Strategisk kommunikation og strategiudvikling - Forsvarsakademiet

2. KAPITEL 2 STRATEGI OG DE NYE KRIGE
Kapitlets introducerer de nye krige som begreb og diskuterer information som faktor deri.
Kapitlet introducerer strategibegrebet, det strategiske miljø og konceptet vedr.
samtænkning. Kapitlet afsluttes med delkonklusion, der er rammesættende for resten af
opgaven.
2.1. De ”Nye krige”
Krige i det 21. århundrede er meget anderledes end det 20. århundredes totale
interstatslige konfrontationer. Rupert Smith har forsøgt at systematisere og modstille de
gamle krige med de nye krige. Gamle krige, som Smith kalder for ”industrikrige” (Smith,
2006, s. 270), vedrørte staters vitale interesser - ultimativt overlevelse. I dette paradigme
kan man tale om en hård sikkerhedsopfattelse, hvor militær, industriel kapacitet og
økonomiske evne var determinerende faktorer. Nye krige handler ikke om vitale interesser,
men om politisk vilje og globale værdier. Man kan i dette paradigme tale om en blød
sikkerhedsopfattelse. (Heurlin, 2009, s. 67-79). Udfordringerne i det moderne strategiske
miljø konstitueres ofte af diffuse risici frem for konkrete objektive trusler. Krig anvendes i
dag som instrument for internationale interventioner på det internationale samfunds vegne,
for at løse kriser og mildne menneskelige katastrofer. Tidligere skulle man sejre, nu skal
krige sikre specifikke vilkår. Det skal forhindre brud på folkeretten, sikre
menneskerettigheder, frihedsrettigheder og fastholde en global retfærdig orden. Nye krige
gennemføres med begrænset styrkeanvendelse. Der er ingen fronter, de udkæmpes
blandt civilbefolkningen. Denne form for krig, som Smith kalder for ”War Amongst the
People” (Smith, 2006, s. 271) er den mest komplicerede form for væbnet konflikt og er en
langvarig affære.
Nye krige medfører ofte en militær og teknologisk asymmetri i indsatsområdet. En
konsekvens heraf er, at den militære fase hurtigt overstås. Dermed kan fokus rettes imod
de politiske mål fx nationsopbygning. Nationsopbygning tager lang tid, 5-12 år jf. US
National Defence University (Binnedijk, 2004, s. 4-5). Dette lange tidsperspektiv har vist,
at modstand og oprør typisk vil være en uønsket sideeffekt ved intervention. Oprørere har i
dette lys god mulighed for at vinde befolkningen over på deres side. En rapport
understreger nemlig, at befolkningerne i post-konfliktfaser ikke fokuserer på skabelsen af
negativ fred, altså fraværet af krig. De fokuserer derimod på positiv fred, nemlig, at der er
en positiv civil, økonomisk og legitim udvikling i gang i deres nærområde. (DIIS, 2006, s.
16-17).
2.2. Information og de ”nye krige”
Nye krige foregår iblandt befolkningerne med den ultimative udfordring at vinde disses vilje
i form af støtte og accept. I ”War Amongst The People” er det ikke den militære
styrkeprøve, der afgør det endelige udfald af konfrontationen. Afgørelsen ligger i evnen til
at kunne påvirke befolkningen i konfliktområdet til at støtte vore handlinger og
målsætninger. Smith siger:
“In war amongst the people, the strategic objective is to capture the will of the
people and their leaders, and thereby win the trial of strength”
(Smith, 2006, s. 277).
Side 24 af 132