2004 Generalforsamling - Elbo

Fra venstre: Karen Akhøj,
Knud-Erik Sabroe og Lise Møller
Det er
nærmest blevet en lørdagstradition:
Festmiddag, to eller tre retter,
kaffe. Og så præsentation af et eller fl ere
æresmedlemmer.
Sådan gik det også denne gang. Fordelt
på tre indslag mellem retterne bød foreningens
formand hhv. Karen Akhøj, Lise
Møller og Knud-Erik Sabroe velkommen
i den eksklusive kreds af æresmedlemmer
og motiverede i sine taler, hvorfor
valget var faldet på akkurat dem:
Karen Akhøj blev således mindet
om, at hun har mere end 50 års virke
som psykolog bag sig, og at hun er et
fremtrædende eksempel på, hvor vidt
man kan spænde som psykolog. Siden
midten af 1980’erne har hun fl ittigt slået
gerontopsykologiens strenge og i det
hele taget indtaget det standpunkt, at
hver alder har sin psykologi, og at det
ingen brøde er at være gammel. Samtidig
har hun bygget bro mellem gamle
og børn, hvad der minder om hendes
uophørlige engagement i børns vilkår.
Karen Akhøj har gennem sin samlede
indsats ydet et markant bidrag til, at
psykologi ikke har det ry af sekundavare,
som man uforstandigt klæbede
Ære i tre portioner
på faget i 1950’erne, men har vundet
fortjent anerkendelse.
Kalvestegen nåede ikke om anden
gang, før Lise Møller blev hidkaldt og
hædret som aftenens andet æresmedlem.
Æren skyldes ikke mindst det engagement,
hvormed Lise Møller har kombineret
det faglige og det politiske i
sit psykologliv, og som blandt andet
førte til, at hun i 1972-74 var formand
for Dansk Psykolog Forening. Det var
ingen nem tid − rutsjeturen efter tresserne
var sat ind, og ideologierne slog
hårdt mod hinanden. Der skulle der en
stærk formand til at manøvrere i dette
farvand, og det var hun. Gennem sit
faglige virke som klinisk psykolog og
som chefpsykolog i psykiatrien har Lise
Møller synliggjort faggruppen og er ikke
mindst gået forrest gennem sit arbejde
med psykologiske test. I 2004 må vi
ikke glemme, at test for ikke mange år
siden blev opfattet som et upersonligt
instrument og mødt med vrede og indignation
− en holdning, Lise Møller på
eksemplarisk vis fi k skubbet til.
Endelig kom turen til Knud-Erik
Sabroe, hvis mangeårige karriere som
psykolog har Aarhus Universitet som
omdrejningspunkt. Hertil kom han i det
farlige år 1968 − samtidig med bruddet
på det københavnske monopol. Først
som medgrundlægger af Psykologisk
Institut, siden som drivkraft gennem
undervisning, administration og forskning:
formand for instituttet, dekan for
fakultetet, konsistoriemedlem og meget
mere. Som Roal Ulrichsen udtrykte det,
havde Knud-Erik Sabroe ikke alene været
med til at gøre sig fag synligt, men
også positioneret det. Ved en generalforsamling,
hvor etikken fyldte, var det
naturligt at nævne, at Knud-Erik Sabroe
i 1980’erne var med til at udforme de
første etikregler. En fl ittig forsker af
internationalt tilsnit var det også, foreningen
gjorde til æresmedlem, og en
forfatter af et næsten rifbjergsk omfang
− med en helt unik placering inden for
det socialpsykologiske område.
Bragende klapsalver til alle tre, både
efter præmieoverrækkelserne og efter
de tre veloplagte takketaler − en umisforståelig
anerkendelse af, at hæderen
var gået til de helt rette.
jc
Nr. 7 . 2004 PSYKOLOG NYT
11