E K S P R E S S E N - Ducati Klub Danmark

E K S P R E S S E N 

Banedag på Sturup 

Side 5 

Biketober 

Side 8 

MedleMsblad nr. 85 deceMber 2009 

Villa Löwenherz 

Side 10 

ducatiekspressen 

1 

Board Track Race 

Side 20 

Elefanter i Norge 

Side 22 

FOTO © Peter leisted 2009

Kontaktpersoner 

Formand / President: 

søren Johansen 

Kildegårdsvej 3, 3660 stenløse 

Tlf.: +45 4015 4303 

formand@ducati.dk 

Kasserer: 

Jan Kirk 

Tlf: 4097 1704 

kassemester@ducati.dk 

Klubbens bankkonto: nr.: 5030-1201906 

redakteur / editor - ducati ekspressen: 

brian ”Hekto” sørensen 

syvendehusvej 22, 2750 ballerup 

Tlf.: +45 4449 0030 / 2670 7777 

hekto@ducati.dk 

dTP: 

Morten Jacobsen 

morten@ducati.dk 

niels Horskjær 

desmo @ me.com 

Jylland(nord) & Klubbutikken: 

bo Madsen, Industrivej 1, 8450 Hammel 

Tlf.: +4521661883 

ducati@morini.dk 

Jylland(syd) 

Finn Olesen 

rolfsgade 123 b, 6700 esbjerg 

Tlf.:20773732 

fiol@ducati.dk 

sjælland: 

Peter leisted 

leisted@ducati.dk 

Michael Hvitved 

Helsingør 

hvitved@ducati.dk 

Fyn: 

dan crohn 

Tlf: 2827 0112 

crohn@ducati.dk 

Udenrigsminister: 

søren Johansen 

Kildegårdsvej 3, 3660 stenløse 

Tlf.: +45 4015 4303 / 2525 3713 

soren@ducati.dk 

Værktøjsudlån: 

Flemming aabæk Petersen 

Højlandsvej 13, 2600 Glostrup 

Tlf.: +45 4343 4637 

fl-petersen@vip.cybercity.dk 

andre vigtige personer: 

Web sjasker: 

Jan skovsgaard 

Markledet 7, 5220 Odense sØ 

Tlf.: +45 6597 2111 

an@ducati.dk 

© copyright ducati Klub danmark 2009. eftertryk tilladt med angivelse af kilde. 

layout af: Morten Jacobsen - morten@ducati.dk, niels Horskjær - desmo@me.com 

Redaktionen siger 

så må vi vist erkende at det er ved at være slut 

for I år – med at køre på ducati’en, i hvertfald. 

så skal der hygges i værkstedet i stedet. det har nu 

heller ikke været den mest ringe sæson endda. 

Finanskrisen synes at have lagt sin klamme hånd 

overalt. Forhandlerne har det svært og selv 

tilmeldingen til klubbens banedage var skuffende, 

selv om det blev nogle rigtigt gode dage alligevel. 

det har også betydet at vi har måttet vinke farvel 

til nogle af vore annoncører, der igennem en 

årrække har støttet ducati ekspressen. Køb og salg 

af motorcykler går heller ikke helt så hurtigt som 

det gjorde før, så mange må tage en sæson mere på 

den ’gamle’ ducati. lad os håbe at det er begyndt 

at vende. 

det har ikke været muligt for os at få to numre 

ud her i efteråret, som vi plejer, bl.a. fordi jeg har 

haft en del rygproblemer at slås med – der endte 

med at jeg fik en kniv i ryggen. så dette nummer 

er ’Julenummeret’. det må vi så kompensere for i 

løbet af næste år, på én eller anden måde. Frafaldet 

af annoncører betyder også at der er mere plads 

til artikler, hvilket igen betyder at vi mangler endnu 

mere stof – hvis ikke vi skal skære ned på antallet 

af sider. 

nu står Julen for døren og der skal hygges om 

familien. det plejer jo at betyde et yderligere og 

voldsomt behov for at lette ducati’en med diverse 

kulfiber-stumper, hvis ikke man ligefrem begynder 

at dyrke motion i stedet for. når kalenderen 

siger 2010, står vi for en meget spændende 

sæson – klubben har 25 års Jubilæum. det vil 

selvfølgelig blive fejret på forskellig vis, også her i 

ducati ekspressen – danmarks største fagblad for 

ducatister. 

redaktionen ønsker alle en rigtig god og hyggelig 

Jul, samt et godt nytår. Vi ses næste år til 

jubilæumssæsonen 2010. 

Hekto 


2 

Indhold 

redaktionen siger . . . . . . . 2 

regionerne . . . . . . . . . . . 3 

referat fra bestyrelsen . . . . 4 

sturup, august 09 . . . . . . . 5 

sæsonen 2009 . . . . . . . . . 6 

biketober . . . . . . . . . . . . 8 

Villa löwenherz . . . . . . . 10 

On your bike . . . . . . . . . 16 

board Track race. . . . . . . 20 

elefanter i norge. . . . . . . 22 

rygters bureau . . . . . . . . 28 

Moto de Voss . . . . . . . . 29 

et lille trick . . . . . . . . . . 30 

Juleåbent, FI 

Motorcykler, sorø 

Julestue, 

Italian bike store, 

Vanløse 

Hjulekalender 

lørdag d. 12. december 

søndag d. 13. december

Bornholm 

sidste fællestur på bornholm. 

På bornholm er der en mc klub, der hedder Mcpensionisterne. 

75 % af medlemmerne kører mc med lang 

forgaffel. 

de mødes hver 14. dag, fra marts til oktober og kører tur, 

og tur lederen ( de skiftes ) kører aldrig hurtigere end 60 

km/t, for alle skal jo kunne følge med... 

de har selv kaffe og kage med, gi’r 10 kr pr. tur de kører 

med, og de er ca 70 - 80 mc’er, på hver tur. I alt er der 

registreret 306 medlemmer, på deres medlemsliste......FOr, 

deres formand er ikke uden evner. 

Han arrangerer hytteture til udlandet, busture til 

mc-udstillinger, Han har forhandlet klubrabat på mcforsikringer 

hos det lokale forsikringsselskab, 

Han er webmaster på klubbens hjemmeside.....OG....det er 

så her det bliver sjov for lille mig og min go’e gamle 851’er, 

Han har en eksklusiv aftale med bornholms lufthavn. 

sidste fælles tur (sidste lørdag i oktober) gik til lufthavnen, 

hvor vi alle fik lov til at komme ud på landingsbanen. 

Tænk, dette fantastiske stykke asfalt, der er 40 m bredt og 

2,6 km langt. Ingen mærkbare asfaltlapper, ingen dæksler, 

ingen sideveje, 

Og bedst af alt, ingen radar og fotofælder, bare gi’ gas.......... 

Husk på, at på bornholm har vi ingen motorveje, ja, det 

betyder 80 km/t.:-( 

efter ankomsten, var der en kort briefing. Placering i 

forhold til hastighed, tegn ved motorstop m.v. 

de kvindelige kørere fik først 10 min. alene. derefter 

en pause på 10 min. cimber skulle lige lande, så var det 

herrerne i 10 min. efter en pause på 5 min. frit for alle i 

10 min. derefter en pause på 20 min der var kaffe og 

lagkage på klubbens regning, flot, vi var jo 107 mc’er denne 

eftermiddag i oktober, og nå ja, cimber skulle lige lette 

igen for at flyve til Kbh. 

så var der frit for alle igen i 10 min, før der blev sagt tak for 

i dag. Herligt at køre duccen i garagen for vinteren, efter 

at have haft nålen oppe og blafre over 240 en 10,11 gange.:-) 

en hilsen fra øen i Østersøen 

aG 


3 

Sydjylland 

når du læser dette, er køresæsonen ved at være forbi. Vi 

har haft flere gode lokale arrangementer i løbet af året, 

med mange deltagere. der kan sagtens arrangeres flere 

sammenkomster, bare kom frem med idé’erne. Vi har gode 

muligheder for at få økonomisk tilskud til vores lokale 

arangementer. 

nu starter sæsonen hjemme i værkstedet, med almindeligt 

vedligehold og for nogle, ombygninger m.m. 

sidste søndag i november holder vi værksteds-kusus hos 

Peter Hansen ( westsign). På kurset vil du bl.a. høre om 

vinteropbevaring m.m. læs nærmere andetsteds i bladet 

og i baren. 

Jeg selv har en del arbejde på værkstedet i løbet af vinteren, 

du er altid velkommen til at få hjælp eller bare komme 

forbi til ”dækspark” 

alle medlemmer ønskes god jul og et godt nytår 

Finn 

fiol@ducati.dk / 20773732

Gaven til MC-entusiasten, der har alt: 

Gavepakke med plakat, to T-shirt og to weekendbilletter 

til International Classic TT. 

Bestilles på: 

www.amk-racing.dk 

Ring Djursland 

18.-19. september 2010 

kr. 500,- 

5840 TouringNyt 11-09.indd 1 16-11-2009 09:42:54 

den perfekte julegave! 

Forventningens glæde er den største, og vi kan 

alllerede nu glæde os til endnu et International 

classic TT på ring djursland, denne gang 18-19. 

september 2010 

Hos www.amk.dk kan du købe en gavepakke med 

to billetter, to T-shirts og en plakat. 

så glemmer du ikke datoen! 


4 

Bestyrelsesmøde 7/11 2009 

Deltagere: Jan Kirk, dan, bo, søren, Peter, Flemming, Michael, Jan Mozart, Hekto, Finn 

Siden sidst: 

dan: Udstilling Kolding storcenter, bella Italia, ring djursland, sæsonafslutning 

Peter: banedagene 

Michael: bakkeafslutning 

Økonomi v. Jan Kirk: 

Vi har haft underskud på banedagene. Vi er nu ca. 750 medlemmer. Jan sender mails til 

kontaktpersonerne om nye medlemmer i lokalområderne. 

Kontingentopkrævning sendes fremover ud til medlemmer via Pbs ca. 7000 kr. Vedtaget 

Redaktionen: 

Hekto er klar igen. Mange nye indlæg ligger klar til bladet. Forventer at næste nummer af 

bladet udkommer lige inden jul. det er svært for nogle af annoncørerne, at bruge bladet 

til at lave opslag til aktiviteter. P.g.a skiftende udgivelses datoer. 

Vi skal have medlemsdatabasen trukket ud på vores eget websted (Jan Kirk, søren). besked 

til alle medlemmer om at vedligeholde egne data i klubbens medlemsdatabase kommer 

med i næste blad. ( søren laver vejledning) 

GF og jubilæum 29-30 maj 2010 

lejr til afholdelse af GF og jubilæumsfest i Jylland (Finn undersøger) 

Gæster til Jubilæet ? (søren) 

Jubilæumsskrift på bogform ( Hekto) 

Historiske motorcykler. ( dan) 

billede show under GF (Peter) 

annoncører inviteres til at opstille en bod og deltage i GF (Hekto) 

lotteri (Michael) 

Banedage 2010 

Fælles banedag, importøren og klubben 

Knutstorp Fredag d. 18/6 foreslået. Indlæg i bladet (søren) 

WDW 2010 

september måned – nu flyttet til medio juni 

Racing Team 

Klubben lejer pitgarage (søren, Peter) 

Klubtøj 

Tøjudvalg kommer med forslag til nyt klubtøj (dan, Jan K, Peter). T-shirt, polo, Jubilæumsjakke. 

Vi påtænker at sælge klubtøjet gennem Motoduc’s webshop. Jan Kirk, Motoduc, 

stiller sin webshop gratis til rådighed for klubben. 

Værktøj 

På nuværende tidspunkt er der ikke behov anskaffelse af værktøj til Testastretta motoren, 

men Flemming indkøber mere værktøj til ds motoren. 

evt. 

Udstilling i Tivoli i forbindelse med klubbens 25 års jubilæum (Michael) 

Træf for klassiske ducati’er i 2010 (Peter)

Ducati Klub Danmarks banedag d. 15. august på Sturup Raceway 

endnu engang trodsede den tapre klubs baneglade medlemmer 

vejrguderne og havde en dejlig banedag på sturup, 

her set gennem Hr. leisteds søger: 


5

Sæsonen 2009… og hvad et medlemskab af DKD også kan byde på. 

af DR. UNBRaKO 

efter at have erfaret, at den ”gamle redacteurs” trusler i 

forrige nummer (om udgivelse af artikler af underlødig karakter 

hvis ikke folk fattede pennen) var alvorligt ment, er 

følgende indlæg opstået. 

Hvad kan dKd byde på ud over fællesture (med deraf følgende 

billigt grin over læderbeklædte superib og hans blå, 

long-drink inspirerede slush-ice), ”baren” og den årlige GF? 

Heldigvis er der mange ildsjæle i klubben. nogle af disse 

formåede allerede i de første kolde, mørke uger af året 

at kaste lys over land med et veltilrettelagt skruekursus. 

der mødte medlemmer op fra nord, øst og syd. der kom 

ikke medlemmer rejsende til fra vest af den simple grund, 

at dette fremragende arrangement blev afholdt i esbjerg! 

der var mulighed for at hente svar på rent konkrete problemer 

samt få informationer af mere generel karakter. 

begge dele af stor nytteværdi. 

en del af klubbens eksperter stillede op og optrådte som 

moderne udgaver af Jørgen clevin, idet der blev skruet, 

vist og fortalt. et par ekstra lækkerier (ducatier) var der 

også stillet frem, så man kunne gå og kigge og savle lidt. 

dagen sluttede af med fremragende italiensk mad og vin 

samt mange gode (løgn-) historier. 

en stor tak til søren og Finn for et superfint arrangement 

og ligeledes en stor tak til ekspertpanelet bestående af 

Otto, Flemming og superib fordi de stillede deres viden 

til rådighed. 

Til trods for at min viden var vokset betragteligt under det 

glimrende skruekursus må jeg med skam erkende, at jeg 

blev nødt til at skippe skærtorsdagsarrangementet …..også 

i esbjerg. ducatien kørte nu nemlig kun på én cylinder….. 

øvøv! esbjerg folkene havde ellers fremskaffet så godt vejr, 

at selv jeg havde turdet vove mig ud i det! 


6 

Problemet med den ”manglende” cylinder blev dog lokaliseret 

og pickup’en skiftet så deltagelse i den store sønderjyske 

”tour” den 19. april blev sikret. nogle frøs fra morgenstunden, 

da de havde haft en lang tur til den gyldne 

måge i rødekro, hvor vi mødtes. Undertegnede, der bor 

et lille stenkast fra mødestedet, måtte efterhånden som 

dagen skred frem dog også erkende, at det endnu ikke var 

sommer. 

en tur over til Peter på Fyn blev det også til. ducatien skulle 

nemlig justeres. det er tyndt besat med ducati værksteder 

hernede i det sønderjyske, og så kunne jeg jo samtidig få 

en tur ud af det. at jeg oven i købet måtte kigge Peter over 

skulderen, mens han arbejdede (og se alle de andre spændende 

ting han havde i værkstedet) gjorde ikke oplevelsen 

mindre. den sidste service gjaldt ikke motorcyklen, men 

derimod mig. Jeg blev nemlig tilbudt et par stykker brød at 

køre hjem på. endnu en fantastisk dag i ducati-regi. 

eftersom vejret var inde i en rigtig fornuftig periode besluttede 

jeg at deltage i Julemærkehjemsturen d. 9 maj. 

desværre var der ikke voldsomt mange ducatier, men ikke 

overraskende var allestedsnærværende dan crohn troppet 

op. Han var der naturligvis igen en uge efter, da der efter 

en ændring blev holdt GF på Fyn og ikke ved Hammel, 

som det ellers var planen. desværre viste vejret sig nu fra 

sin mindre fornuftige side. dette ødelagde dans forsøg på 

at arrangere fælleskørsel, og desuden satte det sit tydelige 

præg på ”ryttergården”. Vi var en del mageligt anlagte 

”rynkerockere”, der dukkede op på fire hjul. Pinligt, men 

det ødelagde dog ikke den hyggelige stemning, som dog 

i år desværre ikke inkluderede afprøvning af nye ducatimodeller. 

Kort efter GF stod undertegnede ”bondeknold” så i et 

frygteligt dilemma. Jeg er IKKe til storbyer, men havde en 

gulerod, der fik mig til seriøst at overveje en tur til København, 

noget jeg yderst sjældent praktiserer. Jeg kontaktede 

dorthe og Johnny, da jeg ville kigge forbi, hvis jeg nu skulle 

beslutte mig for at tage af sted. Tilbud om god mad, logi 

og udsigt til hyggeligt samvær på amager afgjorde sagen, 

og jeg vovede mig forsigtigt over det store vand. Jeg strandede 

ene og forladt ved Kastrup lufthavn, men man er vel 

et moderne menneske med mobiltlf (!!!) så et enkelt opkald, 

og den barmhjertige samaritaner forklædt i Johnnys 

krop kom og guidede den fortabte stakkel til domicilet. 

Her blev angsten for storbyen dulmet med masser af god 

mad og rigelige mængder vin.

af samme årsag måtte vores planlagte mc- rundtur på 

amager dagen efter udsættes. Johnny var senere så flink 

at agere taxi et par gange, mens jeg var derovre. 

dorthe og Johnnys psykologiske behandlingsmetoder var 

så effektive, at bondeknoldens angst for storbyen ikke 

kom i udbrud, og jeg har endda mod på en tur derover en 

anden god gang. 

I starten af juni havde dan og Palle stablet et rigtig godt 

arrangement på benene på ring djursland. Højdepunktet 

var muligheden for som dKd medlem at køre nogle 

omgange på banen om lørdagen. desværre kolliderede 

det med banedage på sturup hvilket gjorde, at der ikke 

var mødt mange frem, da det blev tid for den store begivenhed. 

banekørselen blev derfor udsat til søndag, men 

jeg måtte desværre hjem igen lørdag aften, og fik derfor 

ikke selv højdepunktet med. dog nåede jeg vanen tro at 

få fyldt maven med god mad og drikke, inden jeg forlod 

camp dKd-- med endnu et godt tilbud om hjælp i lommen. 

Teamejer superib havde udover taxi-kørsel til og fra billund 

lufthavn fra hans bopæl tilbudt sikker opbevaring af 

ducatien samme sted, da jeg senere på måneden skulle en 

smut til england. 

I løbet af sæsonen har der herudover været mange gode 

tilbud om ture (bl.a. en tur til strøjer samlingen), men desværre 

har der været mange ikke mc-relaterede ting, som 

har forhindret mig i at deltage i mere end det nævnte. der 

er dog altid masser af tilbud og god aktivitet på baren, så 

man kan holde sig orienteret og deltage efter evne. nyheden 

om at Hd lukker buell kunne jeg endda meddele de 

uvidende (i hvert fald på dette område) Hd interesserede 

her i lokalområdet. 

alt i alt må jeg, efter lidt tvivl i starten, indrømme, at dKd 

er en klub fuld af aktivitet og gode tilbud: masser af hjælpsomme 

medlemmer, der gerne øser af deres ekspertise, 

trackdays, mulighed for lån af værktøj, ekspressen, hjemmesiden 

(ikke mindst med baren), en hyggelig GF samt 

flere andre gode tilbud. Faktisk en ret bred vifte af tilbud, 

hvis man vel at mærke får taget sig sammen og gør brug af 

bare en del af tilbuddene. 


7

BikeTober 2009 

Oschersleben 

den 18-20. oktober 2009 var det atter tid til bIKeTOber i 

Oschersleben i Tyskland. bIKeTOber er en del af art-Motor 

serien, som er en tysk serie, med mange fine klasser, 

som classic race, bears, classic superbike, supersport og 

superbike, samt sound Of Thunder. 

sound of Thunder serien er en klasse der starter på assen/ducati 

club race og slutter på bIKeTOber. 

Vejrudsigten havde lovet fantastisk vejr med op til 26 grader, 

og den kom til at holde stik, så det kunne ikke være 

bedre kørervejr, med glæde mens ducatien buldre under 

en, gennem det smukke landskab… den hurtige vejr fra 

rødby er ned over Hamborg, Hannover og så mod Magdeburg, 

dreje af mod Oschersleben. en tur fra København 

på ca. 600 km Flere havde valgt at tage landevejen derned, 

som også er en dejlig tur… den hurtigste er Gedserrostock, 

over berlin… 

banen er en international godkendt bane, og der har også 

været kørt superbike VM på den. som publikum er der 

meget fine oversigtsforhold over banen, selvfølgelig adgang 

til pitområdet, der er fyldt op med farverige teams. 

som overnatningsmuligheder er der en campingplads tilknyttet 

banen, og et fantastisk hotel, som selvfølgelig er 

malet i racertern, og er man heldig, får man værelse ud 

til banen, så man kan vågne til morgentræningen. søren 

Johansen og jeg havde fået værelse ud til banen. På hotellet 

er selvfølgelig hængt en racerbil på væggen i hallen, en 

sidevognsracer, samt smukke malerier af motorcykler. et 

rigtigt racerhotel. 

Igen i år var der mange danske teams, selvfølgelig Italian 

bike store med Tom og Ketty i spidsen for boxer-bjarne, 

niclas og rene Prang. Teamet var forstærket yderligere af 

bl.a. Jan Jespersen På Honda. Team spile med Mike spile på 

sin TT1 og Far Peder som mekaniker. lars engel stillede op 

i superbike og med et større dansk team, med bl.a. Thomas 

rebien der skulle forsøge sig i supersport på Yamaha. 

Herudover var der en stærk danskerkoloni på engelske 

motorcykler. 

den trofaste garde af publikum fra ducati Klub danmark 

var mødt op, ca. en 15 stykker, og de fleste på ducati. så 

danskerne var i klart overtal af udlændinge, som altid 

i godt og festligt humør. rigtigt hyggeligt at se de glade 

ansigter. 

biketober navnet kommer af den traditionelle tyske øl 

fest, Oktoberfest, så er selvfølgelig også udstationeret et 

originalt tyrolerorkester til underholdning. 

Fredag havde der været træning, og Mike spile havde lagt 

hårdt ud på den for ham nye bane, og omgangstiderne 

faldt hurtigt, og desværre styrtede Mike voldsomt, heldigvis 

uden skader andet end på stoltheden. ducati TT1 

var dog noget beskadiget, så Peder fik lappet sæde, tank 

og kåbe sammen i hast… dog uden kåbeglas. så lørdagens 

træning var med større forsigtighed mens sikkerheden 

indfandt sig igen. Og tiderne kom ned igen. som lars engel, 

det betænksomme menneske, fortalte Mike, skal en 

god racerkører tage nogle ordentlige ture, for at blive en 

god kører der kender grænserne. Og jeg tænkte selvfølgelig 

på alle de gange jeg har måttet hive lars ud af gruset… 

og hans blide temperament. 

sound of Thunder, supersport og superbike kører en afdeling 

sidst lørdag efter middag, og dagen havde været 

hyggelig med masser af træning, dejlige italienske klassikere, 

udover ducati i alle afskygninger, var der heftige 

Guzzier og sågar laverdaer der kørte race. dejligt at se 

det hæderkronede mærke stadigvæk kan kører i udlandet. 

selvfølgelig er der nye ducatier af alle modeller, både i pitten 

og på banen. Mine egne favoritter udover 750F1, TT1 


8 

og TT2 er de nye Paul smart og MHr der var bygget om til 

det perfekte, for øjne og øre… så en dag der kunne bruges 

på at suge til sig, og sidst på dagen, var det også tid at suge 

et par Hasselrødder i sig, som de venlige tyskere servere 

alle vegne, og gøre klar til at se lidt godt race. 

I lørdagens sidste sol skulle først supersport kører, og her 

var næsten totalt dansk dominans, da christoffer andersen 

fra Fa Motorsport lagde ud med at fører, fulgt af en 

tysker, søren Thiellman ligeledes fra Fa motorsport på 

3. pladsen og Thomas rebien på 5. pladsen. christoffer 

måtte dog give slip på 1. pladsen til tyskeren, og som løbet 

skred frem kom Thomas rebien frem, og kunne også 

overtage 2. pladsen og henvise christoffer til 3. pladsen. 

der var for langt op til tyskeren og stillingen sluttede med 

Thomas rebien på 2. pladsen, christoffer på 3. pladsen og 

søren på 5. pladsen. Godt gået… 

superbike blev ligeledes danske dominans da Jan Jespersen 

Fra Italian bike stores team sluttede på en 2. plads, og 

Jan christiansen på en 4. plads. som Jan Jespersen sagde 

efter løbet, mente han at kunne tage 1. pladsen, men han 

fik solen i øjnene konstant. lars engel kørte et fantastisk 

løb og satte nogle af hans bedste tider på Oschersleben, 

og sluttede på en flot 8. plads i det hårde selskab.

dagens sidste løb var sound of Thunder, hvor boxer bjarne 

(Jensen) lå på en samlet 4. plads inden dagens løb. desværre 

gik løbet ikke helt godt for bjarne, som efter en dårlig 

start måtte kæmpe sig op, og kørte på et tidspunkt af 

banen, og som han skulle kører sig op igen, væltede rene 

Prang på 1098r og løbet blev rødflaget. det betød bjarne 

sluttede samlet på en 14.Plads, niclas på 13. rene Prangs 

comeback endte i et voldsomt styrt, dog uden yderligere 

skader, han sluttede på en 7. plads. 

Herefter var der løs stemning med en god middag på 

Hotellet i hyggeligt selskab, en rundtur i pitten hvor der 

var fest, med tyrolerorkesteret, der nu på deres messing 

instrumenter spillede hård rock im lederhosen, herunder 

led Zeppelin, deep Purple… mens øllet flød… en Hasseröder 

er nu en dejlig øl… aften sluttede med et besøg hos 

Italian bike stores store professionelle pitgarage med summen 

over dagen. herefter var det i seng, og søren Johansen 

snorker ikke så meget mere, så det var en rolig nat… 

Jeg troede dog jeg vågnede til hans snorken, men det var 

morgentræningen der var gået i gang… 

så efter det lækreste morgen måltid var det tid til at nyde 

dagen… og få fotograferet lidt for mit vedkommende…. 

efter morgen træningen hvor Mike spile klarede sig fint, 

var det ved at være tid til racet… Mike var kommet af helt 

uforståelige grunde i classic superbike, og selv om en TT1 

er en heftig ducati, var der dog ikke meget at stille op i 

mod ducati 888, Honda rc 30, suzuki GsXr 750 mv. dog 

fulgte Mike godt med midt i feltet, men sidst i løbet stod 

den ene cylindre af.. det vidste sig at være en ledning der 

var hoppet af. Mike sluttede dog på en flot 11. Plads, selv 

om han tabte en del pladser, ved at skifte til Mono mode. 

superbike blev igen dansk triumf med Jan Jespersen der 

besatte 1. pladsen Jan christiansen på 4.pladsen og lars 

engel kørte i igen det bedste han havde lært, igennem sin 

opdragelse i ducati Klub danmark racing team, satte igen 

bedste personlige tider, og sluttede på en 9. plads. 

sound of Thunder blev en katastrofe set med danske 

øjne… boxer bjarne fik en god start, men måtte udgå på 1. 

omgang med el-problemer. så han sluttede samlet på en 5. 

Plads i sound Of Thunder. rene Prang havde af helbredsmæssige 

årsager valgt at trække sig fra søndagens løb. 

supersport blev igen en dansk triumf, hvor Thomas rebien 

fik en kanon start, og førte løbet fra start til slut, fulgt af 

tyskeren, søren og christoffer andersen. så dansk glæde 

på pallen… 


9 

sidste løb for Mike spile, som den eneste der repræsenterede 

ducati Klub danmark, var Thunder bears, hvor Mike 

sluttede på en 14. plads. Ikke dårligt når man kigger på 

modstanderne, og når man ved, at til sidst gik gearvælgeren 

i stykker for Mike så han gennemførte løbet kun i 3. 

gear.. er det fightervilje?? 

så alt i alt en fantastisk weekend set med danske øjne, og 

med ducati Klub danmark øjne havde det været fint at 

igen at have vores eget team, med de rigtige forhold, og 

igen kunne trække klubbens medlemmer til arrangementer 

som ducati club race i assen, Italian bike Festival og 

biketober på Oschersleben. Udover nogle dejlige ture på 

motorcykel, er der et godt sammenhold om en ting der 

har en vis interesse, nemlig ducati… 

så måske er tiden kommet til at samles om race igen, med 

vores eget team, og igen mødes 50-70 danskere til disse 

race…. kan det være bedre, en dejlig mc tur, hyggeligt samvær 

med klubkammerater, racerløb..??? 

spørgsmålet er, hvor mange der kunne tænke sig at deltage 

i et racerteam? Og hermed forpligtige sig til at deltage 

i udvalgte løb. det skal selvfølgelig op bestyrelsesmøde, 

herunder sponsorater og finanserne… 

ses 2010 på banerne under art-Motors motto ”racing 

with friends” 

Peter leisted

Villa Löwenherz 

– eller ud og hjem igen 

TEKST & fOTO: HEKTO 

Prima! Suuuuuper! … oder wie man ins Dänemark 

sagt: fantastisk! Et helt hotel med biergarten, restaurant 

und ganze molevitten, dedikeret alene til 

motorcyklister! 

sidste år var vi en tur i Harzen med et mindre hold. det 

ligger ikke længere væk end det kan lade sig gøre at nå derned 

på en enkelt dag. det var en god tur; men specielt de 

mindre veje skuffede, simpelthen fordi de var for ringe. så 

i år skulle der prøves noget andet. nu er Tyskland jo fuld 

at naturparker hvor landskabet er bevaret og det kuperede 

terræn er fuldt af små snoede veje. derfor lå det jo lige 

til at afsøge et tysklandskort med en fedtet pegefinger i 

løbet af vinteren. Weserbergland så da meget lovende ud 

når man studerede de små veje der krydsede området, og 

ligger ikke meget længere væk end Harzen. 

Fra tidligere rejser i Tyskland var det jo velkendt bare at 

køre derudaf, og når man ikke gad køre mere, så begyndte 

man at se sig om efter et Gasthaus. Her lejede man så et 

værelse for en rimelig penge og spiste så dagens ret der 

oftest viste sig at være den allestedsnærværende Jägerschnitzel. 

det viste sig i disse krisetider at være en sandhed 

med modifikationer. 

nogle bekendte havde omtalt et sted der hed Villa löwenherz 

i Weserbergland. Villa löwenherz ligger nærmere bestemt 

i lauenförde, ikke ret langt fra beverungen … der, 

nå ja, ligger sådan cirka lige langt fra Paderborn og Göttingen. 

Måske nogle nu nikker genkendende til området 

der har flere seværdige middelalderbyer og smukke landskaber, 

slotte m.v. alt sammen i den gode gamle tyske stil 

med mindelser om rottefængeren fra Hameln, der heller 

ikke ligger så langt derfra. Hanne kørte på M600 og jeg på 

900ssie og vi startede om tirsdagen med forventet hjemkomst 

i løbet af søndagen. 

det var tanken at tage turen stille og roligt, så vi kørte til 

storebæltsbroen ad småvejene, over Fyn ad motorvejen og 

hoppede af til landevejene da vi var kommet over lillebælt. 

så var det med at kigge på klokken og så give den lidt 

gas så vi kom forbi Hamburg inden myldretiden satte ind. 


10 

derefter skråede vi ind over landet i retning mod Uelzen. 

sidst på eftermiddagen blev vi så enige om at nu var det 

tid at finde et sted at overnatte. det indebar jo også et 

solidt måltid mad efter god gammel germansk kogekunst 

og dertil godt tysk øl brygget efter reinheitsgebot. 

Vi stoppede op i en lille flække, scharmbeck, hvor der var 

et Gasthaus der så lovende ud. der var både skiltning med 

værelser og god tysk mad. Indenfor sad en ældre herre 

med svømmende øjne og daggamle skægstubbe i en stol 

i hjørnet. Foran fjernsynet sad en … dame, med Tutta rosenberg-læbestift 

og højt hår. Gråt naturligvis. 

Overalt var der nips og dukker. luften bar præg af at der 

absolut ikke var rygeforbud. Grüß Gott og alt hvad man 

ellers siger for at være høflig på de kanter … never mention 

the War! Værelse? … næh det havde de ikke længere. 

Mad? … næh det havde de ikke længere. de havde øl og 

lottokuponer. Men … alle tyskere er jo hjælpsomme … lige 

et øjeblik. Mutter greb telefonen og førte en hurtig samtale 

hvori ordet ’zimmer’ indgik et lovende antal gange. 

Vi skulle lige vente en lille times tid, så kom der nogen 

og hentede os og de havde et ledigt værelse. så sandt så 

sandt … mutters egen lille dengse dukkede op i en Opel 

Kadet og var klar til at vise vej. lille og lille, ja det var han 

vel hvis man sammenlignede ham med den jævnaldrende 

kvinde der var skruet ned i passagersædet. 

et par minutter derfra åbenbaredes familieidyllen sig, med 

havenisser og vindmølle i forhaven. Hund havde de også. 

sådan en pølseformet, behåret tingest af ubestemmelig 

herkomst med fire korte ben strittende ud på undersiden. 

den var nu meget fredelig og ville gerne kløs bag ørerne. 

eneste mulighed var to enkeltværelser på 1. sal ved siden 

af deres eget soveværelse. Vi kunne godt få flyttet den 

ene seng ind i det andet værelse hvis det var?

Vi afslog høfligt for ikke at risikere hjerteanfald eller lignende 

hos værtsparret. nå 20 ØV-roer pr. næse var jo heller 

ingen herregård. 

da jeg entrede værelset viste det sig straks at ’dengse’ (jeg 

fik aldrig fat i hans navn) i hvert fald ikke var blikkenschlager. 

Kobberrørene til radiatoren var forbundet med noget 

der mindede mere om kunst end tysk præcision. 

efter at have benyttet de i øvrigt udmærkede badefaciliteter 

… nå ja, der var lige det med badekarret.... 

det var nu et ganske almindeligt badekar; men antallet af 

stearinlys og kunstige blomster rundt om karret, kombineret 

med omfanget af husets frue, fik grimme billeder 

til at flimre i fantasien! nå … efter at have badet var der 

omklædning til mere almindeligt tøj, for nu skulle vi have 

noget at spise. 

lidt nede ad vejen lå der et af disse her vanlige tyske 

etablissementer, opført i nydelige brune mursten, og med 

biergarten, restaurant und alles. schweinebratchen mit 

Pilzrahmsauce und gebratene Kartoffelen, og dertil bockbier. 

Mums! det var lige hvad der manglede oven på den 

lange køretur. Tilbage var så bare at kaste sig på sengen og 

hvile ud til den næste dag. 

næste morgen var vi alene i huset, på nær ’wuffi’ der tøffede 

rundt og ville kløs bag ørerne. en seddel kundgjorde 

at vi bare skulle låse døren. Motorcyklerne blev pakket og 

trillet ud imellem havenisserne og så gik det videre ad de 

tyske landeveje. Vi fik aflagt celle et kort besøg; men man 

bruger hurtigt meget tid på at finde ud og ind af alle de 

ensrettede gader og den efterhånden tætte trafik i selv 

de mindre byer. 


11 

Ud på eftermiddagen nåede vi Weserbergland og kørte 

det sidste stykke langs floden Weser’s bugtninger og igennem 

de mange smukke byer. Vi fik lidt at spise ved en ’Imbiss’ 

der også var dedikeret til ’bikere’ … altså ein so genannter 

biker Imbiss. den var også med havenisser og en 

lille vandmølle i den tilstødende kølige have. Ved sekstiden 

var vi fremme ved Villa löwenherz. 

Villa löwenherz har en lang historie og var bl.a. under 

krigen hjem for bdM (bund deutscher Mädchen). navnet 

löwenherz stammer fra den oprindelige ejer der var jødisk 

møbelfabrikant, der med sin familie emigrerede inden det 

gik helt galt i 30’erne. det blev senere opkøbt af en arkitekt; 

men stod tomt fra 1962 til 1978 hvor familien Pirone 

overtog det. Villa löwenherz var i de kommende år igennem 

en større istandsættelse og ombygning, der bevidnes 

af en del billeder der kan beses på stedet. 

I dag er Villa löwenherz et ’hotel’ dedikeret alene til motorcyklister. 

Man kan leje værelser, eller i kælderen låne 

en madras og rulle sin sovepose ud. Priserne er yderst rimelige 

standarden taget i betragtning og der gives rabat 

hvis man tager flere overnatninger. Priserne er med en 

glimrende omgang morgenmad hvor intet mangler. Man 

kan også tilmelde sig aftensmaden for et rimeligt beløb, og 

den er klar til servering kl.19. det har den fordel at man ikke 

behøver at spekulere på aftensmåltidet; men kan udnytte 

dagen og så køre hjem og kaste sig under bruseren og være 

frisk til aftensmaden. Måske ikke i kategorien der omhandler 

store kulinariske udladninger; men veltillavet og rigelig, 

endda med to retter at vælge imellem. 

da vi var der var vejret varmt, ja der var vel ligefrem hedebølge, 

så aftenen blev tilbragt på de rustikke udendørs 

bænke hvor der endda er servering. Og taler man ikke tysk, 

hollandsk eller nogle af de andre sprog, så er der med garanti 

andre danskere; men ikke så mange ducatister.

Vi talte dog en ældre 750ss og en 848. selve byen lauenförde 

er dog ikke noget særligt. der er dog en biograf; men 

ellers var kirkegården det mest spændende sted (!). dels 

var der utroligt mange gravmæler der var uhyre gamle, 

dels var der en krigerkirkegård fra sidste krig. Vi talte 55 

kors, der som sådan må have udgjort en pæn del af befolkningen 

på den tid. 

ellers var der ikke meget at se på, så vi gik tilbage til Villa 

löwenherz og bestilte noget kølende Weissbier. 

Man kan selvfølgelig køre derned alene, et par stykker eller 

flere. det er muligt at rekvirere ture i området på forhånd. 

Man kan endda få turene sendt som ruter til GPs’en. og 

der er kort med ture i Weserbergland, Harzen o.s.v. i receptionen. 

der er jo kun få hundrede kilometer til mange 

spændende steder. Turene er delt op i ture med udsigt, 

slotte, byer og hvad der ellers er værd at se på i området, 

så der er lidt for enhver smag. 

Hvis man tager derned i et helt hold, har det den fordel at 

man har et fælles udgangspunkt og kan så dele sig op og 

tage de forskellige ture alt efter lyster og talent. 

de næste par dage gik så med ture rundt i landskabet. Vi 

holdt os fra de større byer; men nød bare mulighederne 

for at køre på de små krøllede veje og nyde landskabet. 

Vi havde dog nogle ophold i nogle af de mindre og mere 

overskuelige byer, hvor vi også indtog frokosten. 


12 

Trafik var der ikke meget af på de små veje, så det var bare 

at holde kablet stramt … så stramt som muligt, altså. Vejene 

i Weserbergland synes bedre end mange af dem i Harzen; 

men de mindre veje er dog lappet en del steder. der 

er en del sving og også hårnålesving her og der. svingene 

er meget snævre så det er ikke de store hastigheder man 

kommer op på. Mest af alt mindede det lidt om svingene 

på sturup. de lidt større veje, med bundesstrasse nummer, 

er dog af rigtig god kvalitet og med nogle gode sving. Her 

kan der godt komme lidt … nå ja … skub på! 

så skulle vi hjemad igen. det var planlagt igen at køre ad 

landevejene og tage en enkelt overnatning et eller andet 

sted. det var lørdag og dermed var den tunge trafik mindre 

og det var en dejlig varm sommerdag. 

de tyske landeveje er lidt mere inspirerende end autobahn’en. 

Ulempen er at man i modsætning til danmark 

stadig har bøndernes gårde liggende inde i de små byer. 

så med nogle kilometers mellemrum skal man igennem 

en mindre by hvor man selvfølgelig må ned på 50 Km/t. 

det bliver en vane; men nogle gange er det ikke en velkommen 

afbrydelse når man lige befinder sig på et meget 

inspirerende stykke landevej. en anden lille detalje er at 

det medfører traktorer og landbrugsredskaber på vej til 

og fra byerne.

På skovstrækninger kan man også iagtage en anden tysk 

’specialitet’. Med passende mellemrum holder der en kassevogn, 

wohnwagen eller lignende, hvor den kvindelige 

chauffør let påklædt fordriver ventetiden med at læse 

bild. det er næppe 3x34 efter taxameter man får, hvis man 

henvender sig! 

Tidligere var det altid let at finde et sted at spise eller 

overnatte i Tyskland, synes jeg. Krisen har sat sine spor, 

og mulighederne synes i de mindre byer at være noget 

begrænsede. et andet symptom er de mange lukkede bilforhandlere 

og tankstationer der ses. Vi ledte efter noget 

’typisk tysk’ når vi skulle have frokost; men det kneb. det 

endte med noget ’hurtigt’ fra en ’schnell Imbiss’. 

sidst på eftermiddagen begyndte vi at se os om efter muligheder 

for overnatning. det var mere end svært. det var 

stadig meget varmt og ved en byfest gjorde vi simpelthen 

holdt et stykke tid for at de luftkølede lige kunne få pusten 

igen. Meget langsom kørsel, vindstille og 28 grader 

var alligevel lidt i overkanten. Tanken var jo at finde noget 

til en rimelig pris i en mindre by, så vi kørte derefter frisk 

ind på det først kommende Gasthaus og spurgte om mulighederne. 

’næh’ - sagde den venlige dame bag baren. ’Vi 

er kun os selv og personalet er sagt op, så vi udlejer ikke 

værelser mere; men prøv i den næste by’. I den næste by 

var man ved at dække op til noget familiefest i det der 

nok var den tidligere krostue, og nej, de havde heller ikke 

værelser mere. efter at have prøvet os frem og passeret en 

del byer var det godt nok ved at være lidt sent. Vi fik dog 

– igen – at vide i næste by var der sikkert en mulighed og 

ellers var der et motel ude på hovedvejen små 30 Km derfra. 

denne gang var vi dog heldige – sådan da. Jo, de havde 

skam værelser og prisen var rimelig. det var også muligt at 

få noget at spise. lykkelige over at heldet havde tilsmilet 

os styrtede vi ind under bruseren. efter at have kørt i 30 

graders varme hele dagen var det tiltrængt. 

nu skulle det gøre godt med noget solid germansk føde! 

selv en Jägerschnitzel kunne da gøre det, selv om kromutter 

havde forklaret at de skulle have et stort selskab næste 

dag, og det skruede jo forventningerne lidt i vejret. Vi 

entrede krostuen, hvor tre ældre herrer var i gang med 

en længere lokalpolitisk diskussion. I hvert fald den ene 

af dem bar præg af at have siddet der længe og indtaget 

et antal bier vom Fass. nå, skidt. de var til at overhøre, så 

Grüß Gott … og ikke et ord om krigen eller benzinpriserne! 

nu skulle vi have noget at spise; men først ville vi da gerne 

lige have et glas øl, da man efterhånden var dehydreret 

som en sveske. sammen med øllet kom chokket … eneste 

punkt på menuen, igen p.gr.a. krisen, var Kurrywurst mit 

Pommes! Kendere af denne tyske specialitet ved at den 

består af en ristet pølse der anbragt tværs over en almindelig 

tallerken, rager adskilligt ud på begge sider. den anrettes 

på en bund af, for ikke at sige en ’dynge’, pommesfrites. 

dertil en god kopfuld karryketchup der ’tunes’ med 

et rigeligt drys stødt karry hen over hele herligheden. det 

kræver lidt entusiasme og en rigelig sult at fortære denne 

ret, så tallerkenen igen bliver synlig under fritterne. sultne 

var vi og mere øl fik også skyllet de gastronomiske herligheder 

ned, så det endte med at det hvide porcelæn blev 

synligt i sin fulde udstrækning. 

natten var endnu ung, og der var ikke meget fest over ølstuen, 

så vi gik en tur i byen. det var en typisk tysk by, med 

gårde og huse der her og der var prydet med skydeskiver 

som tegn på at vedkommende havde vundet én eller anden 

skydning i den lokale skytteforening. Tydeligt var det 

dog at flere huse var tomme og ubeboede. På trods af at 

det var lørdag aften var der øde som under en VM-kamp. 

Ikke et øje nogen steder. Til sidst var der ikke meget andet 

tilbage end at gå tilbage til vort værelse og tørne ind. Også 

her var der indlagt lidt overraskelser, idet dynerne tilsyneladende 

var stoppet med fjer, og det i en sådan grad at 

de måtte indeholde fjer fra alle de samlede Jule-gæs og 

Mortens-ænder med mere der var sat til livs i bygningen 

det sidste hundrede år. de var tons-tunge de dyner; men 

skal man se fordelene ved det, så faldt man da ikke ud af 

sengen. 


13 

Om morgenen gik det videre nordpå. Planen var igen at 

tage landevejen med næsen mod Puttgarden, for derved 

at spare nogle timer. Igen var det ikke helt problemløst at 

finde et passende sted at spise frokost; men det lykkedes 

til sidst i Zillerthal. Ved et gammelt slot på et højdedrag 

var der en lille skov med en restaurant. Til overflod havde 

de en god terrasse med en fin udsigt over Zillerthal, så 

frokosten blev lidt lang inden vi igen krængede os ned i 

læderet og fortsatte. 

Ved lauenburg var vi tørstige og trængte også til et let 

måltid. Valget faldt på et lille sted ved bredden af elben, 

der så ud til at have begge dele og kunne servere det hurtigt. 

Valget faldt på ’Mors egen agurkesalat’. det lød da let 

og hurtigt. ’Mor’ fattede en agurk. så fattede hun kniven. 

Med tysk grundighed blev agurken skrællet, og derefter 

sønderdelt i passende håndskårne skiver. dertil en flødedressing 

og vist et enkelt salatblad. Vær’så’artig! Man mindedes 

susanne bjerrehus – ’sådan har jeg aldrig fået den 

før!’ … agurkesalaten. det skal dog siges at den var ganske 

udmærket … øl tilsat citronlemonade kan derimod diskuteres. 

Fra lübeck tog vi så autobahn’en igen. det var dog i et 

lidt mere moderat tempo i forhold til hin mindeværdige 

regnvejrstur hjem fra club race i assen i foråret. Færgen 

nåede vi uden de store begivenheder, ligesom turen over 

sjælland heller ikke var specielt ophidsende. 

Hele turen foregik i høj sol, og ikke et eneste forkert host 

kom der fra nogen af de deltagende cykler. et lille hint til 

at medbringe bagage - louis har nogle tasker på 27 liter, 

der er beregnet til scootere. der medfølger et underlag 

som man spænder godt fast til sædet med remme. selve 

tasken kan så hægtes af og på efter behov. de 27 liter rækker 

fint til en tur på en uge, hvis ikke man skal have alt 

muligt overflødigt med. 

som sagt er Villa löwenherz egnet til kortere eller længere 

ophold, hvad enten man er få eller flere. det skal nævnes 

at Familien Pirone også har schloss Tonenburg, der drives 

efter det samme koncept, så måske det skal prøves en anden 

gang. 

lidt links til nettet: 

www.villa-loewenherz.de 

www.tonenburg.de 

www.weserbergland-motorradreisen.de

On your bike, 

you’re just an egg... 

af ... JESPER KRaRUP 

Ja, gutter, jeg skal vist have taget mig sammen til at ændre 

min profil i baren - for jeg bor slet ikke i england mere. Jeg 

er blevet maxi-pendler, bor i sæby og arbejder fra hjemmekontoret 

og derudover i Århus og i england, længe leve 

billige fly-billetter (og ikke et ord om forurening...). 

Men jeg er stadig meget i england og har et par kværne 

stående derovre, så I slipper ikke for atter en gang trackday 

palaver fra england!!!! 

Med cadwell Park indenfor 15 minutters afstand har der 

været masser af track days i 2009. Jan Mozart tvang mig 

jo nærmest igang sidste år, det tog om sig og nu er jeg så 

hooked på at køre på bane at det ikke bliver til så meget 

andet. For nogle måneder siden var der en artikel i et engelsk 

Mc-blad om track days. Klimaet herovre er mildere 

end i dK og de havde regnet ud at man kunne køre track 

days på en-eller-anden engelsk bane 300 dage om året!! så 

meget har jeg nu ikke fået kørt, men fra maj til september 

har jeg været afsted 12 gange og så har jeg endda haft en 

måneds pause i juli mens min bike blev lappet sammen..... 

sidste år startede jeg i ”novice” gruppen og fik de første 

erfaringer, i år kørte jeg i ”Intermediate” og ”advanced” 

grupperne og klarer mig helt fint mellem de hårde drenge - 

det er selvfølgelig en stor fordel at have kørt hundreder af 

omgange på ”hjemme”-banen, de fleste kommer langvejs 

fra og kender den ikke så godt. 

en trackday er som en skiferie; uanset hvor øvet man er, så 

er man meget bedre når man forlader stedet end da man 

ankom og jeg tror aldrig den proces ender. 

de sjoveste arrangementer er ”evening sessions” hvor man 

møder kl. 16 og kører indtil kl. 20. nogle af disse aften arrangementer 

er uden gruppering, dvs. det er helt tilfældigt 

hvorledes man bliver sammensat så nogle gange er man 

som øvet den hurtigste på sådan et 30 

mands hold og ligger og overhaler massivt 

fra start til slut og kan øve overhaling 

i de forskellige sving på banen - godt for 

selvtilliden og meget handy til når man er 

i en skrappere gruppe næste gang!!!! 

deltager man i et arrangement i en ”advanced” 

gruppe, så er det de hårde drenge 

man kører imod. næsten alle kommer 

med biken på anhænger, mange overnatter 

på banens område og tager mere end 

én track day nu de er kommet afsted og 

der bliver generelt gået meget hårdt til 

den på banen - i sådan en gruppe kan der 

godt være styrt i samtlige 20 minutters 

sessions henover dagen og skraldebilen 

og ambulancen får kørt nogle ture. Mange 

af kørerne ser så professionelle ud at 

man de første gange bliver helt nervøs for 

at blive til grin - de har deres preppede 

bane jern med på anhængeren, beskidt og 

flosset læderdragt, nedslidte knee sliders, 

dækvarmer med benzin generator i ryttergården 

osv, osv. 

rundt i svingene hænger de godt ud over 

siden på biken som de har set heltene 

gøre på eurosport. Man finder nu hurtigt 

ud af at mange af dem (men ikke dem 

alle) er mest varm luft og så er det sjovt 

at ræse fra dem på banen på sin gade cykel 

med lys, bak-spejle osv. og uden mere 

hængen ud i svingene end nødvendigt. 


14

der er en 105db støjgrænse på banen - en official holder 

en målemikrofon hen bag udstødningen og man skal gasse 

op til 5,000 omdrejninger. Mine kulfiberpotter er bare hylstre 

som leder gassen væk fra motoren, de buldrer heftigt 

så der er altid lidt diskussion frem og tilbage, godt med 

slesk tale fra min side og så skriver de ”105” ind i skemaet - 

det er godt at være stamkunde... 

at den buldrer massivt kan man se når man indhenter biken 

foran, føreren sidder uroligt og prøver efter svingene 

at kigge tilbage, for han kan godt høre der er noget stort 

der har indhentet ham og nu ligger og lurer på at komme 

forbi!! 

en ting man skal afklare med sig selv er hvor tæt man vil 

køre til grænsen. Hvis du har kørt mange trackdays og 

aldrig har været nede med biken, så vil jeg påstå at du 

formentligt er et godt stykke fra grænsen for det mulige. 

Udfordringen med grænsen er selvfølgelig at du kan køre 

tæt på, men overskrider du den er der omgående afregning 

ved kasse 1. Jeg skriver det fordi jeg i juli for første 

gang i min karriere som biker havde et styrt, endda et 

højhastigheds et af slagsen, en official på banen anslog at 

jeg havde kørt omkring 100 mph, svarende til 160 km/t. I 

de sidste track days op til styrtet havde jeg nogle tilfælde 

med baghjuls-slides osv. og eftersom jeg jo vitterligt aldrig 

havde overskredet grænsen, så gik jeg og bildte mig 

ind at det var fordi der lå noget på banen, fordi hjelmen 

gled ned i panden, fordi dæktrykket ikke var optimalt og 

fanden-og-hans-pumpestok og små-nød at se på hvordan 

dækkene blev mere og mere forrevne og halvsmeltede i 

kanterne er hver trackday. Gu’ var det ej alt muligt andet, 

det var fordi jeg lå og pølede rundt på grænsen af hvad 

jeg selv, bike og dæk kunne kapere og nu véd jeg hvordan 

”grænse”-symptomerne mærkes = jeg har lært noget på 

den hårde måde!!! 

På vej rundt i en lang blød kurve på toppen af banen nød 

jeg den massive nedlægning og hvordan biken nærmest 

”carvede” sig rund i svinget - dér var den igen, sammenligningen 

med skiløb ned af en dejlig sort løjpe ligger lige for, 

det er den samme berusende fornemmelse. 

Pludselig kunne fordækket ikke levere den nødvendige 

friktion, forenden skred ud, biken gled væk under mig 

og jeg lå på højre side og kurede på asfalten - længe leve 

det body armour som Jane havde insisteret på jeg skulle 

bruge!! 

Hvis farten er høj er det utroligt så langt man egentlig kurer, 

alt kører i slow motion og jeg kan huske fornemmelsen 

af at jeg egentlig lå helt godt, dér på min højre side, kurende 

hen over asfalten. så begyndte jeg at slå koldbøtter, 

igen slow motion fornemmelsen; forbavselsen over at 

koldbøtterne ikke stopper, når nu man føler man næsten 

ingen fart har på og alligevel bliver man ved med at slå 

Hjelmen var pengene værd - bemærk at den er flækket i kæbepartiet. 


15 

koldbøtter i hvad der føles som det uendelige. 

endelig stopper verden med at rotere, man ligger 

stille brøkdelen af et sekund og så springer man op 

og hen for at stoppe motoren på apriliaen, som ligger 

på siden i græsset lidt væk, højre side flænset, 

ingen bakspejl, blinklys, fodhviler, kåben revet i stykker, 

højre kulfiber potte mast i stykker, græstørv stikkende 

ud både her og der. styrtet må have set voldsomt 

ud for officials kommer rendende til fra alle 

sider, ”you’re allright?, you’re allright?....” råber de, de 

vil have en til at sidde ned indtil lægebilen kommer 

og jeg er forbavset over alt postyret og vil bare have 

hjælp til at få biken op at stå. summa summarum er 

at højre side på biken er ødelagt, men den har ”kun” 

kuret, ikke slået koldbøtter, så stel, forgaffel og hjul 

har ikke taget skade. Min læderdragt er flået i stykker 

i højre side på ben, arm og skulder, styrthjelmen 

flækket i kæbestykket foran, begge handsker revet i 

stykker og den ene sål revet løs på højre støvle. selv 

fik jeg en lille hudafskrabning på venstre håndled og 

en endnu mindre på højre lillefinger og det var det. 

som jeg siden har sagt til Jane, nu er det bevist at jeg 

er usårlig og jeg behøves ikke passe på mere - hun 

elsker det!!! 

som modspil har hun lavet en stor planche som hun 

har hængt op på mit værelse - den skal nok mane 

til eftertanke og mere forsigtig adfærd i fremtiden, 

heraf overskriften om ”On a bike you’re just an egg...” 

det var lidt surt at styrtet skete på min aprilia Factory 

som jeg kun havde haft i 3 uger. sådan en har 

mange kulfiberdele og det er ikke det billigste at 

udskifte. reparation løb op i ca. dKK 25.000 og så 

måtte jeg spendere dKK 10.000 på nyt kluns fra top 

til tå - men med danske tyv-priser er jeg sikker på 

det ville have været dobbelt så dyrt så måske det 

ikke var så dyrt endda for at lære noget om hvordan 

det føles at være meget tæt på grænsen, det er jo 

godt at vide senere. det er også lidt sjovere at se 

MotoGP og Wsb på british eurosport, når nogle går 

ned så véd man hvordan det føles. at louth ligger 

tæt på en racerbane kunne føles - ret utroligt at der 

i en by med 17,000 indbyggere er en specialbutik der 

laver decals til motorcykler - venstre kåbeside (ubeskadiget) 

blev leveret til butikken med en ny højre 

kåbeside og vupti var der fremstillet et identisk sæt 

stickers fra venstre side til montering på højre side. 

der var også en lokal kulfiberspecialist der håndlavede 

nye kulfiberpotter til biken ligesom maleren 

som malede delene er specialist i at male motorcykler. 

Huskede jeg forresten at sige at Hondas fabriksracer-hold 

har hovedkvarter i louth???

Vi holder Julestue Søndag den 13. december 


16 

italian 

Velkommen til Københavns italienske MC-hus. Italian Bike Store har deres “bane” 

i Vanløse på 11. år. Her finder du en butik som tilfredsstiller den mest krævende 

MC-entusiast eller nybegynder. Her tilbydes et serviceminded værksted med 

Dynojet bænk, MC-opbevaring og en stor udstilling med de lækreste italienske 

drømmemaskiner. Her er alt hvad en passioneret motorcyklist kan 

drømme om af nyeste modeller, tilbehør og udstyr ... lige til at se og føle på! 

Vi er eksperter i alt inden for racing og har mange løb bag os. Vi råder over eget 

rullefelt til optimering/effektmåling ved installation af PowerCommander. 

På gensyn hos Italian Bike Store! 

Hos os finder du dele fra: 

Kaemna - Tamburini - Matris - Capit - Michelin - Bridgestone - STM - SIL - Bike-Lift - Rizoma - Motofoza - Marchesini - Marvic - HPE - Zard - Remus - Öhlins - BST - Braking - SBS 

ISR - K&N - Nemesis - Racepak. NCR - Magneti - Marelli - No Toil - TSS - Moto Corse - Ducati Corse - PowerCommander Motoholders - Shell Advance - Silkolene - Termignoni

fun store 

Ålekistevej 184 . 2720 Vanløse . Tlf. 3879 1060 

www.italianbikestore.dk 


17 

DUCATIEKSPRESSEN • NR. 74 - OKTOBER 2006 | 7

Jeg kan lige så godt indrømme at det er det lille gys ved 

at være på grænsen der tænder mig på en track day, så 

næste års trackdays skal ikke køres på en dyr gadecykel 

med custom paint job. I england kan man godt støve en 

Honda cbr600rr op, som er velegnet som track bike for 

dKK 16.000 og eftersom jeg ikke er stor af statur vil det 

måske være bedre til mig - skulle man så smide den ned, så 

kan man købe billige trackday fairings, som er billige hvide 

kåber. 

sådan en 600 ccm 4-cylindret er ikke så brutal at fyre af 

ned ad langsiden som en stor grov V-2’er men man kan jo 

ikke få det hele. 

nu er apriliaen kørt hjem til danmark for vinteren og den 

står og hygger sig i garagen sammen med ducatierne og de 

gamle japsere - og Jane er blevet oplært i hvordan hun skal 

flytte laderen fra den ene bike til den anden.... >;o) 

Jesper Krarup 

Toptunet, motiveret og klar til at sparke røv 

på atter en trackday. 

Fra North York Moors - her er man én bike og tusinder af får. 

Lidt Ducati sjov er det da blevet til i 2009 

- her er det 916’eren i England 


18


19 

MotoDuc 

Danmark 

Italiensk 

motorcykelbeklædning, 

læderdragter, hjelme, 

handsker, støvler 

og Ducati motorcykler. 

www.motoduc.dk 

Udstyr til de kræsne og hurtige 

- til de rigtige priser !! 

www.motoduc.dk 

Motoduc Danmark - Bagsværd Hovedgade 111 - 2880 Bagsværd - Tlf. 40 97 17 04

Board Track Race 

M O T O R c y K e L R a c e - F R a D e n g a n g M æ n D V a R M æ n D ! af ... HEKTO 

Lyden af buldrende V-Twins flænser den røgfyldte 

luft sammen med den klaprende lyd fra træbanen, 

iblandet brølet fra tilskuerne. 

racerkørerne iklædt læderhjelm, striktrøje og ridebukser 

kryber sammen bag det nedadbøjede styr, mens de stålsart 

arbejder med albuerne for at komme i førerposition. 

de åbne vippearme og ventiler klaprer, kæderne svirper 

og røg og lange flammer slår ud af de ualmindeligt korte 

udæmpede udstødningsrør. 

de modige kørere trodser træsplinter og risikoen for at 

køre af banen med høj hastighed, uden sikkerhedsbarrierer 

til at stoppe dem - eller beskytte publikum. de specialbyggede 

racere, uden gear, kobling eller bremser, racer 

banen rundt side om side med over 160 Km/t. 

det er i 1914 og vi er til board Track race! 

board Track race var en populær form for motorsport fra 

1909 og langt op i 1920’erne. racet blev kørt på en oval 

bane, lavet af træ og med oplagte sving. Meget lig en moderne 

cykelbane. det var ikke for tøsedrenge og der var 

mange uheld hvor kørere blev dræbt og den totale mangel 

på sikkerhed medførte også at det af og til gik hårdt ud 

over publikum. den værste ulykke medførte to dræbte 

kørere, 6 dræbte publikummer og et større antal sårede. 

der var ikke noget med rygbeskyttere, styrthjelm og den 

slags pjat. Man kørte med kasketten omvendt på, en strikketrøje, 

et par handsker, lange støvler og var det rigtig fint, 

et par ridebukser i læder. stod man af kunne man se frem 

til en gevaldig tur hen ad den glatte træbane, med risiko 

for både at blive påkørt, få lange splinter i kroppen, for til 

sidst at ramme noget hårdt eller simpelthen ryge ud over 

kanten. 

Kørerne var folkehelte og publikum heppede og brølede 

når de albue ved albue kom i nærkamp for at få det hurtige 

inderste spor og derved øge muligheden for at vinde løbet. 

Med 10-12 cykler på banen var risikoen for uheld stor. 

det var længe før MotoGP og superbike, med kørere 

pansret i læder, composite og kevlar, med alle mulige sikkerhedsforanstaltninger 

og moderne dæk og bremser. 

OK, det går da også stærkere end det gjorde i et board 

Track race og cyklerne har 4 gange så mange hestekræfter 

eller mere, så risikoen er også blevet større; men der er 

ingen tvivl om at det har krævet mandsmod og hjerte at 

køre board Track race. 


20 

cyklerne var et kapitel for sig. det var jo i motorsportens 

ungdom og for at opnå tilstrækkeligt med kræfter, var motorerne 

enorme – oftest på 1000cc. der var dog mindre 

klasser på 350 og 500cc; men de var ikke nær så populære. 

lav vægt var selvfølgelig også en afgørende faktor, så alt 

overflødigt var pillet af maskinen. en moderne motorcyklist 

ville næppe have sat sig på en ’board Tracker’ med mindre 

den stod bomstille! 

en board Tracker skulle være let, så stellet var typisk udformet 

som en kraftig herrecykel. altså et enkelt rørstel 

slagloddet sammen med muffer. bagenden var stiv og det 

samme var forgaflen oftest også. Forgaflen var dog forstærket 

så den kunne holde til strabadserne. Man sad på 

en stor lædersaddel og styret lignede stort set et cykelstyr 

der var bøjet meget nedad, så køreren kunne krumme 

sig sammen og mindske luftmodstanden. 

Hjulene var 28” og dækkene var 2” bredde. Hvis der var 

skærme på cyklen, var de i hvert fald små. Fødderne placerede 

køreren på nogle små korte cykelpedaler.

Til at drive ekvipagen fremad mod målstregen var den 

typisk forsynet med en 1000cc V-Twin motor. det betød 

efter datidens formåen, at den havde imellem 40 og 50 

hestekræfter. det rækker til en tophastighed på imellem 

150 og 170 Km/t. Motoren var konstrueret specielt til formålet 

og trak baghjulet direkte. Ingen kobling og ingen 

transmission. 

Motoren var forsynet med magnettænding og en ventilløfter 

til udstødningsventilerne. Man startede den ved at 

træde den i gang med de små korte pedaler, akkurat som 

man i sin tid gjorde med knallerter. når der var kommet 

lidt omdrejninger på motoren slap man ventilløfteren og 

satte den på fuld gas. 

Ventilarrangementerne varierede med alt fra sideventiler 

til overliggende knastaksler, og var næsten altid placeret 

åbent og udvendigt på topstykket. Udstødningen var 

holdt på et minimum af hensyn til vægten. Udstødningsrørene 

var ikke længere end at de førte udstødningsgasserne 

ud lige neden for motoren – ofte var de kortere, og 

der var ingen dæmpning. 

smøringen var simpel. der var en sjat olie i krumtaphuset, 

der så blev pisket rundt og smurte krumtaplejer og plejlstang. 

da motorerne typisk brugte meget olie når de blev 

presset, var board Trackeren forsynet med en lille olietank 

og en håndpumpe (!) så man kunne supplere olien under 

racet. Ventiler og vippetøj blev smurt med et skvæt fra en 

oliekande inden starten. 

Karburatoren var en almindelig karburator som vi kender 

det med et spjæld og svømmerhus. der var ikke noget gashåndtag; 

men gassen blev reguleret ved et simpelt stangtræk 

eller noget der mest mindede om et choker-greb. 

nogle maskiner var endda indstillet på fuld gas hele tiden, 

og eneste mulighed for at regulere hastigheden ned var at 

slå tændingen fra. det var ikke meningen at der skulle gasses 

ned, når først man var kommet i gang! 

Gassen blev ledt ind i cylindrene via en manifold og indsugningen 

var så stor som muligt, det samme var ventilerne. 

stemplerne var af højkompressionstypen. På den måde 

lykkedes det at presse imellem 40 og 50 hestekræfter ud 

af en sådan 1000cc motor. 

cyklen vejede i omegnen af 100 Kg. Man må i sandhed sige 

at der var minimalisme over hele linien. alt der bare nærmede 

sig overflødig vægt, var sparet væk. 

I dag ville de færreste nok sætte sig op på sådan en cykel, 

uden kobling, bremser eller gashåndtag. at tænke tanken 

til ende, at man skulle begive sig ud i et race med 10-12 

andre cykler og drøne af sted med måske over 150 Km/t 

forekommer endnu mere vanvittigt. 


21 

cyklerne var oftest fabriksbyggede racere. Private stillede 

op på tilriggede standardcykler. På trods af sportens popularitet, 

er der ikke mange cykler der har overlevet – sikkert 

fordi de ikke kunne bruges på almindelig gade og vej. 

Gamle board Trackere der er restaureret handles i dag til 

astronomiske summer på omkring hundrede tusinde … 

dollar! 

Myten siger at board Track race stoppede omkring 1928 

fordi hastighederne var blevet så høje og uheldene så 

mange at kørerne døde som fluer. sandheden er nærmere 

at efterhånden som banerne forfaldt, var der ikke råd til at 

genopbygge dem. Man gik i stedet over til at køre fladbaneløb 

på græs – ’Flat Track race’. det er stadig en populær 

motorsport i Usa. 

Man kan en sjælden gang fornemme lidt af atmosfæren 

hvis man er heldig at være til byfest, havnefest eller lignende 

hvor den eneste tilbageværende danske dødsdrom 

er opstillet. cyklerne minder om board Trackere og der køres 

på en lodret cylinderformet bane, hvor cyklen holdes 

oppe af centrifugalkraften. 

så kan man stå og sniffe lidt olieduft, nyde lyden og måske 

forestille sig hvordan det har været at være til board Track 

race.

Low budget elefant travel 

TEKST & fOTO: OTTO & fLEMMING 

Vi afholdt skruekursus i esbjerg tilbage i februar. Under 

megen snak og en anelse rødvin opstod lysten til et rigtigt 

elefantridt. Finn Olesen var fyr og flamme og snart var der 

givet håndslag på en jordfræser tur til Island. 

Med vanlig ducati planlægning blev det juli, førend vi endelig 

fik undersøgt færgeplan osv. Finn meddelte, at en 

kammerat gerne ville med. Vi havde imidlertid kun 8 dage 

til rådighed, så det viste sig, at Island måtte droppes. Valget 

faldt så på Vestnorge. afgang lørdag uge 31. 

en uge før afgang meldte Finn og kammeraten afbud - så 

det blev kun os - hm, godt nok, vi skulle af sted ! 

snabeldyrene blev checket, dyre dæk monteret, bagagen 

blev pakket, men da Otto skulle spænde bagdæmperen 

fredag knækkede håndhjulet af (!) Øv, af med reservoir og 

hydraulikslange og hen til Flemming. det endte med et nyt 

M14 gevind og montering af passede unbrakobolt, hvorefter 

tankene blev fyldt og madpakkerne smurt. 

lørdag gik det mod færgen i Helsingør, målet var Vätterbygdens 

Mc ved Jönköbing. det gik fint derudaf, dog 

brokkede Flemming sig over, at pølle hikkede ind imellem 

(derfor fik han baghjul :-). Vi ankom planmæssigt og valgte 

at leje en hytte 200,- svenske dadler. Ha, det er ikke danske 

priser. 

arbejdsfordelingen blev, at Flemming adskilte og rensede 

pølles karburator, mens Otto var kok - det gik. efter lidt 

øl/løgnehistorier i klubhuset samt en god nattesøvn gik 

det videre søndag. 

Hjemmefra havde vi surfet lidt på nettet og aftalt at kigge 

ind til Mantorp Park, måske var der race. efter 30 km ad 

e6 opdagede Otto, at ladelampen lyste (Fuck, det er jo en 

dUcaTI del ), lyset blev switchet på position, uden stop - 

ved frokost tid var vi på Mantorp. der var desværre lukket, 

trods det at hjemmesiden viste, der skulle være bil løb ?? 

Frokosten blev indtaget, og vi valgte, efter kort fejlfinding, 

at bytte batteri for at kunne køre resten af dags distancen 

uden problemer. næste mål var valgt dagen før ved Vätterbygden 

, og var red Wing Mc Märo. en hyggelig Mc 

klub, der tilbyder overnatning. (150,- svenske pesetas). efter 

en gang pyt i pande og et par øl gik vi til køjs i sovesalen – 

vi var for dovne til at slå teltet op. 

Mandag morgen fik vi kigget lidt mere på Ottos snabeldyr. 

det viste sig, at en 20a sikring var gået, ny blev monteret 

og batterierne byttet tilbage. Yes, - ladelampen slukkede. 

Turen forsatte mod nordvest. Terrænet skiftede og der 

kom mere og mere fjeld. Vi steg helt klart opad. Flemming 

blev fristet af løsgående får! Vi kørte op igennem elvdälen 

mod Idrefjeld. Herefter krydsede vi lidt væk fra hovedvejen 

op langs modsatte elvbred og kiggede på et vandkraftværk, 

interessant. lidt efter så vi de første vilde rener i 

skoven ? Troede ikke, de var så langt syd på…… Vi havde nu 

kørt på en grusvej hen mod 50 km og elefantus og Pølles 

dæk var i deres rette element. der blev givet godt med 

gas i svingene, så sten og skærver stod bagud, HerlIGT. 

benzinmængden nærmede sig reserveniveau og der skulle 

snart tankes. På GPs’ en blev der angivet 3 byer inden målet 

for næste pitstop. så ingen problemer, dog så de næste 

byer noget øde og spøgelsesagtigt ud, ingen tanke i miles 

omkreds. efterhånden blev Flemming bekymret for den 

manglende benzinmængde og hastigheden blev gradvist 

sat ned. Vi ankom til sarna og der blev tanket. Flemming 

tankede 20,8 liter på elefantus’ 21 liter tank. det er da også 

meget godt gået af en cagiva at kunne køre over 400 km 

på en tankfuld benzin. det var sgu aldrig gået på en ducati. 

der blev provianteret til turens første teltning. Vi kørte 

op til en meget stor og smuk sø, der er et udsøgt turist 

mål. Herefter 5 km tilbage for at komme ind på den vej, 

der førte vest på mod norge. da vi krydsede grænsen til 

norge, blev vejene markant dårligere (hvad mon de bruger 

alle oliekronerne til ?). autocampere og campingvogne 

blev overhalet i vanlig stil uden nogen form for problemer 

for de 2 herlige rejsecykler. 

Klokken blev mange, og det var ved at blive sent. Vi fandt 

et godt sted ved en lille stikvej og elefanterne blev drevet 

nogle hundrede meter ind i den tætte skov. I det fjerne 

kunne vi høre elvens brusen. Teltet blev rejst, maden sat 

over og der blev samlet brænde til aftenens bål. den herlige 

varme aftensmad blev indtaget sammen med dejlig 

rødvin i petromaxlampens klare skær. 

Tirsdag 

dagen startede med lidt regnvejr, nystegte æg og bacon. 

campen blev pakket sammen og cyklerne gjort klar til afgang. 

For at komme ud til alfar vej kom Ottos snabeldyrs 


22 

forben ned i et dybt hul, hvorved elefanten måtte ned og 

ligge lidt på siden. Heldigvis fik vi den op uden mekaniske 

eller kosmetiske skader. 

Vi kørte stadig på elendige veje, imedens vejret blev bedre 

som dagen skred frem. strømmen vi fulgte voksede. Til 

frokost holdt vi ind ved en lille rasteplads. Gasblusset blev 

atter tændt. der blev stegt bacon og pølser og de blev 

brygget kaffe, medens den storslåede natur blev betragtet. 

Vi fandt et stade, hvor der blev fisket efter laks. Hér 

blev vi anbefalet at køre via Trollstigen hjemad. bilerne 

med tyske fiskere havde fiskestængerne monteret udvendig 

på bilerne. Ved hvert sving i elven stod der én og fiskede. 

Gaulv elven er en af norges bedste steder at fiske 

efter laks. elven blev fulgt helt til Vesterhavet, en flot tur ! 

Men med lidt for meget asfalt ☺, Vi lavede et hurtigt besøg 

i Trondheim, spiste turens første is og hævede penge. Vi 

enedes om at køre vest / sydvest løsligt mod Ålesund…

På turen havde vi ikke brugt kort, men set lidt på Ottos 

GPs når vi holdt pause. da vi havde fulgt elve det meste 

af vejen, havde det virket godt. nu var det lidt sværere 

og gav lidt flere stop, men det fungerede godt nok til, at 

vi ikke gad at lave en køreliste. Vi trak mod e6 og fulgte en 

ny elv. Hér var der også mange laksefiskere, danske, tyske 

og franske. senere så vi, at elven hedder Orkla. Ved en spisepause 

bemærkede vi en fræk vej op ad et stejlt fjeld. Vi 

blev nysgerrige og besluttede et ridt opad, da vi savnede 

nogle elefant stier efter megen hovedvej. 

skiltet ved stikvejen viste: Industri ?? Vi racede op ad en 

fed snoet vej (asfalt desværre ) med adskillige hårnålesving. 

Vi kørte mest i 2 eller 3 gear. næsten oppe hørtes 

nogle brag, hvad f….. var det ?? Helt oppe viste det sig at 

være et gigantisk stenbrud, indkørsel på eget ansvar…der 

sPrÆnGes ! nå, vi skulle da lige kigge….bragene lød da 

heller til, at det var lige ved, der blev sprængt. der lå nogle 

store knuseværk og en masse boreprøver. ned ad bjerget 

igen, - på den anden side forstås. Også denne var en fed 

vej. derefter kom vi igennem en lille by, der tydeligvis lever 

af at arbejde med sten. Vel nede blev der provianteret til 

endnu en nat med fri camping. 

I søgen på et egnet sted kom vi atter ud på den kedelige 

hovedvej, hvor vi forsatte lidt uden at finde noget. 

Pause og rådslagning med GPs’en viste ikke noget interessant 

og dog - ved stor forstørrelse blev nogle grusveje, der 

gik over bjerget og ned på den anden side, afsløret. det 

skulle prøves. Ved første lejlighed drejede vi til højre ind 

på grusvejen. det var sjovt. det gik godt opad og hårnålesving 

dukkede der også op, - ups ! 

Vi var lidt forsigtige i starten, fuld oppakning og hårnålesving 

med grus, - uha, - men det gik fint. På toppen prøvede 

vi nogle stikveje. en skydebane og et skisports område 

blev besigtiget og kasseret som overnatningsmulighed. 

alle andre veje førte til hytter, der var mange ! alle nordmænd 

har vist hytte i fjeldet. det var ved at blive sent, 

hvad skulle vi gøre? 

Pludselig så vi noget underligt. Ved et skur stod en gammel 

traktor med motoren kørende for fuld kraft ?? det viste 

sig at være bonden ( fru ), der var ved at malke de 26 køer 

og da der ikke er ikke strøm på bjerget, så trak traktoren 

vakuumpumpen. det var sgu lige som i Jylland, da jeg var 

knægt for mange år siden. Utroligt at man kan leve af de 

få køer. Vi forsatte, men det gik meget nedad, uden at vi 

så et egnet sted. Vi stoppede og blev enige om at køre 

tilbage for spørge bonden. Hun var en frisk jente omkring 

de 30, og jo, vi måtte gerne campere på hendes jord, hvis 

vi passede på dyrene og ryddede op efter os. en km nede 

ad vejen fandt vi en flot mini eng med indlagt vandfald ! 

lige plads til telt og bålplads. Hyggeligt med god mad og 

rødvin, og senere soveposerne. 

næste morgen vågnede vi op til dejligt solskin. Menuen 

stod igen på frisk æg og skinke - lækkert. det bør nævnes, 

at vejrudsigten for Vestnorge ugen før havde været 

: reGn. Heldigvis for os, så vi ikke meget til denne regn 

;-) Vi forsatte hen ad grusvejen, gennem et naturreservat. 

Hvorefter vi så løsgående får og køer. der skulle passes lidt 

på, idet nogle af dyrene lå på vejen, og ikke gad flytte sig. 

Vi krydsede ned i den nye dal. Vejene blev atter asfalteret. 

Vi orkede dog ikke hovedvejen og fandt derfor en lille vej, 

der fulgte samme retning, blot på den anden side af en 

lille elv. Vi tankede vand ved et lille vandfald,. Vandet blev 

straks brugt til at brygge kaffe med, - herligt. 

Vi enedes om, at vi efter ca. 2.000 km, - mest på mindre 

veje - gerne ville gøre tidligt holdt og ikke mindst ☺ 

komme i bad. Vejen blev lagt ud mod vestkysten og sydpå. 

det blev til den første af mange færgeoverfarter over fjordene. 

rigtig flot, - havet var blikstille og solen skinnede 

fra en skyfri himmel. På vej sydpå så vi et skilt på vejen. 

Vejen mod e6 var spærret pga. stenskred !! nå, vi drejede 

af mod højre, hvilket var eneste mulighed, hvis vi ikke skulle 

tilbage med færgen. Vi kom ned ved en flot lille bugt, 

hvor der lå en campingplads på en sandbanke, som vi tog 

2 overnatninger på. der var en lille å med ørred, og det var 


23 

gratis at fiske dér når man boede på pladsen. Fint nok, vi 

havde taget lidt fiskegrej med, dersom mulighed bød sig. 

der blev nydt kold øl i solen, vi kom i bad og fik spist god 

aftensmad og drukket rødvin dertil. Om aftenen blev der 

fisket en smule, men det blev ret mørkt i løbet af en time 

eller så. de skide ørreder sprang omkring os. 

næste dag var der dømt off-road kørsel Uden bagage. Vi 

ville ned og se på stenskredet hvis muligt. Hvis ikke havde 

camping-mutter anbefalet en sjov grusvej mod Flå. denne 

vej endte dog blindt, efter den var kommet ned på en 

størrelse som en dyreveksel. Vi vendte tilbage til hovedvejen 

og kørte sydpå. efter et godt stykke vej kom vi til 

en tunnel og valgte at vende om, da vi ikke vidste, om der 

det var i tunnelen, der var skred. Vejen var mærket med 

indkørsel forbudt, så vi valgte at følge instruksen. 

På vej tilbage drejede vi ind i en anden dal, som vi fulgte 

helt op til en større plads, hvor der var angivet en masse 

vandreruter, - KUn GÅende - ØV, ØV - ned igen. Vi bemærkede 

derefter en forstvej, der gik opad. denne skulle 

lige prøves, godt der ikke var bagage på. 200 m inde lå 

et stort gammelt stenskred tværs over. Flemming forsatte. 

Man kunne se, at en traktor ( 4Wd ! ) havde kørt over, så

kunne vi vel også. det gik - og var sjovt. efter et par km 

krydsede en lille strøm sporet. Flemming gav gas for at 

komme over. Otto valgte at passé. der så dybt ud, og et 

styrt i klipperne havde hans stakkels ben ikke lyst til. Vi 

gik en tur længere op, det blev meget stejlt 20-30 grader ? 

Vi vendte om og kørte lidt trætte tilbage til campen. sjovt 

at udfordre sig selv. elefanterne fik ikke sved på panden, 

men vi gjorde. Til vort forsvar bør lige nævnes, at det var 

VarMT og solrigt. efter herre mad Uden rødvin ( I supermarkedet 

blev de MeGeT chokerede over, vi spurgte efter 

rødvin ??? de er skøre de nordmænd !!! ). det blev til lidt 

fiskeri igen den aften, uden gevinst men fiskene sprang atter 

omkring os. 

Torsdag morgen 

Tidlig op, telt og bagage blev atter pakket sammen. Vi 

havde nu oparbejdet en rutine, så det gik som en leg. Otto 

havde fået en stor vabel under venstre fod, hvilket bekymrede 

os begge. batterier til kamera og telefoner var blevet 

ladet op i løbet af natten. 

Op på elefantus og Pølle, der blev nu kørt mod Molde, - 

en omvej på 150 km grundet stenskredet. at norge er et 

stort land kunne tydeligt mærkes og ses. efter tankning 

så vi et skilt mod Trollstigen. Vi kørte i kvikt tempo, idet 

vi var utålmodige efter at se, hvad de næste udfordringer 

ville blive. Vejen blev mere og mere smal, hvorefter 

vi blev mødt af et advarselsskilt med en trold på, samt 

umiddelbart herefter et skilt med 0,2 til 16 km snoede veje 

(det kunne vi lide). biler og autocampere, der kom ned fra 

bjergene, lugtede fælt af ophedede bremser. Vi kørte op, 

op, op og endte ved et udsigtspunkt i 505 m højde. Ved 

rækværket gik det lodret ned mod vandoverfladen. skibene, 

man kunne se, var små som myrer. 

Vi red videre ned og op over det næste bjerg. næste færge 

bragte os over mod Gaierdalen. dalen, vi nu kørte i, var 

meget frodig, der blev solgt jordbær her, nogle uger efter 

at sæsonen var forbi i dK. I det fjerne kunne kun lige anes 

en vej op over næste bjergkam. Vi kom op i 500, 600, 900 

meters højde, det var fascinerende at se tilbage på den 

strækning, vi lige havde kørt. der var sne på nordsiden af 

de fleste bjerge. det er køligt og vi havde flere gange kørt 

gennem dis, tåge og nu var skyerne under os. Vi besluttede 

os for at overnatte i over 1000 m’s højde, hvis det var 

muligt. Vi fandt et egnet sted for overnatning, væk fra den 

lille asfalt vej, vi havde kørt på dagen igennem. bagagen og 

teltet blev losset af elefanterne. Vi kunne i det fjerne se 

biler, der kører opad et bjerg ikke så langt borte. Vi besluttede 

os for at komme derop, medens det stadig var lyst, 

hvorefter vi kørte op mod de 1500 m højde. nogle gange 

var svingene så skarpe, at vi måtte ned i første gear. det var 

fedt og sjovt at kører uden bagagen. baghjulene spandt lystigt 

og der skulle kontrastyres, medens der blev accelereret. 

det tog ca. en halv time at komme op til udsigtspunktet. 

det var fascinerende at stå det højeste sted. Vi kunne 

se bjergtinder hele vejen omkring os. ned ad bjerget i 

mere adstadig tempo. elefanterne var behagelige at sidde 

på, trods grusvejen var som et forstørret vaskebræt under 

os, og det er lækkert med den kraftige motorbremsning. 

da vi atter kom ned til vores oppakning var det begyndt 

at blæse op, vi måtte tøjre teltet til elefantus og Pølle og 

ikke nok med det, det blev hurtigt mørkt. Vi havde kun en 

lille lygte med flade batterier til at orienterer os ved. det 

var pisse irriterende med alle de myg. Vi fik varmet noget 

mad, drukket et par øl, og kom til køjs efter midnat. det 

var aldrig svært at falde i søvn med al den friske luft. 

Fredag 

næste morgen pakkede vi hurtigt sammen, grundet alle 

myggene. der måtte løbes en gang for at få varmen, idet 

der var sne og is, hvor solen ikke havde haft magt til at 

kunne smelte dette fra sidste vinter (vi var i august måned). 

Ottos elefantus havde svært ved at starte, nok grundet 

den tynde kolde luft. Vi kørte en times tid, og det kunne 

tydeligt mærkes, at vi var kommet ned til varmere omgivelser. 

Vi spiste morgenmad ved en mindre rasteplads. 

senere på dagen lyste ladelampen igen, og sikringen måtte 

atter skiftes. Vi var nu omkring Oslo og drejede af mod 

drøbak. Vi tog en lille færge til Oscarsborg. en fæstning, 

der beskytter ved indsejlingen mod hovedstaden. 


24 

denne fæstning havde stor betydning under anden verdenskrig. 

Vi kom tilbage kl. 23,00 og kørte i diset vejr mod 

sverige, slog teltet interimistisk op for at komme hurtigt 

til at sove. 

Lørdag. 

Feriens sidste dag startede med højt solskin. Vi forsøgte at 

komme til biscaya, en svensk mc butik, der gør det mest i 

ældre stangtrækkere samt lidt Pantah. Vi måtte desværre 

opgive, idet vi ikke kunne nå frem inden lukketid. Kursen 

blev sat mod Trollhättan, hvor saab ligger. desværre var 

der ikke åbent på en lørdag . Vi fik set nogle store sluser, 

idet vand forskellen er 30 m. der var nu eftermiddag og vi 

kunne øjne muligheden for at komme hjem samme dag. Vi 

kørte på motorvejen og det kørte bare derudaf. Pludselig 

var der skiltet mod Helsingborg. desværre sejlede færgen 

lige foran snablen af elefantus og Pølle. 

Vi kom fra færgen i god behold og med maverne fyldt. Vi 

skulle til at køre fra motorvejen da Otto kom op på siden 

af mig. Jeg troede, at min Pølle skulle have baghjul og holdt 

godt fast i seletøjet, medens jeg bragte elefanten op i galop. 

Ottos elefantus forsvandt bagud i horisonten og jeg 

satte farten ned. det viste sig, at Otto var ved at køre tør 

for strøm. cyklen pruttede , skød og hikkede. nu kørte 

den sgu kun på en cylinder. det lykkedes Otto at komme 

ned på Jyllingevej ved at kører i nødsporet de sidste få 

hundrede meter. derefter måtte vi køre ind på cykelstien 

for at hurtigt pit-stop. Vi manglede nu kun 3 km i at være 

hjemme, men en batteribytning var desværre nødvendig. 

en god tur, men det var skønt atter at sove i sin egen seng 

igen efter 3000 km.


25

Velkommen Velkommen til til 

• serviceeftersyn 

• mekanisk reparation 

• alt i Ducati Performance dele 

• forsikringsskader 

• PowerCommander montering og indkøring 

• alt i servicering og ombygning af forgaffel, 

bagdæmper og styrdæmper bane + gade 

• STM koblingsdele 

• BST carbonhjul 

Har du spørgsmål er du altid velkommen 

på værkstedet – eller fang os på telefonen! 

Måløv Værkstedsby 90 • 2760 Måløv • Tel: 4486 1188 

Åbent mandag til fredag 8 – 17 

– – din din sikre sikre Ducati Ducati partner! partner! 


26

www.nordkystenskoereskole.dk 


27 

Lær’ det med stil! 

Frihed på 2 hjul starter med et kørekort 

hos Nordkystens Køreskole. 

Her kører vi på Ducati Monster 695. 

Ring på 4976 3018 

eller 2689 7508 

DUCATI 

KØRESKOLEN


28 

Rygters 

bureau meddeler ... 

Manien med at lette cyklen for overflødig vægt griber om 

sig. nogle er endda gået så langt som at afmontere motoren 

og sætte pedaler på i stedet. 

nogle medlemmer har måttet erkende sandheden i at 

friktion afhænger alene af den kraft F n der presser de to 

legemer imod hinanden (ofte kaldet normalkraften), og af 

en dimensionsløs koefficient μ, kaldet en (enten statisk eller 

dynamisk) friktionskoefficient. den kraft [F] der skal til 

for at ”overvinde” friktionen beregnes som: 

F = F n · μ 

bemærk at arealet af kontaktfladen mellem de to legemer 

ikke har nogen indflydelse på størrelsen af den fornødne 

kraft F. Til gengæld udmønter manglende friktion sig i utilsigtede 

og meget hurtige kursændringer, oftest tangentielt 

væk fra den ønskede køreretning. dette kan så give et 

indblik i en anden verden, hvor man for en tid interesserer 

sig mere for sit eget stel end cyklens. 

Zoologisk: det oplyses fra dyreværnet, at elefanter opbevaret 

i kasser forholdvis let kan lokkes ud i det fri igen - til 

alles store fornøjelse. Man skal bare bruge Pantahsien, udtaler 

specialisterne. 

axel ration, vor knast- og banespecialist udtaler frejdigt: 

”Vejret skal man ikke regne med.” Han undrer sig ydermere 

over den H2O-tiltrækningskraft større ansamlinger 

af sydeuropæiske motorcykler udgør, især hvis disse har 

tildækkede lygter.. 

davide Tardozzi forlader ducati i sæsonen 2010 for at søge 

nye udfordringer.. davide har været med siden 1999 og taget 

16 VM titler til ducati.. et flot resultat... Han har været 

en stor del af ducatis racerhistorie og rygraden gennem 

superbike-teamets succesrige historie. Hans plads overtages 

af ernesto Marinelli som er teknisk direktør idag. 

Fraktionen ”de Grønne veste” - ikke at forveksle med de 

Grønne slagtere - har valgt at skifte navn, da det ikke rigtigt 

signalerede motorcykler og sikkerhed... og samtidig 

havde oplevet hånlige bemærkninger fra fraktionen ”de 

sorte dragter”. Fraktionen hedder nu ”Tryg Tomgang” 

Hørt i ryttergården: 

du Katy? Mo to Guzzier be’ nelly la’ vær’, da? 

dr. leisteds Kosttilskud- gør tøsedrenge til rigtige mænd! 

dr. leisteds Motorcykelshampoo - gør gule veste lidt 

grønnere.

Moto de Voss drosler ned 

alt godt har en ende: Henrik de Voss drosler ned og for 

fremtiden er butikkens åbningstid som følger: hverdage 

mellem 1600-1800 og alTId efter aftale på 2887 8324. 

lørdag er Il dottore til rådighed mellem 1000 -1600 også 

her efter aftale. Indsatsen vil begrænse sig til mindre 

servicejobs, dækskift, o.l. Trafikskader og tidskrævende 

opgaver som f. eks. renoveringer m. v tages ikke længere 

ind. Moto de Voss tager ikke nye kunder ind og blandt 

de faste kunder vil ”hotelgæster” blive foretrukket, d.v.s. 

vinteropbevaringer. 

reservedele vil forsat blive leveret så vidt lager rækker, 

og der arbejdes på at reducere lageret kraftigt. det 

store lager er ikke mere tidssvarende og alt for tungt at 

omsætte. 

Moto de Voss’ telefon er nu permanent på svarer, hvor 

der kan lægges besked, eller ringes på 2887 8324 også 

i dagtimerne. Man kan også skrive en mail, der vil blive 

forsøgt besvaret asaP. 


29 

Autoriseret Ducatiforhandler 

Balstrupvej 92 . 4100 Ringsted 

Tlf. 57 67 20 40 . Fax 57 67 20 11 

www.sigma-mc.dk 

sigma-mc@teknik.dk 

Vi er mange der gennem årene har nydt godt af Henrik’s 

hjælpsomhed, hans lille butik – først i Frederikssund, 

så i slangerup - og det store lager af mere eller mindre 

umulige stumper til de ældre cykler med dell’Orto 

karburatorer, kabler og andet man lige pludseligt kunne 

stå og mangle op til en week-end med strålende solskin. 

det vil være savnet fremover. 

de oss 

www.motodevoss.dk

et lille trick... 

- hvis du har monteret fuldsystem på din 848/1098/1198 

da jeg for nylig fik monteret et fuldsystem på min 848, 

så afmonteres kabeltrækket til den butterflyventil, som 

sidder i afgangsrøret. butterflyventilen og kablerne sidder 

bag det store sorte varmeskjold over den højre fodhviler. 

Kablerne trækkes af en lille servomotor, som sidder bag 

den højre kåbehalvdel. 

denne manøvre afstedkommer så, at når tændingen sættes 

til, så lyser den gule lampe (check engine) i instrumentbrættet 

for en ikke nærmere angivet motorfejl, hvilket 

skyldes at servomotoren ikke har mærket modstanden fra 

kablerne. 

Hvad gør man så? 

Man finder sig en lille plade til at sætte på servomotoren, 

pladen vil så støde på, der hvor yderkablerne tidligere var 

fastgjort på servomotoren - og den gule lampe lyser så 

ikke mere – Vupti. 

enten kan du selv lave pladen eller købe den i Usa på ebay 

(det gjorde jeg). 

servoplade og afstandsstykke monteret på servomotoren 


30 

det færdige resultat – fuldsystem og uden butterfly-ventil: 

se mere her: 

http://www.ducati.ms/forums/showthread.php?p=682554 

nu lyder det rigtigt godt ☺ 

God fornøjelse, 

Mikael Hansen

C 

M 

Y 

CM 

MY 

CY 

CMY 

K 

annonce feb3.pdf 28/02/09 11:48:04 

DUCATI - streamere - logoer - hjelmdesign - helindpakning 

lakering - glasfiberformgivning - totalrestaurering - aludele 

sponsorlogoer - fælgstriber - slangeløse motardhjul 

tuning - elefantdele - køb og salg 

Sødingevej 47 5750 Ringe 

Tlf. 62 62 41 31 Mobil 60 62 41 41 peter@westsign.dk 

www.westsign.dk 

DUCATI - MONSTER 

900 / 600 / 750 94 til 2003 model 

WWW.MOTOSTHETICS.DK 

Personalize your passion 

CARBON GLASFIBER 

Forskærm 1225,00 ------------ 

Bagskærm 1225,00 ------------ 

Kåbeplov 1902,50 ------------ 

Nøglebeskytter 193,75 ------------ 

Pladeholder 667,50 ------------ 

DUCATI - 916 / 748 / 996 /998 

CARBON GLASFIBER 

Forskærm 1225,00 667,50 

Kædeskærm 1018,75 ------------ 

Sædebund 1418,75 ------------ 

Sidespejle 1393,75 ------------ 

Sprocket cover 510,00 ------------ 

Email: tg@motosthetics.dk · Tel 41 41 59 55 · 8800 Viborg 


31 

HELITE airbag veste 

2995 Kr. 3150 Kr 

Vestene er 

indbygget 

med airbag. 

Giver den 

bedste be- 

skyttelse, 

hvis uheldet 

er ude.

Afsender: 

DUCATIEKSPRESSEN 

Afsender: Webersvej 119 

DucatiEKSpRESSEN 

7500 Holstebro 

Aldershvilevej 35 B 

2880 Bagsværd 

1100% MONSTER 

50% mindre vedligeholdelsesomkostninger 

på alle modeller 

fra 2007 og frem. Kontakt din 

lokale Ducati-forhandler for 

mere information. 

F.I.Motorcykler A/S 

Pedersborg Torv 13 

4180 Sorø 

Tlf. 5783 3348 

fimotorcykler.dk 

Manniche A/S 

Søndre Ringvej 35 E 

2605 Brøndby 

Tlf. 7015 8040 

manniche.nu 


32 

Se historien om den nøgne sandhed i et nyt lys. Om du 

skal downtown eller ud på de snoede landeveje så kan du 

være sikker på at følelserne vil køre af sted med den nye 

Monster 1100. Du vil mærke legenden og dens sjæl når 

du åbner for gassen og mærker kraften fra de 95 HK. gennem 

den første kurve og du vil mærke dens lethed på kun 

169 kg. – og samtidig mærke sikkerheden fra de 320 mm. 

store bremseskiver. Monsteret er vækket til live igen! 

For sikker levering - bestil allerede nu hos en af nedenstående 

forhandlere: 

Kr. 194.736,- 

Italian Bike Store 

Ålekistevej 184 

2720 Vanløse 

Tlf. 3879 1060 

italian-bikestore.dk 

Glad Rasmussen MC A/S 

Lufthavnsvej 1 

8410 Rønde 

Tlf. 8636 7376 

feldballemc.dk 

Vi holder Juleåbent lørdag den 12. december

E K S P R E S S E N - Ducati Klub Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?