Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen - Københavns ...

Forside 

Metoder til forebyggelse af tyveri på 

byggepladsen 

Byggeteknikerspeciale 

udarbejdet af 

Byggeteknikerstuderende 

Jesper Orbansen 

4.T 

v/ Københavns Erhvervsakademi 

14/3 2005 

Jesper Orbansen 4.T I 14. marts 2005 

Københavns Erhvervsakademi

Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen 

Byggeteknikerspeciale 

Jesper Orbansen 4.T 

Københavns Erhvervsakademi 

Afleveringsdato: 14/3 2005 

Fagkonsulent: Niels Dehlendorff 

Pædagogisk konsulent: Kaj Torben Hansen 

Antal oplag: 4 

Antal sider: 25 (ekskl. litteratur- og bilagsliste) 

Antal bilag: 3 

Jesper Orbansen 

Jesper Orbansen 4.T I 14. marts 2005 


Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen Forord 

Forord 

På landets byggepladser i dag, bliver der stjålet for mange millioner kroner. Dette skyldes et 

stigende omfang af såvel interne som eksterne tyverier. Den hyppigste årsag til dette skal nok 

findes i de manglende præventive foranstaltninger på byggepladsen. Tit er arbejdsmiljøet på 

byggepladsen ikke tilstrækkeligt godt, så den enkelte medarbejder definerer selv, hvad 

arbejdspladsen skal ”yde” som kompensation udover lønnen. 

Det må antages, at indsigt i de sikkerhedsmæssige forhold og forebyggelse af kriminelle 

aktiviteter på og omkring byggepladsen er medvirkende til betydelige besparelser i en byggesag. 

Det vil i sidste ende også skabe et bedre arbejdsmiljø mellem de involverede håndværkere og 

byggeledelsen på byggepladsen. 

Inspirationen til opgaven fik jeg via et foredrag på skolen omkring tyveri på byggepladsen, under 

professionsretningen på 4. semesters udførelse. Dette var medvirkende til, at jeg synes, det kunne 

være en vigtig og informativ opgave, der kunne udvide min egen viden på området, så jeg kunne 

være med til at forebygge nogle af de kedelige hændelser, f.eks. tyveri, der sker på en 

byggeplads, når jeg har færdiggjort min uddannelse. 

Specialerapporten skal udarbejdes indenfor de 4 uger, der er afsat til rapportskrivning. Den må 

have et maksimalt omfang på 25 sider eksklusiv litteraturhenvisning med mere. En standardside 

er defineret ved 2400 tegn pr. side, inklusive mellemrum. Dette giver 60.000 tegn fordelt på hele 

rapporten jf. bilag nr. 1 

Rapportens målgruppe er primært byggetekniker- og bygningskonstruktørstuderende samt andre 

på videregående byggetekniske uddannelser, der måtte have interesse for emnet uden 

forudgående kendskab til præventiv forebyggelse af tyveri på byggepladsen. 

Rapportens formål er at give modtageren et opslagsværk indeholdende værktøjer, der hurtigt kan 

give læseren uden forudgående kendskab til det pågældende emne et overblik over forskellige 

metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen. Indsigt i dette emne kan hovedsagelig være 

hensigtsmæssig, hvis man er ansat på en tegnestue som projektleder eller i et entreprenørfirma 

som bygge-/entrepriseleder, hvor der ikke er ansat en medarbejder til varetagelse af 

sikkerhedsfunktionen omkring tyveri og hærværk, man kan rådføre sig med. 

Jeg vil til sidst gerne rette en tak til fagkonsulent: Vicepolitikommissær, Niels Dehlendorff fra 

Københavns politi for god og engageret vejledning i forbindelse med udarbejdelse af 

specialerapporten. 

Jesper Orbansen 4.T II 14. marts 2005 


Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse 

Overskrift Side nr. 

Problemformulering .......................................................................................................................1 

Statistik over tyveri på byggepladsen............................................................................................2 

De mørke tal...........................................................................................................................2 

Juraen iflg. straffeloven .................................................................................................................2 

§ 276 - Tyveri .........................................................................................................................2 

§ 277 - Hittegods ....................................................................................................................2 

§ 279 – Bedrageri...................................................................................................................3 

§ 282 – Åger...........................................................................................................................3 

Strafferammen........................................................................................................................3 

Projekteringsfasen.........................................................................................................................4 

Tage stilling ............................................................................................................................4 

Planlægning – risikovurdering ................................................................................................5 

Balance og beregning ............................................................................................................8 

Cost-benefit regnskab for hændelse A...................................................................................8 

Forsikring................................................................................................................................9 

Indretning af byggepladsen ..................................................................................................11 

Kontrakter og beskrivelser....................................................................................................12 

Udførelsesfasen ..........................................................................................................................13 

Internt tyveri..........................................................................................................................13 

Hvorfor stjæler medarbejderne?...........................................................................................13 

Dårlige arbejdsforhold ..........................................................................................................13 

Forebyggelse........................................................................................................................13 

Personaleforhold ..................................................................................................................14 

Kommunikation og samarbejde............................................................................................14 

Logistik .................................................................................................................................15 

Præventive foranstaltninger .................................................................................................16 

Kontrol på byggepladsen......................................................................................................17 

Konflikthåndtering........................................................................................................................18 

Byggepladseksempler .................................................................................................................20 

En byggeplads med dårlig sikkerhed ...................................................................................20 

En byggeplads med optimal sikkerhed.................................................................................21 

Konklusion...................................................................................................................................22 

Litteraturliste................................................................................................................................23 

Bilagsoversigt ..............................................................................................................................24 

Jesper Orbansen 4.T III 14. marts 2005 


Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen Indholdsfortegnelse 

Figuroversigt 

Eksempel på skema til identificering af risiko........................................................................Fig.: 1 

Eksempel på hyppighedsmatrice til definition af hyppigheder...............................................Fig.: 2 

Eksempel på konsekvensmatrice..........................................................................................Fig.: 3 

Eksempel på Risikobudget....................................................................................................Fig.: 4 

Beslutningsmatrice ................................................................................................................Fig.: 5 

Balancehåndtering ................................................................................................................Fig.: 6 

Cost-benefit regnskab ...........................................................................................................Fig.: 7 

Anonym byggepladstegning ..................................................................................................Fig.: 8 

Byggepladstegning – Tietgen kollegiet..................................................................................Fig.: 9 

Jesper Orbansen 4.T IV 14. marts 2005 


Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen Problemformulering 

Problemformulering 

Der forsvinder p.t. meget fra byggepladser i form af entreprenørmateriel, materialer og andet let 

tilgængeligt udstyr. Disse pludseligt opståede mangler har vidtrækkende konsekvenser for dem, 

der har fået deres ting stjålet! Specialfremstillede materialer til en byggesag, der pludseligt 

”forsvinder”, og som har en leveringstid på 30 dage eller mere, kan medføre næsten 

uoverskuelige konsekvenser i form af en forsinket tidsplan, der ikke kan indhentes ved hjælp af 

forcering på grund af den lange leveringstid. Dette vil tit udløse en større dagbod, da den 

sanktionsgivende dato ikke er overholdt. Jeg vil i denne rapport sætte fokus på store 

byggepladser da det nemt kan medføre et økonomisk tab i millionklassen, hvis man som 

projektleder, bygge-/entrepriseleder ikke har gjort sig de rigtige overvejelser. I rapporten vil jeg 

behandle følgende emner: 

Generelt: 

• Statistik over tyveri på byggepladsen 

• Juraen - strafferet 

Under projektering: 

• Tage stilling/holdning 

• Planlægning – risikovurdering (forudsætninger) 

• Økonomi (risiko) 

• Forsikring 

• Indretning af byggepladsen (oplagringsplads, skurby og adgangsforhold) 

• Kontrakter - beskrivelser 

På byggepladsen: 

• Kommunikation mellem parterne (møder) 

• Præventive foranstaltninger (hegn, alarm, video, vagt, mærkning af udstyr) 

• Transport af udstyr og materialer (logistik) 

• Personalepleje/forhold (teambuilding) 

• Kontrol 

• Konflikthåndtering 

Eksempler/historie: 

• Eksempel på en dårlig byggesag/byggeplads (forslag til optimering) 

• Eksempel på en god byggesag/byggeplads 

For at kunne løse ovennævnte problemstilling, har jeg tænkt at anvende litteratur inden for 

emnerne strafferet, forsikring, planlægning, byggeledelse, og anden litteratur omkring metoder 

til at fremme byggeriet samt Internet. Endvidere indsamles oplysninger fra Politiets 

informationsgruppe vha. interviews/konsulentsamtaler, samt evt. dokumenter. 

Jesper Orbansen 4.T 1 14. marts 2005 


Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen Statistik og jura 

Statistik over tyveri på byggepladsen 

I 2003 var der et svind for cirka 350 millioner kroner fra danske byggepladser. Tallet dækker kun 

entreprenørmateriel. Statistikken viser, at siden år 2000 er tallene stødt stigende. Det er svært at 

vide helt nøjagtigt, hvor stort tabet er, da en stor del af tyverierne aldrig anmeldes til politiet eller 

forsikringsselskaberne. Svindet anses for at være i milliardklassen, meget større, end de 

dokumenterede 350 millioner kroner. Der fjernes alt fra håndværktøj til byggematerialer, vinduer 

og døre samt inventar og store entreprenørmaskiner. Det er svært at definere af hvem og hvor, 

der stjæles mest. 01 

Teoretisk set udgør håndværkerne den største årsag til svindet fra landets byggepladser. Det 

antages, at kun 10–15 procent af svindet skyldes udefra kommende personer. Flere steder i 

byggebranchen er man sikker på, at der står organiseret kriminalitet bag de store tabstal. 

Forsikringsselskaber landet over bruger hvert år et mangecifferet millionbeløb til udbetaling af 

erstatninger til entreprenører og håndværkere på grund af tyveri og hærværk. 

Forsikringsselskaberne har ikke nøjagtigt overblik over, hvor mange penge de bruger til 

udbetaling af erstatninger i bygge- og anlægsbranchen, da mange forsikringsselskaber ikke har 

en særskilt afdeling eller medarbejdere til skadesbehandling indenfor dette område. Dette 

medfører, at tal over forskellige tyverier bliver placeret i samme statistik. 

De mørke tal 

Mørke tal, er tal, der ikke forekommer i statistikken, da de aldrig bliver anmeldt til politiet, 

hvilket gør det meget vanskeligt at gennemskue det reelle antal tyverier. Mange entreprenører 

har en skyhøj selvrisiko på deres forsikring, da de ønsker at holde deres præmie nede. Sådan en 

forsikring er tit årsag til, at det ikke kan betale sig, at anmelde tyveriet til politiet eller 

forsikringsselskabet. Politiet skønner forsigtigt, at de reelle tal er omkring 5 gange større end de 

tal, der forekommer i statistikken. 

Juraen iflg. straffeloven 

Denne liste er en oversigt over nogle af de paragrafer, som man kan blive sigtet efter, ved tyveri 

og lignende på byggepladsen. Det skal bemærkes, at når man stjæler fra en byggeplads, sigtes 

man efter flere af nedenstående paragrafer. 

§ 276 - Tyveri 

For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at 

skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i 

det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af 

lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed. 

§ 277 - Hittegods 

For ulovlig omgang med hittegods straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre 

uberettiget vinding tilegner sig en fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens varetægt, eller som 

ved ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde er kommet i gerningsmandens 

varetægt. 



Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen Statistik og jura 

§ 279 – Bedrageri 

For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved 

retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling 

eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen 

bliver afgørende, et formuetab 

§ 282 – Åger 

For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige 

vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et 

aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, 

eller som der ikke skal ydes vederlag for 

Strafferammen 

§ 285. De i §§ 276 nævnte forbrydelser straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. 

Stk. 2. Ulovlig omgang med hittegods straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. 

§ 286. Straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, når de i §§ 276 og 282 nævnte forbrydelser er af 

særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført 

af flere i forening eller under medtagelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller 

på grund af de stjålne genstandes betydelige værdi eller de forhold, under hvilke de befandt sig, 

eller når et større antal forbrydelser er begået. 

§ 287. Er nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§ 276-283, af mindre strafværdighed på 

grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det 

lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde, er straffen bøde. Under i øvrigt 

formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. 

Stk. 2. Forsøg på forbrydelse, der er omfattet af stk. 1, er strafbart. 

§ 292. Den, der ved at ødelægge, beskadige eller bortskaffe sine ejendele unddrager dem fra at 

tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse, straffes med bøde eller 

fængsel indtil 1 år. 02 



Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen Projekteringsfasen 

Projekteringsfasen 

Tage stilling 

Når et byggeprojekt er under projektering, skal der tages mange vigtige beslutninger. Et af de 

punkter, som ikke altid bliver tildelt den opmærksomhed, der er optimal, er foranstaltninger 

omkring tyverisikring af den kommende byggeplads. Her er det vigtigt som minimum at have en 

holdning til tingene. Herefter kan man tage stilling til de fysiske og psykiske rammer omkring 

byggepladsen. Dette skulle gerne være medvirkende til en præventiv forebyggelse af tyveri, og 

holde udefra kommende og egne medarbejdere fra at ”låne” ting, som ikke tilhører dem. 

Fysiske forhold 

Nedenfor er en liste over de fysiske forhold, som man bør forholde sig til ved indretning af en 

byggeplads. Nogle punkter kan virke overflødige, men der bør tages stilling til dem. Alt 

afhængig af byggesagens karakter, bør nedenstående som minimum overvejes. 

• Indhegning af byggepladsen med særskilt skurby og materialeoplagringsplads, der 

indhegnes for sig selv og eventuelt placeres uden for selve byggepladsen. 

• Indgangskontrol med vagt og check-ud kontrol igennem vagtpost. 

• Vagt med hund efter normal lukketid. 

• Videoovervågning med kamera, eventuelt trådløst, så ingen stjæler optagelserne. 

• Belysningsanlæg med bevægelsesfølere. 

• Alarmanlæg på containere med værktøj eller materialer samt på kontorer med IT-udstyr 

eller andet dyrt måleudstyr i skurbyen. 

• Brug af synligt id-kort til alle medarbejdere incl. vagter, ledere og bygherre. 

• Brug af skiltning på byggepladsen, ”adgang forbudt” samt andre skilte, der signalerer, at 

man skal holde fingrene for sig selv, ellers får det konsekvens. 

• Den enkelte entreprenør skal mærke sit værktøj, så det er muligt at skelne mellem dit og 

mit værktøj. 

• Dyrt entreprenørmateriel udstyres med GPS-sender og evt. startspærre.. 

• Håndtering af logistik. 

• Tilkørselsveje. 

• Valg af forsikringstype. 

Psykiske forhold 

Overvejelser omkring de psykiske forhold på byggepladsen er mindst lige så vigtige som 

omkring de fysiske forhold, da gode fysiske og psykiske forhold skulle forebygge, at 

medarbejdere stjæler fra byggepladsen. I kraft af den arbejdsglæde, som det positive 

arbejdsmiljø gerne skulle give den enkelte medarbejder, føler medarbejderen sig ansvarlig. 

• Definere faste rammer for, hvad man må og ikke må. 

• Kommunikationsform. 

• Teambuilding. 

• Fælles fritidsaktiviteter i firmaregi. 

• Medarbejdermøder 

• Gode fysiske faciliteter, godt ude- og indeklima, gode kantine- og garderobeforhold. 

• Efter- og videreuddannelse af medarbejdere. 




Planlægning – risikovurdering 

Ved øget indsats i byggeriets planlægnings- og udførelsesfase kan man forbedre byggeriets 

kvalitet og sænke prisen. Projekteringen ændres for eksempel ofte under udførelsen, hvilket kan 

medføre ombygninger i det arbejde, der allerede er gennemført. Dette kan undgås ved at 

planlægge bedre, så arbejdet ikke påbegyndes, før projekteringen er færdig. Dette gælder også 

ved tyverisikring af byggepladsen. Hvis den valgte løsning til tyverisikring af byggepladsen ikke 

er tilstrækkelig, vil det i værst tænkelig situation medføre næsten uoverskuelig konsekvenser. 

Tidsplanen bliver ikke overholdt, hvilket kan udløse en dagbod eller ende i en retssag, såfremt 

kontrakten er baseret på: ”dansk rets almindelige erstatningsregler”. Dette kan betyde, at 

entreprenøren måske kan gå konkurs. 

Til forebyggelse af de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser kan det være en fordel at 

udarbejde en risikovurdering, der giver et overblik over det værst tænkelige scenarie, alt 

afhængig af hvilken forudsætning, man opstiller i den givne situation. Man kan på det grundlag, 

vurdere, om der er et specielt område, man skal satse mere på end andre. 

Det valgte risikostyringsprincip er ikke kun anvendeligt over for tyveri og anden kriminalitet, 

men er anvendeligt i hele byggeprocessen. I denne rapport vil fokus være placeret på 

ovennævnte emne, der normalt kun ville udgøre en mindre brik af en større helhed. 

Identifikation 

Det første niveau i risikovurderingen består i at identificere alle projektets væsentlige risici og 

deres årsager. Brainstorming og erfaringsopsamling fra tidligere projekter er gode værktøjer. En 

opdeling af de forskellige kriminelle hændelser der kan være tilknyttet en eller flere aktiviteter 

på den pågældende entreprise. Defineres i på dette niveau i fig. 1 

Af særlig vigtighed er de hændelser, for hvilke det gælder, at risikoen: 

• kan have en alvorlig konsekvens for projektets gennemførsel 

• forhøjes som konsekvens af projektet 

• sænkes som konsekvens af projektet 

• skaber yderligere risici eller muligheder 

Indeks Risiko Årsag Placering 

Materialecontainer 

Ejerskab 

A Tyveri af byggematerialer Ingen sikring Udførelsesfasen 

Tømrerarbejde 

Vores 

B Maskinskade Hærværk 

Mobilkran 

Udførelsesfasen 

Elementmontage 

Vores og 

udlejeres 

Fig. 1: skema til identificering af risiko 

Hyppighed 

En risikos hyppighed er et mål for, hvor ofte den indtræder som en hændelse. Formålet med at 

vurdere en risikos hyppighed er i sidste ende at bestemme for hver enkelt risiko, hvor mange 

gange risikoen forekommer, og hændelsen indtræffer i den periode, der analyseres på - samt at få 

indsigt i, hvor sandsynligt det er, at den forekommer. Det er ideelt, hvis man kan fremskaffe 

data, der kan give præcis indsigt i, hvor hyppigt en specifik risiko forekommer i en hændelse. I 

visse sammenhænge kan man skaffe tilsvarende data fra tidligere projekter, erfaringer, databaser, 

statistisk materiale med mere. 




Beskrivelse: 

Hyppighed 

Retningslinier: Skala: Frekvens: 

Hyppig 

Vil forekomme mange gange i 

projektperioden. 

5 100 gange om året 

Beregnelig Flere gange i projektperioden. 4 10 gange om året 

Forekommer 

Sjælden 

Næsten aldrig 

Nogen gange i 


3 1 gang om året 

Sandsynlig inden for 


2 1 gang hvert 10. år 

Så usandsynligt at den ikke vil 

opstå på noget tidspunkt. 

1 1 gang hvert 100. år 

Fig. 2: Hyppighedsmatrice til definition af hyppigheder. 

Hyppighedsmatrice: jf. fig. 2 Et eksempel på frekvens og skalering. I skemaet er angivet et 

eksempel på, hvordan hyppigheder kan grupperes. Niveauerne for hyppigheder er et eksempel - i 

praksis vil tallene for, hvornår en hændelse kategoriseres som f.eks. hyppig eller sjælden 

afhænge af omstændighederne ved projektet. 

Konsekvens 

Når hyppigheden er bestemt for alle identificerede risici, skal konsekvensen bestemmes. For 

hver risiko skal det bestemmes, hvilket økonomisk tab eller hvilken gevinst hver risiko 

repræsenterer. Formålet med konsekvensvurderingen er at få prissat den enkelte hændelse, så 

man ved, hvad det reelt koster, når hændelsen forekommer. Hændelsens prissætning skal 

indeholde den fulde pris, dvs. alle udgifter forbundet med hændelsens forekomst. 

Tilsvarende hyppighedsvurderingen, gælder det for konsekvensvurderingen at: 

• Det er fordelagtigt at bruge eksisterende data til at bestemme konsekvenserne 

• De data, der bruges, skal vurderes og eventuelt justeres 

• Hvis der ikke er adgang til data, må man foretage kvalificerede bud 

• Vurderingen af konsekvenser holdes fri for diskussioner om hyppigheder 

• Størrelsen af konsekvensniveauer varierer afhængig af organisation, mål og projekt 

Matricen jf. fig. 3, er en konsekvensmatrice, som kan bruges i arbejdet med at vurdere 

konsekvensen af hændelser, der opstår i den enkelte aktivitet eller i grupperingen af flere 

aktiviteter. Matricen er lige som hyppighedsmatricen kun et eksempel på, hvordan konsekvenser 

kan kategoriseres og skaleres. 

Beskrivelse: 

Konsekvens 

Retningslinier: Skala: Omkostning: 

Katastrofal 

Truer virksomhedens velfærd 

(konkurs) 

5 Flere millioner kr. 

Kritisk Udslagsgivende for virksomheden 4 En million kr. 

Alvorlig Projekt fiasko 3 Hundredetusinde kr. 

Betydelig Betydende for projektet 2 Titusinde kr. 

Marginal Uden betydning for projektet 1 Tusinde kr. 

Fig. 3: konsekvensmatrice 




Den ovenstående konsekvensmatrice jf. fig. 3, er et eksempel på inddeling af konsekvenser, 

skalering og prissætning. Omkostningsniveauerne er kun et eksempel på, hvordan inddelingen 

kan forekomme. 

Risikobudget 

Når konsekvensen er vurderet for hver enkelt hændelse, kan der opstilles et risikobudget. 

Ligesom et almindeligt budget, der lister udgifter og indtægter som poster med angivelse af type, 

dato og pris, lister et risikobudget alle projektets risici en efter en med en beskrivelse af hvad, 

hvor, hvorfor, hvor ofte og hvor meget der kan gå galt (eller godt). Risikobudgettet indeholder 

således en opstilling af samtlige poster for identificerede: 

• Risici - jf. identificeringen. 

• Årsager. 

• Placeringer og ejerskab. 

• Hyppighed - jf. hyppighedsvurderingen. 

• Konsekvens - jf. konsekvensvurderingen. 

Hændelse: Hyppighed Konsekvens Risikoniveau: Opsummeret: 

A 

B 

2 gange pr. projekt 

(Beregnelig) 

0,5 gang pr. projekt 

(Forekommer) 

30.000 kr. 

(Betydelig) 

90.000 kr. 

(Alvorlig) 

60.000 kr. 60.000 kr. 

45.000 kr. 105.000 kr. 

Fig. 4: Risikobudget. 

Ovenstående skema jf. fig. 4, er et eksempel på et udsnit af et risikobudget. I budgettet arbejdes 

der med kvalitative hyppigheder, konsekvenser og risikoniveauer. I praksis kunne man også have 

valgt at arbejde med en skalering i lighed med den i hyppigheds- og konsekvensmatricen. Dette 

anvendes hyppigt, når der ikke er gode og solide data tilstede. 

Beslutning 

Når der skal tages beslutning om i hvilket omfang, man skal acceptere, reducere, eliminere, 

overføre eller undgå en risiko, kræves en grundig granskning af risikoens hyppighed, konsekvens 

og risikoniveau. Matricen jf. fig. 5, er opstillet som et eksempel på en beslutningsmatrice, som 

kan bruges til at bestemme, hvordan en risiko kan behandles. Matricen er en sammenfletning af 

hyppighedsmatricen og konsekvensmatricen, hvor der arbejdes med fire forskellige 

acceptniveauer: Uacceptabel, uønsket, acceptabel og ubetydelig. Som det ses af matricen, 

afhænger behandlingen af såvel risikoniveauet som konsekvensen og hyppigheden. For eksempel 

er en risiko, der næsten aldrig forekommer, men har katastrofale følger, altid uønsket, selv om 

risikoniveauet er lavere, end det er for en sjælden hændelse med alvorlig konsekvens. Man kan 

ikke specifikt definere, hvilken behandlingsform man skal vælge for en risiko. Det vil altid 

afhænge af de aktuelle forhold. Man kan benytte sig af følgende tommelfingerregler: 

• Uacceptabel: Risikoen skal overføres eller undgås 

• Uønsket: Risikoen skal elimineres eller reduceres 

• Acceptabel: Risikoen kan accepteres, så længe risikoen styres 

• Ubetydelig: Risikoen accepteres uden videre 

Når man behandler risici anvendes ofte forskellige behandlingsformer. Har man for eksempel en 

uacceptabel risiko, kan en del af den overføres til en uønsket risiko, så risikoen reduceres 

Derefter kan risikoen reduceres, indtil den når et niveau, hvor den kan accepteres. 




Konsekvens (skala) 

Hyppighed (skala) 

Hyppig (5) 

Beregnelig (4) 

Forekommer (3) 

Sjælden (2) 

Næsten aldrig (1) 

Acceptniveauer og risikoniveauer (skala) 

Katastrofal (5) 

Uacceptabel 

(25) 

Uacceptabel 

(20) 

Uacceptabel 

(15) 

Uønsket 

(10) 

Uønsket 

(5) 

Kritisk (4) 

Uacceptabel 

(20) 

Uacceptabel 

(16) 

Uønsket 

(12) 

Uønsket 

(8) 

Acceptabel 

(4) 

Alvorlig (3) 

Uacceptabel 

(15) 

Uønsket 

(12) 

Uønsket 

(9) 

Acceptabel 

(6) 

Acceptabel 

(3) 

Betydelig (2) 

Uønsket 

(10) 

Uønsket 

(8) 

Acceptabel 

(6) 

Acceptabel 

(4) 

Ubetydelig 

(2) 

Marginal (1) 

Uønsket 

(5) 

Acceptabel 

(4) 

Acceptabel 

(3) 

Ubetydelig 

(2) 

Ubetydelig 

(1) 

Fig. 5: Beslutningsmatrice 

Balance og beregning 

Ved behandlingen af risici er det nødvendigt at kontrollere, at man har et realistisk forhold 

mellem udgiften til forebyggelse af risici og reduktionen i tab - også kaldet 

"cost-benefit"-forholdet. Står omkostningerne ikke mål med risikoreduktionen, kan det skyldes, 

at acceptkriterier og behandling ikke er afstemt fornuftigt - eller at vurderingen af hyppighed, 

konsekvens og behandlingspris ikke holder. 

For at kunne bestemme "cost-benefit"-forholdet samt for at få et overblik over ens behandlede 

risikomiljøer, skal man udarbejde reviderede risikobudgetter. For hver risikopost i budgettet skal 

anføres, hvilken behandling man har besluttet sig for, samt hvor meget man forventer, at risikoen 

bliver reduceret, hvor meget det koster at få den reduceret. og hvor meget man kan overføre, 

jf. fig. 6. Derefter kan "cost-benefit"-forholdet beregnes jf. fig. 7, så det er muligt at kontrollere, 

om den planlagte behandling og indsats står i et realistisk forhold til reduktionen i risikoniveauet 

og udgiften til gennemførsel af risikoreducerende handlinger og overførsler. Viser det sig, at der 

ikke er balance i forholdet, må man gå tilbage og finde de risici, der ikke er ordentligt vurderet 

eller behandlet, for at foretage en revurdering af risikoen og behandlingen. 03 

Hændelse: Risikoniveau: Acceptniveau: Behandling: Handling: Omkostning: Reduktion: 

A 60.000 kr. Uønsket Reducer 

Bedre 

sikring 

21.500 kr. 60% 

B 45.000 kr. Uønsket Reducer 

Særskilt 

indhegning 

5.000 kr. 50% 

Fig. 6: Balancehåndtering 

Cost-benefit regnskab for hændelse A 

Risiko: 60.000 kr. 

Reduktion: - 36.000 kr. 

Sum: 24.000 kr. 

Omkostning: - 21.500 kr. 

Cost - benefit 3.500 kr. 

Fig. 7: Cost-benefit regnskab 




Forsikring 

Når risikovurderingen er udarbejdet, og der er dannet et overblik over, hvilke risici der er 

tilstede, kan der gøres eventuelle overvejelser omkring valg af forsikringstype. 

Lovpligtige forsikringer 

Case: 

En privat bygherre har et stort projekt, som omhandler et nyt domicil, som skal huse 

virksomhedens nye hovedsæde. Projektet skal opføres på en grund i Ørestaden. Bygherren 

udbyder sit projekt i 5 storentrepriser i en indbudt licitation. 

Når bygherren har fundet sine entreprenører til løsning af den pågældende opgave, skal der 

afklares en række kontraktlige formaliteter, herunder forsikring. I dette tilfælde bliver AB92 

(Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed) brugt som 

kontraktgrundlag, det skal bemærkes at AB92 er ikke en lov, men et fælles kontraktgrundlag. 

Dette betyder, at kontraktgrundlaget skal godkendes af begge parter, i dette tilfælde bygherre og 

den valgte storentreprenør. I den forbindelse er nedenstående paragraffer vigtige. 

§ 8 stk. 1 (AB92) 

Bygherre skal tegne den påkrævede brand- og stormskade forsikring. Der skal være gældende i 

hele byggeperioden, fra byggeriets begyndelse og indtil aflevering og mangelafhjælpning har 

fundet sted. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører medtages som regel på policen. 

Herved forhindres forsikringsselskabet i at rejse et erstatningskrav mod entreprenøren ved en 

opstået skade. 

§ 8 stk. 3 (AB92) 

Entreprenøren skal tegne en ansvarsforsikring, som dækker et smalt spektrum, af de skader som 

kan opstå. Forsikringen dækker tingskade samt personskade, men ikke tyveri eller hærværk. 

Bygherre kan gøre krav på, at se dokumentation for, at forsikring er trådt i kraft. 

I tilfælde af tyveri på byggepladsen, er entreprenøren den ansvarlige for materialer og 

entreprenørmateriel på pladsen. I henhold til § 12 stk. 1 er entreprenøren bedre til at tage vare på 

arbejdet under udførelsen. Bygherre kan dog stilles til ansvar hvis denne modarbejder 

entreprenøren og kan herved, blive afkrævet erstatning. 04 

Alternative forsikringer 

All Risk - Entrepriseforsikring 

En All Risk eller entrepriseforsikring er en forsikring, der dækker meget bredt, heriblandt tyveri 

og hærværk på byggepladsen. Sådan en forsikring kan erhverves for cirka 1,2 promille af 

byggesummen med en mindre selvrisiko fra cirka 3000 kr. afhængig af det valgte 

forsikringsselskab. 

Forsikringen kan tegnes af enten bygherre eller entreprenør. Da betalingen for byggeriet normalt 

sker til entreprenøren, efterhånden som byggeriet skrider frem, kan en eventuel entreprenørs 

konkurs i umiddelbar forbindelse med en større skade på byggeriet være fatal. Når entreprenøren 

tegner forsikringen, er det entreprenøren eller dennes konkursbo, der modtager 

skadeserstatningen. Det kan i nogle tilfælde være en god ide, at bygherre selv tegner 

forsikringen, da alle erstatninger så tilfalder bygherre. Dette må være op til den enkelte bygherre 

og dennes projekt. 05 




Minimumskrav til sikring af udstyr 

Forsikringsselskaberne stiller en række krav, når en entreprenør skal forsikre sit materiel samt 

andet, den pågældende entreprenør måtte have på byggepladsen. Forsikringskravene udmønter 

sig i et sikringsniveau, - byggepladsens sikringsniveau er et udtryk for den risiko, som den 

pågældende byggeplads har for indbrud og tyveri. Entreprenørens niveau fastlægges ud fra 

værdien af de varer og det udstyr, entreprenøren har på pladsen, samt værdien af det IT-udstyr 

entreprenørens ansatte bruger på pladsen. 

Afhængig af hvor attraktivt materiellet er for indbrudstyve, des bedre indbrudssikring kræves 

der. Ligeledes er koncentrationen af materiel og udstyr en rettesnor for sikringen. 

Hvilken type sikring man skal vælge afhænger af, hvordan den enkelte entreprenør foretrækker 

at opbevare sine byggematerialer og entreprenørmateriel: 

Man bør vælge skal-sikring, hvis man vil kunne anbringe sine varer hvor som helst på 

byggepladsen og have mulighed for at flytte dem rundt i hele det forsikrede område. 

Man bør vælge celle-sikring, hvis man ønsker at anbringe sine varer i ét særskilt rum eller 

container efter lukketid, og derfor ikke vil sikre hele byggepladsen. 

Man bør vælge objekt-sikring, hvis man ønsker at sikre de enkelte objekter, der hvor de er 

placeret i skurbyen, f.eks. IT-udstyr 

Hvis indbrudssikringen er en del af en forsikringsaftale, skal man aftale med sit 

forsikringsselskab, hvilken sikringstype man skal vælge. 06 

Delkonklusion 

I ovenstående case med bygherren, som skal have bygget et stort firmadomicil, kan 1,2 promille 

af entreprisesummen være en økonomisk post i budgettet, som bygherren ønsker at spare, især 

hvis de økonomiske rammer er meget stramme. Sådan en beslutning må bygherren tage i samråd 

med sine rådgivere. Rådgiveren kan ved hjælp af en risikovurdering afgøre, hvad der vil være 

mest rentabelt for bygherren. I sidste ende, er det entreprenørens ansvar i henhold til kontrakten 

at levere de ydelser til tiden, der er skrevet kontrakt på. Uanset hvilken tyv, der skulle aflægge 

byggepladsen et besøg. 




Indretning af byggepladsen 

I dag foregår meget byggeri på relativt lidt plads. Planlægning af sådanne byggepladser kan være 

et meget komplekst arbejde, der kræver grundig planlægning af grundens udnyttelse, da et 

byggeprojekt i dag kræver mange materialer og en stor maskinpark af entreprenørmateriel. Et 

byggeri med et boligareal på 100 m 2 i beton og andre stenmaterialer kræver over 120 tons 

byggematerialer, som skal oplagres, flyttes og monteres indenfor byggepladsens rammer. 

Indretningen af byggepladsen foretages af rådgiver eller af entreprenøren, alt afhængig af den 

valgte samarbejdsform. I fagentreprise er der ingen bindeled til entreprenørerne udover 

bygherres rådgiver, så her vil bygherrens rådgiver varetage byggeledelsen og indretningen af 

byggepladsen. Ved brug af hovedentreprise kan opgaven med indretning af byggepladsen og 

byggeledelsen varetages af hovedentreprenøren. 07 

Ofte vil skurby, oplagringsplads og i nogle tilfælde P-plads være placeret inde på selve 

byggepladsen. Dette er som regel meget uhensigtsmæssigt, da det mindsker kontrollen med 

byggepladsens aktiviteter, og giver derfor mulighed for, at medarbejderne kan tage sig nogle 

såkaldte ekstra ”privileger” uden at blive opdaget. Der er ingen kontrol med, hvad de forskellige 

leverandører og fragtmænd har med ind på pladsen, og hvad der tages med ud igen. 

Forudsætninger 

Byggeprocessen varierer alt efter projektets størrelse. Ved valg af præventive foranstaltninger, 

bør man ser nærmere på sin risikovurdering. Et parameter som geografisk placering af projektet 

har stor indflydelse på sandsynligheden for tyveri og hærværk. Et eksempel kunne være 

renovering af en bygning på Nørrebro i København, hvor der er en høj befolkningstæthed og 

dermed større sandsynlighed for kriminalitet. Her vil det kræve et perimeterhegn på niveau med 

”Fort Knox”. I den anden ende af skalaen er den lille landsby med en ny udstykning på 20 

parceller, hvor et standardhegn fra et udlejningsfirma vil være tilstrækkelig beskyttelse. Det er 

derfor vigtigt at se på de forudsætninger, der gør sig gældende ved hvert enkelt byggeprojekt. 

Brugen af planlægning på forudsætninger er med til at sikre et minimum af de 

sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige i projektet. 

Selve byggepladsen 

Byggepladsens areal afgrænses med et højt perimeterhegn, der skal forhindre uvedkommende 

adgang til pladsen. Derudover beskytter det de værdier, der er på inde på selve pladsen. Hegnet 

har også til formål at beskytte de mennesker, der færdes nær pladsen, mod nedfaldende 

materialer eller lignende. Varme- eller bevægelsessensorer på det belysningsanlæg, der oplyser 

færdselsarealer på pladsen efter normal arbejdstid samt andre muligheder som vagtordning, 

videoovervågning, alarmsystemer og skiltning er gode foranstaltninger, som bør vurderes i hvert 

enkelt tilfælde. Man bør kun anlægge en vej til indkørsel og en til udkørsel med en stationær 

vagt, så flere adgangsveje er ikke tilladt, dette er med til at kontrollere, hvem der færdes på 

pladsen. Disse foranstaltninger er ingen garanti mod tyveri eller hærværk, men har en god 

præventiv effekt. Et videokamera vil nok afholde de fleste fra at udøve en kriminel handling. 

Skurby, oplagringsdepot og parkeringsplads 

Ingen af det i overskriften nævnte bør forekomme direkte på selve byggepladsen. 

Oplagringsdepotet bør være en sektion for sig selv med eget perimeterhegn og vagt. Alt i depotet 

bør være nøje talt op og registreret af særskilt personale, der sikrer at leverancer og faktura 

stemmer overens. Dette sikrer, at man har styr på, at ingen uberettiget tager noget fra depotet. 

Når skurbyen lægges uden for pladsen, vil alle blive kontrolleret i vagten ved fra- og tilgang til 

byggepladsen. Parkeringspladsen bør ikke forekomme på selv byggepladsen, da materialer eller 

værktøj nemt kan fjernes fra pladsen, ved hjælp af køretøj. 




Kontrakter og beskrivelser 

Under projekteringsfasen dannes de specifikke rammer omkring den ønskede bygning ved hjælp 

af tegninger, beregninger, tidsplaner og beskrivelser. I hovedprojektet bør enten rådgivende 

arkitekt eller ingeniør i samråd med bygherre vælge og vurdere de præventive foranstaltninger, 

der skal til, for at beskytte byggepladsen bedst muligt mod hærværk og tyveri samt andre 

kriminelle aktiviteter, som i udførelsesfasen kan have indflydelse på tid og økonomi. 

De vedtagne præventive foranstaltninger indføres i nedenstående emner. 

BIPS – Byggesagsbeskrivelse 

I byggesagsbeskrivelsen angives alt, der har relevans for den aktuelle byggesag, herunder 

forekommer indretning af byggepladsen. I de følgende punkter kan angives de valgte præventive 

foranstaltninger, som skal beskytte byggepladsen mod uvedkommende. Desuden angives det i 

beskrivelsen hvilken entreprenør, der har ansvaret for den enkelte opgave. 

• 4.6 Byggepladsens indretning. 

• 4.6.4 Byggepladsens indhegning. 

• 4.6.5 Aflukning. (hvem åbner og lukker byggepladsen og i hvilket tidsrum) 

• 4.6.6 Vagtordning. 

• 4.6.7 Tyverisikring. 

• 4.6.8 Skiltning. 

• 4.6.9 Afskærmning/afspærring over for tredjemand. 

• 4.7.6 Belysning af færdselsarealer 

• 4.8.5 Belysning i skurby og på oplagsplads. 

• 4.12.1 Arbejdsbetingelser generelt. (F.eks. nøgle administration, brug af ID-kort) 

De ovennævnte punkter i byggesagsbeskrivelsen giver den enkelte entreprenør overblik over 

hvilke præventive foranstaltninger, der skal gives tilbud på, da det ikke vil forekomme andre 

steder udbudsmaterialet. 08 

Kontrakten 

Når en entreprenør har vundet licitationen og modtaget en acceptskrivelse fra bygherren, skal der 

skrives kontrakt på det pålydende arbejde. I kontrakten defineres de forskellige ydelser, 

entreprenøren skal yde overfor bygherren eller en anden entreprenør med et styringsansvar. 

Foranstaltninger mod kriminalitet fritager ikke entreprenøren for ansvar, når der uretmæssigt 

bliver taget noget fra byggepladsen i udførelsesperioden. Såfremt kontrakten er baseret på AB92 

eller ABT93, skal entreprenøren i tilfælde af tyveri dække det økonomiske tab og stadig aflevere 

arbejdet til den fastsatte dato. Årsagen til dette skal findes i § 12 stk.1 (AB92), da entreprenøren 

er bedre til at tage vare på arbejdet i udførelsesperioden. Bygherren kan stilles til ansvar, hvis 

denne modarbejder entreprenøren. Hvis bygherren findes skyldig i dette, skal der betales 

erstatning til entreprenøren. 

Såfremt de præventive foranstaltninger ikke er en del af udbudsmaterialet og ikke er medtaget i 

kontrakten, men bliver tilføjet til projektet i udførelsesperioden, har entreprenøren krav på 

godtgørelse i henhold til tillægsaftale og mere tid jf. § 24 stk. 1 (AB92). 

Ved hærværk har entreprenøren mulighed for tidsfristsforlængelse jf. § 24 stk. 3 (AB92). 04 



Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen Udførelsesfasen 

Udførelsesfasen 

Internt tyveri 

Tyveri på byggepladsen sker ikke kun efter lukketid og i ly af natten. Mange af entreprenørens 

egne medarbejdere stjæler som før nævnt fra byggepladsen, hvilet også er årsag til det voksende 

svind i udførelsesfasen. Den slags tyveri er meget vanskeligt at håndtere, da de fleste 

virksomheder som udgangspunkt har tillid til deres medarbejdere. Når en medarbejder stjæler fra 

pladsen eller virksomheden, opstår der i mange tilfælde et voldsomt tillidsbrud, der med 

arbejdsgiverens øjne er uacceptabelt. Dette fører i mange sager til politianmeldelse og fyring af 

medarbejderen. 

Hvorfor stjæler medarbejderne? 

Den hyppigste årsag til internt tyveri skyldes, at rammerne på byggepladsen er for uklare og er 

nemme at overskride, uden at blive opdaget. Det nytter ikke at overlade definitionen af, hvad 

man må og ikke må til den enkelte medarbejder og deres samvittighed. De fleste medarbejdere 

vil hurtigt blive enige med sig selv om, hvilke ydelser der skal være udover lønnen. Rammerne 

bør være klare og præcist defineret, hvilket er medvirkende til, at grænserne er faste og 

veletablerede, rimelige, kendt af alle og fælles for alle, uanset hvilken position man bestrider på 

byggepladsen. Grænserne skal fremstå klare og synlige, så overskridelserne bliver indlysende. 

Dårlige arbejdsforhold 

Det dårlige psykiske arbejdsmiljø opstår, når interne tyverier har nået et vist omfang. Ud over de 

økonomiske tab samt en eventuel forsinkelse i tidsplanen har tyverierne en nedbrydende effekt 

på den gode arbejdsmoral samt på klimaet på byggepladsen. Yderligere opstår der mistillid 

mellem håndværkerne og entrepriselederen og mellem de enkelte medarbejdere på 

byggepladsen. Hvis flere medarbejdere tager for sig af de ulovlige ”goder”, vil de ærlige 

medarbejdere føle sig snydt, og for størsteparten vil der være en urimelig fristelse til at deltage i 

ulovlighederne. De der nægter at deltage i de uærlige gerninger, kan risikere at komme i en 

meget ubehagelig solidaritetskonflikt mellem ”arbejdet” og kollegerne”. Det kan nå så langt, at 

den ærlige medarbejder, der ikke deltager i ulovlighederne, bliver mobbet groft eller bliver udsat 

for gruppepres. 

Forebyggelse 

Der sættes faste rammer for, hvad medarbejderne må og ikke må tage på byggepladsen. Dette 

kan gøres af den enkelte entreprenør eller af byggeledelsen. Overskridelse af de fastsatte rammer 

skal forebygges igennem faste kontrolfunktioner og rutiner. De faste rammer og rutiner skal 

være velkendte og fælles for alle ansatte, der arbejder på pladsen. Udarbejdelse af rammerne kan 

ske i samarbejde med medarbejderne. Man kan med fordel diskutere disse på fællesmøder eller i 

samarbejdsudvalg, hvor både medarbejdere og ledelse er repræsenteret. Rammerne på 

byggepladsen er afhængig af byggeriets forudsætninger, det er nødvendigt at tilpasse rammerne 

til hver enkelt byggesag. Der kan kompenseres for snævre rammer ved autoriserede 

personalefordele, såsom rabatordning, personalekøb samt andre fordele. 

Kontrollen skal tilpasses byggepladsens indretning og aktivitet, men skal være af en sådan 

kaliber, at den er så effektiv som mulig, men at alle skal kunne leve med den. Desuden skal alle 

sikringsforanstaltninger og kontrolrutiner godkendes af alle personalegrupper. Den optimale 

kontrol er den, der optræder ubemærket i hverdagen, men samtidig er effektiv. 09 




Personaleforhold 

Et godt arbejdsklima såvel fysisk som psykisk motiverer de fleste mennesker på arbejdsmarkedet 

til at levere en god indsats. Disse parametre vil afholde størsteparten af medarbejderne fra at 

stjæle på arbejdspladsen og fra at være illoyale, da de fleste ikke har lyst til at miste deres job, 

når forholdene er i orden. Det der kan være med til at fremme det psykiske arbejdsmiljø såfremt 

de fysiske rammer er optimale, kan være: 

• Efter- og videreuddannelse 

• Varierende arbejde 

• Medbestemmelse, god og åben kommunikation 

• Fælles fritidsaktiviteter i firmaregi (vinklub, sport, kunst m.m.) 

• Medarbejder udviklingssamtaler 

• Firmafester 

• Medarbejder optioner 

• Godt fysisk arbejdsmiljø (gode skur- og toilet forhold) 

Rammerne i det enkelte entreprenørfirma bør nedfældes i en personalepolitik eller håndbog, som 

udleveres ved ansættelse af nye medarbejdere, så de som udgangspunkt er bekendt med det 

kodeks, der er i firmaet. Denne personalepolitik kan opbygges efter den model, der er anvendt i 

slots og ejendomsstyrelsen med punkterne: 

• Mission – hvad er målet 

• Vision – overordnet målsætning 

• Strategi – planlægning 

Denne opbygning er letlæselig og nem at overskue, så den enkelte medarbejder motiveres til at 

læse personalepolitikken. 10 

Kommunikation og samarbejde 

Kommunikation og samarbejde er noget af sværeste at få til at fungere optimalt på byggepladsen, 

da manglende kommunikation nemt kan koste tid og penge. Hvis der ved byggeriets begyndelse 

er mange nye aktører på banen, er et teambuildingskursus en god ide før opstart af byggepladsen. 

Her vil en weekend være givet godt ud, da mange kommunikationsproblemer herved kan 

forebygges. 

Hvis byggeprojektet er meget stort og med mange sikkerheds- og sikringsforanstaltninger, er 

uddannelse af alle medarbejdere, som skal være på byggepladsen, en god ide før opstart af 

byggepladsen, således at alle er bekendte med regler og kontrolrutiner i projektet fra den første 

dag, og dermed har man forebygget brud på ovennævnte emner. 

Kommunikationen på byggepladsen kan afvikles på flere forskellige måder. Byggemøder er som 

regel den bedste måde at overlevere et budskab på, da alle parter i byggeriet er repræsenteret ved 

disse møder. På byggemøderne bør der informeres om de kriminelle aktiviteter, der finder sted 

på byggepladsen. Det oplyses, hvis en entreprenør er blevet taget i en kriminel handling, samt 

om hvilken konsekvens dette affødte. Denne type information vil hurtigt nå ud til alle, der har 

deres daglige gang på pladsen. Yderligere kan man sætte en indikator op, der viser, hvor stort det 

økonomisk tab er på grund af tyveri - samme model, som anvendes ved arbejdsulykker. Dette vil 

med stor sandsynlighed have en præventiv effekt og en god signalværdi, da alle medarbejderne 

hele tiden bliver mindet om det svind, der er byggepladsen, samt den fokus der er sat på 

forebyggelse af tyveri. 




Logistik 

For at opfylde målsætningen om et bedre og billigere byggeri og målsætningen om at skabe 

produktivitetsforbedringer på byggepladsen er det nødvendigt at fokusere på tyveri fra 

byggepladsen. Man bør se nærmere på, hvordan logistikstyringen kan optimeres. Mange 

byggematerialer forsvinder fra den oplagringsplads, der er på byggepladsen. Dette skyldes, at 

mange entreprenører har en dårlig logistikplanlægning, så mange materialer står alt for længe på 

pladsen, før de indlejres i selve bygningen. Logistikken forbundet med leverancer af 

byggematerialer kan opdeles i 3 punkter. Her i rapporten opereres der kun med to af de nedenfor 

nævnte, da de har størst relevans for rapportens emne: 

• Planlægning og styring af processer og leverancer 

• (Indkøb) 

• Logistik på byggeplads. 

Planlægning og styring af processer og leverancer omfatter elementer som tidsplaner, 

informationsstyring, leveranceplaner og integrationen i forsyningskæderne. Logistik på 

byggepladsen omfatter elementer som materialehåndtering, intern transport, oplagringstid, svind, 

spild, planlægning, placering og anvendelse af lift, hejs, elevatorer og andre 

transporthjælpemidler. 

Planlægning og styring af processer og leverancer 

Entreprenørerne står generelt for planlægning og styring af leverancer til byggeriet i samspil med 

leverandørerne. Bygherre og rådgivere er normalt ikke involveret i dette. Det overlades til 

byggepladsen, enten formand/sjakbajs eller entrepriseleder at lave aftale om det præcise 

leveringstidspunkt og -omfang ("Afkalding" af materialerne). Størrelsen af den enkelte leverance 

har betydning for behovet for oplagring på pladsen. Traditionelt har de store entreprenørfirmaer 

(på større projekter) fokuseret meget på prisen og selvfølgelig accepteret relativt store leverancer 

og oplag på byggepladsen, hvor dette har været muligt. Det er her årsagen til de lange 

opbevaringstider skal findes, da store partier af materialer deponeres i længere tid på 

byggepladsen, og et potentielt større svind finder sted. På mindre byggepladser opererer man 

typisk med mindre og hyppigere leverancer, og dermed minimeret oplag på pladsen. 

Logistik på byggepladsen 

Byggepladslogistikken med håndtering af materialer, styres internt i de enkelte firmaer. En 

undersøgelse peger på, at logistikken i håndværksfirmaernes og entreprenørernes arbejde i stort 

omfang baseres på den service og assistance, som ydes af materialeleverandørerne/grossisterne. 

Byggepladsens logistikstyring er præget af "fragmentering", hvor dispositionerne inden for nogle 

vide rammer bliver truffet af det enkelte firma. Koordineringen foregår på ad hoc-basis ved 

personlig kontakt, når problemerne viser sig – samt i en vis udstrækning på byggemøder. I dag er 

byggepladsen præget af meget spildtid på intern transport og stort materialespild og -svind. Så 

længe entreprenørerne ikke laver en grundig planlægning og samarbejder omkring logistikken, 

vil der stadig opstå fragmentering. 11 

Last Planner systemet 

Det ovennævnte logistiksystem er i principperne hentet fra trimmet byggeri. Her anvendes der 

helt grundlæggende et "pull-princip" i styringen af såvel informationer som materialer. 

Materialerne "trækkes" gennem forsyningsnetværket efter behovet på arbejdsstedet, og lagrene 

minimeres. Materialerne ankommer på rette sted, på rette tid i den rette mængde. Alle 

nødvendige forholdsregler tages for at minimere transport/kørsel. Systemet understøtter en jævn 

arbejdsrytme for at give fuld kontrol over produktionsprocessen. Dette system må ses som en 

optimal løsning til reduktion af opbevaringstiden og hermed reduktion af tyveri på pladsen. 12 




Præventive foranstaltninger 

Her er en oversigt over præventive foranstaltninger, som kan bruges til at sikre byggepladsen 

mod tyveri. Valget af de forskellige produkttyper må være op til den enkelte entreprenør eller 

rådgiver, da der ikke foreligger en facitliste over den rigtige løsning. 

Hegn: 

Alt efter type af byggeplads kan anvendes enten mobilt hegn i varmforzinket stål eller et mere 

stationært hegn i maskinflet med 2 rækker standard-pigtråd. I særlige tilfælde, som ved 

opførelse af en bank eller lignende, kan standard-pigtråd skiftes ud med Nato-pigtråd. Denne 

form for pigtråd anvendes primært til militæranlæg. Byggepladsen indhegnes med særskilt 

placeret skurby og materialeoplagringsplads. Disse indhegnes for sig og placeres eventuelt 

udenfor selve byggepladsen. 

Stationær kontrolpost 

Byggepladsen indrettes med en indkørsel og en udkørsel, der begge kontrolleres af en fast vagt. 

Vagtordning 

Vagt med hund, der patruljer byggepladsen rutinemæssigt i løbet af natten efter normal lukketid 

eller evt. en vagt, der kører ud ved alarm. 

Videoovervågning 

Videoovervågning med kamera. Selve videokameraet skal være af en god kvalitet, ellers kan 

optagelserne forekomme grovkornede at se på. Det er en bedre hjælp for politiet med gode 

optagelser. Brug eventuelt trådløst udstyr, så ingen stjæler optagelserne. Ved trådløst udstyr skal 

der være direkte sigte mellem en antenne på byggepladsen og en uden for pladsen. Den 

maksimale afstand må være 2,5 – 3 km imellem antennerne. Den anvendte videoovervågning må 

ikke være ydmygende for medarbejderne på pladsen, og skal overholde lov nr. 278 af 9. juni 

1982 ”om forbud mod privates tv-overvågning”. 

Lys 

Varme- eller bevægelsessensorer på belysningsanlægget, der oplyser færdselsarealer på pladsen 

efter normal arbejdstid. Dette kan naturligvis medføre en større elregning, hvis 

belysningsanlægget tænder flere gange efter lukketid på grund af dyr eller træer, der bevæger 

sig. 

Alarm 

Alarmanlæg på containere med værktøj eller materialer, samt kontorer med IT-udstyr eller andet 

dyrt måleudstyr i skurbyen. Adgang til for eksempel værktøjscontainer igennem anlægget, kan 

ske med id-kort, hvor der er integreret microchip eller magnetstribe samt en kode, der skal tastes. 

Alarmanlægget kan med fordel alarmere det selskab, hvor man har vagtordning. 

ID-kort 

Brug af synligt id-kort til alle medarbejdere inkl. vagter, ledere og bygherre. Dette gør det let at 

skelne imellem dem, der har et tilhørsforhold til byggepladsen og dem, der ikke har. 

Skiltning 

Brug af skiltning på byggepladsen, ”adgang forbudt” eller ”ingen adgang for uvedkommende” 

samt andre skilte, der signalerer, at man skal holde sig væk, ellers får det en konsekvens. 




Mærkning 

Den enkelte entreprenør skal mærke sit værktøj, så det er muligt at skelne mellem dit og mit. 

Vagten kan ved udkørsel hermed se, om den medarbejder eller fragtmand, der er på vej ud, har 

noget, der ikke tilhører ham. 

Sporingssystem 

Dyrt entreprenørmateriel udstyres med GPS- sender, for eksempel TrackGuard fra Guard 

Systems. Firmaet monterer en GPS-enhed i en minigraver eller andet entreprenørmateriel, 

hvis en maskine bliver stjålet, melder kunden det til politiet og Guard Systems. 

Serviceudbyderen stiller så alt fra bil til et mindre jetfly med sporingsudstyr til rådighed i 5 

timer. Med et fly i 5 timer, der minimum flyver med 500 – 600 km/t kan man nå langt. Guard 

Systems har en opklaringsprocent på 90%. 13 

Blokeringsenhed 

Flere entreprenører får i dag monteret startspærrer i deres materiel, som gør det vanskeligt for 

tyven at få ”liv” i maskinen uden den rigtige nøgle eller kode. 01 

Kontrol på byggepladsen 

Det er en god sikkerhed mod tyveri eller hærværk på byggepladsen, hvis der etableres flere 

vagtforanstaltninger på byggepladsen. Man kan evt. ansætte forskellige vagtselskaber til løsning 

af de vagtopgaver, der er på byggepladsen, da et vagtselskab ikke kan kontrollere sig selv. Til 

tider forekommer dog mindre kompetente vagtselskaber i branchen, det er derfor en god 

grundregel at kontrollere tidligere referencer - om tidligere kunder har gode erfaringer med 

vagtselskabet, ellers bør man nok vælge et andet. 

I de nedenfor oplistede områder kan der med stor fordel anvendes vagt: 

• Adgangskontrol til byggepladsen 

• Depot, oplagringsareal 

• Patruljering af byggepladsen efter arbejdstid. 

• Til udrykning ved alarm. 

Adgangskontrol til byggepladsen 

Byggepladsen indrettes med en indkørsel til pladsen, der kontrolleres af en fast vagt. Udkørsel 

fra pladsen sker igennem en anden særskilt vagtpost. 

Depot, oplagringsareal 

Ved al modtagelse af materialer samt andet udstyr, tælles op og kontrolleres i henhold til den 

udleverede faktura før fragtmand/leverandør forlader pladsen. Teamet på depotet kan bestå af en 

vagt og en medarbejder med byggeteknisk kendskab. 

Patruljering af byggepladsen efter arbejdstid/udrykning 

Vagt med hund efter normal lukketid, der afpatruljer byggepladsen rutinemæssigt i løbet af 

natten, eller evt. vagt, der kører ud ved alarm. 




Kontrolpunkter 

Nedenstående liste er en oversigt over de punkter, som vagten, der patruljer byggepladsen efter 

normal arbejdstid, som minimum bør inspicere. Ved alarm skal inspektionen være ekstra 

grundig. 

• Byggepladsens låger og porte samt skurby og materialecontainer er forsvarligt aflåst. 

• Alarm på skurby og materialecontainer er aktiv. 

• Perimeterhegn er intakt, dvs. ingen defekter efter forsøg på gennemtrængning. 

• Adgangs- og flugtveje skal være ryddet. 

• EL-hovedtavle skal være intakt. 

• Entreprenørmateriel skal være slukket. 

• Øvrige elektroniske sikringsforanstaltninger skal være operative. 

• Evt. kontrol af videoovervågning. 

Vagtordning er en god præventiv foranstaltning, men den forhindrer ikke alt tyveri. I nogle 

tilfælde vil en potentiel gerningsmand tænke sig om en ekstra gang, når han ser vagtselskabets 

skilte på hegnet, da tyven ikke er bekendt med vagtselskabets rutiner og kan risikere at blive 

forstyrret. 

Konflikthåndtering 

Konflikter kan ikke undgås i et travlt og effektivt entreprenørteam, derfor bør der etableres en 

proces til konflikthåndtering, for at undgå at konflikterne bliver langvarige og måske ender i 

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. 

Hovedmodel "1. Beslutningstrappen" og tre alternativer "2. En fælles valgt opmand", "3. Dispute 

Review Board" og "4. Styregruppe". 

1. "Beslutningstrappen" er en meget dynamisk model, som under den forudsætning, at den 

nødvendige kompetence er uddelegeret til beslutningsniveauerne, sikrer, at beslutningerne tages 

hurtigt og det rigtige sted i organisationen. 

2. "Fælles valgt opmand" stiller store krav til opmanden, idet han skal nyde stor respekt hos alle 

parter, for at hans "dom" bliver respekteret. Modellens styrke er, at den er simpel og forholdsvis 

hurtig. Den tilsvarende model, som administreres af Voldgiftsnævnet, bliver praktisk taget ikke 

brugt i dag. 

3. "Dispute Review Board" er den udvidede model af "Fælles valgt opmand", idet man har et 

panel af på forhånd valgte bedømmere, som skal nå til enighed. 

4. "Styregruppe" er en mere klassisk model, som i dag er afprøvet på mange projekter. Modellen 

anses grundlæggende for at have nogle gode kvaliteter, fordi den involverer virksomhedernes 

ledere direkte i konflikterne. Dens svagheder er, at virksomhedernes ledere ikke afsætter den 

nødvendige tid og engagement til projektet. Modellen skal derfor kun benyttes, hvis projektet har 

ledernes opmærksomhed. På mindre projekter er model 1 og 2 især anvendelige. På større 

projekter kan med fordel benyttes modellerne 1 og 4. På de helt store projekter anbefales model 

1, 3 eller 4. 




Beslutningstrappen 

Beslutningstrappen definerer, hvor lang tid hvert beslutningsniveau har til at tage en beslutning 

for at sikre, at et problem bliver behandlet og ikke syltet for derefter måske at vokse sig til et 

stort problem. For at beslutningstrappen fungerer effektivt skal parterne løfte et problem et 

niveau op samtidigt. Det kan ikke accepteres, at en af parterne går bag de andres parters ryg. 

Endvidere skal hver part på alle niveauer straks søge mod en løsning, hvis et problem bliver 

fremlagt. Sidste trin på trappen skal finde løsningen på problemet, ellers bryder systemet 

sammen. Imidlertid bør kun meget få problemer nå frem til sidste trin, hvis de nødvendige 

kompetencer er defineret og uddelegeret i organisationen. Som et eksempel på 

beslutningsniveauer for virksomhederne i udførelsesfasen kan nævnes 

1 niveau: Tilsyns-/pladsingeniørniveau (4 timer) 

2 niveau: Byggeleder-/entrepriselederniveau (4 timer) 

3 niveau: Projektlederniveau (4 timer) 

4 niveau: Afdelingslederniveau (1 dag) 

5 niveau: Direktørniveau 

En fælles valgt opmand 

Modellen svarer til foregreben tvistløsning, som administreres af Voldgiftsnævnet for bygge- og 

anlægsvirksomhed. Den går ud på, at der udpeges en bedømmer af Voldgiftsnævnet. 

Bedømmeren vurderer konflikten ud fra sin bedste overbevisning om, hvad han efter de 

gældende regler og de indgåede aftaler finder rigtigt. Parterne har herefter at rette sig efter 

bedømmerens "dom". Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og 

anlægsvirksomhed (AB 92) foreskriver i §46 "sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m.v.", 

samt en tilsvarende mulighed for at udpege en sagkyndig til løsning af en tvist. 

Dispute Review Board (DRB) 

Konflikter håndteres af et DRB bestående af en gruppe erfarne fagfolk, der følger projektet. 

Fagfolkene er valgt og godkendt af virksomhederne således, at de tilsammen har en bred faglig 

viden både teknisk og juridisk inden for det pågældende projekts anvendte teknologi og 

kontraktform. DRB holdes løbende orienteret om projektet og mødes med faste intervaller for at 

drøfte og afgøre konflikter. 

Styregruppe 

Sammensættes af en leder på højt niveau og en projektleder fra hver af de deltagende 

virksomheder, som mødes én gang om måneden. Styregruppen skal overvåge arbejdet i 

projektorganisationen og sørge for, at projektet gennemføres inden for rammerne af aftalerne. 

Bygherren er styregruppens leder. Hver repræsentant skal have fuldmagt til at forpligte den 

virksomhed, som de repræsenterer. Styregruppen skal enstemmigt vedtage beslutningerne. Ved 

uenighed skal styregruppens medlemmer med alle rimelige midler søge at nå frem til enighed. 

Lykkes det ikke, kan bygherren ensidigt træffe beslutningen ved skriftlig instruks. 14 



Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen Byggepladseksempler 

Byggepladseksempler 

Der er mange måder at indrette en byggeplads på. Det der er optimalt for den ene, er 

nødvendigvis ikke godt for den anden. Med andre ord er der ingen facitliste til indretning, og 

valg af præventive sikkerhedsforanstaltninger. Her gives et par eksempler på henholdsvis en 

optimeret og ikke optimeret byggeplads, til at visualisere forskellen og give inspiration til 

optimering af byggepladsens sikkerhed. Det dårlige eksempel vil være en anonym byggeplads, 

da ingen ønsker at blive hængt ud på grund af dårlig planlægning. Det gode eksempel vil være 

baseret på Tietgen kollegiet i Ørestaden. 

En byggeplads med dårlig sikkerhed 

En byggeplads i Københavnsområdet, et plejecenter i 5 klynger med 1 central bygning. 

Fig. 8: Anonym byggepladstegning 

Til udførelsen er der lavet følgende tiltag omkring præventive sikkerhedsforanstaltninger. 

• Hegn omkring hele byggepladsen. 

• Vagtordning med rutine patruljering 

• Skiltning på byggepladsen. 

Tiltrængte forbedringer, så bedre sikring mod tyveri kunne opnås. 

• Stram styring af leverancer – da mange materialer flød på byggepladsen. 

• Flytning af parkeringspladsen – til minimum den anden side af hegnet. 

• Alarm på skurby og materielcontainer 

• Forbud mod køretøjer på selve byggepladsen, med undtagelse af levering. 

• Kontrol og eventuel videoovervågning af trafik på byggepladsen. 

Billeder fra byggepladsen fremgår af bilag nr. 2 



Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen Byggepladseksempler 

En byggeplads med optimal sikkerhed 

Tietgen kollegiet 

Byggesagen omhandler opførelsen af et nyt kollegium på en grund beliggende i Ørestad nord. 

Projektet er udviklet på baggrund af det vindende forslag i en indbudt arkitektkonkurrence, 

udskrevet af bygherren – Fonden Tietgenkollegiet – i begyndelsen af år 2002. Kollegiet rummer 

360 kollegieboliger af varierende størrelse samt en række fællesfaciliteter, disponeret i én stor 

cylindrisk hovedform. Bygningen opføres i 7 etager over terræn, i alt cirka 21.800 m2 

bruttoetageareal, samt udnyttet kælderetage, i alt cirka 4.600 m2. 

Fig. 9: Byggepladstegning – Tietgen kollegiet 

Til udførelsen er der lavet følgende tiltag omkring præventive sikkerhedsforanstaltninger. 

• Hegn omkring hele byggepladsen. 

• Videoovervågning over hele byggepladsen 

• Vagtordning med rutine patruljering. 

• Alarm på skurby og containere med materiel. 

• Kun en adgangsvej til leverancer af materialer. 

• Stram styring af oplagringsarealer og containere. 

• Stram styring af nøgleadministration. 

• Skiltning på byggepladsen. 

• Ingen p-plads på byggepladsen, så der lejes parkeringsareal, nogle få hundrede meter fra 

byggepladsen. 

• Køretøjer må ikke være på byggepladsen, med mindre aflæsning af materialer 

forekommer. 

• Tydelige rammer, samt en god og åben kommunikation. Byggeledelsen er varetaget af et 

særskilt rådgivende ingeniør firma der også har bygherrerådgivningen. 

Med den adgang jeg har til byggemødereferaterne, forekommer der stort set ingen tyveri på 

byggepladsen, da udførselsfasen har været grundig planlagt fra starten. Billeder jf. bilag nr. 3 



Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen Konklusion 

Konklusion 

På baggrund af problemformuleringen har jeg draget følgende konklusion til de i rapporten 

behandlede emner. Som udgangspunkt ville jeg have indblik i, hvor stort et problem tyverier og 

erstatningsudbetalinger var, da statistikken på området er dårlig. Når en entreprenør får stjålet 

noget fra byggepladsen, vil han ofte ikke afsætte tid til at anmelde det til politiet og 

forsikringsselskabet, hvis selvrisikoen på den valgte forsikring er høj. Dette er imidlertid meget 

uheldigt, da det er svært for politiet at bestemme omfanget af tyverierne. Ved forespørgsel hos 

ALKA, TRYG og IF oplyses, at man ikke er tilbageholdende med anmeldelser til 

forsikringsselskaberne af sager, der udløser erstatning på beløbet over selvrisikoen. Mange af de 

store forsikringsselskaber har dog ikke afsat ressourcer i form af særskilte afdelinger eller 

medarbejdere til at lave statistikker, der skelner mellem forskellige typer af tyveri, så tyverier fra 

byggepladser kommer i samme kategori som tyveri fra butikker o.l. Entreprenørerne og 

forsikringsselskaberne kunne gøre politiet og dem selv en stor tjeneste ved at få styr på 

ovennævnte problematik, så der kan skabes overblik over tabstallene i entreprenørbranchen, og 

en eventuel kampagne omkring præventive foranstaltninger på byggepladsen kunne iværksættes. 

Mange bygherrer, der står bag byggeri af store etageejendomme til andel eller udlejning har kun 

for øje at tjene så mange penge som muligt. Desværre bliver disse først klogere, når skaden er 

sket, og byggepladsens indretning skal omlægges på grund af manglende planlægning under 

projekteringen samt manglende vilje til at betale den ekstra udgift, der er forbundet med 

tyverisikring af byggepladsen. Den enkelte entreprenør giver kun tilbud på de ydelser, der 

fremgår af udbudsmaterialet. Bygherres rådgiver må ind og definere hvilke ekstra tiltag, der er 

nødvendige for en optimal tyverisikring af byggepladsen. Når entreprenørerne konkurrerer om at 

lave den bedst mulige pris, og tyveri sikring ikke fremgår af udbudsmaterialet, så kan bygherren 

ikke være sikker på, at der er taget hensyn til de præventive foranstaltninger. Så i nogle tilbud, 

vil foranstaltningerne være indkalkuleret i tilbudsprisen og i andre ikke. Derfor bør man som 

minimum overveje hvilke tiltag, der kunne være aktuelle i den relevante byggesag. Hertil kan 

risikovurdering være et godt værktøj, der giver mulighed for at vurdere, om de valgte tiltag er 

økonomisk rentable. 

På byggepladsen er der behov for mange ændringer i såvel de fysiske som psykiske forhold. 

Mange medarbejdere stjæler, når disse forhold ikke er i orden. Derfor er det vigtigt at fastsætte 

rammerne for adfærd på byggepladsen, så det klart og tydeligt fremgår, hvad der er tilladt. Ud 

over gode fysiske forhold kan ekstra personalegoder hjælpe på arbejdsmiljøet, så som 

rabatordninger, gratis fritidsaktiviteter m.m. En simpel ting, der kan motivere håndværkerne, kan 

være gratis sandwich og sodavand. Med sådanne små tiltag kan man komme langt. Disse er 

meget anvendte indenfor militæret efter en hård aktivitet, og når arbejdsmoralen er i bund. Dette 

får medarbejderne til at føle, at der sættes pris på deres arbejde. Til forbedring af kommunikation 

og samarbejde, medtages håndværkerne i procesplanlægning ved udførelsen af byggeriet, da det 

er med til at forbedre kommunikationen mellem de forskellige entreprenørteams. Dette har den 

virkning, at der ydes større respekt for hinandens arbejde og fastsatte afleveringsfrister. 

Endvidere bør der strammere styring på logistik og kontrol af byggepladsen, så dyrebare 

materialer ikke ligger for længe på byggepladsen, hvilket giver stor risiko for tyveri. Ydermere 

bør der etableres skærpet adgangskontrol til pladsen, så der er styr på, hvem der kommer og går, 

med hvad og hvorfor. 

Afslutningsvis bør hele byggebranchen gøre lidt mere ud af de beskrevne emner i rapporten, da 

god kvalitet og en fornuftig pris ikke kommer af sig selv. Et udpluk af koncepter som trimmet 

byggeri og partnering kan hjælpe kommunikationen, samarbejdet og logistikken lidt på vej. Der 

bør sættes yderligere fokus på de præventive foranstaltninger, da entreprenøren kan spare sig 

selv for mange bekymringer, når der har været uventet besøg. 



Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen Litteraturliste 

Litteraturliste 

01: Dansk byggeri – www.danskbyggeri.dk (17. februar 2005) 

02: RetsInfo (straffeloven kap.28) – www.retsinfo.dk (18. februar 2005) 

03: ”Risikostyring i bygge & anlægssektoren”, af Tom Andersen og Freddy Madsen, 

1. udgave 1998, Paritas Grafik A/S, side 25-33. 

04: ”AB92 for praktikere” af Mogens Hansen, Jan Ekse Schmidt, Niels Sørensen, Lars Peter 

Tolstrup og Eric Boesgaard. Byggecentrum, CTH Grafisk A/S 1993, 

side 34-36, 46-48, 90-97 

05: Tryg forsikring – www.tryg.dk , ALKA forsikring – www.alka.dk (19. februar 2005) 

06: Stop indbrud erhverv – www.stopindbrud.dk (26. februar 2005) 

07: ”Byggeprocessen” af Niels Fonseca og Ove Menne-Thomsen, 5. udgave, 2. oplag 2002 

Erhvervsskolernes Forlag 2000, side 132-137 

08: BIPS byggesagsbeskrivelse – www.bips.dk (28. februar 2005) 

09: Udleverede notat, omkring internt tyveri (politiet) 

10: Slots- og ejendomsstyrelsen – www.ses.dk (2. marts 2005) 

11: ”Byggematerialer - en analyse af prisdannelse, rabatstruktur og logistik” Rapport af 

Erhvervs og boligstyrelsen, februar 2004, side 30-38 

12: ”LOUISE – en beretning om Trimmet Byggeri” af Sven Bertelsen, 1. oplag 2003, 

Holbæk Amts Bogtrykkeri A/S, side 90-94 

13: Guard Systems – www.guardsystems.dk (5. marts 2005) 

14: ”Projekt Hus” Rapport af Erhvervs og boligstyrelsen, Kailow Tryk A/S, oktober 2000, 

side 18-20 



Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen Bilag 

Bilagsoversigt 

Bilags nr. 

1: Opgave oplæg til byggeteknikerspeciale. 

2: Billeder fra byggeplads med ringe tyverisikring. 

3: Billeder fra byggeplads med god tyverisikring. 



Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen Bilag nr. 1-1 

Københavns Erhvervsakademi 

Generelle retningslinier for 

valgdelens specialerapport – F2005 

Byggetekniker 

1. Emne 

Følgende er en redegørelse for de rammer, som er afstukket – dels fra Undervisningsministeriets 

side og dels fra Erhvervsakademiets side – for den skriftlige rapport, som i henhold til 

Studieordningen skal afslutte valgdelens specialedel (professionsretningerne) i 4. semester. 

2. Formål 

Formålet med den skriftlige rapport er at give den studerende videregående kendskab til et 

afgrænset emne samt at styrke den studerendes evne til i en kort og præcis form skriftligt at 

udtrykke sig, også om komplicerede faglige emner. 

3. Ressourcer 

Der er afsat en periode på ca. 4 uger i 4. semester til udarbejdelse af rapporten. 

Til hver studerende knyttes en pædagogisk konsulent og en fagkonsulent. 

Den pædagogiske konsulent sikrer et formelt korrekt forløb af eksamen. Den pædagogiske 

konsulent er ikke fagkonsulent og skal ikke rådgive den studerende om rapportens indhold eller 

deltage i bedømmelsen ved eksamen, men blot sikre, at den studerende får en fagkonsulent og at 

eksamen forløber formelt korrekt. Til dette arbejde afsættes 2 timer per studerende for 

konsulencen og det administrative arbejde samt 1 time per studerende for overvågning og 

afrapportering af eksamen. 

Den studerende skal selv finde en fagkonsulent fra erhvervslivet. 

16. februar 2005 

NiH/pka 

Fagkonsulenten mødes ca. 3 gange med den studerende og rådgiver her den studerende med 

hensyn til faglige emner, rapportens hovedsigte og læsbarhed. Det er vigtigt, at rapporten 

kommer til at fremstå som den studerendes selvstændige arbejde,så det er altså op til den 

studerende selv at udnytte de råd, som han/hun får. Der afsættes 6 timer til de 3 møder. Der 

afsættes endvidere 2 timer til gennemlæsning af den færdige rapport med udfærdigelse af et kort 

(½ A4-side) notat om rapporten. Endelig afsættes 1 time til deltagelse i eksamen som 

eksaminator. Den pædagogiske konsulent er behjælpelig med at definere rollen som eksaminator. 

Alle angivelser er pr. studerende. 

Jesper Orbansen 4.T 14. marts 2005 



4. Emnevalg 

Den studerende vælger i princippet selv sit emne. 

5. Godkendelse af emnevalg m.v. 

Alle studerende skal senest fredag den 18. februar klokken 12.00 i sekretariatet aflevere en 

synopsis samt oplysning om fagkonsulenten. 

6. Tildeling af fagkonsulenter 

Har den studerende ikke opnået en aftale med en fagkonsulent, vil den pædagogiske konsulent 

udpege en fagkonsulent i samarbejde med Erhvervsakademiets ledelse. 

7. Udarbejdelse af rapporten 

Den studerende vælger selv sin arbejdsmetode og er selv ansvarlig for alle mødeaftaler med 

fagkonsulenten. 

Rapporten skal tilrettelægges og redigeres således, at den samlede rapport eksklusive 

litteraturhenvisninger og lignende maximalt er på 25 A4-sider. Det er en del af opgaven, at den 

studerende formår at afgrænse og udtrykke sit emne, således at denne ramme overholdes. Det vil 

altså i den endelige bedømmelse trække fra, hvis rapporten er på mere end 25 A4-sider. 

Fagkonsulenten kan rådspørges, såvel om arbejdsmetode som om faglige problemer i forbindelse 

med rapporten, men alle slutninger, konklusioner m.m. er den studerendes og bør respekteres af 

fagkonsulenten, idet en del af arbejdets bedømmelse vil være en vurdering af arbejdsmetodens 

relevans i den givne sammenhæng. 

8. Arbejdsform 

Rapporten er en enkeltmandsopgave og bør udføres som sådan. 

9 .Aflevering 

Rapporten afleveres i Erhvervsakademiets sekretariat senes mandag den 14. marts 2005, kl. 

14.00. 

Rapporten afleveres i 3 eksemplarer. 

Alt afleveret materiale skal tydeligt mærkes med. 

• Erhvervsakademiets navn 

• Rapportens navn 

• Den studerendes navn, klasse og datoen. 

10. Afhentning 

Rapporten kan, sammen med fagkonsulentens skriftlige kommentar, afhentes i sekretariatet efter 

bedømmelsen. 

11. Kopiering 

Erhvervsakademiet påtager sig intet ansvar for mangfoldiggørelse, hvorfor de tilgængelige 

reproduktionsfaciliteter må indgå i planlægningen af rapportarbejdet. Rapporter må ikke 

distribueres, før Erhvervsakademiet har bedømt arbejdet ved et censurmøde. 




12. Bedømmelse 

Rapporten bedømmes af fagkonsulenten som eksaminator og én ekstern censor. Den 

pædagogiske konsulent deltager som vejleder vedrørende bekendtgørelsesmæssige spørgsmål og 

det formelle, men i øvrigt ikke i den karaktermæssige bedømmelse af rapporten. 

Fagkonsulent og censor indkaldes til fælles censurmøde på skolen torsdag i uge 13. 

Til orientering for censoren skal fagkonsulenten udarbejde en skriftlig redegørelse om rapporten 

(ca. ½ a4-side), dens positive sider, dens mangler og fejl. Denne redegørelse, som ikke må 

indeholde karakterer, skal efter bedømmelsen udleveres til den studerende sammen med 

fagkonsulentens eksemplar af rapporten. Det andet eksemplar er Erhvervsakademiets ejendom 

og registreres i Erhvervsakademiets studiesal sammen med en kopi af fagkonsulentens 

redegørelse. Censor kan beholde sit eksemplar. 

Den studerende kan modtage censors og fagkonsulentens kommentarer efter at bedømmelsen er 

foretaget og karakteren givet og journaliseret. Den studerende må ikke overvære censors og 

fagkonsulents drøftelse og fastsættelse af karakteren for rapporten. 

13. Vurderingskriterier 

Karaktergivningen sker på grundlag af følgende punkter: 

A. Det faglige indholds bearbejdning. 

Rapporter vil i de fleste sammenhænge rumme indsamling af materiale, referat af læste tekster 

eller hørte foredrag samt beretning om eller registrering af forskellige oplevelser i forbindelse 

med udarbejdelse af rapporten. Organiseringen af dette stof bedømme. 

Citater skal markeres tydeligt ved afgrænsning med citationstegn og angivelse af kilde. Dette 

gøres for eksempel ved henvisning til den bog eller det tidsskrift, det drejer sig om, med 

angivelse af: 

• Forfatternavn(e), efternavnet og fornavn(e). 

• Bogens, artiklens, foredragets titel. 

• Årgang, udgave-nr., bind-nr. eller lign. 

• Udgivelsessted, trykår. 

• Side-nr. og antal sider. 

Angivelserne skal være fyldestgørende, så konsulenten og censor kan identificere 

bogen/tidsskriftet for eksempel på et bibliotek. Angivelserne kan ske i en litteraturliste, som er 

indeholdt i rapporten, men selve citatet må i så fald vedføjes en henvisning til et bestemt 

litteraturlistenummer. 




B. Den studerende selvstændige kommentarer, konklusioner m.v. 

Med udgangspunkt i det indsamlede materiale foretages en bearbejdning. Stoffet kommenteres 

og den studerendes synspunkter vedrørende materialet fremlægges, eventuelt ved en personlig 

vurdering af det fremlagte i forhold til de opstillede mål. Disse personlige tilkendegivelser 

bedømmes med hensyn til deres faglige værdi i den givne sammenhæng. 

C. Rapportens kommunikationsværdi. 

Rapportens fysiske udformning såvel som dets læsbarhed bedømmes under hensyntagen til den 

valgte kommunikationssituation. Ifølge bekendtgørelsen skal også stavning indgå i 

bedømmelsen. 

14. Endelig vurdering 

Ovennævnte vurderingskriterier indgår ikke i en fast vægtningsskala. Dog skal det faglige 

indhold vægtes mest. 

Censurmødet indledes med en diskussion af de kriterier for bedømmelse, som skal anvendes i 

den givne sammenhæng. Den studerendes egne ønsker med hensyn til bedømmelseskriterier kan 

fremgå af rapporten, enten direkte ved at der gives udtryk for sådanne ønsker eller indirekte ved 

en beskrivelse af den sammenhæng rapporten tænkes at indgå i. 

for Erhvervsakademiet 

Kaj Torben Hansen 

Proceslærer / Pædagogisk konsulent 




Billeder fra byggeplads med ringe tyverisikring 

P-plads direkte på 

byggepladsen 

Der står materialer 

frit tilgængelig 




Ingen alarm på container, og 

materialer er tilgængelig. 

Skurbyen er placeret på 

selve byggepladsen. 

Ingen videoovervågning 

og adgangskontrol 




Billeder fra byggeplads med god tyverisikring 

Effektivt byggepladshegn 

Effektiv skiltning 




Optimal placering af skurbyen og ingen 

P-plads på byggepladsen 

Stram styring af oplagspladser 




Videoovervågning af byggepladsen

Metoder til forebyggelse af tyveri på byggepladsen - Københavns ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?