En_fortaelling_master - De Offentlige Tandlæger

I de disse to fortællinger om samme forening er der ikke mange fællestræk. Formandens
fortælling er på sin vis en degenereret fortælling. Der er også noget uforløst i den. Ganske vist
starter den med at være en ren fortælling om de mennesker, der dannede foreningen. En
forening hvor medlemmerne kunne inspirere hinanden og sammen være visionære. Senere
kom den uforløste konflikt med børnetandlægerne. En af de vigtige ting i fortællingen, noget
der satte mærke som Susanne Andersen udtrykker det, var da DTF fik overenskomst med
sygesikringen. Hun modsiger senere sig selv, da hun kalder ophøret af eksklusivaftalen for en
dejlig udfordring. Det er en gevaldig forskydning i historien. At det ikke er en tilfældig
forskydning, kan ses af en pressemeddelelse udsendt af DTF den 23. januar 2006, hvor
Susanne Andersen omkring eksklusivaftalerne udtaler, at mens hun er betænkelig på
patienternes vegne, er hun mere optimistisk, når det handler om DTF’ s egen fremtid som
organisation – ”Det kan godt være, at der er nogle tandlæger, der vil melde sig ud. Det må vi
tage som en udfordring. Jeg tror faktisk, at vi kan få en endnu bedre forening ud af, at det er
frivilligt at være medlem”
Hanne Bak – Jensens fortælling er, om ikke degenereret, så ganske nostalgisk. Hun mindes
den gode tid i foreningen, hvor der var grøde. Den tid, hvor foreningen havde en identitet og
offentlighedens positive opmærksomhed. Hun oplever at det udadvendte DTF fra 80erne har
forandret sig til en indadvendt og selvtilstrækkelig organisation. Der er ikke bare en sprække i
historien, men en gevaldig forskydning. DTF har ufrivilligt ladet TNL få græsrodsinitiativet med
tandsundheden som den drivende kraft. DTF står nu reelt tilbage med fagprofessionen som
den historiske præmis. Splittelsen eller identitetstabet sker ifølge Hanne Bak – Jensen pga. et
formandsskifte i foreningen.
Og der står da også i DTF’ s mission, at foreningen er en faglig sundhedsorganisation. Det er
næppe tilfældigt, at ordet faglig kommer før sundhed. For fagprofessionen er afgørende.
Foreningens formand Susanne Andersen siger utvetydigt, ” Man starter med at sige, at faget
har man som grundmodul, basis og fællesskab, og derudfra kan man selvfølgelig have nogle
forskellige opfattelser, og det skal der være plads til. Men jeg ser det som en meget stor
fordel, at vi er én forening for tandlæger. Hun opfatter det som DTF’s største styrke, at den
har alle grupper af tandlæger med. Det er en styrke, mener hun, fordi det giver vægt udadtil
og en gevaldig inspiration indadtil – og man lærer at forholde sig til ting, som måske ikke lige
passer én allerbedst – fordi man er sammen alle sammen. Man får nuancering, og man er
nødt til at finde sig i rummeligheden. ”Tænk hvis vi var ens alle sammen. Sikke vi dog kunne
blive enige. Hvor de andre var forfærdelige og vi alene vide – svagheden, det er også styrken”,
runder formanden af. 37
37 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen
39