En_fortaelling_master - De Offentlige Tandlæger

Indledning.
Denne master handler om, hvordan fortællinger virker i organisationer og dermed skaber
institutionel og strategisk legitimitet. Jeg har valgt Danmarks to tandlægeforeninger, Dansk
Tandlægeforening (DTF) og Tandlægernes Nye Landsforening (TNL), som case. Hovedparten af
medlemmerne i DTF er privatpraktiserende tandlæger, mens majoriteten af kommunalt
ansatte tandlæger er organiseret i TNL. De kommunale tandlæger brød i 1985 ud af det
dengang 112 år gamle DTF og dannede TNL. Perioden op til bruddet var præget af konflikter
om retten til at behandle forskellige befolkningsgrupper, og lige siden har de to foreninger
været mere eller mindre på kollisionskurs. Opgaven har fokus på det spændingsfelt, der er
mellem de to foreninger. Der er kræfter på spil for dels at holde de to foreninger adskilte, dels
at få dem fusioneret. Udtalelser fra de respektive formænd i foreningerne signalerer i
øjeblikket positive forventninger til en kommende samlet forening. Men det har de gjort før –
og hidtil er initiativerne strandet på tilsyneladende små, men afgørende uenigheder.
Men hvorfor er det interessant at studere? Kan det ikke være ganske ligegyldigt, om der er én
eller to tandlægeforeninger?
Min argumentation for opgavens relevans er en påstand om, at de fortællinger der til enhver
tid fortælles i organisationer via deres form og indhold, besidder stærke, men ofte skjulte,
kræfter. Kræfter, der medvirker til innovation og arbejdsglæde, men også kræfter, der sender
bølger af utilfredshed og stagnation gennem organisationen.
For de danske tandlægers vedkommende er der rationelt rigtigt mange gode grunde til, at der
fremover kun er én forening. To foreninger svækker gennemslagkraften, så tandpleje reelt
bliver sat udenfor den sundhedsfolkelige debat. Begge foreninger er aktuelt udsat for pres, og
hvis danske tandlæger skal opnå den nødvendige indflydelse på den fremtidige udvikling af
børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen og sundhedsområdet generelt, er det
hensigtsmæssigt med et intensiveret samarbejde i en fælles forening. De forskelle, der
adskiller TNL og DTF er set i et lidt større perspektiv ubetydelige i forhold til de sammenfald,
der samtidig ses i de to foreningers opfattelser og holdninger. Men der er andre kræfter på spil
end de rent rationelle.
Indledningsvis vil jeg som baggrundstæppe først præsentere hvordan tandplejen er
organiseret i Danmark, og kort aktualisere det pres de to foreninger befinder sig i. For
yderligere at brede baggrundstæppet ud vil jeg herefter sætte de danske forhold ind i nordisk
kontekst.
5