Begrundelserne for parænesen hos Paulus

More documents

Recommendations

Info

Luthers skriftsyn med særligt henblik på Skriftens autoritet og kanonkritikken I af cand. theo!. Jens Kaltoft Denne artikel er skrevet på baggrund af min emnekreds om "Luthers skriftsyn med særligt henblik på Skriftens autoritet og kanonkritikken." Redaktionen har tilladt mig at dele artiklen op i to dele. Første del om Skriftens autoritet bringes i dette nummer af IXQYC, og næste del om Luthers kanonkritik bringes i det følgende nummer. Indledning Spørgsmålet om Skriftsynet er for mange kun et akademisk, teologisk problem, som forekommer at være uden betydning for deres kristne tro. Andre tager afstand fra al debat og diskussion om dette emne, fordi det ofte resulterer i ørkesløse diskussioner, som man aldrig bliver færdige med. Andre fortrænger diskussionen, fordi det måske kan rokke ved ens eget bibelsyn. Nu er synet på Skriften ikke noget enkelt spørgsmål, men alligevel mener jeg, det til stadighed bør overvejes og gennemreflekteres af teologer og præster, idet det er et af de mest grundlæggende og afgørende problemfelter for teologien. Udgivelsen af bogen "Bibelsyn" vidner i alt fald om, at det stadig er et omdis- kuteret og aktuelt emne. I forordet hedder det, at "synet på Bibelen, og alt hvad dertil hører, er blevet et af de mest aktuelle og mest adskillende, om ikke ligefrem mest splittende emner i SO'ernes kirkeliv. ni Baggrunden for min undersøgeise af Luthers skriftsyn var ovenstående overvejeiser, og samtidig en stor interesse for netop Luthers skriftsyn, idet det må anses for at være en nødvendig beskæftigeise, hvis man vil forstå grundlaget for en evangelisk luthersk teologi. For det tredje har bevæggrunden været at undersøge, om der findes en forklaring på en tilsyneladende modsætning mellem Luthers stærke fremhævelse af Skriftens autoritet og Luthers kanonkritiske overvejelser. I. LUTIlERS ANFÆGTELSE OG SKIUFTSTUDIETS BETYDNING Helt grundlæggende for Luther er hans gentagne understregning af skriftstudiets betydning for teologer i polemik mod samtidens afhængighed af filosofien. Teologi er for Luther fortolkning af Skriften. Skriftstudium er en opgave for alle kristne, lærd som læg, og ansvaret må ikke fralægges, og blot overlades til kirken.
IXQYC, nr. 2,1993 Baggrunden for Luthers krav om vished, skal ses i lyset af hans "klosterkamp". Opfyldt af angst for ikke at blive frelst, gik Luther den vej som kirken anviste. Han søgte gennem askese og bodshandlinger, at opnå fuldkommenhed, og dermed gøre sig fortjent til at modtage Guds nMe. Men uanset hvor meget han anstrengte sig, så han kun Gud som den retfærdige og dømmende Gud. I studierne over Davids Salmer og Romerbrevet, Især Rom 1,17, blev det klart for ham, at Guds retfærdighed ikke er en dømmende retfærdighed, men en handling fra Guds side, hvor mennesket skænkes retfærdighed. Denne erfaring af vished i Gudsforholdet, netop skænket via skriftstudium, fik stor betydning for Luthers videre skriftstudier. Igen og igen understreger han overfor Romerkirken, Erasmus og sværmerne, at frelsesvisheden ikke bygger på noget i mennesket selv, men visheden fåes alene i Skriften. II. SKRIFfENS AUTORITET ILA. Den formale skriftautoritet II.A.1. Sola scriptura Luthers skriftsyn og hævdelse af åbenbaringens nødvendighed, hænger nøje sammen med læren om retfærdiggørelse ved tro alene. Pga. menneskets totale syndighed, er dets etiske bevidsthed og religiøse længsel og dømmekraft bestemt af kødets klogskab. Guds åbenbaring må derfor møde mennesket i skikkelse af et ydre ord, der klart forkynder Guds dom og nåde.' Gud har valgt at møde mennesket i ordet, og han skal derfor ikke søges eller findes Lulhers skrif!syn... 61 bag eller ved siden af ordet, men netop i ordet. Ofte fremstilles Luthers indsats i forhold til Bibelen på den måde, at det først er gennem ham, Bibelen får sin absolutte autoritet. Dette er dog en grov forenkling. Skriftprincippet sola scriptura er meget ældre end Luther. Kirken har altid hævdet Skriftens autoritet, som regel og rettesnor for troen.' Dette gælder også for en stor del af middelalderen. Thomas af Aquino lærte, at Bibelen er norm for al sand teologi. "Saia canonica Scriptura est regula fidei" (alene den kanoniske skrift er troens rettesnor).' Samtidig med at den katolske kirke tillagde Skriften stor autoritet, mente den, at Skriftcns indhold ikke var klart, og derfor skulle tolkes i iyset af traditionen. Overfor dette hævder Luther det kendte princip, Skriften er sin egen fortolker (scriptura sui ipsius interpres). Ingen instanser udenfor Skriften selv skal være norm for tolkningen, da Skriften udlægger sig selv.' Skrift tolker Skrift betyder, at klare steder skal kaste lys over dunkle steder. Sola scriptura prIncIppet hos Luther har altså sin helt klare kontekst i Luthers forståelse af forholdet mellem Skrift og tradition. Ofte er skriftprincippet imidlertid blevet udlagt i den retning, at Luther tager afstand fra al tradition.' Dette er imidlertid ikke dækkende for Luther. Luthers kritik af kirkefædrene, er særligt rettet mod Origenes og Hierony-
Page 1: • l ./
Page 4 and 5: Det er simpelt hen sagen... Teologi
Page 7: IXQYC nr. 41993 Iinske breve, nemli
Page 10 and 11: 44 Birgitte GrUjær Hjort forholdet
Page 13 and 14: IXGYC nr. 2,1993 18. Bornkamm p.34;
Page 15 and 16: IXQYC nr. 2,1993 kemåde komme til
Page 18 and 19: 52 Peter V. legarth Mezuzah 31 og t
Page 20 and 21: 54 Peter V. Legarlh (den, der frems
Page 22 and 23: 56 Peler v. l.egarth tider. Shammai
Page 25: IXQYC nr. 2,1993 55. Shaliach I Sha
Page 29 and 30: IXQYC, nr. 2,1993 Kristus åbner Sk
Page 31: IXQYC. nr. 2,1993 lade være at gø
Page 34 and 35: 68 Erik Dahl rungen om at en P i si
Page 36 and 37: 70 Erik Dahl husmoderen sin identit
Page 39: IXQYC nr. 2,1993 En trekantet verde
Page 42 and 43: Bo Giertz. Ateisten som blev biskop
Page 44 and 45: 78 Boganmeldelser Resten af livsski
Page 48: 82 Boganmeldelser nok hovedsakelig

Begrundelserne for parænesen hos Paulus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?