var det her - din pilgrimsfærd? - Foreningen af Danske ...

En regnvejrsdag på caminoen
POESI
En lille beretning fra en af de dage på caminoen, hvor pilgrimmene
uværgerligt spørger sig selv: hvorfor gør jeg det?
Men alt forandres, når dagen ender i et digt.
Af Elin Juul Jensen
Det er iskoldt og det regner i stride strømme. 6 graders varme føles iskoldt, fordi
det blæser. Jeg griber bagud i rygsækken og spiser lidt af den “kage”, som jeg købte
hos bageren i den sidste landsby, jeg gik igennem. Det er en slags ingefærbrød,
og det er knastørt, så jeg drikker igen regndråberne fra min regnfrakke, som er som
floder der regner ned over mig. Så sparer jeg på min vandflaske så længe.
Min ene arm bliver lige pludselig følelsesløs og jeg tager den ind på maven og
binder den fast til min krop med cykeltrøjens ærme. Mærkeligt! Det må være rygsækstroppen
som har trykket på min hals og dermed også venerne i armen, fordi
jeg går foroverbøjet for at undgå regnen der pisker ned.
Jeg går og tænker, at måske er 28 km for langt i dag. Jeg var meget, meget træt i
går ved ankomsten efter en dag med mudderklatring, og i dag regner det også og er
mudret, og det vil trætte mig. Jeg har tabt mig. Det kan jeg mærke på flere måder.
Rygsækken føles tungere, bukserne falder ned, og jeg har ondt i mine fødder og
fryser. Jeg savner en ekstra trøje.
Efter en meget stor bakke, kan jeg se en by forude og beder til, at det er der, refugiet
ligger. Det er alt for stejlt at gå i mudderet ned ad bakken, så jeg går tredive
meter til højre og ind i en kornmark og træder kornet ned. Jeg bliver drivvåd af
det, fordi kornet er meget højt, men hellere være våd end at falde og klistre fast i
leret.
De sidste mange kilometer går jeg som var jeg en robot. Men hver gang jeg tager
to skridt frem glider jeg et tilbage på grund af de store klumper ler, der klistrer
til mine støvler. Leret tynger ned og derfor glider jeg bagud hele tiden. Jeg kan
mærke, at det tærer på min psykiske tilstand, at det på nogle strækninger er helvedes
varmt og derefter på denne strækning koldt som is og med ler, regn, mudder og
blæst. Ja, det i det hele taget hårdt arbejde at gå herude på Caminoen. Så hvorfor
gør jeg det?
Side 61