Begrundelserne for parænesen hos Paulus

More documents

Recommendations

Info

62 Jens Kaltofl mus' allegoriske tolkning af Det gamle Testamente.' Luther forholder sig dog langtfra ensidigt kritisk overfor kirkefædrene. I skriftet om kirkens babyloniske fangenskab, hvor Luther gør op med det teologiske grundlag for pavekirkens religiøse magt, påberåber Luther sig flere gange kirkefædrene mod den katolske kirke." Luther gør ligeledes op med paven og hans magt i kirken. Luther forkaster alle pavens love om, hvordan Guds ord skal fortolkes. Guds ord skal ikke bindes af pavens autoritet, da han aldrig har fået befaling om at fastsætte og beslutte hvad mennesket skal tro.- Endelig forholder Luther sig kritisk overfor de mange koncilier. I skriftet om koncilierne og kirken fra 1539, hvori han analyserer de fire store koncilier, Nikæa 325, Konstantinopel 381, Efesus 431 og Chalcedon 451, stiller Luther spørgsmålet: "Hvad kan et kirkemøde?", Hertil svarer han, at et kirkemøde ikke kan opstille nye trosartikler, men kun bekræfte den gamle rette tro som findes i Skriften. Hvor Luther finder et kirkemødets vedtagelser i overensstemmelse med Skriften, kan han godt påberåbe sig kirkemødet mod den katolske kirke. Som et vigtigt argument for at indføre nadveren i begge skikkelser, anfører Luther da også kirkemødet i Basel (1431-49), hvor hussiterne blev indrømmet ret til lægmandskalken.'o Som vi har set i det foregående, forholdt Luther sig kritisk overfor den konkrete tradition, han mødte i den IXQYC nr. 2,1993 katolske kirke, men ikke traditionen som sådan. For Luther er det mere et spørgsmål om sande og falske tradi· tioner, der er sammenfalende med spørgsmålet om sand og falsk skriftudlægning, end et egentligt opgør med al tradition. I Luthers opgør med det klassiske katoiske skriftprincip, hvor Skrift og tradition i praksis ligestilles, opstilles således to nye fortolkningsprincipper: 1. Skriften alene, 2. Skriften er sin egen fortolker. Med det første princip afvises autoritativ tradition ved siden af Skriften. Med den anden afvises enhver underordning af Skriften under fortolkningsinstanser udenfor Skriften selv." II.A.2. Skriftens klarhed Luthers understregning af Skriftens klarhed, bliver særligt udfoldet i skriftet De servo arbitrio (Om den trældbundne vilje) mod Erasmus. Heri gør Luther op med Erasmus' påstande om, at Skriften er dunkel, tvetydig og svær at forstå. Luther understreger, at ingen del i Bibelen er utydelig. Guds ord er en skinnende lampe på et skummelt sted. Skriftens klarhed har en dobbelthed. En ydre og en indre klarhed. Man kan også kalde det den objektive og subjektive klarhed." Den yd"e klarhed er selve Skriftens ordlyd. Alt er sagt tydeligt og klart i Skriften, så mennesket kan forstå det. Skriftens indhold og intention er klar og tydelig. Uden Kristusbegivenheden er Skriften lukket for os, men i lyset af
IXQYC, nr. 2,1993 Kristus åbner Skriften sig, så dens hovedsag er klar." Den indre klarhed beror på hjertes forståelse af ordet. Denne indre klarhed ejer mennesket ikke af naturen, da det har et syndigt, formørket hjene. Intet menneske forstår så meget som en tØddel af Skriften, medmindre det har Helligånden." Ånden må åbne ordet for mennesket, så det tror ordet og ser, at det gælder for netop dette menneske. Luthers sondring mellem den ydre og indre klarhed, har altså ikke så meget relation til Skriften, som til mennesket. Skriftens ydre klarhed er åben for alle, både for den troende og den vantro. Skriftens indre klarhed er derimod skjult for den vantro, men åben for den troende. Samtidig med at Luther stærkt betoner Skriftens klarhed, vedgår han, at der er mange dunkle og vanskelige ord i Skriften. Men dette skyldes alene, at mennesket mangler kendskab til den tidshistoriske kontekst og ikke kan gloserne og grammatikken ordentligt. Det er mennesket, der er blindt og går i mørke. Uløseligt forbundet med hævdelsen af Skriftens klarhed, hævder Luther, at fortolkningen skal være sensus literalis, dvs. i overensstemmel.,e med den enkle og ligefremme betydning af ordene." Luthers bogstavelige udlægning, medfører dog ikke, at Luther blot bliver stående ved en ren tidshistorisk tolkning, idet han understreger, at Guds Lulhers skriftsyn... 63 ord har adresse til alle mennesker til alle tider. II.A.3. SIu'iflens inspiration Luther kan uden tøven identificere Skriftens ord med Guds. Bibelen er "des heiligen geists eigen, sonderlieh bueh, serifft und wort".!6 Alt i Skriften er af stor betydning, selv de mindste ting. Da det er den samme Helligånd, som har inspireret alle Bibelens forfattere, er Skriftens budskab også homogent. Skriften lyver ikke, tager aldrig fejl. Thestrup Pedersen slår til lyd for, at vi ikke hos Luther finder nogen egentlig gennemreflekteret og udfoldet lære om Skriftens inspiration, men at verbalinspirationstanken udgør et umisteligt element hos Luther. Luther har ingen inspirationslære eller inspirationsteori, men derimod en inspirationstro. Hvordan det kan gå til, at menneskeord kan blive bærere af Guds ord er uforklarligt, på samme måde som inkarnationens mysterium heller ikke lader sig forklare logisk. Troen har kun med åbenbaringens llat'\ aldrig med dens Jlhvorledes tt at gøre. Hvorledes selve inspirationen af ordet er sket, siger Luther derfor ikke noget om. Gennem hele Luthers teologiske argumentation og forkyndelse, fordrer han menneskets ubetingede underkastelse under det ydre skrevne ord som Helligåndens ordY
Page 1: • l ./
Page 4 and 5: Det er simpelt hen sagen... Teologi
Page 7: IXQYC nr. 41993 Iinske breve, nemli
Page 10 and 11: 44 Birgitte GrUjær Hjort forholdet
Page 13 and 14: IXGYC nr. 2,1993 18. Bornkamm p.34;
Page 15 and 16: IXQYC nr. 2,1993 kemåde komme til
Page 18 and 19: 52 Peter V. legarth Mezuzah 31 og t
Page 20 and 21: 54 Peter V. Legarlh (den, der frems
Page 22 and 23: 56 Peler v. l.egarth tider. Shammai
Page 25 and 26: IXQYC nr. 2,1993 55. Shaliach I Sha
Page 27: IXQYC, nr. 2,1993 Baggrunden for Lu
Page 31: IXQYC. nr. 2,1993 lade være at gø
Page 34 and 35: 68 Erik Dahl rungen om at en P i si
Page 36 and 37: 70 Erik Dahl husmoderen sin identit
Page 39: IXQYC nr. 2,1993 En trekantet verde
Page 42 and 43: Bo Giertz. Ateisten som blev biskop
Page 44 and 45: 78 Boganmeldelser Resten af livsski
Page 48: 82 Boganmeldelser nok hovedsakelig

Begrundelserne for parænesen hos Paulus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?