E K S P R E S S E N - Ducati Klub Danmark

kunne vi vel også. det gik - og var sjovt. efter et par km
krydsede en lille strøm sporet. Flemming gav gas for at
komme over. Otto valgte at passé. der så dybt ud, og et
styrt i klipperne havde hans stakkels ben ikke lyst til. Vi
gik en tur længere op, det blev meget stejlt 20-30 grader ?
Vi vendte om og kørte lidt trætte tilbage til campen. sjovt
at udfordre sig selv. elefanterne fik ikke sved på panden,
men vi gjorde. Til vort forsvar bør lige nævnes, at det var
VarMT og solrigt. efter herre mad Uden rødvin ( I supermarkedet
blev de MeGeT chokerede over, vi spurgte efter
rødvin ??? de er skøre de nordmænd !!! ). det blev til lidt
fiskeri igen den aften, uden gevinst men fiskene sprang atter
omkring os.
Torsdag morgen
Tidlig op, telt og bagage blev atter pakket sammen. Vi
havde nu oparbejdet en rutine, så det gik som en leg. Otto
havde fået en stor vabel under venstre fod, hvilket bekymrede
os begge. batterier til kamera og telefoner var blevet
ladet op i løbet af natten.
Op på elefantus og Pølle, der blev nu kørt mod Molde, -
en omvej på 150 km grundet stenskredet. at norge er et
stort land kunne tydeligt mærkes og ses. efter tankning
så vi et skilt mod Trollstigen. Vi kørte i kvikt tempo, idet
vi var utålmodige efter at se, hvad de næste udfordringer
ville blive. Vejen blev mere og mere smal, hvorefter
vi blev mødt af et advarselsskilt med en trold på, samt
umiddelbart herefter et skilt med 0,2 til 16 km snoede veje
(det kunne vi lide). biler og autocampere, der kom ned fra
bjergene, lugtede fælt af ophedede bremser. Vi kørte op,
op, op og endte ved et udsigtspunkt i 505 m højde. Ved
rækværket gik det lodret ned mod vandoverfladen. skibene,
man kunne se, var små som myrer.
Vi red videre ned og op over det næste bjerg. næste færge
bragte os over mod Gaierdalen. dalen, vi nu kørte i, var
meget frodig, der blev solgt jordbær her, nogle uger efter
at sæsonen var forbi i dK. I det fjerne kunne kun lige anes
en vej op over næste bjergkam. Vi kom op i 500, 600, 900
meters højde, det var fascinerende at se tilbage på den
strækning, vi lige havde kørt. der var sne på nordsiden af
de fleste bjerge. det er køligt og vi havde flere gange kørt
gennem dis, tåge og nu var skyerne under os. Vi besluttede
os for at overnatte i over 1000 m’s højde, hvis det var
muligt. Vi fandt et egnet sted for overnatning, væk fra den
lille asfalt vej, vi havde kørt på dagen igennem. bagagen og
teltet blev losset af elefanterne. Vi kunne i det fjerne se
biler, der kører opad et bjerg ikke så langt borte. Vi besluttede
os for at komme derop, medens det stadig var lyst,
hvorefter vi kørte op mod de 1500 m højde. nogle gange
var svingene så skarpe, at vi måtte ned i første gear. det var
fedt og sjovt at kører uden bagagen. baghjulene spandt lystigt
og der skulle kontrastyres, medens der blev accelereret.
det tog ca. en halv time at komme op til udsigtspunktet.
det var fascinerende at stå det højeste sted. Vi kunne
se bjergtinder hele vejen omkring os. ned ad bjerget i
mere adstadig tempo. elefanterne var behagelige at sidde
på, trods grusvejen var som et forstørret vaskebræt under
os, og det er lækkert med den kraftige motorbremsning.
da vi atter kom ned til vores oppakning var det begyndt
at blæse op, vi måtte tøjre teltet til elefantus og Pølle og
ikke nok med det, det blev hurtigt mørkt. Vi havde kun en
lille lygte med flade batterier til at orienterer os ved. det
var pisse irriterende med alle de myg. Vi fik varmet noget
mad, drukket et par øl, og kom til køjs efter midnat. det
var aldrig svært at falde i søvn med al den friske luft.
Fredag
næste morgen pakkede vi hurtigt sammen, grundet alle
myggene. der måtte løbes en gang for at få varmen, idet
der var sne og is, hvor solen ikke havde haft magt til at
kunne smelte dette fra sidste vinter (vi var i august måned).
Ottos elefantus havde svært ved at starte, nok grundet
den tynde kolde luft. Vi kørte en times tid, og det kunne
tydeligt mærkes, at vi var kommet ned til varmere omgivelser.
Vi spiste morgenmad ved en mindre rasteplads.
senere på dagen lyste ladelampen igen, og sikringen måtte
atter skiftes. Vi var nu omkring Oslo og drejede af mod
drøbak. Vi tog en lille færge til Oscarsborg. en fæstning,
der beskytter ved indsejlingen mod hovedstaden.
ducatiekspressen
24
denne fæstning havde stor betydning under anden verdenskrig.
Vi kom tilbage kl. 23,00 og kørte i diset vejr mod
sverige, slog teltet interimistisk op for at komme hurtigt
til at sove.
Lørdag.
Feriens sidste dag startede med højt solskin. Vi forsøgte at
komme til biscaya, en svensk mc butik, der gør det mest i
ældre stangtrækkere samt lidt Pantah. Vi måtte desværre
opgive, idet vi ikke kunne nå frem inden lukketid. Kursen
blev sat mod Trollhättan, hvor saab ligger. desværre var
der ikke åbent på en lørdag . Vi fik set nogle store sluser,
idet vand forskellen er 30 m. der var nu eftermiddag og vi
kunne øjne muligheden for at komme hjem samme dag. Vi
kørte på motorvejen og det kørte bare derudaf. Pludselig
var der skiltet mod Helsingborg. desværre sejlede færgen
lige foran snablen af elefantus og Pølle.
Vi kom fra færgen i god behold og med maverne fyldt. Vi
skulle til at køre fra motorvejen da Otto kom op på siden
af mig. Jeg troede, at min Pølle skulle have baghjul og holdt
godt fast i seletøjet, medens jeg bragte elefanten op i galop.
Ottos elefantus forsvandt bagud i horisonten og jeg
satte farten ned. det viste sig, at Otto var ved at køre tør
for strøm. cyklen pruttede , skød og hikkede. nu kørte
den sgu kun på en cylinder. det lykkedes Otto at komme
ned på Jyllingevej ved at kører i nødsporet de sidste få
hundrede meter. derefter måtte vi køre ind på cykelstien
for at hurtigt pit-stop. Vi manglede nu kun 3 km i at være
hjemme, men en batteribytning var desværre nødvendig.
en god tur, men det var skønt atter at sove i sin egen seng
igen efter 3000 km.