11, blæser andre vinde ind over de norske fjelde er en anden historie.
1950 – 1984: Perioden med Folketannrøkta og Pligttjeneste
I 1950 kom loven om folketannrøkta, der i løbet af 15 år skulle være udbygget således, at alle
børn og unge i alderen 6 – 15 år kunne få offentlig tandbehandling. Folketannrøkta var en
statslig institution, organiseret i fylkerne. Den var en videreføring af skoletandplejen med
systematisk behandling årgang for årgang. Men samtidig åbnede systemet for det såkaldte
betalende klientel, idet den voksne befolkning også skulle gives et tilbud så langt som
ressourcerne rakte. 64 Folktannrøkten startede i de nordlige egne af landet (som var raseret
efter krigen) i modsætning til den tidligere indførte skoletandpleje, der var startet mod syd.
Der var imidlertid problemer med at få besat de offentlige stillinger. For at løse dette problem
blev der blev indført beordring, den såkaldte Pligttjeneste, som varede fra 1955 – 1973. Den
betød, at alle der startede på tandlægeuddannelsen i Norge måtte underskrive en erklæring
om, at de forpligtede sig til 2 års tjeneste i den offentlige folketannrøkte, og den enkelte
62
I Danmark kom dette som en anbefaling i 1933, men som en egentlig lov om børnetandpleje blev først indført i
Danmark i 1972.
63
I Danmark yder Sygesikringen tilskud på ca. 1/3 af regningen til alm. forebyggende og behandlende tandpleje.
64 Dorthe Holst
59

tandlæge kunne ikke selv bestemme hvor. Men loven om folketannrøkta kom ikke til at
fungere efter hensigten, og det førte til den nye lov om offentlig tannhelsetjeneste.
1984 – 2007: Fra indførelse af Den Offentlige Tannhelsetjeneste – mulig lovændring
1984 kom loven om Den offentlige Tannhelsetjeneste. Hovedsigtet med loven var at sprede
tandlægerne og etablere behandlingstilbud, hvor det stod sløjest til. Småbørnene og de unge
kom med under loven. Senere kom også de såkaldte prioriterede grupper med (de fysisk og
psykisk handicappede). Da loven om offentlig tannhelstjeneste kom til opstod en strid i NTF.
Stridens æble var, ligesom i Danmark, kampen om retten til at behandle de respektive
patientgrupper.
Striden blev løst ved dannelsen af søjler i foreningen. Der var oprindeligt tre søjler. De
privatpraktiserende tandlægers udvalg, offentlige tandlæger og skoletandlægerne. 65 Men efter
at de offentlige og skoletandlægerne blev slået sammen, skete en reduktion til to søjler. I
2003 besluttede NTF at nedlægge søjlerne. Begrundelsen var, at opretholdelsen af søjlerne
kostede for meget for foreningen, og at konflikterne mellem sektorerne gennem årene var
blevet mindre. I NTF’ s Hovedbestyrelse, Hovedstyret, sidder i dag ni medlemmer. Der er
mindst tre repræsentanter fra hver gruppe (privat/ offentlig), og der foregår ikke noget i
Hovedstyret, som grupperne ikke er bekendt med. De er repræsenteret, kan deltage i
diskussionerne og dermed få deres interesser varetaget, mener foreningen. 66
Norsk Tandlægeforenings fortælling
På den norske tandlægeforenings hjemmeside står, under overskriften ”Virksomhedside”, at:
”NTF skal arbejde for medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser samt det
kollegiale samhold. Foreningen skal også arbeide til beste for odontologisk forskning og for oral
helse i Norge”.
Jeg vil lade fortællingen udfolde sig fra vendigen: arbejde for det kollegiale sammenhold. Det
er ikke ligefrem det, der har præget de danske tandlæger i mange år. Derfor vil det være
interessant at høre, hvad de norske fagfæller fortæller.
Kollegialt sammenhold i medgang og modgang
Det kollegiale sammenhold i NTF, som jo rummer stort set alle norske tandlæger, har flere
gange været sat på prøve. . 67 Da folketannrøkten i 1950 blev indført, betød det, at der blev
65 Fra interview med Leif Arne Heløe
66 Fra interview med Eivind Karlsen.
67 Fra interview med Leif Arne Heløe
60

ansat distriktstandlæger på steder, hvor der før kun havde været en privattandlæge, og det
gav problemer, fortæller tidligere distriktstandlæge Leif Arne Heløe. De private tandlæger, der
hidtil havde klaret det hele ved at drive privatpraksis om formiddagen og at tage skolebørnene
om eftermiddagen, mente ikke, der var plads til en tandlæge mere. Og når der så kom en
offentlig ansat, som også tog imod betalende klientel, ville det føre til et lavere takstniveau,
end de selv praktiserede. Der blev sammenkaldt til store møder, hvor kampen gik hårdt til,
husker han, men der blev plads til både de gamle og nye. Men overgangsperioden var ikke
let. 68 ”Vi var unge, vi syntes, at der var caries nok til alle”, siger Leif Arne Heløe, som dengang
var distriktstandlæge i Nordnorge. Mange af de private tandlæger var dengang talerør for de
frie markedskræfter, mens ”vi andre opfattede os som sundhedsarbejdere. Og med disse to
helt forskellige opfattelser af, hvad en tandlæge er, opstod der gnister. Og hvis der ikke havde
været folk, der var frontløbere og som mæglede, ville kampen nok have været blevet
skarpere, end den blev”, reflekterer Heløe.
Med pligttjenesten kom alle tandlæger dengang først ind i offentlige system. For de mange
der havde lyst til at starte privatpraksis, var det en sviptur i det offentlige, tænker Heløe. De,
der bestemte sig for at blive i det offentlige tandplejesystem, ”var afvigende i forhold til det
sædvanlige mønster. Det førte til at de, der skulle blive kamptropperne i en eventuel ny
forening, de var ganske få.” Og der var ikke mange, der ville splitte foreningen, for de havde
ikke så meget at opnå med det. De tænkte vel som den tidligere FBI chef Hoover: ”It´s better
being inside pissing out, than outside pissing in”, tænker Heløe. Så længe man var under
samme tag, var det hele lettere at styre. Hvis de offentlige blev drevet ud i deres egen
forening, ville det blive meget vanskeligere. Det var afgørende, mener Heløe. 69
Der var dog løbende konfrontationer, og konflikterne spidsede til, da loven om den
offentlige tannhelsetjeneste blev indført i 1984. Da kom det igen på tale at oprette en
selvstændig forening for de offentligt ansatte, fortæller Leif Arne Heløe, men episoderne
udviklede sig aldrig så langt, at det kom til et brud. Han fortæller, at der var konfrontationer
og en del personer, der stod på barrikaderne og råbte, at de ville have en deling. Det var folk
specielt fra de offentliges lejr, men han husker også, at der i perioder var en del provokationer
fra de privatpraktiserende tandlæger.
Carl Christian Blich, NTF’ s tidligere formand, husker også episoderne i 80erne eller som han
siger, ”det som nogle kaldte en kamp mellem offentlig og privat”. Nu handlede det nemlig om
hvem, der skulle behandle hvem. Det, der før havde været en skoletandpleje, blev nu noget
helt andet – ligesom i Danmark, hvor de prioriterede grupper kom med i tillæg til børnene,
68 Fra interview med Leif Arne Heløe.
69 Fra interview med Leif Arne Heløe
61

siger han og fortsætter: ”Så der var en kamp, hvor man kæmpede på barrikaderne – ligesom
70´ er kammeraterne, som havde politisk ståsted - de gik lidt i clinch. Men vi lykkedes
heldigvis med at få én forening, hvor man blev delt op, PTE for de private og UTE, de offentlige
ansattes underforening, på en måde og så var der hovedbestyrelsen som var delt. Men det var
lige på nippet til gå galt. Men siden har det fungeret vældigt godt.” 70
Den opdeling Blich taler om, er søjledannelsen. Som NTF’ s tidligere direktør Eivind Karlsen
husker, gjorde man det herved muligt for de offentlige tandlæger at bestemme over egne
forhold. En søjle for de offentlige og en for de private. Man kaldte det også arbejdsgrupper,
fortæller han og forklarer: ”Det var et modus vivendi på en måde, som gjorde at man kunne
bevare foreningen. Man overvejede længe, om man skulle lave et forbund, men en egentlig
forening er jo trods alt et sted, hvor enhedstanken råder. Og Den Norske Tandlægeforening
har vel hele tiden formået at holde enhedstanken med den moderation, at man har lavet
arbejdsgrupper”.
Som Eivind Karlsen siger, respekterede man hinanden og undgik at ”skyde på ryggen af
hinanden”. Fordi man indså, at ”det at have to foreninger som bekæmpede hinanden, ville
være en ulykke. Og så havde man jo faget fælles, hele efteruddannelsen, alle de faglige
spørgsmål. Man indså, at man var stærkere, hvis man var en forening. Men man må lade
særinteresserne få lov til at blive behandlet og komme til udtryk via søjlerne”. 71
Præmissen, der driver den norske fortælling, er enhedstanken. Det, det hele handler om, er at
holde alle tandlægerne sammen i én forening. Fortællingen handler om, at der skal være plads
til alle. De offentlige tandlæger var i 50erne, som Heløe udtrykker det, afvigende i forhold til
det sædvanlige mønster. Men denne afvigelse betød ikke, at de brød ud – enhedstanken
sejrede. Det bakkes op af Karlsen, der udtrykker det meget malende, når han siger, at en
forening er et sted, hvor enhedstanken råder – alt andet vil være en ulykke! Der var både
personlig og organisatorisk pragmatisk legitimitet i spil under konflikterne. I fortællingen er
heltene de personer, der ville påtage sig rollen som mæglere. De blev hjulpet af den
pragmatiske holdning, at det var bedre at være indenfor end udenfor, hvis man skal gøre sig
håb om at få indflydelse. Søjledannelsen i foreningen 1984 var også udtryk for en pragmatisk
strategi, som virkede efter hensigten – for pga. søjledannelsen kunne parterne fortsat forblive
i den samlede enhed, NTF. Skurkene er de tandlæger fra begge lejre, der sætter sig op mod
enhedstanken.
70 Fra interview med Carl Christian Blich.
71 Fra interview med Eivind Karlsen
62

Konkurrencen om tandlægerne/ nedlæggelse af søjlerne i NTF
Midt i 90erne trak det imidlertid op til en konflikt igen. Som Blich siger: ”de offentlige
tandlæger var misfornøjede, men der var ikke tale om at bryde ud. Med rationalisering i den
offentlige sektor i perioden fra 1990 - 2000 blev hele den offentlige tannhelse sektors økonomi
reduceret med ca. 10 %, fortæller Blich. De offentlige tandlæger følte i denne periode, at der
ikke blev ydet nok fra NTF´ s side, husker han. Der var utilfredshed blandt tandlægerne i den
offentlige sektor, hvor man kæmpede med krav til effektivisering. Serviceniveauet faldt i form
af lange intervaller mellem indkald af patienterne, noget mange syntes var fagligt på grænsen.
Blich mener, at det derfor blev mindre attraktivt at være i den offentlige og mere attraktivt i
den private sektor.
Forholdene for de private tandlæger var nemlig blomstret op fra midten af firserne, forklarer
Blich. 72 Der kom ny teknologi, og nye behandlingsmetoder med brug af bl.a.
kompositmaterialer og porcelæn og det at tandlægerne har kunnet sætte deres egne priser har
gjort, at de har kunnet stige ganske kraftigt, mener han. I tandlægeforeningen med de mange
private syntes de offentlige, at de fik for lidt hjælp. Så det var en udfordring. Men man har
holdt sammen, og det har man gjort fordi man ved, at man er så få. Hvis man skal være to
foreninger, så kommer man ingen vegne, slår Blich fast.
NTF er kommet de offentlige tandlæger til hjælp ved at indskærpe fylkerne deres lovpligtige
opgave indenfor tandplejeområdet. Det har givet bedre normeringer, og lønningerne er steget
samtidig med, at der er indført bonusordninger for de offentlige tandlæger. Løntilvæksten for
de offentlige tandlæger, mener Blich, skyldes den konkurrence om tandlægerne, der kom, da
de offentlige tandlæger begyndte at udvandre fra den offentlige tannhelsetjeneste. Han siger,
at grundholdningen i Norge er, ”at det der er godt for privat sektor, er også godt for den
offentlige, hvis man tænker tandlægernes interesse. Går det godt i privat sektor, vil det smitte
af på den offentlige”.
Ved optræk til en ny konflikt, en konflikt der truer enhedstanken, træder NTF til og bakker de
offentlige tandlæger op. Skurken er her samfundet i skikkelse af fylkerne, der ikke lever op til
den forpligtigelse, lovgivningen tilsiger. NTF må minde fylkerne om lovbrud, hvis de ikke
bedrer forholdene. Den private sektor, som det går strygende for, og som rekrutterer
tandlæger fra det offentlige, står paradoksalt nok også som hjælpere. Den offentlige
tannhelsetjeneste skal leve op til loven; derfor må den sætte lønningerne for de offentlige op.
Så det der er godt for private er også godt for offentlige tandlæger. Enhedstanken om igen.
72 Fra interview med Carl Christian Blich.
63

Offentlig kontra privat tandpleje
Omkring holdningen til offentlig tandpleje siger Heløe: ”Jeg tror nok, du vil finde det vi lidt
ironisk kalder de rene af hjertet som en grundholdning blandt en del af de offentlige
tandlæger. Jeg kender en hel del af disse, som har arbejdet og arbejdet og til langt lavere
indtægt end det de kunne regne med i privat. Jeg tror en stor del af de offentlige tandlæger
har haft lidt af den holdning, men har også været mere pragmatiske. Man ville have sin
pension og faste arbejdstider. Man ville lave ordentligt arbejde, man ville tage den tid der
skulle til for at lave arbejdet, have ordentlige ferier og sådan.”
Om dette skisma mellem helse, omsorg og business udtaler Blich sig på de private tandlægers
vegne: ” Jeg ved, at jeg må kæmpe for hver eneste patient som kommer her, jeg må yde, jeg
må være serviceminded, jeg må være hyggelig, jeg må være omsorgsfuld, og jeg må forsøge
at yde det yderste, jeg kan, for da går denne patient tilbage til sine kolleger og fortæller om
sin tandlæge, og så får jeg mere at lave. Men den samme patient kan også gå tilbage til
kolleger og familie og sige det modsatte, og så mister jeg ikke bare dem men også flere
endnu. Så jeg lever hver eneste dag i konkurrence med mig selv, og pengene har lidt med den
sag at gøre. Hvis jeg mødte fra 9 – 16 og fik min faste løn var det ikke sikkert, jeg ydede lige
så meget. Jeg vil ikke påstå, at de fastansatte ikke giver noget af sig selv, men jeg mener, at
det er helt fejlagtigt at påstå, at man ikke gør det, fordi der er penge mellem behandler og
patient.” 73
Den tidligere direktør for NTF, Karlsen, ser det som den offentlige tandplejes opgave at sørge
for, at børn, unge og de prioriterede grupper får den behandling, de ifølge lovgivningen skal
have. Alt det de har krav på. Og voksenbefolkningen skal have adgang til en tandlæge. Men
hvem, der udfører behandlingen, spiller såmænd fortsat ikke den store rolle, mener han. Og
det står jo fylkerne frit for, hvordan de vil organisere sig. Så nogen køber tjenesterne i privat
praksis i et ganske stort omfang, og nogen gør det i et mindre omfang, oplyser Karlsen. ” Og
det er jo i grunden en ganske udmærket tanke, at det offentliges opgave både på
tandlægeområdet og på andre er, at sørge for at befolkningen får det de skal”, runder han
af. 74
Et er, at der har været spændinger mellem offentlig og privat, men der har også været
spændinger indenfor den private sektor, fortæller Eivind Karlsen: ” Der er de odontologiske
handelsmænd, det vil sige de tandlæger for hvem praksisdriften, den økonomiske gevinst, er
det primære. Mens andre ser mere på det faglige indhold i det, de gør. Handelsmændene tager
sig godt betalt. For år tilbage fik man dannet en praksisforening, for der var misfornøjelse med
73 Fra interview med Carl Christian Blich.
74 Fra interview med Eivind Karlsen
64

det NTF gjorde for dem, der driver stordrift og har mange ansatte tandlæger. Men de
allerfleste af de der i praksisforeningen er også med i NTF”.
Eivind Karlsen sætter også fokus på en anden væsentlig problematik, når han siger, at et er, at
der spændinger mellem tandlæger, hvor den ene arbejder privat og den anden offentligt, for
de har jo forskellige interesser. På samme måde har en, som driver sin egen lille praksis andre
interesser end de, der driver stordrift. Et andet er, at i større private praksis er den, der ejer
klinikken, arbejdsgiver, og når NTF skal varetage deres interesser er det en
arbejdsgiverorganisation, og den, der er ansat, er en arbejdstager. Når NTF skal varetage
deres interesser, er det en arbejdstager organisation, og det giver spændinger. Det er ikke
enkelt. ”Men”, siger han, ”så har man det overordnede mål som er tandlægestanden med alle
de fælles interesser. Så må foreningen sørge for at særinteresserne bliver varetaget på en
tilfredsstillende måde. Og det er hidtil lykkedes”. 75
I de to danske tandlægeforeningers fortællinger træder det tydeligt frem, at de helt
grundlæggende har forskellige værdier. TNL står for tandsundhed for hele befolkningen, DTF
har fagprofessionen som bærende værdi. NTF´ s grundlæggende værdi er enhedstanken. Men
her er der ikke tale om en enhedstanke som TNL’ s ”tandsundhed for alle”. I NTF er det en
enhedstanke, der handler om det at rumme de forskellige værdier i en og samme forening.
Som Heløe siger, er der i de offentliges lejr ”de rene af hjertet”, men der er også de
pragmatiske, der vil have fast arbejdstid, fast løn og pension. Blich taler følelsesladet om den
konkurrence, der udspiller sig i privatsektoren som en konkurrence, den enkelte tandlæge har
med sig selv for at opfylde de faglige og sociale krav om tryghed - forpligtigelserne for
patienterne. Modsætningen, de odontologiske handelsmænd Karlsen omtaler, kan
tilsyneladende også rummes i den samlede forening. Det er hidtil lykkedes for, som Karlsen
siger, må man sørge for, at særinteresserne varetages på tilfredsstillende måde, hvis man vil
have en samlet forening.
At det hidtil er lykkedes, kan måske også ses af den omstændighed, at NTF i 2003 besluttede
at nedlægge de to søjler i foreningen. ”Dels fordi det kostede for meget for foreningen at have
dem, og dels fordi konflikterne gennem årene var blevet så få og små. Man kunne lige så godt
kunne mødes i hovedbestyrelsen og diskutere” siger Blich, som var formand i 2003. 76 I
Hovedstyret sidder ni medlemmer. Der er mindst tre repræsentanter fra hver gruppe (privat/
offentlig) og der foregår ikke noget i Hovedstyret, som grupperne ikke er bekendt med. De er
repræsenteret, og de kan deltage i diskussionerne og på den måde få deres interesser
varetaget. 77
75 Fra interview med Eivind Karlsen.
76 Fra interview med Carl Christian Blich
77 Fra interview med Eivind Karlsen.
65

I forhold til samfundet vurderer Blich, at NTF opfattes som en tillidsskabende og troværdig
forening, modsat for eksempel Læge- og Sygeplejeforeningen, der ”bare vil skuffe til sig” siger
han. En af grundene til denne holdning, mener han, er at finde i den omstændighed, at ¾ af
alle norske tandlæger er at finde i privat praksis, og ”der henter man ikke pengene fra
Stortinget eller fylkerne, men direkte fra patienterne selv”.
Fremtiden
I Norge tænker man, at globaliseringen, internationalisering, giver et større marked.
Patienterne rejser over grænserne for at få en billigere tandbehandling, men indenfor den
almindelige norske by konkurreres der ikke på pris, mener Heløe. ”Der er en slags
ambivalens”, siger han,”for en tandlæge ville aldrig sige, at han konkurrerede på pris. Det er
uværdigt for professionen. På den anden side siger det offentlige ideal, at man skal konkurrere
bl.a. på prisen. For det handler om pris, kvalitet og andre værdier for patienten. Så der skal
være et konkurrencesystem. Men det fungerer bare ikke sådan. Der kan være nogle
tandlæger, som kaldes for snobtandlægerne, som syntes de er lidt mere end andre, og
selvfølgelig er der enkelte, der er usædvanligt dygtige, mens andre er middelmådige. Men det
er marginalt. De fleste har et niveau, der er vældigt homogent. De største begrænsninger er i
dag, at så mange offentlige stillinger står ledige. Der er ingen konkurrence. Den offentlige
tandpleje har åbnet et marked, som ikke tidligere har eksisteret. Forebyggende behandling har
ført til en efterspørgsel efter behandling, som er helt enorm, sådan at tandbehandling total set
er steget voldsomt. De privatpraktiserende lever på en måde af det, offentlige tandlæger
producerer. De overtager deres patienter, når de er voksne og kan leve videre på dem.” 78
Opsummering på den norske fortælling
Jeg vil ikke, som med de to danske foreninger, lave en længere analyse af den norske
fortælling, men kun kort opsummere de væsentlige træk. Det der træder tydeligst frem og
dominerer den norske fortælling er, at den som bærende præmis har enhedstanken. Og den
enhed det handler om, er foreningen NTF. Den står som en enhed overfor samfundet.
Fortællingen anvender komediens fortællemåde og handler om jagten efter fælles harmoni. En
harmoni der består i det kollegiale sammenhold. Foreningen kan rumme det hele (både ”de
rene af hjertet” og ”de odontologiske købmænd”). Det sker dog ikke uden stadig kamp.
Fortællingen er uden forskydninger og sprækker. Modstanderne er på sin vis konteksten, men
ikke befolkningen som sådan. Hvad der har været afgørende for, at historien er blevet som
den er, har også rod i andre faktorer som landets geografi, men også den tidlige start på
skoletandpleje og pligttjenesten kan være medvirkende. Foreningen legitimerer sin fortælling i
78 Fra interview med Leif Arne Heløe.
66

fortiden ved hele tiden at trække foreningens helterolle frem. Fortællingen giver foreningen
legitimitet. Legitimiteten og foreningen er synonyme.
To tandlægeforeninger i Danmark, en i Norge – kan vi lære noget
af det?
Jeg vil nu igen stille skarpt på den danske analyse 79 , der tilbyder en forklaring på
opretholdelsen af de to danske foreninger, og sammenholde den med fund fra den norske
fortælling. Mit sigte er at nå frem til en forståelse og dermed en mulig inspiration for fremtidig
organisering af tandlægerne i Danmark.
Man kan måske hævde, at vi i Danmark ikke kan lære noget af den norske fortælling. Men ved
at se på de tre fortællinger med den narrative optik træder en markant og tankevækkende
forskel frem.
Lad os et kort øjeblik se tilbage på det, de respektive foreninger skrev om sig selv:
”DTF er en faglig sundhedsorganisation. Man arbejder for at sikre medlemmerne et godt
arbejdsliv og for at fremme den orale sundhed i befolkningen med udgangspunkt i den
enkeltes behov.
”TNL er en faglig organisation primært for offentligt ansatte tandlæger. Foreningens formål er
dobbelt, nemlig: ”at arbejde for gode løn - og ansættelsesvilkår for offentligt ansatte
tandlæger (og) at arbejde for en stadig bedring af befolkningens tandsundhed.”
”NTF skal arbejde for medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser samt det
kollegiale samhold. Foreningen skal også arbeide til beste for odontologisk forskning og for oral
helse i Norge”.
De narrative analyser viste, af TNL som bærende præmis har tandsundheden, mens den
præmis, der driver DTF’ s fortælling frem er fagprofessionen. NTF’ s fortælling har som
grundpræmis foreningen. Her kan jeg ikke lade være med igen at citere den tidligere direktør
i NTF, Eivind Karlsen, for hans bemærkning: ”en egentlig forening er jo trods alt et sted, hvor
enhedstanken råder. ” Det der går som en rød tråd gennem hele den norske fortælling, og som
er dens omdrejningspunkt, er værdien i at have en samlet forening. NTF italesætter denne
79 side 57
67

enhedstanke, når den beskriver, at foreningens formål er at arbejde for det kollegiale
sammenhold.
En forening som et sted hvor enhedstanken råder. Ja, hvad er der i vejen for at lade
enhedstanken råde i Danmark?
Både TNL og DTF ønsker tandsundhed for befolkningen, men for TNL er tandsundheden blevet
den bærende præmis fortællingen i en så udpræget grad, at den er blevet foreningens
identitet, dens eksistensberettigelse. TNL frygter at miste troværdigheden og dermed
legitimiteten ved at fusionere med DTF.
Begge foreninger ønsker faglighed. DTF har i deres fortælling fagligheden som hoved præmis,
men så også gerne tandsundheden som del af foreningens bærende kraft. Det har de
imidlertid svært ved at få til at fungere, da TNL langt hen ad vejen har taget patent på
sundheden. DTF vil gerne have TNL med i en samlet forening, men så må TNL, sat på spidsen,
også dele folkesundheden med DTF.
Hvad taler for at lade enhedstanken råde med det resultat, at der igen bliver en samlet
forening? Det giver alle de fire danske tandlæger svar på i interviewene. Svarene er ret
sammenfaldene og byder på: En styrkelse af tandlægestanden. Øget gennemslagskraft overfor
politikere. Øgning af standens synlighed og troværdighed i befolkningen. Bedre muligheder for
udvikling både fagprofessionelt og organisatorisk. Alt sammen fordele, der kan bruges til at
møde nuværende og kommende udfordringer med.
Der er altså i begge de danske foreninger en forståelse for fordelene ved igen at få en samlet
forening. Analysen af de to foreningers fortællinger viste dog med tydelighed de
grundlæggende forskelle, der resulterer i opretholdelsen af to foreninger. Men analysen
afslørede også forskydninger og sprækker, der blev fortolket som tegn på behovet for en
anden fortælling. En samlet forening må nødvendigvis bygge på en anden, ny fortælling. En
fortælling, der kan legitimere en fremtid i en anden fortælling om fortiden.
Hvilke elementer skal en ny fortælling bygge på?
Jeg har her valgt det strategiske narrative perspektiv (Berry, D and Elmes, M: 1997) som
udgangspunkt. Dette perspektiv belyser de mekanismer, der er afgørende for fortællingers
fortsættelse, deres dynamik. Jeg finder det interessant at stille Berry and Elmes perspektiv op
mod Whites analytik, fordi de dybest set er modsatrettede. White bygger på strukturen i
fortællingen. I hans metahistory er det strukturen, der holder sammen på det hele. Berry and
Elmes har den opfattelse, at det der holder sammen på det hele, er skiftet i strukturen,
68

dynamikken. For at få rede på de mekanismer, der ligger bag fortællingers dynamik, opstiller
Berry and Elmes modsætningsforholdet mellem troværdighed (det, der giver mening - det
genkendelige) og de – familiarisering (det nye). Modsætningsforhold, der driver det hele
fremad. Det handler om at kunne skabe en balance mellem det kendte og det nye. En balance
der gør det muligt at kunne rumme forandringen.
Berry and Elmes skelner mellem den der fortæller og det fortalte. Deres budskab er (s: 444),
at for at fremme egen strategi må den der fortæller (lederen, strategen, foreningen) fokusere
mindre på promovere egen strategi og i stedet lægge fokus på legitimering af forskellige
organisatoriske fortællinger. For at kunne skabe polyfone strategiske narrativer (det fortalte)
må lederen påtage sig en mere processuel rolle, baseret på dialog og forståelse. Udfordring er
at tilbyde en historie, der bygger på en syntese af det bedste af fortiden (troværdigheden) og
lader et rum åbent til fremtidige begivenheder (de – familiarisering).
Og er det så muligt? Hvordan slippe fri af nutidens fortællinger om fortiden – de fortællinger,
der holder foreningerne fanget. Fanget pga. fokus på forskellige værdier, der ikke formår at
rumme og legitimere foreningerne i den polyfone, komplekse nutid og fremtid?
Mit bud er, at det første skridt til en ny fortælling vil være erkendelse af og forståelse for
forskellighederne. Erkendelse af, at TNL’ s fortælling bygger på en organisk opfattelse af
verden, der med sin synekdokiske form beskriver en indre essens, tandsundheden, der skal
foldes ud – det er sjælen i foreningen. Det findes ikke tilsvarende i DTF. DTF’ s fortælling
bygger på en kontekstuel verdensopfattelse. DTF’ s opfattelse af samfundet, konteksten, er
ændret. En ændring der er gået fra at opfatte omgivelserne som noget, foreningen havde
indflydelse på til magtesløsheden i at være overgivet til konteksten.
Ved at anlægge en tilgang, der tillempes den norske, med foreningen som den bærende
præmis, ser jeg muligheden for at skabe en syntese, der rummer begge foreningers
verdensopfattelse, men samlet i en ny form - en ny fortælling. En fortælling om en forening,
der kan rumme sundhedsparadigmet. Et samfund der har udviklet sig fra et stade, hvor
kampen først handlede om overhovedet at få adgang til behandling, til at handle om kampen
for lige adgang til behandling for dernæst at handle om lige adgang til sundhed
( og som i stigende grad er på vej til at handle om lige adgang til skønhed: et smukt hvidt smil
– adgangsbilletten til succesfuldt liv). En fortælling om en forening, der kan rumme skiftende
politiske vinde. Som nu nyliberalismen, med kravet om valgfrihed og individualisering.
69

Konklusion
Jeg indledte denne opgave med at undre mig over, hvorfor tandplejetilbuddet og organisering
af tandlæger i Danmark adskiller sig fra det, der ses i vores nordiske nabolande. I min undren
stillede jeg fokus ind på det urationelle i den omstændighed, at Danmarks to
tandlægeforeninger, der begge er udsat for institutionelt pres, ikke fusionerede igen på trods
af, at mange gode argumenter talte for det. Det ledte frem til følgende problemformulering:
Hvorfor er der to tandlægeforeninger i Danmark 2007,når alle rationelle
argumenter taler for én?
Jeg har ved at anvende tre forskellige teoretiske perspektiver konstrueret et
iagttagelsesapparat. Med empiri fra de to danske foreninger og den norske som
iagttagelsespunkter har jeg gennemført analyserne, som hver for sig bidrager til at besvare
det formulerede problem.
En narrativ analyse: Hvordan fortæller de to foreninger TNL hhv. DTF i dag deres egen
historie?
En legitimitetsanalyse: Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive historier?
En analyse hvor det narrative komplementeres med legitimitetsperspektivet:
Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare opretholdelsen af de to foreninger?
Jeg spurgte endvidere
Hvordan kan en forståelse af denne forklaring pege på nye veje til at løse de aktuelle
udfordringer, de to foreninger står overfor? og Hvilke elementer skal en ny fortælling
bygge på?
For at besvare disse spørgsmål søgte jeg inspiration i fortællingen om den norske
tandlægeforening, som jeg, om end i mindre detaljeringsgrad, udsatte for det samme
analyseapparat, som var anvendt på de danske fortællinger. Det strategisk narrative
perspektiv kom til sidst i spil med den hensigt at skabe antydninger af nye veje for den
fremtidige organisering af danske tandlæger.
Analysernes bidrag
Det narrative perspektiv har, som opgavens hovedperspektiv, givet god iagttagelseskraft til
genstandsfeltet, Danmarks to tandlægeforeninger. Ved at kombinere det traditionelle narrative
perspektiv med Whites perspektiv, hans metahistory, har det været muligt at analysere
fortællingernes struktur, og hermed afdække hvilke grundlæggende antagelser og værdier, der
ligger bag fortællingerne. Whites metahistory er imidlertid blind for, hvor historien,
70

fortællingen, ikke virker. Foreningerne frembringes gennem fortællingerne, men fortællinger
har ikke en ontologi i sig selv. Fortællinger fortælles for at skabe mening, legitimitet, der skal
knyttes an til. Sker det ikke, har fortællinger ingen virkning, ingen gennemslagskraft.
Når der i foreningernes fortællinger findes forskydninger i forhold de grundlæggende værdier
og antagelser, der er fortællingernes basis, går der skår i deres troværdighed, deres
legitimitet. Når foreningernes fortællinger viser sprækker, åbninger, blotter de sig med ønsket
om en anden fortælling. Sprækkerne er tegn på at fortællingen ikke virker mere - at der er
brug for en ny fortælling.
Legitimitetsperspektivet kommer her på banen for at hjælpe videre på vej til besvarelse af
problemfeltet. Jeg valgte at bruge Suchmans teori om legitimitet, da den, tilpasset det
narrative perspektiv, tilbyder fortællingerne en strukturel ontologi. Suchman tilfører det
handlingsorienterede, det strategiske aspekt. Legitimitetsperspektivet, dets optik,
komplementerer det narrative ved at tilbyde en strukturel ontologi. Her ses organisationen,
foreningerne, som en politisk konstruktion. Der skal matches og faciliteres for at opnå, bevare
og reparere troværdighed, anerkendelse og accept. Legitimitetsperspektivet har suppleret og
tydeliggjort forskellen mellem foreningerne.
Det strategiske narrative perspektiv afrundede analyserne ved at berøre det, de andre
analyser ikke formåede, nemlig at få mulige ingredienser til fremtidens narrationer.
Perspektivet er ikke anvendt til en egentlig analyse, men som inspiration til at finde elementer,
en ny fortælling kan bygge på.
Besvarelse af problemformuleringen
For at kunne besvare opgavens problemformulering, stillede jeg tre ledende underspørgsmål.
Resultaterne er beskrevet i delanalysernes konklusioner. Jeg vil nu samle disse resultater for
at nå frem til en besvarelse af opgavens problem, formuleret i spørgsmålet:
Hvorfor er der to tandlægeforeninger i Danmark 2007,
når alle rationelle argumenter taler for én?
Konklusionen er at der findes to tandlægeforeningers i dagens Danmark, fordi der findes to
fortællinger. Fortællinger, der ikke inviterer til forening i en fælles historie, da deres struktur i
form af udgangspunkt, fortællemåde, argumentation, ideologi og virkemidler ikke stemmer
overens. Disse uoverensstemmelser er udtryk for en grundlæggende forskellighed i
foreningernes værdigrundlag og verdenssyn.
71

Udgangspunktet i TNL’ s fortælling er kampen for tandsundhed. DTF’ s fortælling tager
udgangspunkt i kampen for en selvstændig stand, en tandlægeprofession. Foreningernes
forskellige værdier har rod i deres grundlæggende forskellige opfattelser af verden. TNL’ s
fortælling bygger på en opfattelse af verden, hvor det enkelte individ ses som en del af
helheden. En organisk opfattelse, hvor det der giver mening er at se begivenheder som en del
af en sammenhængende proces. Hvor der er fokus på principper og ideer, som via fortællingen
formidles til den enkelte, der opfattes som en integreret del af helheden. Med fortællingens
synekdokiske form beskrives den indre essens, sjælen i foreningen, der i form af tandsundhed
skal udbredes til alle i samfundet. DTF’ s fortælling bygger på en opfattelse af verden som et
sted, hvor begivenhederne kan forklares ved at blive sat ind i den sammenhæng, de er
foregået i. En kontekstuel opfattelse, hvor meningen findes i relationen til omgivelserne. En
relation der i princippet kan gå begge veje. Omgivelserne kan påvirkes, eller omvendt. Når
DTF’ s fortælling som hovedform benytter sig af ironien, udtrykkes en dialektik, der signalerer
stagnation som udtryk for en delvis overgivelse til konteksten.
De forskellige værdigrundlag og verdenssyn bruges til at give, opretholde og reparere
foreningernes legitimitet. Herved bibeholdes en spænding, der resulterer i to adskilte
foreninger. Man kan sige at foreningerne legitimerer hinandens eksistens. I det ærinde er
hovedvægten i TNL’ s strategier lagt på anvendelsen af den moralske legitimitet, som bæres af
tandsundheden. Den anvendes strategisk til at markere modsætningsforholdet til DTF. DTF
legitimerer sig i forhold til TNL ved at benytte en mere pragmatisk tilgang, båret af
dialektikken. De markerer forskellen til TNL ved at italesætte sig som en forening med et
fagligt baseret og differentieret tilbud.
Den narrative analyse afslørede at begge foreninger havde sprækker og forskydninger i deres
fortællinger. Legitimitetsanalysen tydeliggjorde at begge foreninger bruger kræfter på at
vedligeholde og ikke mindst reparere deres legitimitet. Disse tegn indikerer behov for en
forandring, en ny fortælling. Men hvilke elementer kan en ny fortælling bygge på? Ved at
kombinere viden fra mine analyser af de danske fortællinger med inspirationen hentet fra
Norge og bringe det ind i en strategisk narrativ kontekst, ser jeg konturerne af en ny
fortælling.
En ny fortælling der bygger på en ny præmis. En ny drivende kraft. Jeg ser enhedstanken i
form af foreningen, det kollegiale sammenhold, som afgørende. Med den optik ser jeg
konturerne af en mulig fremtidig fortælling, der tilbyder en historie bygget på en syntese af
det bedste af fortiden (kampen for tandsundhed og fagprofession) men med et rum åbent til
fremtidige begivenheder. En fortælling om en forening, der ved at rumme både
72

sundhedsparadigmet og nyliberalismen i sig, kan blive i stand til at skabe et fremtidigt rum for
udvikling af nye faglige og organisatoriske former.
Perspektivering
Afslutningsvis vil jeg trække tre punkter frem, der relaterer sig til opgavens konklusioner. Det
første kaster et kritisk blik på de perspektiver, der anvendes i opgaven. Det andet berører
opgavens problemstilling set med et helt andet perspektiv, mens det tredje og sidste
kommenterer opgavens relevans i en bredere sammenhæng.
Perspektivernes anvendelighed til belysning af problemfeltet.
Det narrative perspektiv har demonstreret sin iagttagelseskraft, men perspektivet har også
blinde pletter. En blind plet er, at fortællingen skaber mere glemsel end hukommelse og gør
begrænsede begivenheder til absolut dominerende. Da det er mig der har konstrueret de to
foreningers fortællinger ved at sætte udvalgte fragmenter sammen på en bestemt måde, har
jeg skabt en historie, der har givet mening i en bestemt sammenhæng. Men alt det, der ikke
er med i fortællingerne, er jo også en del af historien. Som jeg skrev i opgavens metodeafsnit,
ville andre fragmenter, der var udvalgt af en anden opgaveskriver, give andre analyser og en
anden sammenhæng. En anden blind plet og måske den væsentligste kritik mod at anvende
det narrative perspektiv strategisk er spørgsmålene: Styres vi af historier, eller kan historier
overhovedet styres? Det mener jeg imidlertid at have kompenseret for ved at have inddraget
Barry and Elmes tilgang til strategisk narration.
En fortælling skaber legitimitet. Legitimering er tildeling af magt, og magten har mange
former. Den kan være direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende og institutionel. Ved at
spørge til hvilke magtformer der er på spil i de to foreninger, kunne der fremkomme andre syn
på de to tandlægeforeningers eksistens. Ved at udføre en egentlig magtanalyse kunne der
skabes andre rum for handlingsanvisninger til at løse det pres, de to foreninger aktuelt
befinder sig i.
Argumenter for to foreninger
Jeg stillede med problemformuleringen spørgsmålet om, hvorfor der var to tandlægeforeninger
i Danmark – når alle rationelle argumenter pegede mod, at der kun skulle var en. Set med et
andet perspektiv er det måske netop ikke rationelt at ønske en samlet forening. Set med
principal – agent perspektivets optik (Bakka, J. F. og Fivelsdal: 2004) kunne man spørge til,
hvem der er principaler og agenter i forhold til de to tandlægeforeninger? Besvarelse af dette
spørgsmål kaster et andet lys på opgavens problemstilling. Nedenstående vil jeg antydningsvis
berøre denne tilgang til problemet.
73

Lad os først se på tandplejearenaens aktører. Det er befolkningen, tandsundhedspersonalet og
myndighederne. Når den enkelte forbruger har besluttet sig for at gå til tandlæge, skifter
aktørrollen fra forbruger til patient. Tandlægen optræder som agent for sin patient. Men den
rolle er ændret gennem årene. Tandbehandling forankret i sygdom er på retur.
Videnssamfundet og den stigende tandsundhed har ændret billedet. Patienten er også blevet
forbruger, der fremsætter ønsker og forrykker symmetrien mellem patient og behandler. Der
forventes en dialog om behandling, kvalitet og pris (Holst, D.: 2000). Det giver konkurrence.
Og denne konkurrence kan kun komme i spil, hvis det offentlige system udvikler priser på de
enkelte ydelser efter princippet: pengene følger patienterne, forbrugerne. Og det er det
offentlige godt i gang med.
Som omtalt i opgavens indledning, er der kommet lovændringer indenfor den offentlige
tandpleje, der giver større fleksibilitet og valgfrihed for brugerne. Eksklusivbestemmelsernes
ophør fra januar 2007 bebuder tillige mulighed for at andre end DTF medlemmer kan behandle
voksne med tilskud fra sygesikringen. Der er altså åbnet muligheder for at forbrugeren kan
tage de offentlige penge med til den sektor, den tandlæge, der opfylder netop de krav
forbrugeren har. Den konkurrence, der hermed er opstået om patienterne, kan give begge
foreninger fordele. TNL kan, ved hjælp af konkurrencen og ved at bruge den offentlige model
på andre måder end tidligere, udvide sine jagtmarker og derved opnå løsninger på de aktuelle
problemer foreningen står overfor. DTF får principielt samme muligheder. Konkurrence mellem
sektorerne drevet frem af de to foreningers motivation for at fremme egne medlemmers
interesser, er måske netop argumentet for at bevare de to foreninger.
Opgavens relevans
Den indsigt jeg har fået i opgavens genstandsfelt ved at benytte mig af det konstruerede
analyseapparat, har givet mig et anderledes og nuanceret syn på de to tandlægeforeninger.
En indsigt det ikke ville have været mulig at få med andre perspektiver. Denne indsigt ser jeg
som relevant og anvendelig i et bredere perspektiv, for den har vist, at det er en organisations
fortællinger, der legitimerer organisationen i nutiden. Fortiden bruges til at legitimere nutidens
fortællinger, men nutiden ændrer sig, og derfor ændres fortællingerne også. Hvis
fortællingerne begynder at miste deres kraft, at vise sprækker og forskydninger, er det tegn
på at organisationen har problemer med legitimiteten. Der opstår behov for en ny fortælling.
Men for at kunne skabe en ny fortælling, er det i ledelsessammenhæng vigtigt at vide hvilke
grundlæggende værdier og verdenssyn, der ligger bag den oprindelige fortælling. Bringes
denne troværdighed ikke med ind i en ny fortælling, er der ikke skabt et rum for det nye og
ukendte. For udviklingen.
74

Litteratur- og referenceliste
Dansk Tandlægeforenings hjemmeside, www. dtfnet.dk
Hjemmesiden, Genvej til det offentlige: www. myndigheder. Danmark. dk
Tandlægernes Nye Landsforenings hjemmeside: www. tnl.dk
Norsk Tandlægeforenings hjemmeside: www. tannlegeforeningen. no
Lov om Tandpleje, nr. 546 af 24/06/2005 med ændring bekendtgørelse. Nr. 285 af 04/2006
Bakka, J. F. og Fivelsdal. E (2004): Organisationsteori, Struktur, Kultur, Processer. 4. udgave,
Handelshøjskolens Forlag.
Barry D, Elmes (1997). Strategy retold: Toward a narrative view of Strategic discourse.
Academy of Management Review, Vol. 22. No. 2: 429 – 452.
Czarniawska, B. (2004): Narratives in Social Science Research. 2004. SAGE Publikations
Fog, K., Budtz, C. og Yakaboylu, B.: Storytelling – branding i praksis: 16 – 45. Forlaget
Samfundslitteratur.
Hatch, M. J. (1997): Organisationsteori. Moderne, symbolske og postmoderne perspektiver.
Abstrakt Forlag.
Hauge, Hans (1995) Den litterære vending. Dekonstruktiv videnskabsteori. Forlaget Modtryk.
Holst, D. Aktører i 2000 års tandplejen – et nordisk perspektiv. Fra Odontologi 2000, Forlaget
Munksgård.
Heløe, L. A. (2005): ”Norsk tannhelsepolitik før og nå. Hva vi mente og hva vi mener”. Referat
fra foredrag på landsmødet i Norsk Tandlægeforening, fredag den 14. 10. 2005.
Heløe, L. A. (2005): ”Norsk odontologi i et 50 – års perspektiv” Referat fra foredrag ved 50 –
års jubilæet i tannhelsetjenesten i Nord – Trøndelag, torsdag den 1. 9. 2005.
75

Interview med TNL’ s formand, souschef i Herlev Kommunale Tandpleje, Anne Kaae – Nielsen,
2006. Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet findes hos opgaveskriver.
Interview med DTF – medlem, tandlæge, klinik ejer Hanne Bak – Jensen, Hørsholm, 2006.
Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet findes hos opgaveskriver.
Interview med TNL – medlem, tandlæge, filialleder i Hillerød Kommunale Tandpleje, Marie
Hviid, 2006. Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet findes hos opgaveskriver.
Interview med DTF’ s formand, tandlæge, klinikejer Susanne Andersen, Hillerød, 2006.
Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet findes hos opgaveskriver.
Interview med tidligere socialminister, og vicepræsident i NTF, tidligere professor i
samfundsodontologi Leif Arne Heløe, Oslo, Norge, 2006.
Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet findes hos opgaveskriver.
Interview med professor i samfundsodontologi, Samfundsodontologisk Institut, Oslo
Universitet, Dorthe Holst, Norge, 2006. Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet
findes hos opgaveskriver.
Interview med tidligere formand i Norsk Tandlægeforening (NTF), klinik ejer Carl Christian
Blich, Oslo, Norge, 2006. Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet findes hos
opgaveskriver.
Interview med tidligere generalsekretær i Norsk Tandlægeforening (NTF), tandlæge Eivind
Karlsen, Oslo, Norge, 2006. Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet findes hos
opgaveskriver.
Mordhorst, M. (2005): Fra bondefrigørelse til fødevareindustri. Fortællinger som analytisk
greb.
Pedersen, A.R. (2005): ”Fortællinger som analysestrategi – en polyfonisk tilgang” i
Socialkonstruktivistiske Analysestrategier, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag,
Introducerende tekst.
Suchman MC (1995). Managing legitimacy: Strategic and institutional approaches.
Academy of Management Review, Vol. 20. No. 3: 571 – 610.
76

Tandlægernes Nye Tidsskrift (TNT), nr. 9: september 2006.
Tandlægernes Nye Tidsskrift (TNT), nr. 11: september 2006.
Tandlægebladet nr. 11, september 2006. Årgang 110.
Tandlægebladet nr. 16, november 1998, årgang 102. Artiklen ”En krønike- om Dansk
Tandlægeforening”
White, Hayden (1973): Metahistory, The Historical Imagination in Nineteenth-Century Europe.
The John Hopkins University Press Baltimore and London
77