Mundtlig beretning - FOA
Mundtlig beretning - FOA
Mundtlig beretning - FOA
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
F O A — F A G O G A R B E J D E<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong><br />
Kost- og Servicesektor
Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Gra<strong>FOA</strong> Maja Honoré<br />
Forsidefoto baggrund: Mike Kollöffel<br />
Forsidefoto forgrund: Linda Berglund<br />
Layout indhold: Kost- og Servicesektor<br />
Oplag: 300 eksemplarer<br />
Tryk: <strong>FOA</strong>s trykkeri, september 2008
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008<br />
Ved sektorformand Ann. Marie Liepke.<br />
På mange måder hænger tingene sammen i en større sammenhæng. Vi ser det måske bare<br />
ikke, for vi har alt for travlt og er alt for optagne af de nære små ting og begivenheder, som<br />
hele tiden sker.<br />
Der er gået over 20 år, siden jeg første gang blev valgt til næstformand i Husligt Arbejder<br />
Forbund. Det var i 1986, hvor hele den daværende forbundsledelse blev skiftet ud. Årsagen<br />
kunne også dengang være svær at forstå, medmindre man befandt sig midt i<br />
begivenhedernes malmstrøm. Lidt enkelt fortalt var der – som det hedder i<br />
skilsmissebevillinger – tale om gemytternes uoverensstemmelse.<br />
Derfor var vi pludselig 3 personer efter en ekstraordinær kongres – Margit, Winnie og jeg –<br />
som sad i magtens centrum i vores daværende forbund.<br />
På nuværende tidspunkt er jeg så den sidste, som forlader skuden. Gud ske lov er der nok<br />
nogen, som sidder i salen og tænker.<br />
Forinden er der unægtelig sket en masse.<br />
Noget har vi været herrer over, noget har vi endog selv sat i værk, andet er sket både med<br />
og mod vores vilje.<br />
Da vi blev valgt i sin tid, sad der en borgerlig regering, som allerede havde siddet der et<br />
stykke tid. Det var Poul Schlüters regering, som skulle vise sig at være ganske sejlivet.<br />
Den holdt faktisk ud helt frem januar 1993, hvor den endelig blev fejet ind under<br />
gulvtæppet, for nu at bruge et af dens egne udtryk.<br />
Forinden havde den nået at tage adskillige opgør med fagbevægelsen, selvom den gik frem<br />
på listefødder.<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008 3
Det var også en regering, som vendte op og ned på mangt og meget. Vi fik f.eks. et helt<br />
andet mediebillede, da man slap TV2 – og andre nyhedskanaler – løs.<br />
De borgerlige havde dermed fået deres egen adgang til vælgerne.<br />
Ude i Europa faldt Muren, som havde delt Øst og Vest. Den kolde krig var forbi og<br />
Sovjetunionen faldt sammen.<br />
I al ubemærkethed bandt nogle universiteter i begyndelsen af 80-erne deres computere<br />
sammen i et første globalt netværk. De var ikke ret mange – kun 213 i alt, men dermed var<br />
grundstenen lagt til internettet. Ti år efter bestod nettet af over 3oo.ooo computere og i dag<br />
har vist ingen fantasi til at forestille sig en verden uden internettet, og hvad deraf følger.<br />
USA fik en demokratisk præsident ved navn Bill Clinton.<br />
EU forandrede karakter fra at være et vestligt foretagende til også at omfatte tidligere<br />
østbloklande. EU er blevet udvidet og er nu oppe på 29 medlemslande i alt.<br />
En ny statsminister kom til i form af Poul Nyrup Rasmussen. Endelig en socialdemokrat efter<br />
så mange år med borgerligheden.<br />
Det blev et godt gensyn i hvert fald for mig.<br />
Vi fik genskabt den fulde beskæftigelse. Selv ungdomsarbejdsløsheden forsvandt<br />
Så vendte udviklingen igen. Hulemanden Anders Fogh Rasmussen holdt sit indtog på<br />
statsministerposten i november 2001. Endnu en borgerlig statsminister, som sidder der<br />
endnu.<br />
På den måde er omkring 2/3 af min tid som valgt i fagbevægelsen gået med at bekæmpe<br />
borgerlige politikere, som på sin side gør alt for at bekæmpe fagbevægelsen.<br />
Vi har fået en kommunalreform, som har vendt op og ned på den offentlige sektor, og hvor<br />
målet hele tiden har været ganske klart. Det gælder om at bringe mest muligt af de<br />
offentlige aktiviteter over på private hænder.<br />
4<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008
De gamle amter forsvandt.<br />
I stedet er der kommet 5 regioner, som helt og aldeles er i regeringens hænder, og meget<br />
færre store kommuner, som efter regeringens opfattelse jo bare kan lade andre løse<br />
opgaverne, hvis de skal løses billigt.<br />
Vi ser det måske ikke så meget i form af udliciteringer i øjeblikket, men vi ser det f.eks.<br />
indenfor hele sygehusvæsenet og sundhedssektoren, hvor hele eller dele af denne er på vej<br />
til at blive privatiseret endog for offentlige midler.<br />
Vi ser det i den kollektive trafik.<br />
Vi har fået et skattestop, som mere og mere er ved at kvæle den kommunale sektor, som<br />
står for en stor del af den offentlige opgavevaretagelse.<br />
Der kunne nævnes masser af andre begivenheder, som har sat sit præg på de år, hvor jeg<br />
har været valgt.<br />
Tag bare sammenlægningen af DKA og HAF og sidenhen <strong>FOA</strong> og PMF. Et billede af, hvordan<br />
fagbevægelsen har skiftet ham i disse år. Utallige afdelingssammenlægninger kan føjes til<br />
som en konsekvens heraf. Medlem af fagbevægelsen er ikke længere noget man er for<br />
livstid som følge af holdninger, men snarere udtryk for, om der nu er en personlig<br />
nytteværdi af et medlemskab.<br />
Fagbevægelsen er også blevet uinteressant i medierne i disse år. Tidligere blev der lyttet til<br />
fagbevægelsens ledere. Arbejdsmarkedsstof var godt stof. Nu bliver det gemt væk på side<br />
22, for nu at sige det på den måde.<br />
Kigger vi på vores egen udviklingshistorie, så har vi på vore årsmøder i sektoren<br />
beskæftiget os med mange forskellige emner, men flere har været gengangere mere end<br />
andre.<br />
Det gælder f.eks. udlicitering, vores grænsestridigheder med KAD og sidenhen 3f, de nye<br />
lønformer, som næsten hvert år er dukket op i en eller anden form for forskellig indpakning,<br />
uddannelser, arbejdstidsomlægninger, kampen om arbejdskraften, arbejdsmiljøet,<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008 5
serviceassistenter, hel- eller deltid og sektorens medlemstal ikke at forglemme. Vi har<br />
afholdt et utal af kurser og konferencer både for vore egne medlemmer og for fremmede,<br />
som vi så gerne har villet gøre et indtryk på med vore ideer og holdninger.<br />
Noget er lykkedes mere end andet, må jeg indrømme.<br />
Set i historiens perspektiv kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der er en<br />
sammenhæng mellem Socialdemokratiets svækkelse, og dermed fagbevægelsens mindre<br />
styrke, og de borgerliges fremvækst.<br />
Tidligere var fjenden for Socialdemokratiet helt klar. Det var nok de borgerlige, men det var<br />
lige så klart – og måske større - en trussel fra øst, som holdt sammen på den<br />
socialdemokratiske ideologi og indsats.<br />
Det trusselsbillede eksisterer ikke længere. Det faldt sammen, da Sovjetunionen faldt<br />
sammen, og dermed er der ikke noget, som holder sammen på fællesskabet, i det vi kalder<br />
arbejderbevægelsen. For der er ikke længere nogen ydre og indre fjende som hænger<br />
sammen og udgør en livstruende fare.<br />
Der er ingen, som ligefrem vil af med os. Tværtimod er vi i fagbevægelsen nærmest blevet<br />
ligegyldige bag de skriveborde, vi har forskanset os med i forhold til både vore medlemmer<br />
og omverdenen. Det har vi derfor søgt at gøre op med fra <strong>FOA</strong>’s side, og det skal virkelig<br />
siges til Dennis ros, at her er der blevet taget fat.<br />
Vi har i det seneste år haft 4 områder, som har været meget aktuelle for sektoren og som vi<br />
har arbejdet indgående med.<br />
Det er:<br />
6<br />
• Overenskomstforhandlingerne 2008<br />
• Opfølgning på serviceassistentproblemerne<br />
• Kantinelederfaggruppen<br />
• Udlicitering.<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008
Overenskomsten 2008<br />
For den centrale sektor startede fornyelsen af overenskomsterne med temadagen i maj<br />
2007, hvor de private overenskomstresultater skulle evalueres og de første diskussioner<br />
tages om de forestående offentlige overenskomster.<br />
Det var også i sommeren 2007 at ”Mandeløn til kvindefag” blev et slogan for pleje-,<br />
omsorgs- og bistandsområdet samt på børneområdet. Vore medlemmer var ikke omfattet af<br />
parolen, hvilket bl.a. jeg protesterede kraftigt over.<br />
At sektorens medlemmer ikke har været omfattet af denne ”parole” er kommet bag på<br />
mange af vore medlemmer.<br />
Det er hovedbestyrelsen, som har truffet denne beslutning. Flere var og er fortsat uenige<br />
heri. Der var dog ikke et flertal i hovedbestyrelsen for, at vi skulle med under parolen, som<br />
man mente skulle forbeholdes Børne- og SOSU-området.<br />
Det finder jeg har været en uklog beslutning i forhold til de øvrige sektorers medlemmer.<br />
På temadagen i maj 2007 kunne de fleste fremlægge de krav, deres afdelinger/sektorer<br />
ville fremsende.<br />
Ikke overraskende var markante lønstigninger og ny løns fremtid med som 2 af<br />
hovedtemaerne fra de lokale repræsentanter.<br />
Et overvældende flertal af de fremmødte meddelte, at såfremt det ville være muligt, så man<br />
gerne ny løn helt afskaffet.<br />
På strategimødet i august 2007 i forbundet stod der også markante lønstigninger til alle på<br />
ønskeseddelen.<br />
Forhandlingsmetoden var som sidst – den omvendte forhandlingsmodel. Jeg vil koncentrere<br />
mig om de specielle forhandlinger for vores medlemmer. I de efterfølgende dage vil<br />
kongressen helt sikkert tage sig af de overordnede KTO og <strong>FOA</strong>-forhandlinger.<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008 7
Vores forhandlinger kom langsomt i gang i løbet af foråret. På arbejdsgiversiden i både KL<br />
og Danske Regioner var der nye ansigter, så der skulle selvfølgelig føles lidt på tænderne i<br />
den indledende fase.<br />
I forhold til ny løn vidste i hvert fald KL, at det stod ringe til.<br />
Ved sidste overenskomst måtte vi have midler fra gennemsnitsløns-garantien, ligesom der<br />
stadig ikke kunne spores nogen speciel fremgang i udmøntningen af ny løn til<br />
husassistenterne. Det var med til, at KL var mere end lydhør i forhold til løsningsforslag.<br />
Eller sagt på en anden måde: KL´s forhandlere gik videre med et forslag om at ændre vores<br />
garantilønsmodel til en kvalifikationslønmodel, hvor der ikke så nemt – som nu – kan ske<br />
modregning.<br />
At ændre noget sådan er ret bekosteligt så vi kunne da heller ikke forvente, at få det hele<br />
denne ene gang.<br />
For husassistenterne vil det tage 5 år og for serviceassistenterne vil det tage 10 år, men vi<br />
fik sat ny løn på time-out og omplaceret alle i et nyt lønsystem, som var ét af vores store<br />
mål.<br />
Imens brød forhandlingerne på det store fælles område sammen og dermed var en konflikt<br />
en realitet.<br />
Hvilke arbejdspladser og hvilke faggrupper der skulle være omfattet af denne, havde<br />
hovedbestyrelsen ligeledes taget beslutning om – efter indstilling fra lokalafdelingerne.<br />
Der blev i konflikten satset meget kraftigt rent pressemæssigt fra forbundets side, og vi<br />
kom i medierne fra <strong>FOA</strong>’s side. Langt mere end måske både sygeplejerskerne og<br />
pædagogerne. At så omtalen af <strong>FOA</strong>’s grupper blev noget skævt fordelt, kan vi ikke gøre ret<br />
meget ved. Der var fra starten lagt an til, at det var en social- og sundhedskonflikt sammen<br />
med en konflikt på børneområdet.<br />
8<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008
Det er nu en gang ikke os, der redigerer medierne. Vi skal til gengæld som sektor både<br />
lokalt og centralt blive dygtigere til at servere gode historier om os selv. Det fik vi ikke gjort<br />
i tilstrækkeligt omfang.<br />
Der er dog ingen tvivl om, at de fleste borgere i dette land vidste, hvad konflikten handlede<br />
om, og ikke mindst hvem <strong>FOA</strong> er. Dertil kom de røde hænder, overskæg og andre sjove<br />
tiltag, som fyldte godt i by- og medie-billedet.<br />
At det er hårdt arbejde at være i konflikt fik de fleste vist lært, men det har været rigtig<br />
dejligt, at se den iver og energi, som er blevet lagt for dagen. Lokalafdelinger,<br />
sektorformænd og ikke mindst medlemmer har bidraget til, at <strong>FOA</strong> i dén grad blev synlige.<br />
Jeg ved godt, at nogle syntes, at vi i Kost- og Servicesektoren ikke har været synlige nok.<br />
Det kan man selvfølgelig altid diskutere, men det er meget svært, når en sådan konflikt<br />
foregår, at skille sig ud fra flokken med sine helt specielle budskaber, ligesom der næppe<br />
var ret mange i offentligheden som fangede, at vi som sektor ikke var omfattet af parolen<br />
om ”Mandeløn til kvindefag”, for vi var jo en del af <strong>FOA</strong>.<br />
Måske skal vi overveje ved næste overenskomstforhandlinger, om vi gennem vores lokale<br />
sektorer kan skabe en helt anden strategi for vores grupper, hvad pressedækningen angår.<br />
Da der igen kom gang i forhandlingerne krydsede de fleste fingre for, at det skulle lykkedes.<br />
Det gjorde det.<br />
I starten af maj – nærmere bestemt 9. maj blev urafstemningsmaterialet så sendt ud til<br />
medlemmerne.<br />
Der blev afholdt en del medlemsmøder rundt om i landet, hvor både jeg og Gina deltog.<br />
Resultatet fra urafstemningen blev for KL´s område, at 66 % af medlemmerne stemte og<br />
73,1 % af dem stemte ja.<br />
På Danske Regioners område var der ca. 60 % der stemte, hvoraf de 61,2 % stemte ja.<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008 9
Altså var overenskomstfornyelsen en realitet og arbejdet kunne genoptages.<br />
Der er ting, vi måske kunne have gjort bedre, som f.eks.:<br />
10<br />
• Forberedelsen til og af konflikten, herunder udpegning af konfliktområder og -<br />
grupper<br />
• Forberedelserne op til forhandlingerne – det skulle meget tidligere have været på<br />
plads, at vi ikke var en del af ”Mandeløn til kvindefag”.<br />
• Bedre pressedækning af vore grupper.<br />
Det har alt sammen indgået i de foreløbige evalueringer af overenskomstfornyelsen og ikke<br />
mindst forberedelserne til den næste i 2011.<br />
Statens område<br />
For første gang – så vidt jeg kan huske – blev der fra <strong>FOA</strong>s side stemt nej til CFU-forliget.<br />
Et par af begrundelserne var, at rammen ikke var stor nok og at vi ikke havde opnået et<br />
resultat for sektorens faggrupper inden urafstemningen. Desværre kom vi i mindretal og<br />
flertallet i OAO stemte ja til resultatet.<br />
Udlicitering set fra sidelinien<br />
I efteråret 2006 afholdt sektoren i samarbejde med Teknik- og Service-sektoren et<br />
udliciteringskursus.<br />
Erfaringerne viste, at der absolut var behov for at få et centralt udrykkerkorps – en slags<br />
ambulancetjeneste, når det virkelig brænder på.<br />
Fra den centrale sektor blev dette ønske fulgt op og det resulterede i, at det blev inddraget i<br />
en hovedbestyrelsesbehandling i foråret 2007, som handlede om serviceløfterne.<br />
Desværre gik det ikke, som vi gerne ville. Hovedbestyrelsen slog fast, at opgaven med<br />
udlicitering er en lokal opgave, som den lokale <strong>FOA</strong>-afdeling skal kunne løse. Derfor skal<br />
man i de lokale sektorer være opmærksom på, at den lokale afdeling så også gør det, ellers<br />
må sagen tages op igen.<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008
Men ingen tvivl om, at <strong>FOA</strong>s holdning stadig er, at vi ønsker en udvikling af den offentlige<br />
sektor i stedet for en afvikling, som udlicitering jo er.<br />
Forbundets opgave er således begrænset til at have overordnede politiske holdninger til<br />
udlicitering og markedsgørelse.<br />
Eksempler på sådanne kunne f.eks. være:<br />
• At udlicitering aldrig må ske på bekostning af medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår.<br />
• At offentlige opgaver skal løses af det offentlige selv.<br />
<strong>FOA</strong> vender sig hermed mod en markedsgørelse af den offentlige sektor. Vi mener, at<br />
velfærdssamfundet skal bygge på en offentlig sektor, der er stor nok til at sætte standarden<br />
for velfærdsydelserne. Udlicitering, fritvalgsordninger, privatisering, udfordringsret med<br />
mere er alle elementer, der peger i retning af markedsgørelse af den offentlige sektor.<br />
Udlicitering er andet og mere, end om det er en offentlig eller privat arbejdsgiver. Det<br />
handler også om, hvordan vi sikrer vores nuværende medlemmer bedst muligt, hvis en<br />
udlicitering rammer netop deres arbejdsplads.<br />
Det kan gøres gennem overenskomsterne, gennem MED-udvalgene, gennem arbejdsmiljøarbejdet<br />
osv. Vi har f.eks. søgt og fået tilsagn om penge i PL til at udvikle et IT-redskab,<br />
som kan opmåle rengøringsområder og dermed behovet for bemanding ud fra kendte og<br />
anbefalede standarder. Dertil skal der udvikles kurser, som kvalificerer den enkelte til at<br />
bruge redskabet.<br />
Nogle af jer kan nok huske noget tilsvarende – det er den gammelkendte model vi lægger<br />
os op af. Arbejdet er først lige gået i gang, men håbet er, at redskaberne kan tages i brug<br />
inden udgangen af 2009.<br />
I en verden og med en regering, som synes, at ”bedst og billigst” skal sættes over<br />
medarbejdernes liv og levned er det ikke altid en lige nem opgave at fastholde opgaverne i<br />
det offentlige, men vi gør vores bedste.<br />
Vi er dog oppe mod regeringens aftale med kommunerne om, at 25 % af de offentlige<br />
opgaver skal sendes i udbud.<br />
Vi forsøger, så godt det er os det muligt, at have et overblik over hvordan det står til.<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008 11
Serviceassistenterne<br />
På sidste sektorårsmøde sluttede vi af med at sende en udtalelse til hovedbestyrelsen. I<br />
denne står der – jeg citere:<br />
12<br />
”Kost- og servicesektorens årsmøde den 3. oktober 2007 udtaler på baggrund af<br />
debatten på sektorårsmødet:<br />
Serviceassistentuddannelsen<br />
Sektorårsmødet vil efterfølgende overveje, hvilket skridt der skal tages, hvis portørgruppen<br />
fortsat spærrer for, at hus- og rengøringsassistenter kan få en uddannelse til serviceassistent og<br />
arbejde som dette.<br />
Vi forventer, at forbundet nu tager stilling, og handler ud fra denne problem-stilling.<br />
Medlemsservice<br />
Endelig går årsmødet ud fra, at alle forbundets sektorer også i fremtiden får en ens service<br />
indenfor forbundets rammer, og at kongressen næste år løser dette set i en helhed, således at<br />
alle medlemmer får den samme service”.<br />
Udtalelsen blev sendt til hovedbestyrelsen, som ikke havde nævneværdigt mange<br />
kommentarer. På den anden side kan tavshed somme tider sige mere end ord, og jeg tror<br />
såmænd, at man ganske godt forstod budskabet.<br />
Skulle der ske noget, måtte vi erkende, at ja - så skulle sektoren selv handle.<br />
”Fokus skal handle om hvad serviceassistenterne kan og vil – ikke hvad de må for<br />
portørerne” er et citat fra én af de deltagere, som kom med i den arbejdsgruppe vi nedsatte<br />
kort efter årsmødet.<br />
Og som sagt så gjort.<br />
Første step, blev ”hvad ved vi egentlig” om serviceassistenterne.<br />
Ikke dermed at forstå, at vi ikke vidste en snus, men mere et forsøg på at få al god erfaring<br />
og viden frem i lyset. Vi fik hjælp til dette arbejde, som senere resulterede i notatet af<br />
marts/april 2008.<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008
I dette notat er der ligeledes lavet en miniundersøgelse, som handler om arbejdsgiverens<br />
brug af og forhold til serviceassistenter og deres uddannelse.<br />
Notatet er senere blevet til en pjece om ”Serviceassistenternes faglighed”.<br />
Allerede i januar i år tog vi forsmag på indholdet af dette notat. På en temadag for serviceassistenternes<br />
tillidsrepræsentanter blev både undersøgelsen og anbefalingerne drøftet.<br />
Der var stor enighed blandt deltagerne om, at hvis vores projekt om udbredelsen af<br />
serviceassistenter skal lykkedes – ja, så ligger der en stor opgave hos de serviceassistenter,<br />
der er på arbejdspladserne i dag.<br />
De er den gode historie – de er reklamesøjlen, som vi skal have arbejdsgiverne til at købe<br />
varen ud fra. Det viste miniundersøgelsen jo også – at har en arbejdsgiver først stiftet<br />
bekendtskab med faggruppen og dens uddannelse – ja så vil de have mere !!<br />
På denne temadag blev der også oprettet et elektronisk netværk på TillidsZonen, hvor<br />
serviceassistenternes tillidsrepræsentanter kan udveksle erfaringer med hinanden. Denne<br />
side har desværre ikke været brugt ret meget – vi kender ikke årsagerne hertil, men jeg<br />
håber at flere vil benytte sig af muligheden for at få og kunne give andre gode råd på dette<br />
netværk.<br />
På Hovedbestyrelsens april-møde blev notatet forelagt sammen med en indstilling om at<br />
bringe serviceassistenterne og de anbefalinger, som notatet kommer med, i fokus.<br />
De 4 anbefalinger, som hovedbestyrelsen tilsluttede sig enstemmigt var:<br />
• At <strong>FOA</strong> udbreder budskabet om serviceassistenterne og de kompetencer, som de har<br />
gennem deres uddannelse<br />
• At serviceassistenternes faglighed bruges i rekrutteringsøjemed.<br />
• At inddrage serviceassistenterne når der arbejdes med faglighed på hospitalerne,<br />
herunder tværfaglige løsninger<br />
• At der er en forskel på om du som serviceassistent er medlem af 3F eller <strong>FOA</strong>. Vi<br />
skal såvel centralt, som lokalt kunne levere noget mere end 3F.<br />
Disse 4 anbefalinger ligger i jeres mapper.<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008 13
Efter hovedbestyrelsesmødet blev det for alvor synligt for os, at der var brug for, at<br />
opdatere den viden, som skal være til rådighed om uddannelsen ude lokalt, hvis hele<br />
indsatsen omkring serviceassistenterne skal gøre en forskel og bære frugt.<br />
Derfor afholdt vi sidst i maj endnu en temadag – denne gang med en gennemgang af selve<br />
uddannelsen, muligheder for rotation og ikke mindst præsentation af værktøjspjecen<br />
”Serviceassistenten i fokus”.<br />
Pjecen gennemgår uddannelsen og de muligheder, der er i forhold til den. Der har været<br />
stor efterspørgsel på pjecen. Jeg tror, at vi har ramt rigtig, da vi besluttede at lave den.<br />
Den 4. juni havde vi inviteret til en konference i Slagelse om opgaveglidning og<br />
serviceassistenterne på sygehusene.<br />
Målgruppen var denne gang arbejdsgiverne. Det vil sige HR-chefer/ansatte, servicechefer,<br />
politikere, afdelingsledere m.fl. Sektor- og afdelingsformænd i <strong>FOA</strong> var ligeledes indbudt.<br />
Vi havde sat næsen op efter nogle flere deltagere, men set i lyset af en netop afsluttet<br />
konflikt og de omfattende opgaver, som netop denne gruppe havde med at få organiseret<br />
genoptagelsen af arbejdet – ja, så må man vel sige at 60 deltager var ret fint.<br />
Det føromtalte notat af marts/april 2008 fik titlen ”Serviceassistenternes faglighed” og blev<br />
omdelt på konferencen, sammen med værktøjspjecen.<br />
Så skulle også denne gruppe være klædt på til at komme i gang med at etablere flere<br />
uddannelsespladser og ikke mindst serviceassistentstillinger.<br />
Ved jeres pladser har vi lagt en mini-pjece. Det er sammendraget af konferencen. En slags<br />
forkortet udgave af de oplæg, som blev holdt på dagen.<br />
Jeg håber, at det vil give inspiration til arbejdet med serviceassistenterne sammen med det<br />
andet materiale, som sektoren har udgivet.<br />
Den centrale sektor kan ikke løse opgaven alene. Det er i de enkelte afdelinger, de enkelte<br />
Kost- og Servicesektorer og ikke mindst på arbejdspladserne, at det skal gøres.<br />
14<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008
Gina vil nok sige, at nu skal der rykkes!<br />
Jeg håber og tror på, at det skal lykkedes. For serviceassistentuddannelsen og dermed de<br />
bredere arbejdsopgaver er et godt koncept. Så det er bare med at komme i gang, og det<br />
skal være nu.<br />
Kantinelederne.<br />
På faggruppelandsmødet i 2007 blev det for alvor, at kantinelederne var presset. Der var<br />
intet fagligt udvalg tilbage og kun 1 deltager på selve faggruppelandsmødet. Derfor<br />
besluttede vi, at der skulle iværksættes en ekstraordinær indsats for denne gruppe, og det<br />
er den vi nu kan begynde at høste frugterne af.<br />
Vi tog på en mindre interview-rundtur ude i landet. Nogle af spørgsmålene handlede om<br />
forventninger til <strong>FOA</strong>, andre om selve arbejdet som kantineleder og behov for kurser,<br />
uddannelse m.m.<br />
Det gav et godt redskab at arbejde videre med i sektoren.<br />
Blandt andet har undersøgelsen beskrevet de mange opgaver der er i, at være kantineleder<br />
– både det som kantinelederne anser for gode ting for eksempel:<br />
• Selvbestemmelsen over eget arbejde,<br />
• Frihed til at improvisere og<br />
• Gode samarbejdsrelationer<br />
Til de mindre gode sider af jobbet hører:<br />
• Tidspres,<br />
• Personalekonflikter og<br />
• Dårligt fysisk/psykisk arbejdsmiljø.<br />
På baggrund af vores rundtur ude i landet fik vi også en række forslag og ideer til kurser og<br />
kompetenceudvikling.<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008 15
Jeg skal blot nævne nogle få:<br />
16<br />
• Økologikurser,<br />
• Økonomistyring<br />
• Nye tiltag inden for ernæring<br />
• Kostplanlægning.<br />
Vi sidder med i nogle ministerielle sammenhænge, hvor man i fællesskab drøfter hele dette<br />
område, og hvad man kan gøre for at højne kvaliteten på området.<br />
Det venter vi os en del af.<br />
Senere, når erfaringerne fra de forskellige indsatsområder kendes, kan de måske indtænkes<br />
bredere, så det også kan handle om andet end skoler – f.eks. om dagcenterets<br />
kantinetilbud eller børnehavernes madtilbud, hvis der er behov for det.<br />
Endelig har vi allerede planlagt et særligt tiltag overfor kantinelederne i form af en speciel<br />
konference for denne gruppe. Den vil blive afholdt den 20. januar på Nyborg Strand.<br />
Deltagelse kommer til at koste et mindre beløb. Det vil man alt sammen høre nærmere om<br />
fra sektoren i løbet af uge 43-44,<br />
Jeg vil slutte her – vel vidende at jeg ikke er nået omkring alt. For det er ganske enkelt<br />
umuligt. Jeg har valgt at omtale de 4 områder, som jeg synes har fyldt rigtig meget i<br />
sektorens og bestyrelsens arbejde i perioden der er gået.<br />
Afslutning<br />
Det har været en turbulent kongresperiode, som vi nu lægger bag os. Som alle ved, så er<br />
det blevet min tur til at stoppe.<br />
Når jeg – som sagt i begyndelsen – ser tilbage på de år, jeg har været med, at har der<br />
været tale om en fantastisk udvikling.<br />
Der er også sket noget for kvinderne – med kvinderne – i disse år. Det har vi fra sektorens<br />
side gerne ville illustrere.<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008
Vi bad derfor her i sommer en helt speciel person om at forsøge at beskrive dette.<br />
Som nogen vil huske, så foreslog vi fra sektorens side sidste år, at forfatteren Pia Fris<br />
Laneth, som dengang havde skrevet ”Lillys Danmarkshistorie”, fik LO’s kulturpris.<br />
Det fik hun også, og det var aldeles velfortjent. Det er en varm og fremragende bog, som<br />
sidenhen er gået hen og blevet en bestseller. Det skal der meget til, når man tænker på, at<br />
bogen beskriver kvinderne i samfundslivet op igennem sidste århundrede, og kvindernes<br />
historie set i forhold til fagbevægelsen og det politiske liv.<br />
Det plejer jo altid at være mændene, som er i centrum.<br />
Nu har Pia Fris Laneth på sektorens initiativ skrevet historien om ”Ann. Maries to årtier”,<br />
hvor sektorens medlemmers levevis og levevilkår fra omkring 1980 og op til vore dage er<br />
samlet op.<br />
Der er ikke tale om et værk på næsten 600 sider, som skal udkomme i mere end 25.000<br />
eksemplarer.<br />
Der er tale om beskedne 28 sider, som i et oplag på 300 eksemplarer skrevet til denne<br />
lejlighed kaster et beskedent lys over den sektor og dens medlemmer, som vi er så stolte<br />
over at repræsentere. Pia vil lidt senere selv sige lidt om det skrevne. Så det vender vi<br />
tilbage til.<br />
Jeg håber meget på sektorens vegne, at man vil have styrke til at holde fast i de vundne<br />
resultater, for dem har der jo været en del af i årenes løb. Vi er blevet en rigtig god sektor<br />
med faggrupper på lige fod med de øvrige i dette forbund.<br />
Vi har ingen grund til at stikke hovedet i buskene, gemme os bort og holde mund, fordi vi<br />
ikke har så lange uddannelser som mange af vore andre faggrupper. Vi er tværtimod lige så<br />
fuldgyldige medlemmer af <strong>FOA</strong> som f.eks. SOSU-grupperne.<br />
Det håber jeg man vil sørge for at holde sig for øje i årene fremover. Vi er alle medlem af<br />
en stor fælles familie - <strong>FOA</strong>-familien. Der er ikke nogen, der kan undværes, og der er ikke<br />
nogen, der er bedre end andre.<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008 17
Med til <strong>FOA</strong>-familien hører selvfølgelig de ansatte, som har en tilknytning til Kost- og<br />
Servicesektoren. De har gjort et loyalt og fremragende stykke arbejde, som jeg gerne vil<br />
sige dem tak for. Det gælder også de øvrige ansatte i forbundshuset.<br />
Endelig skylder jeg sektorbestyrelsen en stor tak for samarbejdet gennem alle årene. Det<br />
har også været en stor fornøjelse.<br />
Og specielt en tak til Gina, som har været ganske enestående at samarbejde med.<br />
Tak for ordet.<br />
18<br />
<strong>Mundtlig</strong> <strong>beretning</strong> 2008
Staunings Plads 1-3<br />
1790 København V<br />
Tlf.: 46 97 26 26<br />
www.foa.dk