Begrundelserne for parænesen hos Paulus

More documents

Recommendations

Info

64 Jens Kallafl II.B. Den matel'iale skrirtautoritet II.B.l. Forholdet mellem GT og NT Luther fastholder den teologiske enhed mellem GT og NT. Heri står han heh på linje med den kirkelige tradition." Som en hermeneutisk nøgle overtager Luther den apostolske tolkning af GT set i lyset af Kristusbegivenheden. GT skal ganske enkelt læses i lyset af NT. Det grundlæggende for forholdet mellem GT og NT skal ses i lyset af skemaet "forjættelse-opfyldelse". Dvs.· en frelseshistorisk forståelse." Det er egentlig GT som er Skriften. NT er blot en mundtlig udlægning af GT, set i lyset af opfyldelsen i Kristus.'" Luthers forståelse af GT adskiller sig derfor fra en religionshistorisk sondring mellem GT som jødedom og NT som kristendom. Luthers kristologiske tolkning af GT kommer bl.a. til udtryk ved, at han kan sige, at hver gang man møder Jahvenavnet i GT, skal det forstås som Kristus. Det levitiske præstedømme og den israelistiske offerkult afbillede Kristi ene præstedØmme og offer. Denne tolkning skal ses i lyset af Hebr." Luther finder ligeledes klare løfter om jomfrufødselen, Kristi lidelse, død og opstandelse i Salmerne og profetskrifterne. n I GT findes det svøb og den krybbe, som Kristus ligger i. Kristus, som den der opfylder alle GTs forjættelser, ser vi altså udfoldet i tre retninger hos Luther: l. Kristus som opfyldelsen af de gammeltestamentlige forjættelser, 2. Kristus som nærværende i de gammeltestamentlige for- IXQYC nr. 2,1993 jætteIser, 3. Kristus som den, der taler i de gammeltestamentlige forjættelser. III.B.Z. Lov og evangelium I nær forbindelse med forholdet mellem GT og NT, står Luthers forståelse af sondringen mellem lov og evangelium. GT er en lovbog, hvis hovedsag det er at lære, hvad man skal gøre og undlade at gøre. Selvom der findes mest lov i GT, så er der dog også evangelium i kraft af løfter og nåde-tilsagn. NT er et evangelium eller en nådebog, hvis hovedbudskab det er at forkynde nåde og fred ved syndernes forladelse. Dog indholder NT også love og bud til at holde det gamle syndige menneske nede med." Luther fremhæver ofte i beskrivelsen af sit evangeliske gennembrud, at det først var, da han forstod forskellen mellem lov og evangelium, at Skriften lukkede sig op for ham. Det egenartede ved Luthers reformatoriske gennembrud og evangeliske skriftsyn, møder vi derfor i det forhold, at Luther lærte at sondre radikalt mellem lov og evangelium. Skelnen mellem lov og evangelium er dog ikke ensbetydende med en opløsning af enhver forbindelse. Det handler om at fastholde en modsætning mellem to dødsfjender: loven dræber evangeliet, og evangeliet dræber loven. Og samtidig bringe disse to fjender i et ret forhold til hinanden." Loven giver påbud og stiller krav til mennesket om, hvad det skal gøre og
IXQYC. nr. 2,1993 lade være at gøre." Evangeliets opgave er den stik modsatte af lovens. Evangeliet forkynder ikke, hvad vi skal gøre eller lade være at gøre. Det kræver ikke noget, men beder blot mennesket om, at tage imod den gave, som Gud har skænket i Kristus. For Luther er den en gang erkendte forståelse af lov og evangelium ikke et fastlåst skema, der blot skal presses nedover enhver bibeltekst. Spørgsmålet om den rette forståelse af Skriften kan ikke læres ved en gang for alle at opstille de rigtige metodiske regler. Sondringen mellem lov og evangelium indeholder en dobbelthed: 1. læres først under arbejdet med Skriften, og netop fordi vi aldrig bliver udlært i denne kunst, må vi til stadighed indøve den under fornyet eksegese af de bibelske skrifter, og 2. den bliver en hermeneutisk nøgle, som lukker Skriften op for dens budskab. II.B.3. Scopus·tanken og Kristusvid· nesbyrdet Helt centralt for Luthers skriftsyn er hans understregning af scopus-tanken. Hermed menes, at Skriften har et centrum og en periferi. For at vi kan forstå et skrifts mening, må vi erkende dets hovedtanke, og ud fra den, forstå de enkelte detaljer. For Luther er Skriftens scopus forkyndelsen af Kristus. Skriften ikke blot vidner om Kristus, men er hele dens indhold. Skriften har et eneste centrum, som hele Skriften skal forstås ud fra, Guds nåde i Jesus Kristus. Hvis Kristus tages ud af Bibelen, vil der ikke være mere at finde i den. 26 Lulhers skrifrsyn... 6S Luther hævder, at Christus Dominus et Rex Scriptura (Kristus er Skriftens herre og konge), og derfor kan han også i polemik mod sine modstandere sige, at dersom modstanderne vil spille Skriften ud mod Kristus, så spiller vi Kristus ud mod Skriften." III. Sammenfatning Undersøgelsen af Skriftens autoritet hos Luther har vist, at skriftstudiet har en afgørende og central plads i Luthers teologi. Det var gennem studiet af Skriften, at Luther fandt trøst og hjælp i anfægtelsen. Vi har ligeledes set, at Skriften er inspireret af Helligånden og er Guds ord samt det middel, hvorigennem Gud møder mennesket. Skriften er klar og har en enestående stilling, som den der alene har autoritet for kirkens lære. Luther fastholder enheden mellem GT og NT, og understreger betydningen af at skelne mellem lov og evangelium. Helt centralt for Luthers hermeneutik er at Skriften har et centrum og en periferi. Alt i Skriften skal tolkes i lyset af Kristus. Noter: 1. Cappclørn 1985 p. 7. 2 WA 40,1,347. Jf, Pedersen 1959 p. 206. 3. Luther henviser selv til Augustin WA B 1,171,nr.74,72-74. Jr. Asheim 1982 p, 42. 4, Ingebrand 1966 p, 132. Jf. Wisløff 1974 p. 136. 5. WA 1,91. Jf. WA 26,280. 6. Jeg bruger ordet tradition. som en samlel beteg nelse for kirkefædrene, paven og kirken samt kon dlierne. 7. WA DB 8,10. 8. WA 6,563. 9. WA 1O,II1,258. 10. WA 1,395. 11. Ashcim 1982 p. 60.
Page 1: • l ./
Page 4 and 5: Det er simpelt hen sagen... Teologi
Page 7: IXQYC nr. 41993 Iinske breve, nemli
Page 10 and 11: 44 Birgitte GrUjær Hjort forholdet
Page 13 and 14: IXGYC nr. 2,1993 18. Bornkamm p.34;
Page 15 and 16: IXQYC nr. 2,1993 kemåde komme til
Page 18 and 19: 52 Peter V. legarth Mezuzah 31 og t
Page 20 and 21: 54 Peter V. Legarlh (den, der frems
Page 22 and 23: 56 Peler v. l.egarth tider. Shammai
Page 25 and 26: IXQYC nr. 2,1993 55. Shaliach I Sha
Page 27 and 28: IXQYC, nr. 2,1993 Baggrunden for Lu
Page 29: IXQYC, nr. 2,1993 Kristus åbner Sk
Page 34 and 35: 68 Erik Dahl rungen om at en P i si
Page 36 and 37: 70 Erik Dahl husmoderen sin identit
Page 39: IXQYC nr. 2,1993 En trekantet verde
Page 42 and 43: Bo Giertz. Ateisten som blev biskop
Page 44 and 45: 78 Boganmeldelser Resten af livsski
Page 48: 82 Boganmeldelser nok hovedsakelig

Begrundelserne for parænesen hos Paulus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?