Strategisk kommunikation og strategiudvikling - Forsvarsakademiet

1.3. Problemformulering
Legitimitet er altså en væsentlig faktor for dansk sikkerhedspolitisk i det 21. århundredes
strategiske miljø. ”Wars by Choise” må retfærdiggøres, sættes i den rigtige ramme, og der
må tydeliggøres en sammenhæng til danske sikkerhedsforhold eller bevidste
værdipolitiske tilvalg for at legitimere deltagelse i en international indsats.
“Power can no longer speak for itself in the global perceptual environment;
it needs to be explained.”
Professor Philip M. Taylor,
University of Leeds.
(Taylor, s. slide 13)
I et demokratisk samfund som Danmark bliver det derfor afgørende vigtigt at kunne
overbevise og skabe forståelse for den trufne beslutning på tværs af alle tænkelige
målgrupper.
Tilføjer man, at hovedudfordringen i ”War Amongst the People” ikke er at vinde militært,
men at vinde lokalbefolkningernes vilje i form af opbakning og forståelse [Hearts and
Minds] (Smith, 2006), ja så synes en systematisk strategisk tilgang til det at kommunikere i
forhold til internationale indsatser evident.
Med udgangspunkt i ovenstående opstilles følgende problemformulering:
Hvad er strategisk kommunikation, og hvordan kan det integreres i
dansk strategiudvikling?
1.4. Metode (Hertil analysemodel grafisk i bilag 1)
Opgavens genstandsfelt er strategisk kommunikation.
Opgaven er normativ i sin karakter. Den søger at fremkomme med et svar på, hvorledes
strategisk kommunikation kan implementeres i dansk strategiudvikling, når rammen er
samtænkning.
For at kunne bevare problemformuleringen er det nødvendigt at foretage to indledende
redegørende analyser. Strategibegrebet introduceres i et indledende redegørende kapitel
med henblik på at kunne konkludere i hvilken strategisk kontekst strategisk kommunikation
skal operere. Herefter foretages en redegørende analyse, som svarer på det
grundlæggende spørgsmål: Hvorfor information er en strategisk faktor i det 21.
århundredes strategiske miljø?
Side 12 af 132