Begrundelserne for parænesen hos Paulus

More documents

Recommendations

Info

70 Erik Dahl husmoderen sin identitet i syltningen, i sit hjemmeg1lende arbejde. Derfor har ingen af kvinderne for deres selvforst1lelses skyld r§d til at give den anden ret. Hvis den udearbejdende kvinde imidlertid indrømmer, at hendes farvemarmelade skyldes, at hun prioriterer glæden ved/nødvendigheden af sit arbejde højere end frygten for farvestofferne, s1l 1Ibnes der op for en mulig forst1lelse mellem kvinderne. Imidlertid løber den udearbejdende en risiko ved at afsløre sit oplevelses- og grundforestillingsplan. Hun stiller ikke længere diskutable argumenter til skue, men hun sætter sig selv og sin prioritering til vurdering. Et kontroversielt budskab kommunikeret til forsl1lelse og overbevIsning (Det følgende skal stadigvæk ikke rokke ved, at omvendelse skyldes Hellig1lnden. Her ses blot p1l, hvad der sker, n1lr TH lader sig omvende/overbevise). Det er uhyre svært at overbevise om et kontroversielt budskab, det er ikke umuligt, men det stiller en række krav til p og talen: Budsknbet forkastes: 1) Budskabet kan være vanskeligt at integrere i i forvejen eksisterende foretillinger, fordi det er uaktuelt, uforst1leligt eller kedeligt. 2) Aktiv modsand: Fortrængning, omtolkning eller benægtelse. Forkastelsesgrund 1) kan overvindes ved at overholde kommunikationens gængse spilleregler, mens 2) om aktiv modsstand nærmest vil være forstærket, hvis 1) overholdes, idet et klart budskab IXQYC nr. 2,1993 kræver mere bevidst stillingtagen end et uklart. Budskabet overbeviser: Hvis TH n1lr frem til omvendelse og dermed en ny forestillingsverden, er det som regel sket gennem envanskelig uoverensstemmelse mellem de to ønsker, der konstituerer grundforstilllngerne. Uoverensstemmelsen opst1lr, hvis et budskab eller en information synes at være træk ved virkeligheden (ønske 1» - og TH ønsker i overensstemmelse med deres grundforestillinger, at det ikke er tilfældet (ønske 2». Spanheimer p.67: Uoverensstemmelse mellem subjektiv forestilling og objektiv virkelighed kan en person sjældent leve længe med, og der udfoldes store bestræbelser pll at bringe den til ophør, det kan enten ske ved, at man forstærker de oprindelige forestillinger, og det vil sige at man ved hjælp af en iang række psykologiske forsvarsmekanismer trænger den p1ltrængende virkelighed tilbage. Eller det kan ske ved, at man accepterer den nye information, og derved tolererer at en del af de gamle forestillinger bryder sammen og erstattes af nye. Budskabet »Gud er til« vil skabe uoverensstemmelsen, hvis et gudløst verdensbillede virker mere realitetsljernt end en virkelighedsopfattelse med Gud. Jo mindre realitetsoverensstemmelse TH finder for deres gudløse virkelighedsforstllelse, jo fiere psykologiske blokeringer mll de benytte for at opretholde grundforestillingerne mod realitetens pres. P kan skabe uoverensstemmelse pll tre mllder:
IXQYC nr. 2.1993 Konfrontation: TH får her informationer OIn!»argumenter« for den »objcktivc virkelighed« (som svarer til forkynderens subjektive virkelighed) med en sådan styrke, at TH tvinges til at ændre grundforestiIlinger for at opnå balance mellem de to ønsker. Der behøver ikke her være tale om nye oplysninger, men f.eks. en ny vægtlægning på gamle oplysninger. Oplysning: TH får nye (overraskende, nye eller pludselig relevante) informationer og argumenter om den »objektive virkelighed«. Oplysningerne er nye i forhold til, hvad TH førhen har taget hensyn til i deres verdensbillede. p finder en »niehe« i TH's forestillingsverden, som han kan få lov at udfylde. Dermed tvinges TH til at udvide og med tiden måske udskifte i deres grundforestiIlinger. Afsløring: P kan forsøge at vise det inkonsekvente eller modstridende i TH's grundforestiIlinger eller modstridende i forholdet mellem TH's moralske oplevelsesplan og fordomme i grundforestillingerne. Det realitetskrav, ovenstående stiller til kommunikationen, kan formuleres i et overordnet bud: Alt kommunikation skal foregå på modtagerens betingel· ser! Buddet kan konkretiseres i en række krav til den missionerende indremissionske tale: Talen skal have udgangs. punkt i tilhørernes virkelighedsfor. ståelse: En trebntet verden... 71 Det fører til et krav om, at P skal have et stort kendskab til TH's forestillingsverden. P skal ikke give sig til at tale om, at Gud er barmhjertig, hvis TH's primære spørgsmål er, om Gud findes. p må vide, hvad der interesserer og er centralt for TH, hvilke oplevelser og grundforestiIlinger der konstituerer deres forestillingsverden, og hvilke spørgsmål de stiller til tilværelsen og kristendommen. Forståelsen af TH's forestillingsverden er forudsætningen for, at P kan lave en tale, hvor TH kan genkende den realitet, der skildres. Talen skal være på tilhørernes ab· straktionsniveau: Ofte siges det, at talen skal være så konkret og enkel som mulig, men mere rammende vil det være at sige, at budskabet godt må være kompliceret, bare det præsenteres på TH's intellektuelle niveau. Der er nemlig nok forskel på TH's dannet,esniveau, men sjældent på det intellektuelle, så vælges det rette abstraktionsniveau, kan et kompliceret budskab eller en indholdsmættet term formidles. Det er som regel kun et spørgsmål om, at det kræver udførligere forklaring. Talen skal beskrive sagen og ikke symptomerne: Symptomerne (f.eks. Helvedes flammer) er ofte mere dramatiske og lettere at beskrive end selv sagen (f.eks. syndens problem). Men det er galt udelukkende med en symptom-beskrivelse, hvor konklusionen overlades til TH, da deres og P's forestillingsverdener ikke er identiske, hvorfor TH nødvendigvis tolker symptomerne anderledes.
Page 1: • l ./
Page 4 and 5: Det er simpelt hen sagen... Teologi
Page 7: IXQYC nr. 41993 Iinske breve, nemli
Page 10 and 11: 44 Birgitte GrUjær Hjort forholdet
Page 13 and 14: IXGYC nr. 2,1993 18. Bornkamm p.34;
Page 15 and 16: IXQYC nr. 2,1993 kemåde komme til
Page 18 and 19: 52 Peter V. legarth Mezuzah 31 og t
Page 20 and 21: 54 Peter V. Legarlh (den, der frems
Page 22 and 23: 56 Peler v. l.egarth tider. Shammai
Page 25 and 26: IXQYC nr. 2,1993 55. Shaliach I Sha
Page 27 and 28: IXQYC, nr. 2,1993 Baggrunden for Lu
Page 29 and 30: IXQYC, nr. 2,1993 Kristus åbner Sk
Page 31: IXQYC. nr. 2,1993 lade være at gø
Page 34 and 35: 68 Erik Dahl rungen om at en P i si
Page 39: IXQYC nr. 2,1993 En trekantet verde
Page 42 and 43: Bo Giertz. Ateisten som blev biskop
Page 44 and 45: 78 Boganmeldelser Resten af livsski
Page 48: 82 Boganmeldelser nok hovedsakelig

Begrundelserne for parænesen hos Paulus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?