En_fortaelling_master - De Offentlige Tandlæger

Er den ene fortælling den anden overlegen?
Begge fortællinger abonnerer på tandsundheden, men ikke på samme måde. DTF’ s fortælling
drives primært frem af fagprofessionen, der betragtes som foreningens drivkraft. DTF vil også
gerne tandsundheden, men den har DTF, om end ufrivilligt, for lang tid siden ladet TNL få
monopol på.
TNL lægger meget stor vægt på foreningens værdier – tandsundhed for alle - som synes at
udgøre en væsentlig del af foreningens identitet. Derved står fortællingen stærkt - den er
identitetsskabende. Og den identitet vil man ikke vil slippe og heller ikke dele ved en eventuel
fusion med DTF. Styrken bliver dermed på en måde også en svaghed, idet den bremser for at
kunne indgå i et mere komplekst forhold. Komplekst i forhold til deltagelse i en samlet
forening, men også komplekst i forhold til samfundet som sådan. For den politiske kontekst i
samfundet er liberal og det harmonerer ikke med TNL’ s ideologi. Hjælperne for TNL var og er
dog stadig samfundet; det kan spores i udtalelsen fra Sundhedsstyrelsen omkring frit valgs
ordningen. Forældrene til samfundets børn og unge fremtræder ligeledes som hjælpere, da de
trods muligheden for frit valg ikke vælger den kommunale tandpleje og hermed de kommunale
tandlæger fra.
DTF’ s fortælling er om kampen med overenskomsten og de udenlandske tandlæger. En kamp
for kvalitet i tandlægeprofessionen. Men det er en kamp, hvor standen bliver usynlig, som
observer undersøgelsen da også viste.
Om ikke overlegen, så må TNL’ s historie siges at være bedre en DTF’ s. Begge historier har
som afsender foreningerne (hhv. TNL/ DTF), i begge er tandlægerne bærere af historierne, og
historierne har også fælles modtager, nemlig befolkningen. TNL´ s historie er bedre, da den
handler om tandsundheden. Det er den historie befolkningen skal modtage. DTF´ s historie
handler om fagforening. Det siger ikke befolkningen noget.
Delkonklusion
Opsummerende har analysen vist, at begge foreningers fortællinger i sig har alle
eventyrmodellens rette elementer med præmisser, konflikter, helte og skurke. Men
fortællingerne har mistet deres saft og kraft. Analysen har vist, at der er kommet sprækker i
begge foreningers fortællinger. Der er sket forskydninger i forhold til de oprindelige historier.
De virker ikke længere.
51