KNOLDSELLERI - Økologisk Landsforening

kompromis, vi skal arbejde os ud af, og
den forventning har både landmænd og
forbrugere til fælles, siger Sybille kyed.
Forbruget af de konventionelle input
er altså en mislyd i den motor, der driver
den økologiske vision om at frigøre
sig fra det giftsprøjtende landbrug.
Mange økologer er især generede over,
at økologien hjælper med at holde den
store konventionelle svineproduktion
på benene. De økologiske brug aftager
nemlig gødning, som den traditionelle
svineindustri ellers havde svært ved at
komme af med.
Forbrugerne græder
En af dem, der er stærkt generet, er
Niels Ebbe. Han driver virksomheden
Solhjulet, som leverer økologiske og
biodynamiske produkter til de fleste
af Danmarks helsebutikker.
– Jeg så gerne en udfasning lige nu
og her. Et økologisk landbrug, der er afhængigt
af det konventionelle, er ikke
bæredygtigt, og forbrugerne græder,
når de hører om problemet, siger han.
Niels Ebbe er også suppleant i Økologisk
Landsforenings virksomhedsudvalg
og understreger, at hele udvalget
thomas Gardhus på sin gulerodsmark i
Vestjylland.
24 økologisk • vinter 2008
ønsker hurtig handling i sagen. Han
mener også, at et forbud vil fremme
kreativiteten, så jordbrugerne for eksempel
bliver endnu bedre til at bruge
deres sædskifte på markerne.
Altså den vekslen mellem afgrøderne
på den enkelte mark, hvor fx korn afløses
af kløver og andet bælgsæd, hvilket
giver ny kvælstof til jorden i stedet for,
at landmanden henter gødning udefra.
Den eksisterende forskning viser
dog, at det ikke vil løse alt. Det kræver
eksempelvis et større areal at lave
sædskifte med kløver, som rigtig nok
giver kvælstof, men fx ikke kalium,
som gulerødderne også har brug for.
Gødning er altså tvingende nødvendig
i det økologiske landbrug.
Må dreje nøglen om
Den række avlere af øko-gulerødder,
Økologisk har talt med, mener alle, at
en øjeblikkelig udfasning af ikke-økologisk
gødning og halm vil kvæle dem
som landmænd. En af dem er klaus
Vestergård. Han er en af de største
producenter af øko-gulerødder med
base nær tange Sø og med jord flere
steder i Jylland, bl.a. ved Hadsund.
til at dække gulerødderne over om
vinteren forbruger klaus Vestergård
hvert år 34.000 baller halm, der hver
især vejer omkring et halvt ton.
– I området jeg opererer i, som spreder
sig pletvist over cirka 20 procent af
Jyllands areal, kan jeg ikke finde mere
end 100-200 baller økologisk halm. Jeg
har endda svært ved at finde nok konventionel
halm. Så et forbud mod den
vil medføre, at vi stopper produktionen
her og nu, siger klaus Vestergård.
og til sine økologiske kollegaer, der
ønsker et forbud her og nu siger han:
– Er I klar over, hvad konsekvenserne
er? Den danske succes med økologien
vil gå i vasken, og vi må flytte produktionen
til Frankrig eller Sicilien.
4 mulige løsninger
En gruppe på 157 økologer
var samlet 5. december sidste
år for at høste holdninger til
dilemmaet omkring gødning
og halm. De kom med flere
løsningsforslag, blandt andet:
1. Økologiske biogasanlæg,
som kan omsætte plantemateriale
og lave gødning,
ligesom var det en komave.
Samtidig producerer anlægget
strøm, der kan sælges.
Indtil videre har den pris,
man kan få for den grønne
strøm, dog været for lav til,
at anlægget er rentabelt.
2. Gulerodsavlere kan indgå
et tæt samarbejde med en
økologisk mælkeproducent,
fx ved at leje jord til at
dyrke sine grønsager. Det
kan løse problemet med
at skaffe nok øko-gødning,
men ikke nødvendigvis
udfordringen med halm.
3. Udelukke konventionel
svinegylle til at gøde alle
grøntsager og korn, der
skal bruges til fx havregryn.
Dermed begrænses dansk
økologis støtte til den store
svineindustri.
4. Stille kvalitetskrav til den
halm, økologen køber. Fx
forbyde, at halmen er behandlet
med sprøjtemidler
som Roundup og stråforkortere,
hvilket dog kan
være svært at kontrollere.