KNOLDSELLERI - Økologisk Landsforening

More documents

Recommendations

Info

økologisk ny viden Fem års jagt på sandheden om sundheden Et dansk forskningsprojekt undersøger økologiske grøntsagers indhold af de såkaldte sekundære stoffer. Forskerne tror, at stofferne hæmmer kræft i at udvikle sig. AF PER HENRIk HANSEN Flere danske og udenlandske undersøgelser har de seneste år kraftigt antydet, at økologiske grøntsager indeholder flere sundhedsfremmende stoffer, end konventionelle afgrøder gør. Men i den videnskabelige verden er forsigtighedsprincippet en dyd. Derfor argumenterer de færreste forskere for, at det er endeligt dokumenteret, at økologiske grøntsager er de sundeste. Altså når man lige ser bort fra den sundhedseffekt, der kan være ved, at resterne af sprøjtemidler er fraværende i den økologiske del af supermarkedets afdeling for frugt og grønt. – Jeg tror, at økologiske produkter er sundere, men jeg vil ikke påstå, at det er videnskabeligt bevist. Et af formålene med vores projekt er netop at udbygge den viden, der er på området, så vi kan komme nærmere et bevis. Sådan siger kristian thorup-kristensen, forskningsleder ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet og leder af VegQure – et femårigt projekt, hvor man forsker i økologiske systemer til dyrkning af grøntsager. Her kigger forskerne især 34 økologisk • vinter 2008 på de sekundære stoffer, som alle planter indeholder i et vist omfang. Oversete stoffer Planterne behøver ikke de sekundære stoffer for at gro, og langt ind i forrige århundrede var biologer og andre videnskabsmænd og -kvinder helt uden interesse for disse stoffer. Som var de blot løjerlige påfund Vor Herre havde fundet på en dag, han tilfældigvis sad og legede med nogle gener, han havde i overskud. Siden har forskere opdaget, at de sekundære stoffer er vigtige for blandt andet planternes forsvarssystem mod Foto: DENIS PEPIN angreb af sygdomme. Nye resultater har også vist, at i det mindste nogle af de mange sekundære stoffer kan have en sundhedsfremmende effekt på mennesker. og ikke mindre interessant: At der ofte er flere sekundære stoffer i økologiske grøntsager end i konventionelle søskende. I VegQure-projektet undersøger forskerne blandt andet indholdet af tre grupper sekundære stoffer i grøntsager, som har groet i fire forskellige dyrkningssystemer. Det ene af de fire systemer er konventionelt med brug af kunstgødning og sprøjtemidler, på samme måde som konventionelle gartnere og landmænd gør det. Så kan man bedre sammenligne resultaterne fra de tre andre dyrkningssystemer, som alle er økologiske. I det første økologiske system bliver grøntsagerne gødsket så meget, som de økologiske regler tillader. De to andre øko-systemer er mere dogmeagtige med mindre tilførsel af husdyrgødning og med brug af efter- og mellemafgrøder, som det er god latin i tankegangen bag økologisk landbrug. Gavner sundheden Når grøntsagerne – løg, gulerødder, salat og kål – er høstet, bliver de analyseret for deres indhold af tre former for sekundære stoffer med så sære navne som sesquiterpenlaktoner, polyacetylener og glucosinolater. – Der findes hundredtusindvis af forskellige sekundære stoffer. Men vi har valgt at se på disse tre grupper, fordi der er formodning om, at de har en sundhedsgavnlig effekt, siger kristian thorup-kristensen. Især glucosinolater, som findes i alle arter kål, antages at have en hæmmende virkning på mave- og tarmkræft. tidligere undersøgelser tyder på, at sesquiterpenlaktoner, der dannes i salatplanter, og polyacetylener, som findes i gulerødder, kan virke mod kræft. Men som alt andet her i livet skal også sekundære stoffer indtages med
kål er en af de afgrøder, hvis smag og sundhed, de danske forskere vil undersøge nærmere. Jeg tror, at økologiske produkter er sundere, men jeg vil ikke påstå, at det er videnskabeligt bevist. et af formålene med vores projekt er at udbygge den viden, der er på området, så vi kan komme nærmere et bevis. kristian thoruP-kristensen måde. Mange af dem er nemlig mis- tænkt for at have en skadelig virkning i store mængder. Eksempelvis formodes store mængder glucosinolater at kunne skade lever og nyrer. Så også af den grund er det ikke tilrådeligt at leve af kål morgen, middag og aften. Smagen af en gulerod Seniorforsker Ulla kidmose fra Aarhus Universitet er med i et underprojekt under VegQure, der handler om helt objektivt at analysere smagsforskelle. Altså hvorfor, hvor meget og hvordan en gulerod ændrer smag, når den bliver dyrket på en økologisk mark, i stedet for på en konventionel med sprøjtemidler og kunstgødning. og smager guleroden forskelligt alt efter, hvordan den økologiske landmand dyrker sin jord indenfor de økologiske regler? – Så vidt jeg ved, er der ikke før lavet tilsvarende undersøgelser af, hvordan forskellige dyrkningssystemer påvirker smagen, siger den erfarne forsker. Analyserer den gode smag Et af Ulla kidmoses nøgleredskaber er et såkaldt sensorisk panel. Det består af 10 til 12 mennesker, som er udvalgt, fordi de har gode smagsløg og er dygtige til at skelne mellem forskellige smags- og dufteindtryk. Med andre ord er de gode smagsdommere. Ved blindtests, hvor dommerne i panelet ikke ved, om de smagsprøver, de får udleveret, er økologiske eller ej, skal de vurdere en række egenskaber. Det er smag, duft, syn og hvordan fødevaren føles, for eksempel hvor sød eller bitter en gulerod er, eller hvor kraftig smag af svovl der er i et hvidkålshoved. – På den måde får vi et meget objektivt billede af forskellene i sensoriske ny viden økologisk parametre mellem de forskellige produkter, forklarer Ulla kidmose. Smagen af en gulero Samtidig bliver afgrøderne i projektet som sagt analyseret for deres indhold af sekundære og andre stoffer. Dermed kan forskerne se, om der er forskelle på, hvad projektets fire dyrkningssystemer betyder for mængden af stoffer i afgrøderne. og ved at sammenligne analyserne med smagsdommernes bedømmelser kan forskerne afdække sammenhængen mellem smag og indhold af forskellige stoffer. tidligst om et år kan Ulla kidmose afsløre, om der videnskabeligt set er forskel på smagen af konventionel og forskellige former for økologisk dyrkning inden for hendes felt. Resultaterne af hele VegQure-projeket ligger heller ikke lige for, da det først slutter i 2010. – Vi er nødt til at have resultater fra flere års dyrkning, før vi kan sige, hvad resultaterne er, siger forskningslederen kristian thorup-kristensen. På www.foejo.dk kan du læse mere om VegQure og anden økologi-forskning. vinter 2008 • økologisk 35 Foto: toMAS BERCIC
Page 1 and 2: KNOLDSELLERI GULEROD RÆDDIKE KARTO
Page 3 and 4: Køb gode gerninger vinter 2008 •
Page 5 and 6: www.thise.dk vinter 2008 •
Page 7 and 8: 4 Leder 8 Nyt & noter Nye produkter
Page 9 and 10: Røgede ørredfileter med rødt Ø
Page 11 and 12: Grøn bølge i danske kantiner En d
Page 13 and 14: Vi er vilde med de små Økologisk
Page 15 and 16: Ny økologisk Harmonie mælk på ve
Page 17 and 18: liteten er generelt flere niveauer
Page 19 and 20: Sørens Ledets blå bog 8. november
Page 21 and 22: Dessert Jordskok-puré med chokolad
Page 23 and 24: midt i mark thomas Gaardhus bevæge
Page 25 and 26: Michael kirkegaard kører den konve
Page 27 and 28: Ordkamp om økologernes ømme tå S
Page 29 and 30: klokken er 6.45. Mørket og vinter-
Page 31 and 32: SuperBest’s hovedkontor, Ringsted
Page 33: SPIS MINDRE KØD lidt, men godt ER
Page 37 and 38: En iagttagelse, som jeg senere på
Page 39 and 40: Farmers Markets i Danmark En af de
Page 41 and 42: Vi arbejder på at fremstille den s
Page 43 and 44: Anja Dalby i sin nye tøjbutik i Å
Page 45 and 46: BARRITSKOV OG KROGERUP AVLSGÅRD li
Page 47 and 48: Foto: MoRtEN tELLING Enkelt forslag
Page 49 and 50: tinta ApS lancerer trueStuff Vi har
Page 51 and 52: tema om koens guld mælk På gensyn

KNOLDSELLERI - Økologisk Landsforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?