En_fortaelling_master - De Offentlige Tandlæger

en forklaring kun er komplet, når den lov er opdaget, som formodes at bestemme fortællingen.
Disse love bruges på data på en sådan måde, at de gøres forståelige netop som funktion af
disse love. (White, H.: 1973).
I Kontekstuel teori forklares begivenhederne ved at blive sat ind i den sammenhæng – eller
kontekst – de er foregået i. Hvorfor det skete som det gjorde skal forklares ved at afsløre den
specielle relation, det har til andre begivenheder, der skete i det omgivende historiske rum.
Men modsat formalisterne hævder kontekstualisterne, at det der skete kan forklares ud fra en
specifikation af sammenhængen med det, der i øvrigt skete på samme tid. .(White, H.: 1973).
Fortællingens ideologi
Denne dimension handler om fortællingens etiske element. De fire ideologiske positioner,
anarki, konservatisme, radikalisme og liberalisme, repræsenterer værdisystemer i form af
baggrund, videnskab og realitet. De repræsenterer ikke politiske partier eller værdier, men
holdninger med henblik på at studere samfundet og det ønskelige i at gøre det. De er kognitivt
ansvarlige.
Med hensyn til sociale ændringer er tilhængere af den konservative ideologi mistænksomme
overfor programmer, der ændrer social status quo (det kunne for eksempel være, når DTF ikke
plæderer for andre eksperimenterende former at drive tandpleje på). I den konservative
ideologi er målet med alle forandringer at bevare status quo. Liberale, radikale og anarkister er
mindre mistænksomme. De er optimistiske mht. hurtige ændringer i social orden. Forandringer
opfattes i den konservative ideologi som del af en naturlig rytme, hvorimod tilhængere af
liberal ideologi opfatter forandringer som ”den sociale rytme af den parlamentariske debat”.
Radikal og anarkistisk ideologi ser forandringer som muligheder, hvor anarkisterne er
koncentreret om magten også til at skaffe midler til at realisere forandringerne. (White, H.:
1973)
Forandringer opfattes i det tidsmæssige perspektiv af konservativ ideologi som en historisk
evolution, en progressiv udvikling af den institutionelle struktur, der til enhver tid hersker.
Liberal ideologi forestiller sig en fremtid, hvor den nutidige struktur vil være forbedret, men de
projicerer dette Utopia ind i en fjern fremtid på en sådan måde, at det ikke opmuntrer til
anstrengelser i nutiden, såsom at realisere det forhastet ved radikale midler (det kunne være
TNL, der ønsker lige tandsundhed for alle, men som måske ubevidst, inderst inde, erkender at
det er uopnåeligt). Radikal ideologi ser Utopia som snarlig, hvor revolutionære midler er legale
at anvende til at opnå målet her og nu. Anarkistisk ideologi idealiserer den fjerne fortid med
den naturlige menneskelige uskyld – som nu er faldet til et korrupt stadium. (White, H.:
1973).
16