Begrundelserne for parænesen hos Paulus

• l 

./

Nu har jeg fundet det, jeg grunder 

mit salighedens anker på, 

den grund er Jesu død og vunder, 

hvor den før verdens grundvold lå; 

det er en grund, der evig står, 

når jord og himmel selv forgår. 

Det er Guds nådes ly og varme, 

som overstiger al forstand, 

det er hans nådes åbne arme, 

som alle hjælpe vil og kan; 

hans længsel efter alle står, 

skønt mangen aldrig til ham går. 

Skal jeg på alting skade lide, 

som liv og sjæl fornøje kan, 

skal jeg af ingen glæde vide 

udi mit korses jammer-stand 

og her slet ingen redning ved, 

dog har jeg Guds barmhjertighed. 

Om det på alle sider trykker, 

og ingen vil til hånde gå, 

så derfor jeg i mange stykker 

med jordens ting mig plage må, 

Gud har en dyb, en lang, en bred 

og himmelhøj barmhjertighed. 

Er alt det bedste, jeg udretter, 

kun fuldt af ufuldkommenhed 

og derfor dybere mig sælter 

i daglig bedrings aske ned, 

dog ved jeg: Gud er ikke vred, 

men øver kun barmhjertighed. 

ANDAGT 

Så lad det gå, som ham behager, 

der af forbarmelse er fuld, 

jeg ved, han giver eller tager, 

så er han nådig, tro og huld; 

lad ham mig føre op og ned, 

hans vej er alt barmhjertighed. 

DDS 459 

J. A. Rothe o. 1726. Brorson 1735

Det er simpelt hen sagen... 

Teologiens sag kan aldrig blive dens 

egen, da ville det ikke længere være 

teologi. Teologien m§ nødvendigvis 

altid være henvist. 

Teologien m§ grundlæggende være 

Guds sag, være en tale flud af GUdfl. 

Teologien kan aldrig gøre krav p§ at 

besidde, men kan alene forst§ sig selv i 

en henvisthed som tjenende. Hvor 

teologien snævrer sig sammen om sig 

selv og bliver mere tale nomI! Gud, end 

"ud" af Gud - hvor teologien beglIr 

denne Ilmetabasis eis aila genos", da 

beg§r den selvmord og er ikke længere 

teologi. 

Hvor megen "videnskabelig teologi" m§ 

ikke føle sig ramt af denne anklage, 

hvor megen ttteologi lt glemmer ikke sin 

egentlige grund og væsen. Hvor megen 

"teologi" pukker ikke netop s§ meget 

p§ sin videnskabelighed, at man alvorligt 

m§ mistænke den for at g§ mere 

op i dens status og selvrespekt, end det 

der er dens egentlige anliggende. Hvor 

megen ltteologill er ikke netop så centreret 

om dens eget væsen, at man 

alvorligt m§ overveje, om den ikke 

netop er alt andet end i overensstemmelse 

med sit egentlige anliggende og 

væsen. 

Hvor teologien bliver mere optaget af 

at bestemme og definere sit egentlige 

anliggende end blot simpelt hen at 

handle derefter, der er der noget rivende 

galt. 

Alt dette sagt er teologiens anvendelse 

af forskellige videnskabelige discipliner 

naturligvis et gode. Al den stund viden· 

skabeligheden blot er der som en understrøm 

af videnskabelige hjælperedskaber 

til klarere at forst§ og forkynde 

Åndens tale til menighederne, er den 

et ubetinget gode - men hvor viden· 

skabeligheden bliver noget afgørende i 

sig selv, da er teologien ført ind i en 

absurd blindgyde! Det afgørende er 

ikke videnskabeligheden i sig selv, men 

m§let med videnskabeligheden. 

Nu vel, videnskabeligt skal der jo arbejdes 

al den tid vi som studenter modtager 

SU. IXGYC er da ogs§ stolt over 

at kunne bringe fire videnskabelige og 

kompetente artikler i dette nummer. 

For den flittige læser vil der s§ledes 

være artikler, både fra NT . om den 

paulinske parænese og en oversættelse 

af Berakot, fra systematikken - om 

Luthers kanonkritik og en artikel om 

kontekstualisering. Alle vigtige emner, 

som vi vil opfordre jer til at læse. 

Endelig vil vi fra redaktionens side 

kraftig opfordre læserne til at reagere 

p§ IXGYC, og lade denne reaktion 

komme redaktionen til gode. Vi er meget 

interesseret i b§de ris og ros. Der 

p§tænkes ændringer i bladet, og derfor 

er vi meget afhængige af forskellige 

holdninger til bladet. Hvad du end 

mlltte mene, vil vi meget gerne modtage 

din holdning - hold dig endelig ikke 

tilbage, vi kan godt selv sortere!! 

Go' læselyst! 

IXGYC·redaktionen 

Ulrik Birk Nissen (red)

Begrundelserne for parænesen hos Paulus 

af cand. theol. Birgitte Gråkjær Hjort 

Indledning 

Ved læsning af de nytestamentlige 

breve kan man konstatere, at Paulus, 

trods sin stadige påpegning af, at frelsen 

modtages ved Iroen alene, dog er 

stærkt optaget af at formane menighederne 

til at udøve kærlighedsgerninger. 

Parænesen indtager således en central 

plads i apostelen Paulus' teologi. I 

sin optagethed af formaningerne og det 

nye liv, han tilskynder menighederne til 

at leve, adskiller Paulus sig ikke væsentligt 

fra sin jødiske samtid, hvorimod 

begrundelserne for hans parænese 

synes at være ganske forskellig herfra. 

Dette kan give anledning til at overveje, 

hvad Paulus ser som grundlaget 

for parænesen. Jeg vil derfor gøre 

ovenstående overvejelse til genstand for 

en nærmere undersøgelse, idet jeg 

stiller spørgsmålet om, hvorledes Paulus 

begrunder parænesen, for derigennem 

at nå frem til en dybere forståelse 

af forholdet mellem læren om retfærdiggørelse 

ved troen alene og formaningerne 

til at udøve gerninger. 

l nærværende artikel har jeg i særlig 

grad lagt vægt på den pneumatologiske 

begrundelse for parænesen. Andre 

begrundelsestyper kunne med rimelighed 

have været inddraget, det være sig 

den sakramentale, den ecclesiologiske, 

den eskatologiske, den teologiske eller 

den kristologiske begrundelse. Af hensyn 

til artiklens omfang henvises til 

tekster, som det ikke har været muligt 

i denne sammenhæng at gennemgå. 

GAL 5,25. 

Konteksten. 

Til en forståelse af den komprimerede 

sætning i Gal 5,25 vil det være gavnligt 

indledningsvist at anstille nogle betragtninger 

over konteksten. Verset optræder 

som led i en udfoldelse af modstillingen 

af pnellma (Ånden/Guds 

Ånd) og SatX (kødet) (v.16-26). Ånden 

og kødet står i en stadig strid, og det 

gælder for den kristne om at være 

under Åndens herredømme (v.16-18). 

Derpå pointeres det, hvilke gerninger, 

der er udslag af kødet (v.19-21), og 

hvilke, der udspringer af Ånden. De, 

der har fået Ånden, må også i det 

praktiske liv lade Ånden virke, nu da 

de har brudt med kødets magt (v.22 

26). 

Tekstgennemgang. 

I v.25 møder vi den grundtanke, som 

har været gennemgående i hele afsnittet 

(v.16-26), at de kristnes eksistens er 

bestemt af Ånden. Netop Åndens iboen 

i de kristne er kendetegnet på deres 

tilhørsforhold til Kristus (Rom 8,9).

IXQYC nr. 41993 

Iinske breve, nemlig i 1 Joh 4,19, hvor 

det gøres klart, at mennesket p.d.e.s. er 

aktivt handlende (hemeis agapJmen) og 

p.d.a.s. siges, at dets handling sker på 

baggrund af Guds gerning (ivf. hOli og 

pnJtos, der klart viser, at menneskets 

kærlighedsgerninger sker på baggrund 

af Guds kærlighed). 

Udblik. 

Til en uddybende forståelse af, hvorledes 

Helligånden motiverer de kristne 

til at leve deres liv på rette vis (pneumati 

...stoichåmen), vil jeg henvise til 1 

Thess 4,8, hvor Paulus i sin formaning 

til helliggørelse refererer til Åndens tilstedeværelse 

i de kristne. Gud virker 

ved sin Ånd i menigheden for at sætte 

den i stand til at handle efter hans 

vilje. Det er således Åndens gerning, 

der animerer til helliggørelsen i de 

troendes liv. Drivkraften bag menneskets 

moralske adfærd (1 Thess 4,1 

7) skal søges i Åndens virksomhed. 

Mennesket er dog ikke at forstå som 

en tilskuer, der distancerende og passivt 

betragter Åndens helliggørende 

gerning, men snarere som »aktiv« modtager 

af Åndens gave (1 Thess 4,8), 

idet Ånden sætter frugt i den kristnes 

liv. Takket være Guds Ånds iboende 

kraft, er den kristne i stand til at leve 

et helligt liv'. 

C.l.d. Konklusion. 

Som det turde fremgå af ovenstående, 

er der p.d.e.s. tale om, at Gud er det 

egentlige subjekt for menneskets moralske 

adfærd, og p.d.a.s. er det den 

kristne selv, som må efterleve formaningerne 

og føre et helligt liv, hvor 

det nye, han har modtaget i frelsen, må 

blive synlig i handling. Dette paradok- 

Parænesen hos Paulus. 41 

sale sagforhold vil jeg se nærmere på i 

det følgende afsnit. 

Konklusion: Indikativ og imperativ. 

Ovenstående tekstgennemgang afspejler 

det kendte inddikativ-imperativ-skema, 

som er et grundlæggende karakteristi· 

kum for den paulinske etik: Gud har i 

Kristus tilvejebragt frelsen, som de 

troende i dåben' har fået del i 

(indikativ). Af frelsesmodtagelsen følger 

for den døbte et helt nyt liv, som ikke 

er bestemt af syndens og mørkets magt 

(ivf. f.eks. Rom 6,6; KaI 3,5-9 og Bfes 

5,8), men af Guds Ånd (ivf. f.eks. 1 

Kor 6,19 og Gal 5,25). Denne nye 

eksistens skal anspore de døbte til at 

distancere sig fra deres tidligere liv 

under syndens herredømme (imperativ) 

(ivf. f.eks. Rom 6,12-14; Kai 3,5-9; 

Rom 13,12·14 og 1 Kor 5,7). Af tekstmaterialet 

kan man således udlede 

følgende tankegang: Når Paulus over 

for de kristne argumenterer for nødvendigheden 

af at realisere og synliggøre 

det nye liv, de har fået, ved i 

kærlighed at tjene Gud og næsten, og 

dermed adlyde Guds fordringer (imperativ), 

henviser han til frelsesmodtagelsen 

i dåben (indikativ). Udtrykt i de 

grammatiske termer »indikativ« og »imperativ« 

kan det siges, at indikativen 

er fundament og forudsætning for 

imperativet. Den etiske side af dåbs 

!kristenlivet (imperativ) skal forståes 

som konsekvens af retfærdiggørelsen 

(indikativ). Paulus er ikke tilbageholdende 

med at formane de kristne til at 

udføre etiske handlinger, men disse 

handlinger udføres ikke for at at opnå 

frelse, men fordi de har fået del i frelsen. 

De er således ikke betingelse for, 

men konsekvens af frelsen.

LXQYC nr. 2,1993 

give et fuldstændigt billede af den døbtes 

liv; de er nemlig »der notwendigen 

ZusammengeMrigkeit zweier widersprechender 

Aussagen«'. 

I opposition til Bultmann taler Windisch 

for en adskillelse af indikativ og 

imperativ, idet han ser de to ting som 

modsigende størrelser". 

Ligeledes gør Agersnap sig til talsmand 

for at forstå indikativ og imperativ som 

udtryk for to adskilte eksistensformer, 

idet han opponerer mod den, siden 

Bultmann, almene consensus, at indikativ 

og imperativ nødvendigt hører 

sammen i en enhed, trods det paradoksale 

forhold mellem dem. Ifølge Agersnap 

er forholdet mellem indikativ og 

imperativ ikke blot kendetegnet ved 

spænding", men ved et enten-eller". 

Jeg mener imidlertid på baggrund af 

tekstgennemgangen, herunder også 

inddragelse af Rom 6, som er Agersnaps 

udgangspunkt, at kunne konkludere, 

at den døbtes tilværelse netop 

ikke kan forståes ud fra indikativ eller 

imperativ, men at der er tale om et 

både-og, idet den døbte p.d.e.s. allerede 

er befriet fra syndens magt (indikativ) 

og p.d.a.s. stadig skal kæmpe for ikke 

at lade sig beherske af synden (imperativ). 

Jeg kan således ikke tilslutte 

mig Agersnaps opfattelse af forholdet 

mellem indikativ og imperativ. Desuden 

vil jeg tillade mig at rette en vi, kritik 

mod hans fremstilling af den fremherskende 

tradition i tiden efter Bultmann. 

Det drejer sig for det første om Agersnaps 

tolkning af, hvad disse teologer 

har opfattet som værende imperativets 

sigte. Han hævder nemlig, at de ger- 

Parænesen hos Paulus. 43 

Ilinger, som imperativet tilskynder til at 

udføre, af de fleste teologer er blevet 

opfattet som middel til at bevare frelsen 

og ikke som mål i sig selv". Dette 

ser jeg som en uberettiget indvending 

mod den fremherskende teologi. Imperativet 

er netop ikke er en svækkelse 

af indikativens realitet, men indikativen 

har fuld gyldighed for den kristne, 

selvom han stilles over for imperativet 

14. Det primære formål med de gerninger, 

den døbte tilskyndes til at gøre, 

er at tjene næsten". Derfor er disse 

gerninger i hØj grad et mål i sig selv og 

ikke blot middel til at opnå andre ting! 

For det andet vil jeg pege på en mangelfuldhed, 

som præger Agersna ps 

skildring af især Bultmann og Bornkamms 

begrundelse for imperativet. 

Disse to teologer, og andre med dem, 

hævder Agersnap, begrunder imperativet 

udelukkende negativt ud fra denne 

tilværelses mangler". Dette er imidlertid 

kun den halve sandhed, idet 

imperativet ikke kun begrundes ud fra 

mangler og behov, men også positivt 

ud fra det forhold, at indikativen overhovedet 

har gjort disse handlinger mulige". 

Jeg mener herved at have peget 

på visse svagheder dels ved Agersnaps 

konklusion, dels ved præmisserne for 

dette hans opgør med den udbredte 

opfattelse blandt teologer af indikativimperativ-problematikken! 

Et flertal af forskere i tiden efter Bultmann 

har støttet den opfattelse, at 

indikativ og imperativ, frelsesgave og 

de etiske forpligtelser, trods indbyrdes 

spændingsforhold, dog hører nøje sammen". 

En løsrivelse af indikativen fra 

imperativet ville gøre den paulinske 

lære til en form for mystik, hvor Guds-

44 Birgitte GrUjær Hjort 

forholdet adskilles fra de konkrete 

mellemmenneskelige forhold, mens 

imperativet, isoleret fra indikativen, 

ville betyde moralisme og gerningsretfærdighed 

19 • Soteriologi (indikativ) 

og etik (imperativ) lader sig altså 

ikke adskille, men hører sammen som 

to sider af kristenlivet. 

Vi kan således på baggrund af tekstmaterialet 

og med støtte af en række 

forskere'" konkludere, at Paulus i sin 

parænese (imperativ) knytter til ved 

soteriologien (indikativ), på en sådan 

måde, at han lader frelsen i Kristus 

danne grundlag for den troendes forpligtelse 

til at tjene Gud og næsten. 

Rækkefølgen mellem Guds gerning i 

Kristus og den kristnes gerninger for 

næsten er dog afgørende, eftersom den 

afspejler det sagforhold, at den guddommelige 

frelseshandling går forud for 

og danner grundlag for den kristnes 

kærlighedsgerninger 21 • Det er således 

Gud, der står bag de døbtes handlinger, 

idet han ved sin Ånd skaber 

lydighed hos de troende over for de 

etiske fordringer, vi møder hos Paulus 

". Der er således tale om, at Gud står 

bag de døbtes handlinger, som de dog 

samtidig selv er subjekter for". 

Parænesen hos Paulus er altså grundlæggende 

kristologisk forankret"'. Paulus 

begrunder sine formaninger med Guds 

gerning i Kristus", uanset om dette er 

udfoldet som en sakramental hændelse, 

hvor Kristus delagtiggør de døbte i sin 

død og opstandelse, eller set i et eeelesiologlsk 

eller pneumatologisk perspektiv, 

hvorved Paulus forkynder for 

sine læsere, at de som lemmer på Kristi 

legeme har fået Helligånden og en 

IXQYC nr. 2,1993 

helt ny, eskatologisk eksistens, eller om 

det omtales som et direkte teologisk 

eller kristologisk motiv, nemlig som 

Guds udvIsen barmhjertighed gennem 

sin Søns død for mennesker. Til trods 

for de indbyrdes forskelle, er disse 

aspekter grundlæggende set varianter 

for en og samme sag, nemlig Kristi 

frelsesgerning for mennesker. Præcist 

denne frelsesgerning danner grundlag 

for etikken. 

Det andet punkt, hvor parænesens 

kristologiske forankring kommer klart 

til udtryk, er den indholdsmæssige 

bestemmelse af etikken (ivf. f.eks. Efes 

5,1-2): Kristi gerning er ikke alene 

fundamentet for etikken, men er samtidig 

med til at definere dens indhold. I 

Kristi selvhengivelse for menneskers 

skyld, som er et udtryk for den størst 

tænkelige kærlighed til mennesker, 

ligger det mest fundamentale paradigme 

for den paulinske etik. Samtidig 

med fastholdelse af formaningernes 

mangfoldighed (ivf. f.eks. de forskellige 

formaninger i 1 Thess 4,1-8) er kærligheden 

nemlig den grundholdning, som 

Paulus tilskynder de kristne til at handle 

ud fra. Kristi selvhengivende kærlighed 

definerer indholdet af de etiske 

normer, Paulus formaner sine læsere 

til at efterleve. 

Det turde hermed være klart, at den 

døbtes etiske liv, hans tjeneste for 

næsten, skal forståes kristologisk. Det 

er Kristi kærlighed (indikativ), der 

driver ham" til at elske andre (imperativ). 

Af frelsesgaven følger nemlig 

opgaven at tjene Gud og medmennesker.


Når indikativ-impcrativ-»skcmaet« alligevel 

ikke synes at udtrykke tankegangen 

i samtlige paulinske formaningsafsnit, 

skyldes det Paulus' argumentation 

i f.eks. 2 Kor 5,9f, hvor 

han opfordrer de kristne til at leve et 

Gud velbehageligt liv med den begrundelse, 

at de skal stå til regnskab for 

deres handlinger, og ikke, som tilfældet 

er i hovedparten af teksterne, pga. 

Guds gave til dem. Domstanken skal 

ses i lyset af den døbtes ansvar for at 

lade Ånden virke i hans liv. For så vidt 

domstanken sigter på at pointere vigtigheden 

af den kristnes etiske liv, står 

den ikke i modsætning til de øvrige 

begrundelser, vi har undersøgt. Den afgørende 

forskel består derimod i det 

forhold, at Paulus i 2 Kor 5,9f begrunder 

parænesen (v.9) med domstanken 

alene, således at forstå, at de kristne 

motiveres til handling uden henvisning 

til Guds gerning for dem. Imperativet 

hviler med andre ord ikke på et indikativisk 

udsagn. Af hensyn til artiklens 

omfang må jeg nøjes med at konstatere 

domsmotivets afvigelse fra argumentationen 

i de øvrige tekstafsnit. 

Dersom det havde været muligt inden 

for rammerne af nærværende opgave 

at undersøge denne afvigelse nærmere, 

ville det have været relevant, under 

inddragelse af øvrige domstekster, at gå 

ind i dybere overvejelser om domstankens 

eventuelle indskrænkelse af Paulus' 

frelsesforståelse, eller blot underbyggelse 

af den opfattelse, at troen skal 

ytre sig i kærlighedsgerninger. 

Afsluttende kan det siges, at Paulus, 

med undtagelse af dom'tanken (og til 

dels parusien), begrunder parænesen 

med forskellige kristologiske aspekter. 

Parænescn hos Paulus. 4S 

Ved således at forankre parænesen i 

kristologien pointerer Paulus sammenhængen 

mellem delagtighed i frelsen 

(indikativ) og forpligtelsen til et liv i 

næstekærlighed (imperativ). Dermed 

mener jeg, at der er sagt noget afgørende 

og centralt om hele den paulinske 

teologi, nemlig dette, at den døbtes 

forhold til Gud (modtagelse af frelsen) 

ikke lader sig adskille fra hans forhold 

til næsten (forpligtelsen til at tjene 

medmennesker), men derimod er at 

betragte som to nøje sammenhængende 

stØrrelser. Denne sammenhæng 

mellem Gudstro og etik, som vi har set 

afspejlet gennem den måde, hvorpå 

Paulus begrunder store dele af parænesen, 

er et sagforhold, som ligeledes 

kommer til udtryk i evangelietraditionen, 

nærmere betegnet i det dobbelte 

kærlighedsbud, hvor forholdet til Gud 

og forholdet til næsten er tænkt som 

en samvirkende enhed. Ligesåvel som 

sammenhængenden mellem indikativ/ 

Gudstro og imperativ/etik er uopgivelig, 

er rækkefølgen mellem dem uforanderlig. 

Menneskets mulighed for at 

efterleve de etiske anvisninger skal ses 

på baggrund af og som konsekvens af 

den frelsesgave, det har modtaget. 

Uden at komme nærmere ind på 

spørgsmålet om, hvordan sammenhængen 

mellem Gudstro/frelse og 

etik kommer til udtryk i kirkens liv i 

dag, vil jeg dog fremhæve sakramenternes 

afgørende betydning: Når vi i dag 

holder dåb i menighedens midte, er det 

i sig selvet vidnesbyrd om, at indlemmelsen 

i Kristi død og opstandelse ikke 

er en isoleret akt mellem Gud og den 

døbte, men samtidig indlemmelsen i et 

fællesskab med andre mennesker. Den-

IXGYC nr. 2,1993 

18. Bornkamm p.34; Cruz, H., Christological Moth'es 

and Motivated Aclions in Pauline Paraenesis, 

Frankfurll990. p.25j Deidun p.68; Dennison, W. D., 

Indicative and Imperaliave: The Basic Struclure of 

Pauline Elhics, i: Calvin Theological Journal 14. 

1979, p.68; Schnackenburg. R. Die SiIlliche 

Botsehaft des Neuen Teslamen!s, Freiburg 1988, 

bd.2, p.18 og 30 (her anvendes begreberne lIreligion.. 

og »moral« som synonymer for »indikativ« og »im· 

perativ«). 

19. Dennison p.72 

20. Jvf. nole 18. 

21. Dennison p.69; Jungel. a, Erwågungen zur 

Grundlegung evangelischer Ethik im Anschluss an 

die Theologie des Paulus, i: Zeitschrift filr 

Theologie und Kirche 63. 1966, p.380fj Ridderbos 

p.177; Schnackenburg p.14; Strecker p.63. 

22. Bultmann p.139 Ovf. bia. Gal 5,16·25); Deidun 

p.77. 

23. Deidun p.63. 77 og 243. 

24. Jeg har i denne korte artikel ikke behandlet 

eskatologien. herunder domstanken, som begrundelse 

for etikken, men vil dog gøre opmærksom på 

vanskeligheden ved al indordne disse under 

indikaliv·imperaliv-skemaet. 

25. Sml. Nieder, der ser Kristi gerning som udgangs· 

punkt for de øvrige begrundelser for p.1rænesen 

p.144f. 

26. Jvf. 2 Kor 5,14. Verbet S}11ekJ har betydningen 

»drive frem«j »tilsl..-ynde«. 

Zl. Jvf. såvel evangelielradilionen (Luk 22,17) som 

Paulus (i l Kor 1O,16f. fremhæves del. al 

menneskets delaglighed i Krislus i nadveren har 

fællesskabskarakler). 

Parænesen hos Paulus. 47

Berakot (velsignelser) 

Oversat ved Peter V. Legarth 

Indledning 

I NT forekommer adskillige steder et 

radikalt opgør med "de gamles overleveringer« 

henholdsvis "de fædrene 

overleveringer«. Jesus stod ifølge bl.a. 

Mt 15,Hf og Mt 23,lff i konflikt med 

farisæerne og de skriftkloge, hvilket 

ikke mindst udmøntede sig i en strid 

om de jødiske traditioner. 

De mundtlige overleveringer blev i 

løbet af det 2. lIrh. e.Kr. samordnet og 

nedskrevet, og omkring lIr 200 forelll 

den færdige samling i skriftlig form. 

Den fik navnet Mishnah og indeholder 

63 traktater fordelt pll 6 hovedafsnit. 

Den første traktat i det første hovedafsnit 

er Berakot, og denne placering 

vidner om traktatens centrale indhold, 

idet den er tænkt som indledning til 

hele Mishnah. 

Berakot rummer forskrifter for bekendelse 

og bøn og giver indblik i vigtige 

sider af jØdisk fromhedsliv i de to første 

lIrhundreder efter Kristi fødsel. Det 

foreskrives under hyppig henvisning til 

berømte rabbinere i den tannitiske periode, 

hvorledes den jødiske trosbekendelse, 

Shema '1 , skal fremsiges morgen 

og aften (Ber 1-3). Det forordnes, 

hvorledes Attenbønnen, den jødiske 

analogi til Fadervor', tre gange dagligt 

skal bedes (Ber 3_5)3. Der forekommer 

udførlige instruktioner vedrørende de 

forskellige bordbønner (Ber 6-8) og angllende 

bønner i særlige situationer 

(Ber 9). 

Berakot er affattet i anden halvdel af 

2. lIrh. e.Kr.', men mange af overleveringerne 

hævdes at stamme fra det l. 

lIrh. e.Kr. I betragtning af denne alder 

er Berakot ogsll ud fra en kristen synsvinkel 

af væsentlig interesse. Udsagnet 

om Shaliaeh i Ber 5,5 er eksempelvis 

blevet inddraget i overvejelserne om 

den religionshistoriske baggrund for det 

kristne apostolat, og fx. er det af Birger 

Gerhardsson blevet påpeget, at 

tolkningen af Shema' i Ber 9,5 er betydningsfuld 

for forståelsen af kompositionen 

af Mt-ev. 

Traktaten Berakot er derfor ikke blot 

en blandt flere, men den er af betydning 

for studiet af den antikke rabbinske 

jødedom og af NT. 

Jeg har i oversættelsen fulgt teksteditionen 

hos Holtzmann'. Til oversættelsen 

er at sige, at jeg for at give indtryk 

af tekstens struktur og dens juridiske 

præg nogenlunde ordret har fulgt den 

hebræiske tekst. Naturligvis mll der her 

og der for forståelighedens skyld foretages 

omskrivninger, men sigtet er at 

lade den nøjeregnende rabbinske tæn-


kemåde komme til orde, og det danske 

sprog kan da ikke undgå sine steder at 

blive knudret. Det skal noteres, at parenteser 

( ) angiver forklarende tilføjelser 

til teksten. Jeg har benyttet følgende 

forenklede transskriptioner: ' (alæt), 

, (ajin), h (he), ch (heth), p/f (pe), z 

(zajin), s (samæk, sade, sin), sh (shin), 

th (teth), t (taw), k (kat), q (qot), a 

(patach, qamæs), e (segol, sere, shewa). 

Tekstudgaver og oversættelser: 

Holtzmann, O.: Berakot (Gebete), i: 

Die Mischna. Text, Obersetzung und 

ausfilhrliche Erklarung (hrgb v. G. 

Beer, O. Holtzmann), Giessen 1912ff. 

Blackman, P., Ginsberg, M.: Tractate 

Berachoth, i: Mishnayoth. Pointed 

Hebrew Text, English Translation, 

Introductions, Notes, Supplement, 

Appendix, Indexes, Addenda, Corrigenda 

(ed. by P. Blackman), Gateshead 

1983. 

Danby, H.: The Mishnah. Translated 

from the Hebrew with Introduction 

and Brief Explanatory Notes, Oxford 

1974. 

Hjælpemidler: 

Strack, H.L., Stemberger, G.: Einleitung 

in Talmud und Midrasch, Milnchen 

1982. 

Jastrow, M.: A Dictionary of the Targumin, 

the Talmud Babli and Yerushalmi, 

and the Midrashic Literature, 

(?) 1903. 

Segal, M.H.: A Grammar of Mishnaic 

Hebrew, Oxford 1927. 

Oversættelse 

Berakol 49 

1,1 Fra hvornår kan man læse Shema' 

om aftenen? Fra det øjeblik, hvor 

præsterne samles for at spise af deres 

førstegrødeoffer 6 indtil slutningen af 

den første nattevagt. Således Rabbi 

'Eliezer. Men de vise siger: Indtil midnat. 

Rabban Gamlicl siger: Indtil morgenrødens 

søjle oprinder'. Det skete, at 

hans sønner kom fra et bryllup. De 

sagde til ham: Vi har ikke læst Shema'. 

Han sagde til dem: Hvis ikke morgenrødens 

søjle er oprundet, er I pligtige 

til at læse den. Ikke dette alene (sagde 

de), men overalt hvor de vise sagde: 

Indtil midnat, er deres påbud: Indtil 

morgenrødens søjle oprinder. Og deres 

påbud er, at man kan ofre fedt og lemmer', 

indtil morgenrødens søjle oprinder. 

Og deres påbud er, at de ting, der 

skal spises en og samme dag, (kan 

spises), indtil morgenrødens søjle oprinder. 

Hvis (det forholder sig) således, 

hvorfor sagde de vise: Til midnat? For 

at hindre mennesket i en overtrædelse'. 

1,2 Fra hvornår kan man læse Shema' 

om morgenen? Fra man kan skelne 

mellem violet og hvidt IO. Rabbi 'Eliezer 

siger: Mellem violet og grønt, og man 

skal afslutte den" ved solopgang. Rabbi 

Jehoshua siger: Til den tredje time, 

fordi det er kongesønnernes vane at 

stå op ved den tredje time. Den, der 

læser (Shema') herefter og fremefter, 

vil ikke lide tab, (for han er) som et 

menneske, der læser Torahen. 

1,3 Shammais hus siger: Om aftenen 

skal ethvert menneske lægge sig ned 

og læse (Shema'), og om morgenen 

skal de stå oprejst. For der står skre-

SO Peter V. legarth 

vet: »Når du lægger dig, og når du står 

op«". Men Hillels hus siger: Enhver 

skal læse som hans vej (er), som der 

står skrevet: »Når du vandrer på vejen«". 

Hvis det er tilfældet, hvorfor 

står der så skrevet: »Når du lægger dig, 

og når du står op«? Ved timen, hvor 

menneskebørnene ligger ned, og ved timen, 

hvor menneskebørnene står op". 

Rabbi Tharfon sagde: Jeg drog af sted 

ad vejen, og jeg lagde mig ned for at 

læse (Shema') i overensstemmelse med 

Shammais hus' ord. Og jeg kom i fare 

for mit liv på grund af røvere. (De 

vise) sagde til ham: Svarende dertil 

skulle du være dømt for dit liv, fordi 

du overtrådte Hillels hus' ord". 

1,4 Om morgenen skal man fremsige 

to velsignelser forud for den (dvs. Shema') 

og en efter den. Og om aftenen 

skal man fremsige to forud for den og 

10 efter den. En lang og en kort. Det 

sted, hvor de (vise) sagde, (at den) skal 

være lang, er det ikke tilladt at forkorte, 

(og hvor de sagde, at den) skal 

være kort, er det ikke tilladt at forlænge. 

(Når de sagde) »at afslutte«, er det 

ikke tilladt ikke at afslutte. (Når de 

sagde) »ikke at afslutte«, er det ikke 

tilladt at afslutte. 

1,5 Om natten skal man huske udgangen 

fra Ægypten!'. Rabbi Elazar' ben 

'Azarjah: Se, jeg var som en mand, der 

er 70 år gammel, og jeg var ikke fundet 

værdig (til at forstå), at udgangen 

fra Ægypten skal reciteres om natten, 

indtil ben Zoma' forklarede det: Der 

står skrevet: »For at du skal huske 

dagen for din udgang fra Ægyptens 

land alle dit livs dage«17. »Dit livs dage« 

betyder dage. »A1le dit livs dage« 


(indbefatter) natten. Men de vise siger: 

»Dit livs dage« er denne verden; »alle 

dit livs dage« sigter til Messias' dage. 

2,1 Når en er i færd med at læse i Torahen 

(og læser afsnittet med Shema'), 

og tiden er inde for recitationen (af 

Shema'), hvis han da har rettet sit 

hjerte imod det, har han opfyldt forpligtelsen. 

Hvis ikke, har han ikke opfyldt 

forpligtelsen. (Ved fremsigelsen af 

Shema') kan man mellem afsnittene 

hilse (en anden) af ærefrygt og svare 

(på en hilsen). I midten (af et afsnit) 

kan man hilse (en anden) af frygt og 

svare (på en hilsen) ifølge Rabbi Mcir. 

Rabbi Jehudah siger: I midten (af et 

afsnit) kan man hilse (en anden) af 

frygt og svare af ærefrygt. Mellem 

afsnittene kan man hilse (en anden) af 

ærefrygt og svare en hilsen fra ethvert 

menneske. 

2,2 Se, disse er afsnittene: Mellem den 

første velsignelse og den anden, mellem 

den anden og Shema', mellem Shema' 

og »det skal ske, hvis I hører«18, mellem 

»det skal ske, hvis I hører« og 

»Og Han sagdc«19 og mellem »Og Han 

sagde« og »sandt og fast«". Rabbi 

Jehudah siger: Mellem »Og Han sagde«' 

og »sandt og fast« må man ikke 

a!bryde. Rabbi Jehoshua' ben Qarchah 

sagde: Hvorfor går afsnittet Shema' 

forud for »det skal ske, hvis I hører«?'l 

For at man først skal tage på sig Himmerigets 

åg og bagefter således tage på 

sig budenes åg". (Og hvorfor går) »det 

skal ske, hvis I hører« (forud) for »Og 

Han sagde«? Fordi »det skal ske, hvis I 

hører« gælder dag og nat, men »Og 

Han sagde« gælder kun dagen".

52 Peter V. legarth 

Mezuzah 31 og til velsignelsen ved mlUtidet". 

3,4 En mand, som har haft uheld", 

skal tænke (på Shema') i sit hjerte, 

men skal ikke fremsige velsignelsen 

hverken forud for det" eller efter del. 

Ved måltidet skal han fremsige velsignelsen 

efter det, men ikke forud for 

del. Rabbi Jehudah siger: Han skal 

fremsige velsignelsen forud for dem og 

efter dem". 

3,5 Den, der står (og beder) Tefillah 

og kommer i tanke om, at han er en 

mand, der har haft uheld, skal ikke 

afbryde, men forkorte (bønnen). Gik 

han ned for at bade og er i stand til at 

gå op og tildække sig og læse (Shema') 

før det er solopgang, skal han gå 

op og tildække sig og læse". Hvls ikke 

(han kan nå det), skal han tildække sig 

med vand og læse. Men han må ikke 

tildække sig hverken med snavset vand 

eller med vand fra vaskeri, førend han 

har kastet (rent) vand i del. Hvor langt 

skal han fjerne sig fra disse og fra 

afføring? 4 alen". 

3,6 En mand med udflåd", som ser, at 

han har haft uheld, og en menstruerende", 

der udtØmmer (modtaget) 

sæd, og en menstruerende, der bliver 

opmærksom på udflåd (under samleje), 

skal bade sig. Men Rabbi Jehudah 

fritager fra denne forpligtelse. 

4,1 Morgenbønnen (skal fremsiges) 

indtil middag. Rabbi Jehudah siger: 

Indtil den fjerde time. Eftermiddagsbønnen 

indtil aften. Rabbi Jehudah 

siger: Indtil midt i spiseofferel. Aftenbønnen 

er uden fastsat tid. TiIlægsbøn- 

IXQYC nr. 2, 1993 

ner"' (kan fremsiges) hele dagen. Rabbi 

Jehudah siger: Indtil den syvende time. 

4,2 Rabbi Neehunja' ben Haqqanah 

plejede at bede en kort bøn ved sin 

indgang i lærehuset og ved sin udgang. 

Hans disciple sagde til ham: Hvad er 

meningen med denne bøn? Han sagde 

til dem: Ved min indgang beder jeg 

om, at der ikke skal ske fejltagelse" 

ved min hånd, og ved min udgang giver 

jeg taksigelse for min lod. 

4,3 Rabban Gamliel siger: Et menneske" 

skal bede Tefillah hver dag. Rabbi 

Jehoshua siger: Et uddrag af Tefillah. 

Rabbi Aqibah siger: Hvis man kan 

læse sin bøn flydende i sin mund, skal 

man bede Tefillah, og hvis ikke, et 

uddrag af Tefillah. 

4,4 Rabbi 'Eliezer siger: Den, der 

fremsiger sin bøn mekanisk", hans bøn 

er ikke bøn. Rabbi Jehoshua siger: 

Den, der rejser til et farligt sted, skal 

bede en kort bøn og sige: Frels, O 

Jeja", dit folk, Israels resl. Ved enhver 

del af rejsen være deres behov for dit 

ansiglo Velsignet være du, o Jeja, som 

hører bøn. 

4,5 Den, der rider på et æsel, skal 

stige ned og bede. Hvis ikke han er i 

stand til at stige ned, skal han vende 

sit ansigt (mod Jerusalem)", og hvis 

ikke han er i stand til at vende sit 

ansigt, skal han vende sit hjerte imod 

det allerhelligste. 

4,6 Den, der rejser med et skib eller 

en vogn, skal vende sit hjerte imod det 

allerhelligste.


4,7 Rabbi Elazar ben Azarjah siger: 

Tillægsbønnen (skal) kun (bedes) i en 

menighed". Men de vise siger: I en 

menighed, og hvor der Ikke er en menighed. 

Rabbi Jehudah siger i hans 

navn: Pil ethvert sted, hvor der er en 

menighed, er den enkelte Iritaget fra 

tillægsbønner. 

5,1 Man mil ikke stil oprejst for at 

bede undtagen med et bøjet hoved. De 

første fromme mænd" plejede at vente 

en time og bad sil for at vende deres 

hjerter til deres Fader i himlen. Selv 

hvis kongen hilser, mil man ikke svare 

ham hans hilsen. Selv hvis en slange er 

viklet omkring ens hæl, mil man ikke 

afbryde. 

5,2 Man skal huske den stærke regn i 

»de dødes opstandelse«.... Og man skal 

bede derom i "ilrenes velsignelse«". Og 

(man skal recitere) Habdalah 50 i »Han 

som giver forstilelse«S1. Rabbi Aqibah 

siger: Man skal fremsige den som den 

fjerde velsignelse for sig selv. Rabbi 

'Eliezer siger: (Den skal fremsiges) i 

Taksigelsen. 

5,3 Den, som siger: »Til fugtens rede 

nilr dtn kærlighed« og »pil grund af det 

gode huskes dit navn, takkende, takkende«, 

skal bringes til tavshed". Hvis 

en stilr foran arken" og begilr en fejt, 

skal en anden stil i stedet for ham, og 

han skal ikke være afvisende denne 

time. Hvor skal han begynde? Pil det 

sted, hvor denne begik fejlen. 

5,4 Hvis en siger: De velsigner (kun) 

de gode, se, dette er kætteriets veje. 

Den, der stilr foran arken, skal ikke efter 

præsterne svare »Amen«, på grund 

Berakol 53 

af den forvirring (han kan forilrsage). 

Hvis der der ikke er en præst, men 

kun ham selv, skal han ikke løfte sine 

hænderS'. Men hvis han føler sig sikker 

pil, at han kan løfte sine hænder og 

vende tilbage til sin Tefillah, er det 

ham tilladt. 

5,S Den, der beder og begiIr en fejl, 

for ham er det et dilrligt varsel. Hvis 

han er repræsentant for en menighed, 

er det et dilrligt varsel for dem, der 

valgte ham, for et menneskes repræsentant 

er som ham selv". De talte til 

ham om Rabbi Chaninah ben Dosa'. 

Nilr han bad for syge, sagde han: Denne 

vil leve; denne vil dø. De sagde til 

ham: Hvorfra ved du dette? Han sagde 

til dem: Hvis min bøn er flydende i 

min mund, ved jeg, at han er antaget. 

Hvis ikke, ved jeg, at han er forkastet. 

6,1 Pil hvilken milde skal man fremsige 

veL'ignelsen over frugterne? Over træets 

frugter (siger man: »Velsignet være 

Han, ... som) skabte træets frugt« 

undtagen over vin. Over vin siger man: 

»(Velsignet være Han, ... som) skabte 

vintræets frugt«. Og over jordens frugter 

siger man: »(Velsignet være Han, 

... som) skabte jordens frugt« - undtagen 

over brød. Over brød siger man: 

»(Velsignet være Han, ... som) frembragte 

brød af jorden«. Og over grøntsager 

siger man: »(Velsignet være Han, 

... som) skabte jordens frugt«. Rabbi 

Jehudah siger: »(Velsignet være Han, 

... som) skabte urternes arter«. 

6,2 Den, der fremsiger veL'ignelsen 

over træets frugt (og siger: »Velslgnet 

være Han, .., som) skabte jordens 

frugt«, har opfyldt forpligtelsen. Men

54 Peter V. Legarlh 

(den, der fremsiger velsignelsen) over 

jordens frugter (og siger: »Velsignet 

være Han, ... som) skabte træets 

frugt«, har ikke opfyldt forpligtelsen. 

Men hvis han over dem aUe siger: »... 

for alt eksisterer ved Hans ord«, han 

har opfyldt forpligtelsen. 

6,3 Over alt, hvis vækst ikke er fra 

jorden, skal man sige: »... for alt eksisterer 

ved Hans ord«. Over sur vin 

og over umoden frugt og over en 

græshoppe skal man sige: "... for alt 

eksisterer ved Hans ord«. Rabbi Jehudah 

siger: Over enhver art, som er 

under forbandelse, skal man ikke fremsige 

velsignelsen". 

6,4 Der var for hans ansigt mange 

slags. Rabbi Jehudah siger: Hvis der er 

en af de syv arter", skal han fremsige 

velsignelsen over den. Men de vise 

siger: Han kan fremsige velsignelsen 

over hvilken som helst han ønsker. 

6,5 Den, der fremsiger velsignelsen 

over vinen før måltidet, er fritaget (fra 

velsignelsen over) vinen efter måltidet. 

Den, der fremsiger velsignelsen over 

brødstykkerne før måltidet, er fritaget 

(fra velsignelsen over) brødstykkerne 

efter måltidet. Den, der fremsiger velsignelsen 

over brødet, er fritaget (fra 

velsignelsen over) brødstykkerne; (men 

den, der fremsiger velsignelsen) over 

brødstykkerne, er ikke fritaget (fra 

velsignelsen over) brødet. Shammais 

hus siger: HeUer ikke over det, der er 

lavet i en gryde. 

6,6 Når nogen sidder ned (for at spise), 

skal hver enkelt fremsige velsignelsen 

for sig selv. Hvis de ligger (til 


bords), skal en fremsige velsignelsen 

for aUe". Hyis vin bringes til dem midt 

i måltidet, skal hver enkelt fremsige 

velsignelsen (over vinen) for sig selv. 

Efter måltidet skal en fremsige velsignelsen 

(over vinen) for aUe. Og han 

skal sige (den) over parfumen, selv hvis 

man ikke bringer parfumen førend 

efter måltidet". 

6,7 Når de først bringer foran en (der 

er til bords) saltet mad og sammen 

hermed et brød, skal han fremsige velsignelsen 

over den saltede mad, men 

han er fritaget (fra at fremsige velsignelsen 

over) brødet, for brødet er underordnet 

den"'. Dette er den genereUe 

regel. Overalt hvor der er en hovedret 

og sammen med den en underordnet 

(ret), skal man fremsige velsignelsen 

over hovedretten, men er .fritaget (fra 

at fremsige velsignelsen over) den uno 

derordnede ret. 

6,8 Den, der spiser grapefrugter og 

figener og granatæbler, fremsiger efter 

(indtagelsen at) dem de tre velsignelser". 

Således er Rabban Gamliels ord. 

Men de vise siger: (Man skal fremsige) 

en velsignelse som en sammenfatning 

af de tre. Rabbi Aqibah siger: Selv 

hvis man spiser kogte grøntsager, og 

det er ens måltid, skal man efter det 

fremsige de tre velsignelser. Den, der 

drikker vand på grund af tørst, skal 

fremsige velsignelsen: »... for alt eksisterer 

ved Hans ord«. Rabbi Tharfon 

siger: »(Velsignet være Han, ... som) 

skabte de mange levende væsener og 

deres mangler«. 

7,1 Tre, som spiser sammen, er forpligtet 

på at sige bordbønnen". Den, der


spiser Demai-produkt" og den første 

tiende, fra hvilket er fjernet dets førstegrødeoffer 

64 og den anden tiende og 

det, der er helliget, og som er blevet 

indløst 65 , og tjeneren, som spiser noget 

p§ størrelse med en oliven, og samaritaneren", 

(alle disse er indbefattet 

blandt) dem, der fremsiger bordbønnen 

over det. Men den, der spiser Thebel 67 

og den første tiende, fra hvilket ikke er 

fjernet dets førstegrødeoffer og den 

anden tiende og det, der er helliget, 

men som ikke er blevet indløst, og 

tjeneren, som spiser noget, som er 

mindre end en oliven og hedningen, 

(alle disse) er ikke (indbefattet blandt) 

dem, der fremsiger bordbønnen over 

det. 

7,2 Kvinder og slaver og børn skal ikke 

fremsige bordbønnen over dem'". Hvor 

meget (skal man spise, for at det er 

nødvendigt) at fremsige bordbønnen? 

Noget p§ størrelse med en oliven. Rabbi 

Jehudah siger: Noget p§ størrelse 

med et æg. 

7,3 Hvorledes skal man fremsige bordbønnen? 

Hvor der er tre til stede, skal 

en sige: »Vi vil velsigne ...«. Hvor der 

er tre til stede foruden han selv, skal 

han sige: »Velsign ...«. Hvor der er ti 

til stede, skal en sige: ,>Vi vil velsigne 

vor Gud... «. Hvor der er ti til stede 

foruden han selv, skal han sige: »Velsign 

... «. Det er et og samme, om der 

er ti eller ti gange titusinde". Hvor der 

er hundred til stede, skal han sige: »Vi 

vil velsigne Jeja, vor Gud...«. Hvor der 

er hundred til stede foruden han selv, 

skal han sige: »Velsign ...«. Hvor der 

er tusind til stede, skal han sige: »Vi 

vil velsigne Jeja, vor Gud, Israels Gud 

Berakot 55 

...«. Hvor der er tusind til stede foruden 

han selv, skal han sige: »Velsign 

...«. Hvor der er titusind til stede, skal 

en sige: »Vi vil velsigne Jeja, vor Gud, 

Israels Gud, Hærskarers Gud, som bor 

over keruberne for m§ltidet, vi spiser 

... «. Hvor der er titusind til stede foruden 

han selv, skal han sige: »Velsign 

...«. P§ den mMe som han velsigner, 

s§ledes svarer de efter ham: »Velsignet 

være Jeja, vor Gud, Israels Gud, Hærskarers 

Gud, som bor over keruberne 

for m§ltidet, vi spiser ... «70. Rabbi Jose, 

Galilæeren, siger: l overensstemmelse 

med menighedens størrelse skal man 

fremsige velsignelsen, for der st§r skrevet: 

»Velsign Gud, Jeja i menigheder, l 

fra Israels kilde«71. Rabbi Aqibah sagde: 

Hvad vi finder i synagogen, det er 

et og samme, om der er mange eller 

fil. Man skal sige: »Velsign Jeja«. Rabbi 

Jishmael siger: »Velsign Jeja, Han 

som er velsignet«. 

7,4 N§r tre spiser sammen, er det ikke 

tilladt dem at dele sig. S§ledes ogs§ 

med fire og fem n . Seks til ti kan dele 

sig. Men ti m§ ikke dele sig, førend de 

er tyve. 

7,5 To grupper spiser i det samme 

hus. Hvis nogle af dem kan se de andre, 

se, da kan de forene sig i bordbøn. 

Hvis ikke (de kan se hinanden), 

m§ de fremsige bordbønnen for sig og 

de andre for sig. Man fremsiger ikke 

velsignelsen over vinen, førend man 

hælder vand i den. Således Rabbi 'EIiezer. 

Dc vise siger: De fremsiger velsignelsen. 

8,1 Disse er forskellene mellem Shammais 

hus og HilIels hus ang§ende m§l-

56 Peler v. l.egarth 

tider. Shammais hus siger: Man fremsiger 

velsignelsen over dagen, og efter 

det fremsiger man si! velsignelsen over 

vinen. Men Hillels hus siger: Man 

fremsiger velsignelsen over vinen, og 

efter det fremsiger man si! velsignelsen 

over dagen. 

8,2 Shammais hus siger: De vasker 

hænderne, og efter det fylder de si! 

bægeret. Men Hillel, hus siger: De fylder 

bægeret og efter det vasker de si! 

hænderne. 

8,3 Shammais hus siger: Man tørrer 

sine hænder af med et hi!ndklæde og 

lægger det pi! bordet. Men Hillels hus 

siger: Pi! puden. 

8,4 Shammais hus siger: De fejer huset, 

og derefter vasker de så hænderne. 

Men Hillels hus siger: De vasker hænderne, 

og derefter fejer de si! huset. 

8,5 Shammais hus siger: (Rækkefølgen 

af velsignelser ved sabbattens afslutning 

er: Over) lys, mi!ltid, krydderier og 

Habdalah. Men Hillels hus siger: Lys, 

krydderier, mi!ltid og Habdalah. Shammais 

hus siger: (Velsigneisen over lampen 

er: Velsignet være) Han, som 

skabte ildens lys". Men Hillels hus 

siger: (Velsignelsen over lampen er: 

Velsignet være) Han, som skaber ildens 

lys". 

8,6 De fremsiger ikke velsignelsen 

hverken over lyset eller over krydderier, 

der tilhører hedninger, og ikke over 

lyset eller over krydderier brugt for de 

døde, og ikke over lyset eller krydderier, 

der tilhører fremmed gudsdyrkelse. 


Og de fremsiger ikke velsignelsen over 

lyset, førend de kan nyde dets lys. 

8,7 Han, som spiser og glemmer og 

ikke fremsiger velsignelsen, om ham 

siger Shammais hus: Han skal vende 

tilbage til sit sted (for mi!ltidet) og 

fremsige velsignelsen. Hiilels hus siger: 

Han kan fremsige velsignelsen pi! det 

sted, hvor han kommer i tanke (om 

det). Hvor længe efter kan han fremsige 

velsignelsen? Indtil måltidet er fortæret 

i hans mave. 

8,8 Der kommer til dem vin efter mi!ltidet, 

og der er d6r kun det samme 

bæger. Shammais hus siger: Han skal 

fremsige velsignelsen over vinen og si! 

derefter over mi!ltidet. Men Hillels hus 

siger: Han skal fremsige velsignelsen 

over mi!ltidet og så derefter over vinen. 

De svarer Amen efter en israelit, der 

fremsiger velsignelsen (også selvom de 

kun har hørt afslutningen af velsignelsen). 

Men man svarer ikke Amen efter 

en samaritaner, der fremsiger velsignelsen, 

førend man har hørt den hele 

velsigneise". 

9,1 Den, der ser et sted, hvor der er 

sket undere for Israel, siger: Velsignet 

være Han, som gjorde undere for vore 

fædre pi! dette sted. (Den, der ser) et 

sted, hvorfra er fjernet fremmed gudsdyrkelse, 

siger: Velsignet være Han, 

som fjerner fremmed gudsdyrkelse fra 

vort land. 

9,2 Over kometer og over jordskælv og 

over torden og over storme og over 

lyn skal man sige: »Velsignet være 

Han, hvis styrke og magt fylder verden«. 

Over bjergene og over højene og


over havene og over floderne og over 

ørkenerne skal man sige: ••Velsignet 

være Han, som gjorde det i begyndelsen«. 

Rabbi Jehudah siger: Den, der 

ser det store hav, skal sige: »Velsignet 

være Han, som gjorde det store hav«, 

når han ser det fra tid til anden". Over 

regn og over gode tidender skal man 

sige: »Velsignet være Han, som er god, 

og som gør godt«. Og over dårlige 

tidender skal man sige: »Velsignet være 

sandhedens dommer«. 

9,3 Den, der bygger et nyt hus og 

tager nye redskaber i besiddelse, skal 

sige: »Velsignet være Han, som har 

holdt os i live, og som har hevaret os, 

og som har bragt os til denne tid«. 

Man skal over det onde fremsige et 

uddrag af velsignelsen over det gode, 

og over det gode et uddrag af velsignelsen 

over det onde". Den, der (i 

bøn) råber om det, der (allerede) er 

sket, se, denne bøn er forgæves". (Således:) 

Hvis hans hustru er gravid, og 

han sagde: »Det være (Guds) vilje, at 

min hustru føder et drengebarn«, se, 

denne bøn er forgæves. Hvis det sker, 

at han kommer ad vejen og hører 

lyden af et råb i byen, og han siger: 

»Det være (Guds) vilje, at det ikke er 

i mit hus«, se, denne bøn er forgæves. 

9,4 Den, der går ind i en by, skal bede 

to gange, en gang ved sin indgang og 

en gang ved sin udgang. Ben Azzai 

siger: Fire gange, to gange ved sin 

indgang og to gange ved sin udgang, 

og han skal fremsige taksigelse for det, 

der er sket, og råbe (i bøn) for fremtiden. 

Berakot 57 

9,5 En mand er pligtig at fremsige velsignelsen 

over det onde, ligesom han 

fremsiger velsignelsen over det gode. 

For der står skrevet: »Du skal elske 

Jeja, din Gud med hele dit hjene, med 

hele din sjæl og med hele din kraft«". 

»Med hele dit hjerte«, det vil sige: Med 

de to drifter, med den gode drift og 

med den onde drift. »Og med hele sin 

sjæl«, det vil sige: Selv hvis Han tager 

din sjælBO. »Og med hele din kraft«, det 

vil sige: Med hele din mamon 8 !. En 

anden forklaring: »Med hele din kraft«, 

det vil sige: For et hvilket som helst 

mål, som Han tilmåler dig, skal du takke 

Ham. En mand må ikke blotte sit 

hoved", (når han står) foran østporten", 

for den befmder sig foran det allerhelligste. 

Man må ikke komme til 

tempelbjerget 84 med sin stav eller med 

sine sko på eller med sit pengebælte 

eller med støv på sine fødder, og man 

må ikke bruge det til at skyde genvej" 

eller til at spytte, (hvilket kan sluttes 

af:) »Fra det mindre til det større«". 

Alle, der afsluttede velsignelserne, mens 

de var i templet, skulle sige: »TiI evighed«. 

Men kætterne" ødelagde (sandheden) 

og sagde: Der er kun denne 

ene verden. De (vise) bestemte (derfor), 

at man skulle sige: »Fra evighed 

til evighed«. De bestemte, at man skal 

hilse sin næste i (Guds) navn", for der 

står skrevet: »Se, Boaz gik ud af Betlehem 

og sagde til høstfolkene: 'Jeja 

være med jer'. Og de sagde til ham: 

'Jeja velsigne dig',,". Og det hedder: 

»Jeja være med dig, stærke kriger,,"'. 

Og det hedder: »Du må ikke foragte 

din moder, fordi hun er gammel"'!. Og 

det hedder: »Det er tid at handle for 

Jeja, for de krænker din 10v,,92. Rabbi


55. Shaliach I Shaluach. Sml. Mt 10,40 og Jh 13,20, 

men også Lk 10,16. 

56. Der sigtes iii den sure vin, den umodne frugt og 

til græshopperne; men R. Jehudas synspunkt afvises: 

Der skal fremsiges velsignelse over all, hvad et men 

neske indtager som føde. 

57. Hvede, byg. vinstokke; figentræer, granatæbletræ 

er, oliventræer og honning (Deut 8,8). 

58. Man sidder iii bords, når man spiser alene, men 

ligger til bords ved fællesmåltider. 

59. Parfumen tjener til at fjerne madluglen. 

60. Dvs. den saltede mad. 

61. Tre takkebønner efter måltidet. Teksten hos 

Holtzmann 78f. 

62 Egt.: at opfordre· nemlig iii bordbøn. 

63. Hvorom det er usikkert, om der er svaret tiende. 

64. Je. Lev 27,30f og Num 18,8·32 

65. Jf. Lev 27,9-25 og Deut 14,22-26. 

66. Både ljeneren og samaritaneren er inkluderet i 

bordfællesskabet ved måltidet. Nu Iii dags er samari 

taneren udelukket herfra. 

67. H\'oraf ikke er svaret tiende. 

68. Den fælles bordbøn fremsiges udelukkende af 

mænd. 

69. Dette udsagn er sikkert interpoleret. Det stem 

mer dårligt overens med del følgende, hvor Gudsbe 

tegneIsen netop varierer efter antallet af forsamlede 

ved måltidet. 

70. Svaret på velsignelsen skal svare nøje til velsig 

nelsens ordl}'d. 

71. Dvs. i forhold til menighedernes størrelse. Ps 

68,27. 

72 Der skal være mindst tre ved mållidel, for at den 

fælles bøn kan fremsiges. 

73. Singularis. Verbet er fortid. 

74. Pluralis. Verbet er nutid. 

75. Det forudsættes her ligesom i 7,1, at samarita 

neren tager del i måltidsfællesskabet 

76. R. Jchudas udsagn gælder ikke den, der bor ved 

Middelhavskysten, men den, der af og til ser delle 

hav. 

71. Det onde er iblandet noget godt og vice versa. 

78. Eg!.: falskheds bøn. 

79. Deut 6,5 (indgår i Shema'). 

80. D.-s.: dit liv. 

Berakot S9 

81. Dvs.: med hele din ejendom - selv hvis man 

mister hele sin ejendom. 

82 Eller pointen er mere generel: En mand må ikke 

opføre sig usømmeligt. 

83. Den store indgangsport til den 'indre forgård i 

Jerusalems tempel. 

M. Egl: husets bjerg. dvs. hele tempelområdet indbe 

fallet de ydre forgårde. 

SS. Sml. Mk 11,16. 

86. Slutningen a mi nore ad majus er: At g1 med 

slav, sko elc. er forbudt. Så meget desto mere at 

spylte. 

p;J. Velsagtens saddukæerne. 

88. En hilsen er ell velsignelse. 

89. Ruth 2,4. 

90. Jdc 6,12 

91. Prov 23,22. 

92 Ps 119,126. 

93. Loven byder. at man så vidt muligt ikke skal sige 

Guds navn. Men for at fremme Guds ære bruger 

man i hilsener ikke desto mindre Guds navn og 

overtræder dermed Im'en.

Luthers skriftsyn med særligt henblik på 

Skriftens autoritet og kanonkritikken I 

af cand. theo!. Jens Kaltoft 

Denne artikel er skrevet på baggrund 

af min emnekreds om "Luthers skriftsyn 

med særligt henblik på Skriftens 

autoritet og kanonkritikken." Redaktionen 

har tilladt mig at dele artiklen op i 

to dele. Første del om Skriftens autoritet 

bringes i dette nummer af 

IXQYC, og næste del om Luthers kanonkritik 

bringes i det følgende 

nummer. 

Indledning 

Spørgsmålet om Skriftsynet er for mange 

kun et akademisk, teologisk problem, 

som forekommer at være uden 

betydning for deres kristne tro. Andre 

tager afstand fra al debat og diskussion 

om dette emne, fordi det ofte resulterer 

i ørkesløse diskussioner, som man 

aldrig bliver færdige med. Andre fortrænger 

diskussionen, fordi det måske 

kan rokke ved ens eget bibelsyn. 

Nu er synet på Skriften ikke noget 

enkelt spørgsmål, men alligevel mener 

jeg, det til stadighed bør overvejes og 

gennemreflekteres af teologer og præster, 

idet det er et af de mest grundlæggende 

og afgørende problemfelter 

for teologien. 

Udgivelsen af bogen "Bibelsyn" vidner i 

alt fald om, at det stadig er et omdis- 

kuteret og aktuelt emne. I forordet 

hedder det, at "synet på Bibelen, og alt 

hvad dertil hører, er blevet et af de 

mest aktuelle og mest adskillende, om 

ikke ligefrem mest splittende emner i 

SO'ernes kirkeliv. ni 

Baggrunden for min undersøgeise af 

Luthers skriftsyn var ovenstående overvejeiser, 

og samtidig en stor interesse 

for netop Luthers skriftsyn, idet det 

må anses for at være en nødvendig beskæftigeise, 

hvis man vil forstå grundlaget 

for en evangelisk luthersk teologi. 

For det tredje har bevæggrunden været 

at undersøge, om der findes en forklaring 

på en tilsyneladende modsætning 

mellem Luthers stærke fremhævelse af 

Skriftens autoritet og Luthers kanonkritiske 

overvejelser. 

I. LUTIlERS ANFÆGTELSE OG 

SKIUFTSTUDIETS BETYDNING 

Helt grundlæggende for Luther er hans 

gentagne understregning af skriftstudiets 

betydning for teologer i polemik 

mod samtidens afhængighed af filosofien. 

Teologi er for Luther fortolkning 

af Skriften. Skriftstudium er en opgave 

for alle kristne, lærd som læg, og ansvaret 

må ikke fralægges, og blot overlades 

til kirken.

IXQYC, nr. 2,1993 

Baggrunden for Luthers krav om vished, 

skal ses i lyset af hans "klosterkamp". 

Opfyldt af angst for ikke at 

blive frelst, gik Luther den vej som 

kirken anviste. Han søgte gennem 

askese og bodshandlinger, at opnå 

fuldkommenhed, og dermed gøre sig 

fortjent til at modtage Guds nMe. Men 

uanset hvor meget han anstrengte sig, 

så han kun Gud som den retfærdige 

og dømmende Gud. I studierne over 

Davids Salmer og Romerbrevet, Især 

Rom 1,17, blev det klart for ham, at 

Guds retfærdighed ikke er en dømmende 

retfærdighed, men en handling fra 

Guds side, hvor mennesket skænkes 

retfærdighed. 

Denne erfaring af vished i Gudsforholdet, 

netop skænket via skriftstudium, 

fik stor betydning for Luthers 

videre skriftstudier. Igen og igen understreger 

han overfor Romerkirken, Erasmus 

og sværmerne, at frelsesvisheden 

ikke bygger på noget i mennesket selv, 

men visheden fåes alene i Skriften. 

II. SKRIFfENS AUTORITET 

ILA. Den formale skriftautoritet 

II.A.1. Sola scriptura 

Luthers skriftsyn og hævdelse af åbenbaringens 

nødvendighed, hænger nøje 

sammen med læren om retfærdiggørelse 

ved tro alene. Pga. menneskets 

totale syndighed, er dets etiske bevidsthed 

og religiøse længsel og dømmekraft 

bestemt af kødets klogskab. Guds 

åbenbaring må derfor møde mennesket 

i skikkelse af et ydre ord, der klart forkynder 

Guds dom og nåde.' Gud har 

valgt at møde mennesket i ordet, og 

han skal derfor ikke søges eller findes 

Lulhers skrif!syn... 61 

bag eller ved siden af ordet, men netop 

i ordet. 

Ofte fremstilles Luthers indsats i forhold 

til Bibelen på den måde, at det 

først er gennem ham, Bibelen får sin 

absolutte autoritet. Dette er dog en 

grov forenkling. Skriftprincippet sola 

scriptura er meget ældre end Luther. 

Kirken har altid hævdet Skriftens autoritet, 

som regel og rettesnor for troen.' 

Dette gælder også for en stor del af 

middelalderen. Thomas af Aquino lærte, 

at Bibelen er norm for al sand 

teologi. "Saia canonica Scriptura est 

regula fidei" (alene den kanoniske 

skrift er troens rettesnor).' 

Samtidig med at den katolske kirke tillagde 

Skriften stor autoritet, mente 

den, at Skriftcns indhold ikke var klart, 

og derfor skulle tolkes i iyset af traditionen. 

Overfor dette hævder Luther 

det kendte princip, Skriften er sin 

egen fortolker (scriptura sui ipsius 

interpres). Ingen instanser udenfor 

Skriften selv skal være norm for tolkningen, 

da Skriften udlægger sig selv.' 

Skrift tolker Skrift betyder, at klare 

steder skal kaste lys over dunkle steder. 

Sola scriptura prIncIppet hos Luther 

har altså sin helt klare kontekst i Luthers 

forståelse af forholdet mellem 

Skrift og tradition. Ofte er skriftprincippet 

imidlertid blevet udlagt i den 

retning, at Luther tager afstand fra al 

tradition.' Dette er imidlertid ikke dækkende 

for Luther. 

Luthers kritik af kirkefædrene, er særligt 

rettet mod Origenes og Hierony-

62 Jens Kaltofl 

mus' allegoriske tolkning af Det gamle 

Testamente.' Luther forholder sig dog 

langtfra ensidigt kritisk overfor kirkefædrene. 

I skriftet om kirkens babyloniske 

fangenskab, hvor Luther gør op 

med det teologiske grundlag for pavekirkens 

religiøse magt, påberåber Luther 

sig flere gange kirkefædrene mod 

den katolske kirke." 

Luther gør ligeledes op med paven og 

hans magt i kirken. Luther forkaster 

alle pavens love om, hvordan Guds ord 

skal fortolkes. Guds ord skal ikke bindes 

af pavens autoritet, da han aldrig 

har fået befaling om at fastsætte og 

beslutte hvad mennesket skal tro.- 

Endelig forholder Luther sig kritisk 

overfor de mange koncilier. I skriftet 

om koncilierne og kirken fra 1539, 

hvori han analyserer de fire store koncilier, 

Nikæa 325, Konstantinopel 381, 

Efesus 431 og Chalcedon 451, stiller 

Luther spørgsmålet: "Hvad kan et kirkemøde?", 

Hertil svarer han, at et 

kirkemøde ikke kan opstille nye trosartikler, 

men kun bekræfte den gamle 

rette tro som findes i Skriften. 

Hvor Luther finder et kirkemødets 

vedtagelser i overensstemmelse med 

Skriften, kan han godt påberåbe sig 

kirkemødet mod den katolske kirke. 

Som et vigtigt argument for at indføre 

nadveren i begge skikkelser, anfører 

Luther da også kirkemødet i Basel 

(1431-49), hvor hussiterne blev indrømmet 

ret til lægmandskalken.'o 

Som vi har set i det foregående, forholdt 

Luther sig kritisk overfor den 

konkrete tradition, han mødte i den 


katolske kirke, men ikke traditionen 

som sådan. For Luther er det mere et 

spørgsmål om sande og falske tradi· 

tioner, der er sammenfalende med 

spørgsmålet om sand og falsk skriftudlægning, 

end et egentligt opgør med 

al tradition. 

I Luthers opgør med det klassiske 

katoiske skriftprincip, hvor Skrift og 

tradition i praksis ligestilles, opstilles 

således to nye fortolkningsprincipper: 

1. Skriften alene, 2. Skriften er sin 

egen fortolker. Med det første princip 

afvises autoritativ tradition ved siden af 

Skriften. Med den anden afvises enhver 

underordning af Skriften under fortolkningsinstanser 

udenfor Skriften selv." 

II.A.2. Skriftens klarhed 

Luthers understregning af Skriftens 

klarhed, bliver særligt udfoldet i skriftet 

De servo arbitrio (Om den trældbundne 

vilje) mod Erasmus. Heri gør Luther 

op med Erasmus' påstande om, at 

Skriften er dunkel, tvetydig og svær at 

forstå. Luther understreger, at ingen 

del i Bibelen er utydelig. Guds ord er 

en skinnende lampe på et skummelt 

sted. 

Skriftens klarhed har en dobbelthed. 

En ydre og en indre klarhed. Man kan 

også kalde det den objektive og subjektive 

klarhed." 

Den yd"e klarhed er selve Skriftens 

ordlyd. Alt er sagt tydeligt og klart i 

Skriften, så mennesket kan forstå det. 

Skriftens indhold og intention er klar 

og tydelig. Uden Kristusbegivenheden 

er Skriften lukket for os, men i lyset af

IXQYC, nr. 2,1993 

Kristus åbner Skriften sig, så dens 

hovedsag er klar." 

Den indre klarhed beror på hjertes 

forståelse af ordet. Denne indre klarhed 

ejer mennesket ikke af naturen, da 

det har et syndigt, formørket hjene. 

Intet menneske forstår så meget som 

en tØddel af Skriften, medmindre det 

har Helligånden." Ånden må åbne ordet 

for mennesket, så det tror ordet og 

ser, at det gælder for netop dette 

menneske. 

Luthers sondring mellem den ydre og 

indre klarhed, har altså ikke så meget 

relation til Skriften, som til mennesket. 

Skriftens ydre klarhed er åben for alle, 

både for den troende og den vantro. 

Skriftens indre klarhed er derimod 

skjult for den vantro, men åben for 

den troende. 

Samtidig med at Luther stærkt betoner 

Skriftens klarhed, vedgår han, at der er 

mange dunkle og vanskelige ord i 

Skriften. Men dette skyldes alene, at 

mennesket mangler kendskab til den 

tidshistoriske kontekst og ikke kan 

gloserne og grammatikken ordentligt. 

Det er mennesket, der er blindt og går 

i mørke. 

Uløseligt forbundet med hævdelsen af 

Skriftens klarhed, hævder Luther, at 

fortolkningen skal være sensus literalis, 

dvs. i overensstemmel.,e med den enkle 

og ligefremme betydning af ordene." 

Luthers bogstavelige udlægning, medfører 

dog ikke, at Luther blot bliver 

stående ved en ren tidshistorisk tolkning, 

idet han understreger, at Guds 

Lulhers skriftsyn... 63 

ord har adresse til alle mennesker til 

alle tider. 

II.A.3. SIu'iflens inspiration 

Luther kan uden tøven identificere 

Skriftens ord med Guds. Bibelen er 

"des heiligen geists eigen, sonderlieh 

bueh, serifft und wort".!6 Alt i Skriften 

er af stor betydning, selv de mindste 

ting. 

Da det er den samme Helligånd, som 

har inspireret alle Bibelens forfattere, 

er Skriftens budskab også homogent. 

Skriften lyver ikke, tager aldrig fejl. 

Thestrup Pedersen slår til lyd for, at vi 

ikke hos Luther finder nogen egentlig 

gennemreflekteret og udfoldet lære om 

Skriftens inspiration, men at verbalinspirationstanken 

udgør et umisteligt 

element hos Luther. Luther har ingen 

inspirationslære eller inspirationsteori, 

men derimod en inspirationstro. 

Hvordan det kan gå til, at menneskeord 

kan blive bærere af Guds ord er 

uforklarligt, på samme måde som inkarnationens 

mysterium heller ikke 

lader sig forklare logisk. Troen har kun 

med åbenbaringens llat'\ aldrig med 

dens Jlhvorledes tt at gøre. Hvorledes 

selve inspirationen af ordet er sket, 

siger Luther derfor ikke noget om. 

Gennem hele Luthers teologiske argumentation 

og forkyndelse, fordrer han 

menneskets ubetingede underkastelse 

under det ydre skrevne ord som Helligåndens 

ordY

64 Jens Kallafl 

II.B. Den matel'iale skrirtautoritet 

II.B.l. Forholdet mellem GT og NT 

Luther fastholder den teologiske enhed 

mellem GT og NT. Heri står han heh 

på linje med den kirkelige tradition." 

Som en hermeneutisk nøgle overtager 

Luther den apostolske tolkning af GT 

set i lyset af Kristusbegivenheden. GT 

skal ganske enkelt læses i lyset af NT. 

Det grundlæggende for forholdet mellem 

GT og NT skal ses i lyset af skemaet 

"forjættelse-opfyldelse". Dvs.· en 

frelseshistorisk forståelse." Det er 

egentlig GT som er Skriften. NT er 

blot en mundtlig udlægning af GT, set 

i lyset af opfyldelsen i Kristus.'" Luthers 

forståelse af GT adskiller sig derfor 

fra en religionshistorisk sondring 

mellem GT som jødedom og NT som 

kristendom. 

Luthers kristologiske tolkning af GT 

kommer bl.a. til udtryk ved, at han kan 

sige, at hver gang man møder Jahvenavnet 

i GT, skal det forstås som Kristus. 

Det levitiske præstedømme og den 

israelistiske offerkult afbillede Kristi 

ene præstedØmme og offer. Denne 

tolkning skal ses i lyset af Hebr." Luther 

finder ligeledes klare løfter om 

jomfrufødselen, Kristi lidelse, død og 

opstandelse i Salmerne og profetskrifterne. 

n I GT findes det svøb og 

den krybbe, som Kristus ligger i. 

Kristus, som den der opfylder alle GTs 

forjættelser, ser vi altså udfoldet i tre 

retninger hos Luther: l. Kristus som 

opfyldelsen af de gammeltestamentlige 

forjættelser, 2. Kristus som nærværende 

i de gammeltestamentlige for- 


jætteIser, 3. Kristus som den, der taler 

i de gammeltestamentlige forjættelser. 

III.B.Z. Lov og evangelium 

I nær forbindelse med forholdet mellem 

GT og NT, står Luthers forståelse 

af sondringen mellem lov og evangelium. 

GT er en lovbog, hvis hovedsag det er 

at lære, hvad man skal gøre og undlade 

at gøre. Selvom der findes mest 

lov i GT, så er der dog også evangelium 

i kraft af løfter og nåde-tilsagn. 

NT er et evangelium eller en nådebog, 

hvis hovedbudskab det er at forkynde 

nåde og fred ved syndernes forladelse. 

Dog indholder NT også love og bud til 

at holde det gamle syndige menneske 

nede med." 

Luther fremhæver ofte i beskrivelsen 

af sit evangeliske gennembrud, at det 

først var, da han forstod forskellen 

mellem lov og evangelium, at Skriften 

lukkede sig op for ham. Det egenartede 

ved Luthers reformatoriske gennembrud 

og evangeliske skriftsyn, møder 

vi derfor i det forhold, at Luther 

lærte at sondre radikalt mellem lov og 

evangelium. 

Skelnen mellem lov og evangelium er 

dog ikke ensbetydende med en opløsning 

af enhver forbindelse. Det handler 

om at fastholde en modsætning mellem 

to dødsfjender: loven dræber evangeliet, 

og evangeliet dræber loven. Og 

samtidig bringe disse to fjender i et ret 

forhold til hinanden." 

Loven giver påbud og stiller krav til 

mennesket om, hvad det skal gøre og

IXQYC. nr. 2,1993 

lade være at gøre." Evangeliets opgave 

er den stik modsatte af lovens. 

Evangeliet forkynder ikke, hvad vi skal 

gøre eller lade være at gøre. Det kræver 

ikke noget, men beder blot mennesket 

om, at tage imod den gave, som 

Gud har skænket i Kristus. 

For Luther er den en gang erkendte 

forståelse af lov og evangelium ikke et 

fastlåst skema, der blot skal presses 

nedover enhver bibeltekst. Spørgsmålet 

om den rette forståelse af Skriften kan 

ikke læres ved en gang for alle at opstille 

de rigtige metodiske regler. Sondringen 

mellem lov og evangelium indeholder 

en dobbelthed: 1. læres først 

under arbejdet med Skriften, og netop 

fordi vi aldrig bliver udlært i denne 

kunst, må vi til stadighed indøve den 

under fornyet eksegese af de bibelske 

skrifter, og 2. den bliver en hermeneutisk 

nøgle, som lukker Skriften op for 

dens budskab. 

II.B.3. Scopus·tanken og Kristusvid· 

nesbyrdet 

Helt centralt for Luthers skriftsyn er 

hans understregning af scopus-tanken. 

Hermed menes, at Skriften har et centrum 

og en periferi. For at vi kan 

forstå et skrifts mening, må vi erkende 

dets hovedtanke, og ud fra den, forstå 

de enkelte detaljer. 

For Luther er Skriftens scopus forkyndelsen 

af Kristus. Skriften ikke blot 

vidner om Kristus, men er hele dens 

indhold. Skriften har et eneste centrum, 

som hele Skriften skal forstås ud 

fra, Guds nåde i Jesus Kristus. Hvis 

Kristus tages ud af Bibelen, vil der 

ikke være mere at finde i den. 26 

Lulhers skrifrsyn... 6S 

Luther hævder, at Christus Dominus 

et Rex Scriptura (Kristus er Skriftens 

herre og konge), og derfor kan han 

også i polemik mod sine modstandere 

sige, at dersom modstanderne vil spille 

Skriften ud mod Kristus, så spiller vi 

Kristus ud mod Skriften." 

III. Sammenfatning 

Undersøgelsen af Skriftens autoritet 

hos Luther har vist, at skriftstudiet har 

en afgørende og central plads i Luthers 

teologi. Det var gennem studiet af 

Skriften, at Luther fandt trøst og hjælp 

i anfægtelsen. Vi har ligeledes set, at 

Skriften er inspireret af Helligånden og 

er Guds ord samt det middel, hvorigennem 

Gud møder mennesket. Skriften 

er klar og har en enestående stilling, 

som den der alene har autoritet for 

kirkens lære. Luther fastholder enheden 

mellem GT og NT, og understreger 

betydningen af at skelne mellem 

lov og evangelium. Helt centralt for 

Luthers hermeneutik er at Skriften har 

et centrum og en periferi. Alt i Skriften 

skal tolkes i lyset af Kristus. 

Noter: 

1. Cappclørn 1985 p. 7. 

2 WA 40,1,347. Jf, Pedersen 1959 p. 206. 

3. Luther henviser selv til Augustin WA B 

1,171,nr.74,72-74. Jr. Asheim 1982 p, 42. 

4, Ingebrand 1966 p, 132. Jf. Wisløff 1974 p. 136. 

5. WA 1,91. Jf. WA 26,280. 

6. Jeg bruger ordet tradition. som en samlel beteg 

nelse for kirkefædrene, paven og kirken samt kon 

dlierne. 

7. WA DB 8,10. 

8. WA 6,563. 

9. WA 1O,II1,258. 

10. WA 1,395. 

11. Ashcim 1982 p. 60.

En trekantet verden og en snurretop til 

omvendelse 

En artikel om forestillingsverdener, omvendelse og sprogstil. 

af Erik Dahl 

Mit afsluttende speciale hedder "Den 

missionerende indremissionske tale«. 

Specialet handler om den retoriske side 

af forkyndelsen i en evangeliserende 

tale. Et afsnit I specialet fokuserer 

specielt p§ konstellationen i de forestil· 

lingsverdener der mødes, n§r den krist· 

ne prædikant (P) møder sine ikke· 

kristne tilhørere (TH). Det er det af· 

snit, der i lettere redigeret form . og 

med nogle stilovervejelser tilføjet . 

gengives her. 

Inden jeg g§r videre m§ TH defineres 

og de retoriske muligheder konkretise· 

res: 

Tilhørerne 

I dag er TH til en evangeliserende tale 

forudsætningsløse! De aner ikke, hvem 

Kain, Esajas og Johannes Døberen er. 

De ved ikke, hvad forsoning, fortabelse 

og Hellig§nd er. De forst§r noget andet 

end P ved frelse, synd og hellig. Derfor 

er det utroligt vigtigt, at kende TH! 

P m§ kende TH, hvis han vil have, at 

de skal lytte til hans tale. TH skal 

kunne høre, at det er deres spørgsm§I, 

deres tanker, deres følelser, P tager 

hensyn til i talen. TH er ikke til for P, 

men P er til for at tjene TH. 

Retorikken 

Det er kun Hellig§nden, der virker/ 

skaber/føder omvendelsen i et menne· 

ske. Jeg gentager lige: Det er kun Hel· 

lig§nden, der skaber omvendelsen i et 

menneske. Imidlertid har Gud tradi· 

tionelt valgt at begrænse sin almagt til, 

at overbevisning sker ved at et menneske 

fortæller et andet menneske om 

Jesus. Gud vælger at bruge et mennes· 

ke til at et andet kan møde Gud. 

Det er ikke ligegyldigt, hvordan et 

menneske videregiver budskabet. Jeg er 

overbevidst om, at Hellig§nden ofte 

benytter sig af de menneskelige og 

sproglige mekanismer i en omvendelse, 

mekanismer som Han selv har nedlagt 

i sin skabning. N§r vi ikke flyver over 

Århus med højtalerfly og prædiker det 

gode budskab p§ serbokroatisk, s§ 

skyldes det jo netop en erkendelse af, 

at jo mere m§lrettet budskabet er, jo 

bedre kommunikeres det. Det er den 

gamle erkendelse, som er udtryk i sæt·

68 Erik Dahl 

rungen om at en P i sin forberedelse og 

på prædikestolen skal prædike, som om 

alt afbæng af ham, mens han på vej 

ned af talerstolen trygt kan hvile i, at 

alt afbænger af Helligånden. Det er ud 

fra den erkendelse artiklen skal læses. 

Forestillingsverdener 

Det kristne budskab er for TH kontroversielt, 

da evangeliet er uforståeligt for 

menneskets gudsfjendtlige natur. Bl.a. 

derfor er det nødvendigt at se nærmere 

på forestillingsverdenens konstellation 

hos TH (og P), og hvilke krav det 

stiller til en overbevisende tale: 

Argumentationsplan 

Oplevelsesplan 

Grundforestil· 

Iingsplan 

Model: Trekanten er en model over et 

menneskes opfattelse og bearbejdelse af 

virkeligheden til en forestillingsverden. 

Treknnlens pile: Trekantens pile skal 

vise, at forestillingsverdenen ikke er et 

lukket system. Mennesket befinder sig i 

en vekselvirkning med den omgivende 

virkelighed. Den virkelighed betegnes 

her den objektive virkelighed, som 

menneskets forestillingsverden forholder 

sig subjektivt til. Vekselvirkningen består 

i, at mennesket til stadighed modtager 

sansedata, som må bearbejdes af 

forestillingsverdenen, og som dermed 

også sætter sit præg på mennesket, som 


nye sagsforhold, nye oplevelser og 

måske også nye grundforestillinger. De 

udadgående pile viser, at individet går 

ud i virkeligheden og handler og agerer 

i overensstemmelse med sin forestillingsverden, 

hvilket forandrer den objektive 

virkelighed. 

Treknnlen pd spidsen: Når modellen står 

på spidsen, skyldes det et ønske om at 

vise kvantitativt, at mennesket har nogle 

få grundforestillinger, et stort oplevelsesplan 

og et endnu større argumentationsplan. 

Samtidig skulle det også 

fremgå, at falder en grundforestilling, så 

trues hele personens forestillingsverden 

med at vælte. 

Gnmd[orestillingsplan: En persons forestillingsverden 

kan opdeles i tre indbyrdes 

afbængige og Ikke. skarpt afgrænsede 

planer. Hele forestillingen 

hviler på nogle grundforestillinger. 

Grundforestillingerne er oftest ubevidste. 

De er ikke egentlige fordomme, men 

mere domme hvor på forestillingsverdenen 

og selvforståelsen grunder sig. Et 

par grundforestillinger, som majoriteten 

af danskerne bærer rundt på, er f.eks. 

"mennesket er magtstræbende« eller/og 

"mennesket stræber efter selvstændighed«. 

Ifølge Spanheimers "Kunsten at 

gøre sig forståelig« p.35 er det store 

flertal af den danske befolknings holdninger 

styret af grundholdninger, "der i 

deres konsekvens er facistiske) racistiske, 

sexistiske (i disse termers leksikalske 

betydning)...« Grundforestillingerne 

er normer, der bestemmer handlingernes 

rangfølge, så ændres grundforestillingerne 

hos et menneske, ændres også 

menneskets handlingsmønster.


Årsagen til, at en person ofte reagerer 

negativt på et kontroversielt budskab, 

skal søges i de to ønsker, der konstituerer 

grundforestillingerne: 

1) Ønske om at tolke verden korrekt 

og modsigelsesfrit. 

2) Ønske om at tolke egen handling og 

medvirken som korrekt og modsigelsesfri 

- så man kommer til at fremtræde 

moralsk rigtig og god. 

Fællesnævneren for de to ønsker er 

realitetsoverensstemmelse. Den enkelte 

ønsker, at dets forestillingsverden må 

have så hØj realitetsoverensstemmelse 

som mulig, og at dets handlinger må 

blive affødt af og være i overensstemmelse 

med den objektive virkelighed. 

Opleve/sesplan: Oplevelsesplanet afspejler 

grundforestillingerne. Her bliver 

grundforestillingerne konkrete i episoder, 

erindringer og handlinger. Mennesket 

orienterer sin virkelighed på oplevelsesplanet 

vha. grundforestillingerne. 

Fortolkningsplanet eller værdiplanet er 

andre benævnelser for oplevelsesplanet. 

Benævnelserne skyldes, at det er her, 

mennesket bestemmer de forskellige 

argumenters rækkefølge i argumentationsplanet 

(se nedenfor). 

Oplevelsesplanet afspejler ikke kun 

grundforestillingerne: »Værdiplan« dækker 

over, at planet indeholder en række 

kompenserende forestillinger i forhold 

til grundforestillingerne. Disse 

kompenserende forestillinger gælder 

mest etiske spørgsmål: Det er ondt at 

sulte, det er godt at hjælpe nødlidende, 

uligheder bør udjævnes osv. 

En trekantet verden... 69 

Nu er det imidlertid sådan, at oplevelsesplanet 

er et subjektivt og personligt 

plan; meget af personens selvforståelse 

ligger på dette plan. Men netop derfor 

foregår de fleste meningsudvekslinger 

også på et objektivt og ikke identitetstruende 

plan: 

Argllmelllatiollsplan: Planet kaldes også 

det deskriptive plan. Mennesket systematiserer 

sin virkelighed på det deskriptive 

plan vha.oplevelsesplanet. Her 

er det ikke enstrengede værensdomme, 

samvittighed eller oplevelser, der strukturerer 

virkelighedsoplevelsen, men 

logik, sandsynlighed og rationalitet. 

Derfor er det også »legalt« at diskutere 

på planet her, for på argumentationsplanet 

står kun de »objektive« argumenter 

på spil. Det betyder til gengæld, 

at det er nærmest umuligt at løse 

konflikter på et argumentationsplan. 

For de fleste konflikter skyldes forskelle 

på oplevelses- og grundforestillingsplanet. 

Man kan sagtens overvinde sin modpart 

i en diskussion på argumentationsplanet, 

men det er langt svære at overbevise 

sin modpart her: En udearbejdende 

kvinde diskuterer farvestoffer i 

maden med den hjemmegående husmor. 

På argumentationsplanet vil den udearbejdende 

sige, at risikoen ved farvestoffer 

i maden er vildt overdreven, mens 

husmoderen vil opremse alle de sygdomme, 

som bestemt stammer direkte 

fra farvestofferne. Men i virkeligheden 

ligger konflikten et andet sted: Den 

udearbejdende har ikke tid til at sylte 

alle ting selv, og derfor forsvarer hun 

sin handling med at købe supermarkedets 

farveglade marmelade. Samtidig har

70 Erik Dahl 

husmoderen sin identitet i syltningen, i 

sit hjemmeg1lende arbejde. Derfor har 

ingen af kvinderne for deres selvforst1lelses 

skyld r§d til at give den anden ret. 

Hvis den udearbejdende kvinde imidlertid 

indrømmer, at hendes farvemarmelade 

skyldes, at hun prioriterer glæden 

ved/nødvendigheden af sit arbejde højere 

end frygten for farvestofferne, s1l 

1Ibnes der op for en mulig forst1lelse 

mellem kvinderne. Imidlertid løber den 

udearbejdende en risiko ved at afsløre 

sit oplevelses- og grundforestillingsplan. 

Hun stiller ikke længere diskutable 

argumenter til skue, men hun sætter sig 

selv og sin prioritering til vurdering. 

Et kontroversielt budskab kommunikeret 

til forsl1lelse og overbevIsning 

(Det følgende skal stadigvæk ikke rokke 

ved, at omvendelse skyldes Hellig1lnden. 

Her ses blot p1l, hvad der sker, n1lr TH 

lader sig omvende/overbevise). 

Det er uhyre svært at overbevise om et 

kontroversielt budskab, det er ikke 

umuligt, men det stiller en række krav 

til p og talen: 

Budsknbet forkastes: 1) Budskabet kan 

være vanskeligt at integrere i i forvejen 

eksisterende foretillinger, fordi det er 

uaktuelt, uforst1leligt eller kedeligt. 

2) Aktiv modsand: Fortrængning, omtolkning 

eller benægtelse. 

Forkastelsesgrund 1) kan overvindes ved 

at overholde kommunikationens gængse 

spilleregler, mens 2) om aktiv modsstand 

nærmest vil være forstærket, hvis 

1) overholdes, idet et klart budskab 


kræver mere bevidst stillingtagen end et 

uklart. 

Budskabet overbeviser: Hvis TH n1lr 

frem til omvendelse og dermed en ny 

forestillingsverden, er det som regel sket 

gennem envanskelig uoverensstemmelse 

mellem de to ønsker, der konstituerer 

grundforstilllngerne. Uoverensstemmelsen 

opst1lr, hvis et budskab eller en 

information synes at være træk ved 

virkeligheden (ønske 1» - og TH ønsker 

i overensstemmelse med deres 

grundforestillinger, at det ikke er tilfældet 

(ønske 2». Spanheimer p.67: 

Uoverensstemmelse mellem subjektiv 

forestilling og objektiv virkelighed kan 

en person sjældent leve længe med, og 

der udfoldes store bestræbelser pll at 

bringe den til ophør, det kan enten ske 

ved, at man forstærker de oprindelige 

forestillinger, og det vil sige at man ved 

hjælp af en iang række psykologiske 

forsvarsmekanismer trænger den p1ltrængende 

virkelighed tilbage. Eller det 

kan ske ved, at man accepterer den nye 

information, og derved tolererer at en 

del af de gamle forestillinger bryder 

sammen og erstattes af nye. 

Budskabet »Gud er til« vil skabe uoverensstemmelsen, 

hvis et gudløst verdensbillede 

virker mere realitetsljernt end en 

virkelighedsopfattelse med Gud. Jo 

mindre realitetsoverensstemmelse TH 

finder for deres gudløse virkelighedsforstllelse, 

jo fiere psykologiske blokeringer 

mll de benytte for at opretholde grundforestillingerne 

mod realitetens pres. 

P kan skabe uoverensstemmelse pll tre 

mllder:

IXQYC nr. 2.1993 

Konfrontation: TH får her informationer 

OIn!»argumenter« for den »objcktivc 

virkelighed« (som svarer til forkynderens 

subjektive virkelighed) med en 

sådan styrke, at TH tvinges til at ændre 

grundforestiIlinger for at opnå balance 

mellem de to ønsker. Der behøver ikke 

her være tale om nye oplysninger, men 

f.eks. en ny vægtlægning på gamle 

oplysninger. 

Oplysning: TH får nye (overraskende, 

nye eller pludselig relevante) informationer 

og argumenter om den »objektive 

virkelighed«. Oplysningerne er 

nye i forhold til, hvad TH førhen har 

taget hensyn til i deres verdensbillede. 

p finder en »niehe« i TH's forestillingsverden, 

som han kan få lov at udfylde. 

Dermed tvinges TH til at udvide og 

med tiden måske udskifte i deres 

grundforestiIlinger. 

Afsløring: P kan forsøge at vise det 

inkonsekvente eller modstridende i TH's 

grundforestiIlinger eller modstridende i 

forholdet mellem TH's moralske oplevelsesplan 

og fordomme i grundforestillingerne. 

Det realitetskrav, ovenstående stiller til 

kommunikationen, kan formuleres i et 

overordnet bud: Alt kommunikation 

skal foregå på modtagerens betingel· 

ser! 

Buddet kan konkretiseres i en række 

krav til den missionerende indremissionske 

tale: Talen skal have udgangs. 

punkt i tilhørernes virkelighedsfor. 

ståelse: 

En trebntet verden... 71 

Det fører til et krav om, at P skal have 

et stort kendskab til TH's forestillingsverden. 

P skal ikke give sig til at tale 

om, at Gud er barmhjertig, hvis TH's 

primære spørgsmål er, om Gud findes. 

p må vide, hvad der interesserer og er 

centralt for TH, hvilke oplevelser og 

grundforestiIlinger der konstituerer 

deres forestillingsverden, og hvilke 

spørgsmål de stiller til tilværelsen og 

kristendommen. Forståelsen af TH's 

forestillingsverden er forudsætningen 

for, at P kan lave en tale, hvor TH kan 

genkende den realitet, der skildres. 

Talen skal være på tilhørernes ab· 

straktionsniveau: 

Ofte siges det, at talen skal være så 

konkret og enkel som mulig, men mere 

rammende vil det være at sige, at budskabet 

godt må være kompliceret, bare 

det præsenteres på TH's intellektuelle 

niveau. Der er nemlig nok forskel på 

TH's dannet,esniveau, men sjældent på 

det intellektuelle, så vælges det rette 

abstraktionsniveau, kan et kompliceret 

budskab eller en indholdsmættet term 

formidles. Det er som regel kun et 

spørgsmål om, at det kræver udførligere 

forklaring. 

Talen skal beskrive sagen og ikke 

symptomerne: 

Symptomerne (f.eks. Helvedes flammer) 

er ofte mere dramatiske og lettere at 

beskrive end selv sagen (f.eks. syndens 

problem). Men det er galt udelukkende 

med en symptom-beskrivelse, hvor 

konklusionen overlades til TH, da deres 

og P's forestillingsverdener ikke er 

identiske, hvorfor TH nødvendigvis 

tolker symptomerne anderledes.

IXQYC nr. 2,1993 En trekantet verden... 73 

Stil Følelse Vigtighed Middel Funktion Virkning 

lav!logos: rationel almilIdelig fornuft belære illdsigt 

mellem! 

ethos: sammensat vigtig samvit- behage overbetighed 

visning 

hØj! 

pathos: relldyrket altafgØ- følelsell bevæge halldlillg 

rende 

Skemaet skal vise sammellhællgell mellem forskellige fællomeller i talen og det 

enkelte stilleje. 

Ideen med stillejerne er, at P stemmer 

TI-! i samme følelse som sig selv: Altså 

hvis P Ønsker handlen, må han holde 

en flammende tale i pathos. Hvis talens 

pathosappel lykkes, hvilket vil sige, at 

TI-! bliver stemt i pathos, så vil de 

handle, for det er pathosfØlelsens »kvittering« 

for ret forståelse. I den vellykkede 

tale svarer talens stilleje, således til 

den følelse TH er sat i. 

Logos: Logos er det lave stilleje. Logos 

bruges i behandlingen af det emne, som 

nok er væsentligt, men som måske ikke 

ligefrem indbyder til hellig krig. Her er 

det den kølige rationelle følelse, der 

dominerer. Formålet er at belære TI-! 

gennem saglige og logiske argumenter, 

og dermed give TI-! en ny indsigt i emnet. 

Logos giver en nøgtern logisk 

klarhed. 

Ethos: EUms er den af flere følelser 

sammensatte afbalancerede følelse. I det 

mellemste stilleje behandles alle vigtige 

spørgsmål som f.eks. skyld og uskyld, 

mening og tomhed. Disse kan ifølge 

retorikken alle betragtes under en etisk 

synsvinkel, hvorfor samvittighed er 

central i det mellemSte stilleje. Samvittigheden 

er den etiske afvejning mellem 

forskellige muligheder og følelser. 

Behage betyder ikke, at P bare skal 

underholde TH, men han behager dem 

ved at appellere til deres ethos, altså 

vise dem at han opfatter dem som 

autonome individer. P behager ved at 

sætte budskabet i det rette perspektiv 

og ved at vise, at han står inde for 

budskabet. Ikke mindst behager P TI-! 

ved, at de kan genkende den verden, 

som han opridser i sin tale. 

Er ovenstående opfyldt stemmer det TI-! 

gunstigt over for P. TH følger hans 

overbevisning, fordi P således viser sig 

som troværdig - et sandhedsvidne. Derfor 

er ethos' virkning overbevisning. 

Overbevisningen er rimelig varig, da den

IXQYC nr. 2,1993 En lrekantel verden ... 75 

l 

II 

IIL 

I. er indledningen, hvor talen sættes i 

gang. Den er leden ind til den øvrige 

tale. Her fortæller P, hvad han om lidt 

vil fortælle. 

II. er den egentlige tale, hvor P fortæl· 

ler, uddyber og argumenterer for det, 

han har p§ hjerte. 

lIr. er afslutningen, hvor P fortæller, 

hvad han har fortalt, og hvad tilhørerne 

skal gøre ved det. 

Det er særligt afslutningen, der er 

forskellig i modellerne. Er det P's 

hensigt, at TH skal omvende sig her og 

nu, skal P bruge snurretoppen. Det er 

en appellerende afslutning, som skal 

holdes i pathos for at f§ TH bevæget til 

at bevæge sig. 

Skal TH g§ hjem til eftertanke, vælger 

p fiskens vide hale, hvor der perspek· 

tiveres i det, han allerede har sagt. Det 

betyder, at ethos skal bruges i afslutningen. 

I b§de I og Il kan alle tre stilarter 

bruges, dog mindst pathos.

Bo Giertz. Ateisten som blev 

biskop 

Algott Mattsson. 

Tre B6cker F6rlag AB, G6teborg 1991. 

264 sider 

Bo Giertz er en kendt skikkelse pil 

MF. Han var en af de første gæsteforelæsere 

ved MFs teolkursus og gjorde 

der et stærkt indtryk. Endnu bedre 

husker jeg hans forelæsninger fra tcolkurset 

i 1986, og ogsll ved andre lejligheder 

har han gæstet MF. Bo Giertz 

har gennem alle Ilrene sammen med 

ganske fil andre stilet som et lysende 

eksempel på det bibelske og kirkelige 

engagement, som MF har viet sin tjeneste 

til. 

Mange kender Bo Giertz fra hans 

bøger, romaner (Stengrunden, Troen 

alene, Ridderne pil Rhodas) om mennesker, 

som brydes med den kristne 

tro, bøger om kirkeforstllelse (Kristi 

kirke, Kirkefromhed - man kunne nok 

ønske de bøger en ny generation af 

læsere!), - om bibelforstllelse (At kunne 

læse sin Bibel), om troens indhold 

(Troens ABC, Den store løgn og den 

store sandhed). Der er flere andre ting 

ogsll pil dansk, men jeg vil ogsll nævne 

Bo Giertz's egen oversættelse af Ny 

Testamente (til svensk, naturligvis) og 

dertil det store 3-bindsværk: F6rklaringar 

till Nya Testamentet, som rummer 

BOGANMELDELSER 

et væld af fine og dybe iagttagelser til 

hjælp for at forstIl den bibelske tekst. 

At den ikke findes pil dansk, bør man 

ikke lade sig afskrække af, tværtimod 

fIlr man den gevinst at man fIlr lært 

lidt svensk undervejs. Sil kan man ved 

siden af lade sig opbygge i dansk oversættelse 

af andagtsbogen i to dele: At 

tro pil Kristus og At leve med Kristus. 

Den er anderledes ved at følge kirke 

Ilret med udgangspunkt i 1. tekstrækkes 

gudstjenestelæsninger (efter den 

gamle alterbog). 

Mange har sikkert med mig delt ønsket 

om at lære mennesket bag bøgerne og 

forelæsningerne og prædikenerne at 

kende. Hvilken baggrund kommer han 

fra? Hvordan har han filet den Ilndelige 

indsigt og kraft, som det er sil givende 

for os at møde? Vi vil gerne lære mennesket 

Bo Giertz en smule at kende. 

Med bogen »Bo Giertz - ateisten som 

blev biskop« har Algot Mattsson givet 

os en god og fængslende skildring af 

Bo Giertz's livsløb. 

Forfatteren har ikke set det som sin 

opgave at fremstille Bo Giertz som en 

kontroversiel person i svensk kirkeliv 

ude af trit med den tid, vi lever i. Det 

kunne han sikkert have høstet mange 

billige laurbær pil. Og der ville heller 

ikke have manglet materiale. Men 

tværtimod viser han, at Bo Giertz er


en person, som er levende optaget af 

tidens tanker og ikke mindst af tidens 

tekniske landvindinger, og netop i dette 

moderne samfund er han et menneske, 

som finder rodfæste i bibelsk, apostolisk 

kristendom. Ikke blot for selv at 

have et sted at stå, men fordi der her 

er hjælp og svar og liv fra den levende 

Herre Jesus Kristus også til vor tids 

mennesker. 

Fremstillingen bygger i væsentlig grad 

på Bo Giertz's egen mundtlige beretning 

støttet af fornødent materiale, 

som Bo Giertz selv har stiilet til rådighed, 

og hvad han har udgivet på tryk, 

men selvfølgelig også holdt sammen 

med andet, som har kunnet findes 

andre steder. Det giver fremstiilingen 

et stærkt præg af selvbiografi. Løseligt 

anslået er nok ca. halvdelen af teksten 

afsnit, der indledes med »Bo Giertz 

berattar«, og her f1Ir vi levende og 

prægnant berettet om personer og 

spørgsmål i tiden og i kirken og først 

og fremmest i Bo Giertz's liv. Selvom 

forfatteren på den måde træder tilbage, 

er hans sammenkædende tekst informativ 

og god, og bringer også andres 

tanker om Bo Giertz i den eller den 

situation eller sammenhæng ind, uden 

at den først er oplevet og fortalt af Bo 

Giertz. Det giver en levende og troværdig 

fremstiiling. 

»Ateisten som blev biskop" hedder det 

i bogens titel. Det kunne måske give 

anelser om sensationsjournalistik: ateist 

på bispestolenI Det er det ikke. Derimod 

sigter det til Bo Giertz's udvikling 

fra at have været ateist i sine unge 

dage til, at han ender på bispestolen i 

Gt'lteborg. Ateismen havde han med 

Boganmeldelser 77 

fra sine forældre, en lægefamilie af 

usædvanlig karat. I hjemmet diskuteredes 

alt - undtagen religion. Alligevel 

herskede der en undrende respekt for 

mennesker med en levende tro. Omkring 

konfirmationsalderen havde Bo 

Giertz allerede læst Darwin og læste 

også tysk antikristelig propagandalitteratur. 

Men det var en idealistisk 

ateisme, han havde mødt hjemme, en 

forpligtethed på livet. Helt anderledes 

end den moralløse ateisme, han mødte 

som lægestuderende, som ikke accepterede 

en moralsk forpligtelse, da der 

ikke var nogen instans at stå til regnskab 

for. Samtidig fik han venner 

blandt theologistuderende og måtte 

indse, at det at blive præst ikke var i 

modsætning til at være intelligent, 

sandhedselskende og at tage samfundsspørgsm111ene 

alvorligt. Bo Giertz fortæller, 

at det ydre skub til, at han kom 

til tro på, at Gud findes, var tre forelæsninger 

om Jesus holdt af prædikanten 

Nathanael Beskow. Han oplevede, 

at den kristne livsopfattelse stemte med 

virkeligheden, at Gud lå bag om alt, 

hvad han oplevede som i dybeste mening 

sandt og som det værdifuldeste, 

han havde f1Iet med sig hjemmefra. Det 

førte den overbevisning med sig, at han 

skulle være præst og derfor måtte 

skifte studium. Senere fortæller Bo 

Giertz om, at hans afprøvning af ateismens 

argumenter først som hans egne 

over for kristendommen og siden deres 

oveIVindelse gennem kristendommen, 

har betydet, at han senere som rcjsesekretær 

i Sveriges Kristelige Gymnasiastroreise 

og som præst, debattør og 

forfatter har stået godt rustet til at 

tage udfordringen op og ikke være 

skræmt af argumenterne fra ateisterne.

78 Boganmeldelser 

Resten af livsskildringen vil jeg overlade 

til jer selv at læse i bogen. 

Jeg har forsøgt at være god imod bogen 

og ikke strege for meget i den. I 

marginen alts§. Men en af stregerne 

skal I alligevel have. Det er om, hvad 

en præst skal være: 

Bo Giertz skriver: ..Minst avalIt ilr 

pritsten !

IXGYC nr. 2, I993 

der har filet udgiveren, Det danske 

Bibelselskab, til at placere nyttige oplysninger 

om bogens brug, opbygning 

og millgruppe bagerst i bogen, hvor de 

i øvrigt ogsil pil allersidste side har 

trykt de bibliografiske oplysninger. 

Efterordet burde ubetinget have været 

et Forord. 

Jeg har en enkelt anke mere, nemlig at 

der pil bogens ryg misvisende blot stilr 

Bibelen. Der er rigelig plads til at tilføje 

Udvalgt fonællinger, og blev det 

gjort, risikerede ingen at tage fejl. 

Men bortset fra disse to forholdsvise 

banale kritikpunkter har jeg kun uforbeholden 

ros til denne dejlige bog. 

Et blik pil bogens indholdsfortegnelse 

som stilr, hvor den skal, forrest - afslører, 

at vi pil de knap 300 sider føres 

gennem Frelseshistorien pil en meget 

fornuftig og god milde. Vi møder ikke 

blot de kendte og elskede fortællinger 

om f.eks. David og Goliat og Jesus død 

og opstandelse, men ogsil uddrag fra 

Prædikerens Bog, fra Johannes første 

Brev og fra Johannes Åbenbaring. Et 

vellykket udvalg! 

Som hjælp til læseren er der Bibelhenvisninger 

trykt i margin, og fortællingerne 

indledes og kædes sammen 

med gode, korte og præcise kommentarer. 

Henvisninger og kommentarer er 

trykt med blå skrift, hvilket gør det let 

at adskille kommentarer og Bibeltekst. 

Man kunne måske have valgt at være 

konsekvent og tillige lade overskrifter 

trykke i blåt. Voksne er naturligvis 

ikke i tvivl om, at det er overskrifter, 

men børn, der bruger bogen som deres 

Boganmeldelser 79 

første Bibel, kunne forledes til at tro, 

at overskrifterne faktisk hører hjemme 

i Bibelen. Men generelt fremtræder 

teksten pænt og meget let overskuelig, 

så ros for det. 

Mine to drenge på tre og fire år er 

vilde med at få lov at kikke i denne 

bog. Og det skyldes naturligvis ikke de 

hidtil nævnte kvaliteter, men bogens 

efter min bedømmelse største kvalitet, 

nemlig de dejlige illustrationer. Esben 

Hanefelt Kristensen har gjort et virkelig 

godt stykke arbejde. Hans illustrationer 

er farverige, detaljerede og fulde 

af forskellige motiver på hvert enkelt 

billede. Nogle af billederne er meget 

dramatiske, men de er så ofte krydret 

med en lille lidt afvæbnende detalje. 

Tag for eksempel illustrationen til beretningen 

om Jesus, der stiller stormen 

(Mark. 4, 35-41). Man ser Jesus stå i 

bådens stævn med sit ansigt og en 

knyttet næve mod himlen. Det er klart, 

at han befaler. Nede i båden ligger de 

tolv disciple, kastet hulter til bulter af 

bådens gyngen. De er grønne i hovedet 

af søsyge. En af de tolv hænger ud 

over rælingen, og det er klart, at hans 

aftensmad ender i søen! Billedet kombinerer 

dramaet og hverdagen forblØffende 

godt. 

Skynd dig også, når du har købt bogen, 

at slå op pil side 246, og genoplev 

Langfredag. Og bemærk rødkælken, 

der ifølge legenden fik farvet sit bryst 

rødt af en bloddråbe fra Jesus, da den 

trak en torn ud af hans hoved. Denne 

rødkælk sidder såmænd nederst i billedet 

og betragter dramaet på Golgata.

82 Boganmeldelser 

nok hovedsakelig i den rabbinske litteratur, 

med all den usikkerhet som 

herav følger i dateringsspørsmålene. 

Men det merkelige skrift Salomas Testamente, 

og ulike anklanger av dette 

motiv i den eldre jødiske litteratur og i 

NT, synes å vise at vi her beveger oss i 

en motivkrets som var levende i det 

første århundres jødedom (se f.eks. 

materialet samlet i Ginzberg, The Legends 

of the Jews, Yol. lY, 149ft). 

Mon man ikke ved en synoptisk lesning 

av de formelt likedannede ord i 

Matt 12,5f og 12,42, og ved å sammenholde 

disse ord med andre »Davids 

Sønn«-steder hos synoptikerne, kunne 

øyne en bakgrunn også for Jesu ord 

om at han skal gjenreise »templet« på 

tre dager? (Jvf. bl.a. Dulings og Bergers 

studier av Davids-Sønn/Salomomotivet). 

Kan man her hos Jesus selv 

øyne en referanse til 2 Sam 7 som 

tross alt er av ganske stor betydning? 

I så fall ville tegningen av det 

nytestamentlige tempelmotiv kanskje bli 

noe mer komplisert, idet vi faktisk 

måtte regne med en kristosentrisk 

tempelsymbolisme, hos Jesus selv. Jeg 

tror ikke dette i tilfelle ville problematisere 

Legarths hovedtese, men det ville 

bringe inn en nyansering som gjorde 

den litt mindre enkel, litt mindre elegant. 

Om avhandlingens hovedkapittel, den 

detaljeksegetiske gjennomgåelse av Ignatius-materialet, 

har jeg bare godt å 

si, og Legarth fikk her også velfortjent 

ros under disputasen. Ett lite metodisk 

spørsmål vil jeg dog nevne. Legarth 

gjennomfører en sondring mellom metaforers 

betydning på »det betegnende« 


og »det betegnede« plan. Og han spør 

hva metaforen viser til på begge disse 

plan. Når f.eks. Ignatius taler om det 

alter mcnighctcn skal samles om, spør 

Legarth lIVa dette sikter til, både på 

det betegnende plan (billedpianet), og 

på det betegnede plan (sakplanet). På 

billedpIanet finner han at Ignatius sikter 

til brennofferalteret i Jerusalems 

tempel, mens han på sakplanet refererer 

til den kristne menighet selv 

(222ft). Jeg er usikker på om man på 

denne måte kan spørre etter spesifikke 

referanser på billedpianet (»det betegnende«). 

I en viss forstand har metaforer 

bare en referanse: det de refererer 

til på sakplanet. Denne referanse 

karakteriserer de ved hjelp av de 

assosiasjoner som knytter seg til metaforen 

når den brukes ikkemetaforisk, i 

sin likefremme mening. Men denne 

mening kan godt være svært allmenn, 

den behøver ikke ha noen spesifikk 

referanse. Jeg tror derfor ikke det er så 

relevant å spørre om Ignatius på billcdplanet 

tenker på hedenske eller 

bibelske altere, og i siste tilfelle, på 

hvilket bestemt (223). Pointet er vel at 

han med metaforen tenker på menigheten, 

og da muligens på en bestemt 

funksjon menigheten har, som han 

finner kan karakteriseres ved dette ord. 

Slike spørsmål, og andre man kan ha 

til detaljer, rokker ikke det minste ved 

det som etter mitt skjønn er hovedinntrykket 

av denne avhandling: Et nitid 

og omhyggelig gjennomført arbeid, som 

tjener forfatteren og Menighedsfakuitetets 

fornemme skriftserie til stor heder. 

Oskar Skarsaune.

KONTORET 

Menighedsfakultctcts kontor: Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N. 86 16 63 00 

Forretningsfører: Birgit Poulsen, Skejbygårdsvej 394, 8240 Risskov. 

Litleratursekrctær: Karin Christensen, Chr. Købkes Gade 7, 81. tv., 8000 Århus C. 86 76 00 41 

Assistent: Inger Broe Klausen, Tousvej 83, 2.th., 8230 Åbyhøj. 86 25 46 79 

Landssekretær: Peder Kølle, Barthsgadc 8, 4. sal, 8200 Arhus N. 86 10 46 29 

FAKULTETSLEDER 

Cand. theol. Leif Kristiansen, Rønvangen 188, 8382 Hinnerup. 86 91 13 77 

MF's REPRÆSENTANTSKAB 

Fonnand: Leif Rasmussen, Holmegårdsvej 43, 3400 Hillerød. 42 26 19 66 

Næstformand: Flemming Baatz Kristensen, Strandvejen 114, 8000 Århus C. 86 10 46 29 

MF's BESTYRELSE 

Fonnand: Kommunikationssekrclær, cand. Iheot Erik Bang, Kirkcbakken 2, 7080 Børkop. 75 86 86 63 

Næstfonnand: Forstander Asger Dahl Sørensen, Enggade 4, 7080 Børkop. 75 86 64 52. 

LÆRERRÅDET VED MF 

Formand: Lektor teoI. dr. Peter Y. Legarth, Yorregårdsalle 77, 8200 Arhus N. 86 16 18 18 

Cand. theo!. Carsten Yang, Elmsager 62, 8240 Riskov. 86 21 54 04 

Professor Aksel Yalen-Sendstad, Mågevej 3, 8240 Risskov. 86 17 49 74 

Lektor teol. dr. Asger Chr. Højlund, Yardøgade 8, 8200 Arhus N. 86 10 50 92 

Lektor cand. theo!' Kurt Christensen, Enemærket 19, 8240 Risskov. 86 21 28 10 

Cand. theol. et art. Nicolai Winther-Nielsen, Frederiksborgvej 205B, 2400 København NY. 31 69 79 29 

STUDENTERRÅDET VED MF 

Formand: Bent Christensen, KantolVænget 10, lejl. 238, 8240 Risskov. 86 21 59 35 

Flemming Haahr, Katrinebjergvej 58, vær. 35, 8200 Arhus Y. 86 16 59 59 

Carsten Hoffmann, Yesterbrogade 4, 3 tv., 8000 Århus C. 

Peter Krabbe Larsen, Emiliehøj 14, 24, 8270 Højbjerg. 86 27 72 16 

Søren Tolstrup Christensen, Bakkegårdsvej 26, 8240 Risskov 

Pia Sørensen, Fuglsangsalle 62, 8210 Århus V. 86 16 99 84 

Bo Knudsen, Søndergade 30, 3., 8600 Silkeborg. 86 82 05 94 

Thomas Storgaard, Lottesvej 1, 10, 8220 Brabrand. 86 25 51 97 

STUDIENÆVNET VED MF 

Krista Rosenlund Larsen, F. Vestergaards Gade 22, 4.tv, 8000 Århus C. 86 12 11 63 

Erik A. Okkels, Barthsgade 8, 4., vær. 2, 8200 Århus N 

Aksel Valen-Sendstad, Mågevej 3, 8240 Risskov. 86 17 49 74 

Barbara Kjær Hansen, Willemoesgade 76, 1.mf, 8200 Århus N. 86 85 36 80 (studievejleder - religion) 

Thomas Bøge Nielsen, Vesterbrogade 12, 3., 8000 Århus C. 86 20 14 91 (studievejleder - theologi) 

Erik Kloster Lauridsen, Risvangsalle 71, 8200 Arhus N. (studievejleder - theologi) 

STUDENTERNES TELEFON: 86 16 61 43 

Opkald til studenter så vidt muligt mellem kJ. 12 og 13, saml efter kJ. 15.

Begrundelserne for parænesen hos Paulus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?