17.07.2013 Views

Begrundelserne for parænesen hos Paulus

Begrundelserne for parænesen hos Paulus

Begrundelserne for parænesen hos Paulus

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

IXQYC nr. 2,1993<br />

Når indikativ-impcrativ-»skcmaet« alligevel<br />

ikke synes at udtrykke tankegangen<br />

i samtlige paulinske <strong>for</strong>maningsafsnit,<br />

skyldes det <strong>Paulus</strong>' argumentation<br />

i f.eks. 2 Kor 5,9f, hvor<br />

han op<strong>for</strong>drer de kristne til at leve et<br />

Gud velbehageligt liv med den begrundelse,<br />

at de skal stå til regnskab <strong>for</strong><br />

deres handlinger, og ikke, som tilfældet<br />

er i hovedparten af teksterne, pga.<br />

Guds gave til dem. Domstanken skal<br />

ses i lyset af den døbtes ansvar <strong>for</strong> at<br />

lade Ånden virke i hans liv. For så vidt<br />

domstanken sigter på at pointere vigtigheden<br />

af den kristnes etiske liv, står<br />

den ikke i modsætning til de øvrige<br />

begrundelser, vi har undersøgt. Den afgørende<br />

<strong>for</strong>skel består derimod i det<br />

<strong>for</strong>hold, at <strong>Paulus</strong> i 2 Kor 5,9f begrunder<br />

<strong>parænesen</strong> (v.9) med domstanken<br />

alene, således at <strong>for</strong>stå, at de kristne<br />

motiveres til handling uden henvisning<br />

til Guds gerning <strong>for</strong> dem. Imperativet<br />

hviler med andre ord ikke på et indikativisk<br />

udsagn. Af hensyn til artiklens<br />

omfang må jeg nøjes med at konstatere<br />

domsmotivets afvigelse fra argumentationen<br />

i de øvrige tekstafsnit.<br />

Dersom det havde været muligt inden<br />

<strong>for</strong> rammerne af nærværende opgave<br />

at undersøge denne afvigelse nærmere,<br />

ville det have været relevant, under<br />

inddragelse af øvrige domstekster, at gå<br />

ind i dybere overvejelser om domstankens<br />

eventuelle indskrænkelse af <strong>Paulus</strong>'<br />

frelses<strong>for</strong>ståelse, eller blot underbyggelse<br />

af den opfattelse, at troen skal<br />

ytre sig i kærlighedsgerninger.<br />

Afsluttende kan det siges, at <strong>Paulus</strong>,<br />

med undtagelse af dom'tanken (og til<br />

dels parusien), begrunder <strong>parænesen</strong><br />

med <strong>for</strong>skellige kristologiske aspekter.<br />

Parænescn <strong>hos</strong> <strong>Paulus</strong>. 4S<br />

Ved således at <strong>for</strong>ankre <strong>parænesen</strong> i<br />

kristologien pointerer <strong>Paulus</strong> sammenhængen<br />

mellem delagtighed i frelsen<br />

(indikativ) og <strong>for</strong>pligtelsen til et liv i<br />

næstekærlighed (imperativ). Dermed<br />

mener jeg, at der er sagt noget afgørende<br />

og centralt om hele den paulinske<br />

teologi, nemlig dette, at den døbtes<br />

<strong>for</strong>hold til Gud (modtagelse af frelsen)<br />

ikke lader sig adskille fra hans <strong>for</strong>hold<br />

til næsten (<strong>for</strong>pligtelsen til at tjene<br />

medmennesker), men derimod er at<br />

betragte som to nøje sammenhængende<br />

stØrrelser. Denne sammenhæng<br />

mellem Gudstro og etik, som vi har set<br />

afspejlet gennem den måde, hvorpå<br />

<strong>Paulus</strong> begrunder store dele af <strong>parænesen</strong>,<br />

er et sag<strong>for</strong>hold, som ligeledes<br />

kommer til udtryk i evangelietraditionen,<br />

nærmere betegnet i det dobbelte<br />

kærlighedsbud, hvor <strong>for</strong>holdet til Gud<br />

og <strong>for</strong>holdet til næsten er tænkt som<br />

en samvirkende enhed. Ligesåvel som<br />

sammenhængenden mellem indikativ/­<br />

Gudstro og imperativ/etik er uopgivelig,<br />

er rækkefølgen mellem dem u<strong>for</strong>anderlig.<br />

Menneskets mulighed <strong>for</strong> at<br />

efterleve de etiske anvisninger skal ses<br />

på baggrund af og som konsekvens af<br />

den frelsesgave, det har modtaget.<br />

Uden at komme nærmere ind på<br />

spørgsmålet om, hvordan sammenhængen<br />

mellem Gudstro/frelse og<br />

etik kommer til udtryk i kirkens liv i<br />

dag, vil jeg dog fremhæve sakramenternes<br />

afgørende betydning: Når vi i dag<br />

holder dåb i menighedens midte, er det<br />

i sig selvet vidnesbyrd om, at indlemmelsen<br />

i Kristi død og opstandelse ikke<br />

er en isoleret akt mellem Gud og den<br />

døbte, men samtidig indlemmelsen i et<br />

fællesskab med andre mennesker. Den-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!