Begrundelserne for parænesen hos Paulus

More documents

Recommendations

Info

68 Erik Dahl rungen om at en P i sin forberedelse og på prædikestolen skal prædike, som om alt afbæng af ham, mens han på vej ned af talerstolen trygt kan hvile i, at alt afbænger af Helligånden. Det er ud fra den erkendelse artiklen skal læses. Forestillingsverdener Det kristne budskab er for TH kontroversielt, da evangeliet er uforståeligt for menneskets gudsfjendtlige natur. Bl.a. derfor er det nødvendigt at se nærmere på forestillingsverdenens konstellation hos TH (og P), og hvilke krav det stiller til en overbevisende tale: Argumentationsplan Oplevelsesplan Grundforestil· Iingsplan Model: Trekanten er en model over et menneskes opfattelse og bearbejdelse af virkeligheden til en forestillingsverden. Treknnlens pile: Trekantens pile skal vise, at forestillingsverdenen ikke er et lukket system. Mennesket befinder sig i en vekselvirkning med den omgivende virkelighed. Den virkelighed betegnes her den objektive virkelighed, som menneskets forestillingsverden forholder sig subjektivt til. Vekselvirkningen består i, at mennesket til stadighed modtager sansedata, som må bearbejdes af forestillingsverdenen, og som dermed også sætter sit præg på mennesket, som IXQYC nr. 2,1993 nye sagsforhold, nye oplevelser og måske også nye grundforestillinger. De udadgående pile viser, at individet går ud i virkeligheden og handler og agerer i overensstemmelse med sin forestillingsverden, hvilket forandrer den objektive virkelighed. Treknnlen pd spidsen: Når modellen står på spidsen, skyldes det et ønske om at vise kvantitativt, at mennesket har nogle få grundforestillinger, et stort oplevelsesplan og et endnu større argumentationsplan. Samtidig skulle det også fremgå, at falder en grundforestilling, så trues hele personens forestillingsverden med at vælte. Gnmd[orestillingsplan: En persons forestillingsverden kan opdeles i tre indbyrdes afbængige og Ikke. skarpt afgrænsede planer. Hele forestillingen hviler på nogle grundforestillinger. Grundforestillingerne er oftest ubevidste. De er ikke egentlige fordomme, men mere domme hvor på forestillingsverdenen og selvforståelsen grunder sig. Et par grundforestillinger, som majoriteten af danskerne bærer rundt på, er f.eks. "mennesket er magtstræbende« eller/og "mennesket stræber efter selvstændighed«. Ifølge Spanheimers "Kunsten at gøre sig forståelig« p.35 er det store flertal af den danske befolknings holdninger styret af grundholdninger, "der i deres konsekvens er facistiske) racistiske, sexistiske (i disse termers leksikalske betydning)...« Grundforestillingerne er normer, der bestemmer handlingernes rangfølge, så ændres grundforestillingerne hos et menneske, ændres også menneskets handlingsmønster.
IXQYC nr. 2,1993 Årsagen til, at en person ofte reagerer negativt på et kontroversielt budskab, skal søges i de to ønsker, der konstituerer grundforestillingerne: 1) Ønske om at tolke verden korrekt og modsigelsesfrit. 2) Ønske om at tolke egen handling og medvirken som korrekt og modsigelsesfri - så man kommer til at fremtræde moralsk rigtig og god. Fællesnævneren for de to ønsker er realitetsoverensstemmelse. Den enkelte ønsker, at dets forestillingsverden må have så hØj realitetsoverensstemmelse som mulig, og at dets handlinger må blive affødt af og være i overensstemmelse med den objektive virkelighed. Opleve/sesplan: Oplevelsesplanet afspejler grundforestillingerne. Her bliver grundforestillingerne konkrete i episoder, erindringer og handlinger. Mennesket orienterer sin virkelighed på oplevelsesplanet vha. grundforestillingerne. Fortolkningsplanet eller værdiplanet er andre benævnelser for oplevelsesplanet. Benævnelserne skyldes, at det er her, mennesket bestemmer de forskellige argumenters rækkefølge i argumentationsplanet (se nedenfor). Oplevelsesplanet afspejler ikke kun grundforestillingerne: »Værdiplan« dækker over, at planet indeholder en række kompenserende forestillinger i forhold til grundforestillingerne. Disse kompenserende forestillinger gælder mest etiske spørgsmål: Det er ondt at sulte, det er godt at hjælpe nødlidende, uligheder bør udjævnes osv. En trekantet verden... 69 Nu er det imidlertid sådan, at oplevelsesplanet er et subjektivt og personligt plan; meget af personens selvforståelse ligger på dette plan. Men netop derfor foregår de fleste meningsudvekslinger også på et objektivt og ikke identitetstruende plan: Argllmelllatiollsplan: Planet kaldes også det deskriptive plan. Mennesket systematiserer sin virkelighed på det deskriptive plan vha.oplevelsesplanet. Her er det ikke enstrengede værensdomme, samvittighed eller oplevelser, der strukturerer virkelighedsoplevelsen, men logik, sandsynlighed og rationalitet. Derfor er det også »legalt« at diskutere på planet her, for på argumentationsplanet står kun de »objektive« argumenter på spil. Det betyder til gengæld, at det er nærmest umuligt at løse konflikter på et argumentationsplan. For de fleste konflikter skyldes forskelle på oplevelses- og grundforestillingsplanet. Man kan sagtens overvinde sin modpart i en diskussion på argumentationsplanet, men det er langt svære at overbevise sin modpart her: En udearbejdende kvinde diskuterer farvestoffer i maden med den hjemmegående husmor. På argumentationsplanet vil den udearbejdende sige, at risikoen ved farvestoffer i maden er vildt overdreven, mens husmoderen vil opremse alle de sygdomme, som bestemt stammer direkte fra farvestofferne. Men i virkeligheden ligger konflikten et andet sted: Den udearbejdende har ikke tid til at sylte alle ting selv, og derfor forsvarer hun sin handling med at købe supermarkedets farveglade marmelade. Samtidig har
Page 1: • l ./
Page 4 and 5: Det er simpelt hen sagen... Teologi
Page 7: IXQYC nr. 41993 Iinske breve, nemli
Page 10 and 11: 44 Birgitte GrUjær Hjort forholdet
Page 13 and 14: IXGYC nr. 2,1993 18. Bornkamm p.34;
Page 15 and 16: IXQYC nr. 2,1993 kemåde komme til
Page 18 and 19: 52 Peter V. legarth Mezuzah 31 og t
Page 20 and 21: 54 Peter V. Legarlh (den, der frems
Page 22 and 23: 56 Peler v. l.egarth tider. Shammai
Page 25 and 26: IXQYC nr. 2,1993 55. Shaliach I Sha
Page 27 and 28: IXQYC, nr. 2,1993 Baggrunden for Lu
Page 29 and 30: IXQYC, nr. 2,1993 Kristus åbner Sk
Page 31: IXQYC. nr. 2,1993 lade være at gø
Page 36 and 37: 70 Erik Dahl husmoderen sin identit
Page 39: IXQYC nr. 2,1993 En trekantet verde
Page 42 and 43: Bo Giertz. Ateisten som blev biskop
Page 44 and 45: 78 Boganmeldelser Resten af livsski
Page 48: 82 Boganmeldelser nok hovedsakelig

Begrundelserne for parænesen hos Paulus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?