var det her - din pilgrimsfærd? - Foreningen af Danske ...
var det her - din pilgrimsfærd? - Foreningen af Danske ...
var det her - din pilgrimsfærd? - Foreningen af Danske ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
PILGRIMSLIVET<br />
Martin i mange år <strong>var</strong> også jeg udmattet.<br />
Jeg ville have en ændring, og med støtte<br />
fra psykolog og rektor fik vi fri fra skolen<br />
en måned for at gå pilgrimsturen.<br />
Forberedelser<br />
Vi havde bestemt os for at vandre caminoen<br />
kun godt fjorten dage før vi tog<br />
<strong>af</strong> sted. Jeg havde læst lidt om den i en<br />
rejsehåndbog, og vidste turen ville tage<br />
i overkanten <strong>af</strong> fire uger. Vi havde købt<br />
en ny rygsæk til Martin, nye lette soveposer<br />
og regnslag til os begge. Ellers<br />
havde Martin en cd-<strong>af</strong>spiller med lidt<br />
musik og nogle lydbøger, og jeg havde<br />
medbragt nogle <strong>af</strong> Martins skolebøger.<br />
Selv om vi prøvede at pakke fornuftigt<br />
blev rygsækkene noget tunge for os med<br />
en vægt på omkring tolv kilo.<br />
Starten<br />
Vi <strong>var</strong> utrænede og derfor blev dagsetaperne<br />
korte i starten. Alligevel <strong>var</strong> vi<br />
begge udmattede, når vi kom frem til<br />
overnatningsstederne. Jeg syntes de første<br />
dage <strong>var</strong> tunge. Det <strong>var</strong> uvant med de<br />
mange mennesker på sovesalene, rygsækken<br />
<strong>var</strong> tung, etaperne korte og jeg<br />
tvivlede på, om vi ville kunne klare at<br />
gennemføre turen. Men vi gik. Stod op<br />
tidligt og brugte <strong>det</strong> meste <strong>af</strong> dagen på<br />
vejen. Andre gik både hurtigere og længere.<br />
Vi tog pauser, spiste og drak undervejs<br />
og kom ofte relativt sent frem.<br />
Da Martin havde hørt alle sine lydbøger,<br />
fik han behov for at snakke.<br />
Side 50<br />
Humør<br />
I timevis, dag efter dag fortalte han om,<br />
hvordan han skulle ”ordne” elever og<br />
lærere. Det gik specielt hårdt ud over<br />
enkelte. Han kunne i <strong>det</strong>aljer fortælle,<br />
hvordan han skulle dræbe en fyr. Martin<br />
<strong>var</strong> fuld <strong>af</strong> raseri og kun interesseret i at<br />
snakke om hævn, mord, skydning, slag<br />
og spark. Kroppen og bevægelserne<br />
genspejlede også humøret. Jeg kunne<br />
ikke tale med ham om, hvordan han<br />
havde <strong>det</strong> eller andre ting. Han holdt en<br />
evig<strong>var</strong>ende monolog og <strong>var</strong> ikke interesseret<br />
i indspil.<br />
Ellers <strong>var</strong> Martin helt fin. Han gik uden<br />
at klage. Spiste pilgrimsmenuer med<br />
stor glæde og sagde ja tak til sodavand<br />
og is på vejen. På sovesale, k<strong>af</strong>eer og restauranter<br />
<strong>var</strong> han super. Han snakkede<br />
med dem, som ville, både på engelsk og<br />
tysk og indordnede sig uden problemer<br />
efter reglerne på overnatningsstederne.<br />
Han klagede aldrig over maden, sengene<br />
eller for lidt søvn, men faldt ind i<br />
rytmen som de andre på turen.<br />
Men han <strong>var</strong> træt og mit projekt med<br />
meget skolearbejde blev hurtigt opgivet<br />
og skolebøgerne efterladt på et passende<br />
overnatningssted. Det rakte med lidt<br />
mundtlig matematik, hans samtaler på<br />
engelsk og små historier om landskabet<br />
vi passerede igennem.<br />
Helbred<br />
Vi <strong>var</strong> ikke i god form og havde pakket<br />
rygsækkene for tungt; derfor sk<strong>af</strong>fede
Change language