En_fortaelling_master - De Offentlige Tandlæger

personer og deres roller indbyrdes. Handlingen kan så følge i en fremadskridende bevægelse i
et afgrænset tidsforløb. Dette perspektiv kan i den givne empiri give noget meningsfyldt om de
to tandlægeforeningers forløb og udvikling. I historierne vil nogle begivenheder inkluderes,
andre ekskluderes. Nogle vægtlægges og andre underordnes med det formål at skabe en
historie af en bestemt slags. Der laves et plot. Det er plottet, der driver historien. (Fog, K. (et
al.): 2003).
Den sproglige vending
Men en fortælling (et narrativ, en historie) både er - og er om noget (Hauge, H.: 1995 ). Og
hvad er dette noget? Her kommer begrebet Den sproglige vending og tilbyder os hjælp.
Moderne sprogfilosofi mener, at man begriber dette ”noget” gennem sproget. Den
strukturalistiske sprogvidenskab hævder, at sproget erkendelsesmæssigt går forud for synet
og konstruerer vores billeder gennem modsætninger (Mordhorst, M.: 2005). Hvordan skulle
man kunne forstå, hvad der var varmt, hvis der ikke som modsætning var noget, der var
koldt? Hvordan forstå begrebet en mand hvis det ikke som modsætningsforhold var begrebet
en kvinde? Man præfigurer verden gennem sproget. (Først når den er sprogligt figureret, kan
vi opfatte det). Sproget skaber vores verden. (Hauge, H.: 1995). Med begrebet den sproglige
vending bliver opmærksomheden vendt mod sproget og dets funktioner (Mordhorst, M.:
2005).
Hayden Whites Metahistory.
I den forbindelse bliver den engelske historiker Hayden White interessant. White udgav i 1973
det opsigtsvækkende værk ”Metahistory – The Historical Imagination in Nineteenth- Century
Europe”. Han påstår, at den historiske sandhed ikke nødvendigvis kommer fra fortiden selv,
men fra den form fortællingen har (Mordhorst, M.: 2005). Whites metahistorie viser altså
andet og mere, end at historien er narrativ. Som Hayden White udtrykker det:
”I believe, the historian performs an essentially poetic act, in which he prefigures the historical
field and constitutes it as a domain upon which to bring to bear the specific theories he will use
to explain ”what was really happening” in it. This act of prefiguration may, in turn, take a
number of forms, the types of which are characterizable by linguistic modes in which they are
cast.” (Ibid: X, preface)
White viser hvordan historien skabes ved hjælp af retoriske troper. Troperne er nemlig
figurative udtryk (Mordhorst, M.: 2005). Når White siger det, undergraver han
sandhedsbegrebet i fortællingerne, men legitimerer det igen som sandhed gennem troperne.
White kalder de retoriske troper for styrende, idet han opfatter dem som generative. De
fortæller noget om hvordan fortællingen er bygget op. Der er tale om en determinisme, der er
12