E K S P R E S S E N - Ducati Klub Danmark

ducati.dk

E K S P R E S S E N - Ducati Klub Danmark

E K S P R E S S E N

Banedag på Sturup

Side 5

Biketober

Side 8

MedleMsblad nr. 85 deceMber 2009

Villa Löwenherz

Side 10

ducatiekspressen

1

Board Track Race

Side 20

Elefanter i Norge

Side 22

FOTO © Peter leisted 2009


Kontaktpersoner

Formand / President:

søren Johansen

Kildegårdsvej 3, 3660 stenløse

Tlf.: +45 4015 4303

formand@ducati.dk

Kasserer:

Jan Kirk

Tlf: 4097 1704

kassemester@ducati.dk

Klubbens bankkonto: nr.: 5030-1201906

redakteur / editor - ducati ekspressen:

brian ”Hekto” sørensen

syvendehusvej 22, 2750 ballerup

Tlf.: +45 4449 0030 / 2670 7777

hekto@ducati.dk

dTP:

Morten Jacobsen

morten@ducati.dk

niels Horskjær

desmo @ me.com

Jylland(nord) & Klubbutikken:

bo Madsen, Industrivej 1, 8450 Hammel

Tlf.: +4521661883

ducati@morini.dk

Jylland(syd)

Finn Olesen

rolfsgade 123 b, 6700 esbjerg

Tlf.:20773732

fiol@ducati.dk

sjælland:

Peter leisted

leisted@ducati.dk

Michael Hvitved

Helsingør

hvitved@ducati.dk

Fyn:

dan crohn

Tlf: 2827 0112

crohn@ducati.dk

Udenrigsminister:

søren Johansen

Kildegårdsvej 3, 3660 stenløse

Tlf.: +45 4015 4303 / 2525 3713

soren@ducati.dk

Værktøjsudlån:

Flemming aabæk Petersen

Højlandsvej 13, 2600 Glostrup

Tlf.: +45 4343 4637

fl-petersen@vip.cybercity.dk

andre vigtige personer:

Web sjasker:

Jan skovsgaard

Markledet 7, 5220 Odense sØ

Tlf.: +45 6597 2111

an@ducati.dk

© copyright ducati Klub danmark 2009. eftertryk tilladt med angivelse af kilde.

layout af: Morten Jacobsen - morten@ducati.dk, niels Horskjær - desmo@me.com

Redaktionen siger

så må vi vist erkende at det er ved at være slut

for I år – med at køre på ducati’en, i hvertfald.

så skal der hygges i værkstedet i stedet. det har nu

heller ikke været den mest ringe sæson endda.

Finanskrisen synes at have lagt sin klamme hånd

overalt. Forhandlerne har det svært og selv

tilmeldingen til klubbens banedage var skuffende,

selv om det blev nogle rigtigt gode dage alligevel.

det har også betydet at vi har måttet vinke farvel

til nogle af vore annoncører, der igennem en

årrække har støttet ducati ekspressen. Køb og salg

af motorcykler går heller ikke helt så hurtigt som

det gjorde før, så mange må tage en sæson mere på

den ’gamle’ ducati. lad os håbe at det er begyndt

at vende.

det har ikke været muligt for os at få to numre

ud her i efteråret, som vi plejer, bl.a. fordi jeg har

haft en del rygproblemer at slås med – der endte

med at jeg fik en kniv i ryggen. så dette nummer

er ’Julenummeret’. det må vi så kompensere for i

løbet af næste år, på én eller anden måde. Frafaldet

af annoncører betyder også at der er mere plads

til artikler, hvilket igen betyder at vi mangler endnu

mere stof – hvis ikke vi skal skære ned på antallet

af sider.

nu står Julen for døren og der skal hygges om

familien. det plejer jo at betyde et yderligere og

voldsomt behov for at lette ducati’en med diverse

kulfiber-stumper, hvis ikke man ligefrem begynder

at dyrke motion i stedet for. når kalenderen

siger 2010, står vi for en meget spændende

sæson – klubben har 25 års Jubilæum. det vil

selvfølgelig blive fejret på forskellig vis, også her i

ducati ekspressen – danmarks største fagblad for

ducatister.

redaktionen ønsker alle en rigtig god og hyggelig

Jul, samt et godt nytår. Vi ses næste år til

jubilæumssæsonen 2010.

Hekto

ducatiekspressen

2

Indhold

redaktionen siger . . . . . . . 2

regionerne . . . . . . . . . . . 3

referat fra bestyrelsen . . . . 4

sturup, august 09 . . . . . . . 5

sæsonen 2009 . . . . . . . . . 6

biketober . . . . . . . . . . . . 8

Villa löwenherz . . . . . . . 10

On your bike . . . . . . . . . 16

board Track race. . . . . . . 20

elefanter i norge. . . . . . . 22

rygters bureau . . . . . . . . 28

Moto de Voss . . . . . . . . 29

et lille trick . . . . . . . . . . 30

Juleåbent, FI

Motorcykler, sorø

Julestue,

Italian bike store,

Vanløse

Hjulekalender

lørdag d. 12. december

søndag d. 13. december


Bornholm

sidste fællestur på bornholm.

På bornholm er der en mc klub, der hedder Mcpensionisterne.

75 % af medlemmerne kører mc med lang

forgaffel.

de mødes hver 14. dag, fra marts til oktober og kører tur,

og tur lederen ( de skiftes ) kører aldrig hurtigere end 60

km/t, for alle skal jo kunne følge med...

de har selv kaffe og kage med, gi’r 10 kr pr. tur de kører

med, og de er ca 70 - 80 mc’er, på hver tur. I alt er der

registreret 306 medlemmer, på deres medlemsliste......FOr,

deres formand er ikke uden evner.

Han arrangerer hytteture til udlandet, busture til

mc-udstillinger, Han har forhandlet klubrabat på mcforsikringer

hos det lokale forsikringsselskab,

Han er webmaster på klubbens hjemmeside.....OG....det er

så her det bliver sjov for lille mig og min go’e gamle 851’er,

Han har en eksklusiv aftale med bornholms lufthavn.

sidste fælles tur (sidste lørdag i oktober) gik til lufthavnen,

hvor vi alle fik lov til at komme ud på landingsbanen.

Tænk, dette fantastiske stykke asfalt, der er 40 m bredt og

2,6 km langt. Ingen mærkbare asfaltlapper, ingen dæksler,

ingen sideveje,

Og bedst af alt, ingen radar og fotofælder, bare gi’ gas..........

Husk på, at på bornholm har vi ingen motorveje, ja, det

betyder 80 km/t.:-(

efter ankomsten, var der en kort briefing. Placering i

forhold til hastighed, tegn ved motorstop m.v.

de kvindelige kørere fik først 10 min. alene. derefter

en pause på 10 min. cimber skulle lige lande, så var det

herrerne i 10 min. efter en pause på 5 min. frit for alle i

10 min. derefter en pause på 20 min der var kaffe og

lagkage på klubbens regning, flot, vi var jo 107 mc’er denne

eftermiddag i oktober, og nå ja, cimber skulle lige lette

igen for at flyve til Kbh.

så var der frit for alle igen i 10 min, før der blev sagt tak for

i dag. Herligt at køre duccen i garagen for vinteren, efter

at have haft nålen oppe og blafre over 240 en 10,11 gange.:-)

en hilsen fra øen i Østersøen

aG

ducatiekspressen

3

Sydjylland

når du læser dette, er køresæsonen ved at være forbi. Vi

har haft flere gode lokale arrangementer i løbet af året,

med mange deltagere. der kan sagtens arrangeres flere

sammenkomster, bare kom frem med idé’erne. Vi har gode

muligheder for at få økonomisk tilskud til vores lokale

arangementer.

nu starter sæsonen hjemme i værkstedet, med almindeligt

vedligehold og for nogle, ombygninger m.m.

sidste søndag i november holder vi værksteds-kusus hos

Peter Hansen ( westsign). På kurset vil du bl.a. høre om

vinteropbevaring m.m. læs nærmere andetsteds i bladet

og i baren.

Jeg selv har en del arbejde på værkstedet i løbet af vinteren,

du er altid velkommen til at få hjælp eller bare komme

forbi til ”dækspark”

alle medlemmer ønskes god jul og et godt nytår

Finn

fiol@ducati.dk / 20773732


Gaven til MC-entusiasten, der har alt:

Gavepakke med plakat, to T-shirt og to weekendbilletter

til International Classic TT.

Bestilles på:

www.amk-racing.dk

Ring Djursland

18.-19. september 2010

kr. 500,-

5840 TouringNyt 11-09.indd 1 16-11-2009 09:42:54

den perfekte julegave!

Forventningens glæde er den største, og vi kan

alllerede nu glæde os til endnu et International

classic TT på ring djursland, denne gang 18-19.

september 2010

Hos www.amk.dk kan du købe en gavepakke med

to billetter, to T-shirts og en plakat.

så glemmer du ikke datoen!

ducatiekspressen

4

Bestyrelsesmøde 7/11 2009

Deltagere: Jan Kirk, dan, bo, søren, Peter, Flemming, Michael, Jan Mozart, Hekto, Finn

Siden sidst:

dan: Udstilling Kolding storcenter, bella Italia, ring djursland, sæsonafslutning

Peter: banedagene

Michael: bakkeafslutning

Økonomi v. Jan Kirk:

Vi har haft underskud på banedagene. Vi er nu ca. 750 medlemmer. Jan sender mails til

kontaktpersonerne om nye medlemmer i lokalområderne.

Kontingentopkrævning sendes fremover ud til medlemmer via Pbs ca. 7000 kr. Vedtaget

Redaktionen:

Hekto er klar igen. Mange nye indlæg ligger klar til bladet. Forventer at næste nummer af

bladet udkommer lige inden jul. det er svært for nogle af annoncørerne, at bruge bladet

til at lave opslag til aktiviteter. P.g.a skiftende udgivelses datoer.

Vi skal have medlemsdatabasen trukket ud på vores eget websted (Jan Kirk, søren). besked

til alle medlemmer om at vedligeholde egne data i klubbens medlemsdatabase kommer

med i næste blad. ( søren laver vejledning)

GF og jubilæum 29-30 maj 2010

lejr til afholdelse af GF og jubilæumsfest i Jylland (Finn undersøger)

Gæster til Jubilæet ? (søren)

Jubilæumsskrift på bogform ( Hekto)

Historiske motorcykler. ( dan)

billede show under GF (Peter)

annoncører inviteres til at opstille en bod og deltage i GF (Hekto)

lotteri (Michael)

Banedage 2010

Fælles banedag, importøren og klubben

Knutstorp Fredag d. 18/6 foreslået. Indlæg i bladet (søren)

WDW 2010

september måned – nu flyttet til medio juni

Racing Team

Klubben lejer pitgarage (søren, Peter)

Klubtøj

Tøjudvalg kommer med forslag til nyt klubtøj (dan, Jan K, Peter). T-shirt, polo, Jubilæumsjakke.

Vi påtænker at sælge klubtøjet gennem Motoduc’s webshop. Jan Kirk, Motoduc,

stiller sin webshop gratis til rådighed for klubben.

Værktøj

På nuværende tidspunkt er der ikke behov anskaffelse af værktøj til Testastretta motoren,

men Flemming indkøber mere værktøj til ds motoren.

evt.

Udstilling i Tivoli i forbindelse med klubbens 25 års jubilæum (Michael)

Træf for klassiske ducati’er i 2010 (Peter)


Ducati Klub Danmarks banedag d. 15. august på Sturup Raceway

endnu engang trodsede den tapre klubs baneglade medlemmer

vejrguderne og havde en dejlig banedag på sturup,

her set gennem Hr. leisteds søger:

ducatiekspressen

5


Sæsonen 2009… og hvad et medlemskab af DKD også kan byde på.

af DR. UNBRaKO

efter at have erfaret, at den ”gamle redacteurs” trusler i

forrige nummer (om udgivelse af artikler af underlødig karakter

hvis ikke folk fattede pennen) var alvorligt ment, er

følgende indlæg opstået.

Hvad kan dKd byde på ud over fællesture (med deraf følgende

billigt grin over læderbeklædte superib og hans blå,

long-drink inspirerede slush-ice), ”baren” og den årlige GF?

Heldigvis er der mange ildsjæle i klubben. nogle af disse

formåede allerede i de første kolde, mørke uger af året

at kaste lys over land med et veltilrettelagt skruekursus.

der mødte medlemmer op fra nord, øst og syd. der kom

ikke medlemmer rejsende til fra vest af den simple grund,

at dette fremragende arrangement blev afholdt i esbjerg!

der var mulighed for at hente svar på rent konkrete problemer

samt få informationer af mere generel karakter.

begge dele af stor nytteværdi.

en del af klubbens eksperter stillede op og optrådte som

moderne udgaver af Jørgen clevin, idet der blev skruet,

vist og fortalt. et par ekstra lækkerier (ducatier) var der

også stillet frem, så man kunne gå og kigge og savle lidt.

dagen sluttede af med fremragende italiensk mad og vin

samt mange gode (løgn-) historier.

en stor tak til søren og Finn for et superfint arrangement

og ligeledes en stor tak til ekspertpanelet bestående af

Otto, Flemming og superib fordi de stillede deres viden

til rådighed.

Til trods for at min viden var vokset betragteligt under det

glimrende skruekursus må jeg med skam erkende, at jeg

blev nødt til at skippe skærtorsdagsarrangementet …..også

i esbjerg. ducatien kørte nu nemlig kun på én cylinder…..

øvøv! esbjerg folkene havde ellers fremskaffet så godt vejr,

at selv jeg havde turdet vove mig ud i det!

ducatiekspressen

6

Problemet med den ”manglende” cylinder blev dog lokaliseret

og pickup’en skiftet så deltagelse i den store sønderjyske

”tour” den 19. april blev sikret. nogle frøs fra morgenstunden,

da de havde haft en lang tur til den gyldne

måge i rødekro, hvor vi mødtes. Undertegnede, der bor

et lille stenkast fra mødestedet, måtte efterhånden som

dagen skred frem dog også erkende, at det endnu ikke var

sommer.

en tur over til Peter på Fyn blev det også til. ducatien skulle

nemlig justeres. det er tyndt besat med ducati værksteder

hernede i det sønderjyske, og så kunne jeg jo samtidig få

en tur ud af det. at jeg oven i købet måtte kigge Peter over

skulderen, mens han arbejdede (og se alle de andre spændende

ting han havde i værkstedet) gjorde ikke oplevelsen

mindre. den sidste service gjaldt ikke motorcyklen, men

derimod mig. Jeg blev nemlig tilbudt et par stykker brød at

køre hjem på. endnu en fantastisk dag i ducati-regi.

eftersom vejret var inde i en rigtig fornuftig periode besluttede

jeg at deltage i Julemærkehjemsturen d. 9 maj.

desværre var der ikke voldsomt mange ducatier, men ikke

overraskende var allestedsnærværende dan crohn troppet

op. Han var der naturligvis igen en uge efter, da der efter

en ændring blev holdt GF på Fyn og ikke ved Hammel,

som det ellers var planen. desværre viste vejret sig nu fra

sin mindre fornuftige side. dette ødelagde dans forsøg på

at arrangere fælleskørsel, og desuden satte det sit tydelige

præg på ”ryttergården”. Vi var en del mageligt anlagte

”rynkerockere”, der dukkede op på fire hjul. Pinligt, men

det ødelagde dog ikke den hyggelige stemning, som dog

i år desværre ikke inkluderede afprøvning af nye ducatimodeller.

Kort efter GF stod undertegnede ”bondeknold” så i et

frygteligt dilemma. Jeg er IKKe til storbyer, men havde en

gulerod, der fik mig til seriøst at overveje en tur til København,

noget jeg yderst sjældent praktiserer. Jeg kontaktede

dorthe og Johnny, da jeg ville kigge forbi, hvis jeg nu skulle

beslutte mig for at tage af sted. Tilbud om god mad, logi

og udsigt til hyggeligt samvær på amager afgjorde sagen,

og jeg vovede mig forsigtigt over det store vand. Jeg strandede

ene og forladt ved Kastrup lufthavn, men man er vel

et moderne menneske med mobiltlf (!!!) så et enkelt opkald,

og den barmhjertige samaritaner forklædt i Johnnys

krop kom og guidede den fortabte stakkel til domicilet.

Her blev angsten for storbyen dulmet med masser af god

mad og rigelige mængder vin.


af samme årsag måtte vores planlagte mc- rundtur på

amager dagen efter udsættes. Johnny var senere så flink

at agere taxi et par gange, mens jeg var derovre.

dorthe og Johnnys psykologiske behandlingsmetoder var

så effektive, at bondeknoldens angst for storbyen ikke

kom i udbrud, og jeg har endda mod på en tur derover en

anden god gang.

I starten af juni havde dan og Palle stablet et rigtig godt

arrangement på benene på ring djursland. Højdepunktet

var muligheden for som dKd medlem at køre nogle

omgange på banen om lørdagen. desværre kolliderede

det med banedage på sturup hvilket gjorde, at der ikke

var mødt mange frem, da det blev tid for den store begivenhed.

banekørselen blev derfor udsat til søndag, men

jeg måtte desværre hjem igen lørdag aften, og fik derfor

ikke selv højdepunktet med. dog nåede jeg vanen tro at

få fyldt maven med god mad og drikke, inden jeg forlod

camp dKd-- med endnu et godt tilbud om hjælp i lommen.

Teamejer superib havde udover taxi-kørsel til og fra billund

lufthavn fra hans bopæl tilbudt sikker opbevaring af

ducatien samme sted, da jeg senere på måneden skulle en

smut til england.

I løbet af sæsonen har der herudover været mange gode

tilbud om ture (bl.a. en tur til strøjer samlingen), men desværre

har der været mange ikke mc-relaterede ting, som

har forhindret mig i at deltage i mere end det nævnte. der

er dog altid masser af tilbud og god aktivitet på baren, så

man kan holde sig orienteret og deltage efter evne. nyheden

om at Hd lukker buell kunne jeg endda meddele de

uvidende (i hvert fald på dette område) Hd interesserede

her i lokalområdet.

alt i alt må jeg, efter lidt tvivl i starten, indrømme, at dKd

er en klub fuld af aktivitet og gode tilbud: masser af hjælpsomme

medlemmer, der gerne øser af deres ekspertise,

trackdays, mulighed for lån af værktøj, ekspressen, hjemmesiden

(ikke mindst med baren), en hyggelig GF samt

flere andre gode tilbud. Faktisk en ret bred vifte af tilbud,

hvis man vel at mærke får taget sig sammen og gør brug af

bare en del af tilbuddene.

ducatiekspressen

7


BikeTober 2009

Oschersleben

den 18-20. oktober 2009 var det atter tid til bIKeTOber i

Oschersleben i Tyskland. bIKeTOber er en del af art-Motor

serien, som er en tysk serie, med mange fine klasser,

som classic race, bears, classic superbike, supersport og

superbike, samt sound Of Thunder.

sound of Thunder serien er en klasse der starter på assen/ducati

club race og slutter på bIKeTOber.

Vejrudsigten havde lovet fantastisk vejr med op til 26 grader,

og den kom til at holde stik, så det kunne ikke være

bedre kørervejr, med glæde mens ducatien buldre under

en, gennem det smukke landskab… den hurtige vejr fra

rødby er ned over Hamborg, Hannover og så mod Magdeburg,

dreje af mod Oschersleben. en tur fra København

på ca. 600 km Flere havde valgt at tage landevejen derned,

som også er en dejlig tur… den hurtigste er Gedserrostock,

over berlin…

banen er en international godkendt bane, og der har også

været kørt superbike VM på den. som publikum er der

meget fine oversigtsforhold over banen, selvfølgelig adgang

til pitområdet, der er fyldt op med farverige teams.

som overnatningsmuligheder er der en campingplads tilknyttet

banen, og et fantastisk hotel, som selvfølgelig er

malet i racertern, og er man heldig, får man værelse ud

til banen, så man kan vågne til morgentræningen. søren

Johansen og jeg havde fået værelse ud til banen. På hotellet

er selvfølgelig hængt en racerbil på væggen i hallen, en

sidevognsracer, samt smukke malerier af motorcykler. et

rigtigt racerhotel.

Igen i år var der mange danske teams, selvfølgelig Italian

bike store med Tom og Ketty i spidsen for boxer-bjarne,

niclas og rene Prang. Teamet var forstærket yderligere af

bl.a. Jan Jespersen På Honda. Team spile med Mike spile på

sin TT1 og Far Peder som mekaniker. lars engel stillede op

i superbike og med et større dansk team, med bl.a. Thomas

rebien der skulle forsøge sig i supersport på Yamaha.

Herudover var der en stærk danskerkoloni på engelske

motorcykler.

den trofaste garde af publikum fra ducati Klub danmark

var mødt op, ca. en 15 stykker, og de fleste på ducati. så

danskerne var i klart overtal af udlændinge, som altid

i godt og festligt humør. rigtigt hyggeligt at se de glade

ansigter.

biketober navnet kommer af den traditionelle tyske øl

fest, Oktoberfest, så er selvfølgelig også udstationeret et

originalt tyrolerorkester til underholdning.

Fredag havde der været træning, og Mike spile havde lagt

hårdt ud på den for ham nye bane, og omgangstiderne

faldt hurtigt, og desværre styrtede Mike voldsomt, heldigvis

uden skader andet end på stoltheden. ducati TT1

var dog noget beskadiget, så Peder fik lappet sæde, tank

og kåbe sammen i hast… dog uden kåbeglas. så lørdagens

træning var med større forsigtighed mens sikkerheden

indfandt sig igen. Og tiderne kom ned igen. som lars engel,

det betænksomme menneske, fortalte Mike, skal en

god racerkører tage nogle ordentlige ture, for at blive en

god kører der kender grænserne. Og jeg tænkte selvfølgelig

på alle de gange jeg har måttet hive lars ud af gruset…

og hans blide temperament.

sound of Thunder, supersport og superbike kører en afdeling

sidst lørdag efter middag, og dagen havde været

hyggelig med masser af træning, dejlige italienske klassikere,

udover ducati i alle afskygninger, var der heftige

Guzzier og sågar laverdaer der kørte race. dejligt at se

det hæderkronede mærke stadigvæk kan kører i udlandet.

selvfølgelig er der nye ducatier af alle modeller, både i pitten

og på banen. Mine egne favoritter udover 750F1, TT1

ducatiekspressen

8

og TT2 er de nye Paul smart og MHr der var bygget om til

det perfekte, for øjne og øre… så en dag der kunne bruges

på at suge til sig, og sidst på dagen, var det også tid at suge

et par Hasselrødder i sig, som de venlige tyskere servere

alle vegne, og gøre klar til at se lidt godt race.

I lørdagens sidste sol skulle først supersport kører, og her

var næsten totalt dansk dominans, da christoffer andersen

fra Fa Motorsport lagde ud med at fører, fulgt af en

tysker, søren Thiellman ligeledes fra Fa motorsport på

3. pladsen og Thomas rebien på 5. pladsen. christoffer

måtte dog give slip på 1. pladsen til tyskeren, og som løbet

skred frem kom Thomas rebien frem, og kunne også

overtage 2. pladsen og henvise christoffer til 3. pladsen.

der var for langt op til tyskeren og stillingen sluttede med

Thomas rebien på 2. pladsen, christoffer på 3. pladsen og

søren på 5. pladsen. Godt gået…

superbike blev ligeledes danske dominans da Jan Jespersen

Fra Italian bike stores team sluttede på en 2. plads, og

Jan christiansen på en 4. plads. som Jan Jespersen sagde

efter løbet, mente han at kunne tage 1. pladsen, men han

fik solen i øjnene konstant. lars engel kørte et fantastisk

løb og satte nogle af hans bedste tider på Oschersleben,

og sluttede på en flot 8. plads i det hårde selskab.


dagens sidste løb var sound of Thunder, hvor boxer bjarne

(Jensen) lå på en samlet 4. plads inden dagens løb. desværre

gik løbet ikke helt godt for bjarne, som efter en dårlig

start måtte kæmpe sig op, og kørte på et tidspunkt af

banen, og som han skulle kører sig op igen, væltede rene

Prang på 1098r og løbet blev rødflaget. det betød bjarne

sluttede samlet på en 14.Plads, niclas på 13. rene Prangs

comeback endte i et voldsomt styrt, dog uden yderligere

skader, han sluttede på en 7. plads.

Herefter var der løs stemning med en god middag på

Hotellet i hyggeligt selskab, en rundtur i pitten hvor der

var fest, med tyrolerorkesteret, der nu på deres messing

instrumenter spillede hård rock im lederhosen, herunder

led Zeppelin, deep Purple… mens øllet flød… en Hasseröder

er nu en dejlig øl… aften sluttede med et besøg hos

Italian bike stores store professionelle pitgarage med summen

over dagen. herefter var det i seng, og søren Johansen

snorker ikke så meget mere, så det var en rolig nat…

Jeg troede dog jeg vågnede til hans snorken, men det var

morgentræningen der var gået i gang…

så efter det lækreste morgen måltid var det tid til at nyde

dagen… og få fotograferet lidt for mit vedkommende….

efter morgen træningen hvor Mike spile klarede sig fint,

var det ved at være tid til racet… Mike var kommet af helt

uforståelige grunde i classic superbike, og selv om en TT1

er en heftig ducati, var der dog ikke meget at stille op i

mod ducati 888, Honda rc 30, suzuki GsXr 750 mv. dog

fulgte Mike godt med midt i feltet, men sidst i løbet stod

den ene cylindre af.. det vidste sig at være en ledning der

var hoppet af. Mike sluttede dog på en flot 11. Plads, selv

om han tabte en del pladser, ved at skifte til Mono mode.

superbike blev igen dansk triumf med Jan Jespersen der

besatte 1. pladsen Jan christiansen på 4.pladsen og lars

engel kørte i igen det bedste han havde lært, igennem sin

opdragelse i ducati Klub danmark racing team, satte igen

bedste personlige tider, og sluttede på en 9. plads.

sound of Thunder blev en katastrofe set med danske

øjne… boxer bjarne fik en god start, men måtte udgå på 1.

omgang med el-problemer. så han sluttede samlet på en 5.

Plads i sound Of Thunder. rene Prang havde af helbredsmæssige

årsager valgt at trække sig fra søndagens løb.

supersport blev igen en dansk triumf, hvor Thomas rebien

fik en kanon start, og førte løbet fra start til slut, fulgt af

tyskeren, søren og christoffer andersen. så dansk glæde

på pallen…

ducatiekspressen

9

sidste løb for Mike spile, som den eneste der repræsenterede

ducati Klub danmark, var Thunder bears, hvor Mike

sluttede på en 14. plads. Ikke dårligt når man kigger på

modstanderne, og når man ved, at til sidst gik gearvælgeren

i stykker for Mike så han gennemførte løbet kun i 3.

gear.. er det fightervilje??

så alt i alt en fantastisk weekend set med danske øjne, og

med ducati Klub danmark øjne havde det været fint at

igen at have vores eget team, med de rigtige forhold, og

igen kunne trække klubbens medlemmer til arrangementer

som ducati club race i assen, Italian bike Festival og

biketober på Oschersleben. Udover nogle dejlige ture på

motorcykel, er der et godt sammenhold om en ting der

har en vis interesse, nemlig ducati…

så måske er tiden kommet til at samles om race igen, med

vores eget team, og igen mødes 50-70 danskere til disse

race…. kan det være bedre, en dejlig mc tur, hyggeligt samvær

med klubkammerater, racerløb..???

spørgsmålet er, hvor mange der kunne tænke sig at deltage

i et racerteam? Og hermed forpligtige sig til at deltage

i udvalgte løb. det skal selvfølgelig op bestyrelsesmøde,

herunder sponsorater og finanserne…

ses 2010 på banerne under art-Motors motto ”racing

with friends”

Peter leisted


Villa Löwenherz

– eller ud og hjem igen

TEKST & fOTO: HEKTO

Prima! Suuuuuper! … oder wie man ins Dänemark

sagt: fantastisk! Et helt hotel med biergarten, restaurant

und ganze molevitten, dedikeret alene til

motorcyklister!

sidste år var vi en tur i Harzen med et mindre hold. det

ligger ikke længere væk end det kan lade sig gøre at nå derned

på en enkelt dag. det var en god tur; men specielt de

mindre veje skuffede, simpelthen fordi de var for ringe. så

i år skulle der prøves noget andet. nu er Tyskland jo fuld

at naturparker hvor landskabet er bevaret og det kuperede

terræn er fuldt af små snoede veje. derfor lå det jo lige

til at afsøge et tysklandskort med en fedtet pegefinger i

løbet af vinteren. Weserbergland så da meget lovende ud

når man studerede de små veje der krydsede området, og

ligger ikke meget længere væk end Harzen.

Fra tidligere rejser i Tyskland var det jo velkendt bare at

køre derudaf, og når man ikke gad køre mere, så begyndte

man at se sig om efter et Gasthaus. Her lejede man så et

værelse for en rimelig penge og spiste så dagens ret der

oftest viste sig at være den allestedsnærværende Jägerschnitzel.

det viste sig i disse krisetider at være en sandhed

med modifikationer.

nogle bekendte havde omtalt et sted der hed Villa löwenherz

i Weserbergland. Villa löwenherz ligger nærmere bestemt

i lauenförde, ikke ret langt fra beverungen … der,

nå ja, ligger sådan cirka lige langt fra Paderborn og Göttingen.

Måske nogle nu nikker genkendende til området

der har flere seværdige middelalderbyer og smukke landskaber,

slotte m.v. alt sammen i den gode gamle tyske stil

med mindelser om rottefængeren fra Hameln, der heller

ikke ligger så langt derfra. Hanne kørte på M600 og jeg på

900ssie og vi startede om tirsdagen med forventet hjemkomst

i løbet af søndagen.

det var tanken at tage turen stille og roligt, så vi kørte til

storebæltsbroen ad småvejene, over Fyn ad motorvejen og

hoppede af til landevejene da vi var kommet over lillebælt.

så var det med at kigge på klokken og så give den lidt

gas så vi kom forbi Hamburg inden myldretiden satte ind.

ducatiekspressen

10

derefter skråede vi ind over landet i retning mod Uelzen.

sidst på eftermiddagen blev vi så enige om at nu var det

tid at finde et sted at overnatte. det indebar jo også et

solidt måltid mad efter god gammel germansk kogekunst

og dertil godt tysk øl brygget efter reinheitsgebot.

Vi stoppede op i en lille flække, scharmbeck, hvor der var

et Gasthaus der så lovende ud. der var både skiltning med

værelser og god tysk mad. Indenfor sad en ældre herre

med svømmende øjne og daggamle skægstubbe i en stol

i hjørnet. Foran fjernsynet sad en … dame, med Tutta rosenberg-læbestift

og højt hår. Gråt naturligvis.

Overalt var der nips og dukker. luften bar præg af at der

absolut ikke var rygeforbud. Grüß Gott og alt hvad man

ellers siger for at være høflig på de kanter … never mention

the War! Værelse? … næh det havde de ikke længere.

Mad? … næh det havde de ikke længere. de havde øl og

lottokuponer. Men … alle tyskere er jo hjælpsomme … lige

et øjeblik. Mutter greb telefonen og førte en hurtig samtale

hvori ordet ’zimmer’ indgik et lovende antal gange.

Vi skulle lige vente en lille times tid, så kom der nogen

og hentede os og de havde et ledigt værelse. så sandt så

sandt … mutters egen lille dengse dukkede op i en Opel

Kadet og var klar til at vise vej. lille og lille, ja det var han

vel hvis man sammenlignede ham med den jævnaldrende

kvinde der var skruet ned i passagersædet.

et par minutter derfra åbenbaredes familieidyllen sig, med

havenisser og vindmølle i forhaven. Hund havde de også.

sådan en pølseformet, behåret tingest af ubestemmelig

herkomst med fire korte ben strittende ud på undersiden.

den var nu meget fredelig og ville gerne kløs bag ørerne.

eneste mulighed var to enkeltværelser på 1. sal ved siden

af deres eget soveværelse. Vi kunne godt få flyttet den

ene seng ind i det andet værelse hvis det var?


Vi afslog høfligt for ikke at risikere hjerteanfald eller lignende

hos værtsparret. nå 20 ØV-roer pr. næse var jo heller

ingen herregård.

da jeg entrede værelset viste det sig straks at ’dengse’ (jeg

fik aldrig fat i hans navn) i hvert fald ikke var blikkenschlager.

Kobberrørene til radiatoren var forbundet med noget

der mindede mere om kunst end tysk præcision.

efter at have benyttet de i øvrigt udmærkede badefaciliteter

… nå ja, der var lige det med badekarret....

det var nu et ganske almindeligt badekar; men antallet af

stearinlys og kunstige blomster rundt om karret, kombineret

med omfanget af husets frue, fik grimme billeder

til at flimre i fantasien! nå … efter at have badet var der

omklædning til mere almindeligt tøj, for nu skulle vi have

noget at spise.

lidt nede ad vejen lå der et af disse her vanlige tyske

etablissementer, opført i nydelige brune mursten, og med

biergarten, restaurant und alles. schweinebratchen mit

Pilzrahmsauce und gebratene Kartoffelen, og dertil bockbier.

Mums! det var lige hvad der manglede oven på den

lange køretur. Tilbage var så bare at kaste sig på sengen og

hvile ud til den næste dag.

næste morgen var vi alene i huset, på nær ’wuffi’ der tøffede

rundt og ville kløs bag ørerne. en seddel kundgjorde

at vi bare skulle låse døren. Motorcyklerne blev pakket og

trillet ud imellem havenisserne og så gik det videre ad de

tyske landeveje. Vi fik aflagt celle et kort besøg; men man

bruger hurtigt meget tid på at finde ud og ind af alle de

ensrettede gader og den efterhånden tætte trafik i selv

de mindre byer.

ducatiekspressen

11

Ud på eftermiddagen nåede vi Weserbergland og kørte

det sidste stykke langs floden Weser’s bugtninger og igennem

de mange smukke byer. Vi fik lidt at spise ved en ’Imbiss’

der også var dedikeret til ’bikere’ … altså ein so genannter

biker Imbiss. den var også med havenisser og en

lille vandmølle i den tilstødende kølige have. Ved sekstiden

var vi fremme ved Villa löwenherz.

Villa löwenherz har en lang historie og var bl.a. under

krigen hjem for bdM (bund deutscher Mädchen). navnet

löwenherz stammer fra den oprindelige ejer der var jødisk

møbelfabrikant, der med sin familie emigrerede inden det

gik helt galt i 30’erne. det blev senere opkøbt af en arkitekt;

men stod tomt fra 1962 til 1978 hvor familien Pirone

overtog det. Villa löwenherz var i de kommende år igennem

en større istandsættelse og ombygning, der bevidnes

af en del billeder der kan beses på stedet.

I dag er Villa löwenherz et ’hotel’ dedikeret alene til motorcyklister.

Man kan leje værelser, eller i kælderen låne

en madras og rulle sin sovepose ud. Priserne er yderst rimelige

standarden taget i betragtning og der gives rabat

hvis man tager flere overnatninger. Priserne er med en

glimrende omgang morgenmad hvor intet mangler. Man

kan også tilmelde sig aftensmaden for et rimeligt beløb, og

den er klar til servering kl.19. det har den fordel at man ikke

behøver at spekulere på aftensmåltidet; men kan udnytte

dagen og så køre hjem og kaste sig under bruseren og være

frisk til aftensmaden. Måske ikke i kategorien der omhandler

store kulinariske udladninger; men veltillavet og rigelig,

endda med to retter at vælge imellem.

da vi var der var vejret varmt, ja der var vel ligefrem hedebølge,

så aftenen blev tilbragt på de rustikke udendørs

bænke hvor der endda er servering. Og taler man ikke tysk,

hollandsk eller nogle af de andre sprog, så er der med garanti

andre danskere; men ikke så mange ducatister.


Vi talte dog en ældre 750ss og en 848. selve byen lauenförde

er dog ikke noget særligt. der er dog en biograf; men

ellers var kirkegården det mest spændende sted (!). dels

var der utroligt mange gravmæler der var uhyre gamle,

dels var der en krigerkirkegård fra sidste krig. Vi talte 55

kors, der som sådan må have udgjort en pæn del af befolkningen

på den tid.

ellers var der ikke meget at se på, så vi gik tilbage til Villa

löwenherz og bestilte noget kølende Weissbier.

Man kan selvfølgelig køre derned alene, et par stykker eller

flere. det er muligt at rekvirere ture i området på forhånd.

Man kan endda få turene sendt som ruter til GPs’en. og

der er kort med ture i Weserbergland, Harzen o.s.v. i receptionen.

der er jo kun få hundrede kilometer til mange

spændende steder. Turene er delt op i ture med udsigt,

slotte, byer og hvad der ellers er værd at se på i området,

så der er lidt for enhver smag.

Hvis man tager derned i et helt hold, har det den fordel at

man har et fælles udgangspunkt og kan så dele sig op og

tage de forskellige ture alt efter lyster og talent.

de næste par dage gik så med ture rundt i landskabet. Vi

holdt os fra de større byer; men nød bare mulighederne

for at køre på de små krøllede veje og nyde landskabet.

Vi havde dog nogle ophold i nogle af de mindre og mere

overskuelige byer, hvor vi også indtog frokosten.

ducatiekspressen

12

Trafik var der ikke meget af på de små veje, så det var bare

at holde kablet stramt … så stramt som muligt, altså. Vejene

i Weserbergland synes bedre end mange af dem i Harzen;

men de mindre veje er dog lappet en del steder. der

er en del sving og også hårnålesving her og der. svingene

er meget snævre så det er ikke de store hastigheder man

kommer op på. Mest af alt mindede det lidt om svingene

på sturup. de lidt større veje, med bundesstrasse nummer,

er dog af rigtig god kvalitet og med nogle gode sving. Her

kan der godt komme lidt … nå ja … skub på!

så skulle vi hjemad igen. det var planlagt igen at køre ad

landevejene og tage en enkelt overnatning et eller andet

sted. det var lørdag og dermed var den tunge trafik mindre

og det var en dejlig varm sommerdag.

de tyske landeveje er lidt mere inspirerende end autobahn’en.

Ulempen er at man i modsætning til danmark

stadig har bøndernes gårde liggende inde i de små byer.

så med nogle kilometers mellemrum skal man igennem

en mindre by hvor man selvfølgelig må ned på 50 Km/t.

det bliver en vane; men nogle gange er det ikke en velkommen

afbrydelse når man lige befinder sig på et meget

inspirerende stykke landevej. en anden lille detalje er at

det medfører traktorer og landbrugsredskaber på vej til

og fra byerne.


På skovstrækninger kan man også iagtage en anden tysk

’specialitet’. Med passende mellemrum holder der en kassevogn,

wohnwagen eller lignende, hvor den kvindelige

chauffør let påklædt fordriver ventetiden med at læse

bild. det er næppe 3x34 efter taxameter man får, hvis man

henvender sig!

Tidligere var det altid let at finde et sted at spise eller

overnatte i Tyskland, synes jeg. Krisen har sat sine spor,

og mulighederne synes i de mindre byer at være noget

begrænsede. et andet symptom er de mange lukkede bilforhandlere

og tankstationer der ses. Vi ledte efter noget

’typisk tysk’ når vi skulle have frokost; men det kneb. det

endte med noget ’hurtigt’ fra en ’schnell Imbiss’.

sidst på eftermiddagen begyndte vi at se os om efter muligheder

for overnatning. det var mere end svært. det var

stadig meget varmt og ved en byfest gjorde vi simpelthen

holdt et stykke tid for at de luftkølede lige kunne få pusten

igen. Meget langsom kørsel, vindstille og 28 grader

var alligevel lidt i overkanten. Tanken var jo at finde noget

til en rimelig pris i en mindre by, så vi kørte derefter frisk

ind på det først kommende Gasthaus og spurgte om mulighederne.

’næh’ - sagde den venlige dame bag baren. ’Vi

er kun os selv og personalet er sagt op, så vi udlejer ikke

værelser mere; men prøv i den næste by’. I den næste by

var man ved at dække op til noget familiefest i det der

nok var den tidligere krostue, og nej, de havde heller ikke

værelser mere. efter at have prøvet os frem og passeret en

del byer var det godt nok ved at være lidt sent. Vi fik dog

– igen – at vide i næste by var der sikkert en mulighed og

ellers var der et motel ude på hovedvejen små 30 Km derfra.

denne gang var vi dog heldige – sådan da. Jo, de havde

skam værelser og prisen var rimelig. det var også muligt at

få noget at spise. lykkelige over at heldet havde tilsmilet

os styrtede vi ind under bruseren. efter at have kørt i 30

graders varme hele dagen var det tiltrængt.

nu skulle det gøre godt med noget solid germansk føde!

selv en Jägerschnitzel kunne da gøre det, selv om kromutter

havde forklaret at de skulle have et stort selskab næste

dag, og det skruede jo forventningerne lidt i vejret. Vi

entrede krostuen, hvor tre ældre herrer var i gang med

en længere lokalpolitisk diskussion. I hvert fald den ene

af dem bar præg af at have siddet der længe og indtaget

et antal bier vom Fass. nå, skidt. de var til at overhøre, så

Grüß Gott … og ikke et ord om krigen eller benzinpriserne!

nu skulle vi have noget at spise; men først ville vi da gerne

lige have et glas øl, da man efterhånden var dehydreret

som en sveske. sammen med øllet kom chokket … eneste

punkt på menuen, igen p.gr.a. krisen, var Kurrywurst mit

Pommes! Kendere af denne tyske specialitet ved at den

består af en ristet pølse der anbragt tværs over en almindelig

tallerken, rager adskilligt ud på begge sider. den anrettes

på en bund af, for ikke at sige en ’dynge’, pommesfrites.

dertil en god kopfuld karryketchup der ’tunes’ med

et rigeligt drys stødt karry hen over hele herligheden. det

kræver lidt entusiasme og en rigelig sult at fortære denne

ret, så tallerkenen igen bliver synlig under fritterne. sultne

var vi og mere øl fik også skyllet de gastronomiske herligheder

ned, så det endte med at det hvide porcelæn blev

synligt i sin fulde udstrækning.

natten var endnu ung, og der var ikke meget fest over ølstuen,

så vi gik en tur i byen. det var en typisk tysk by, med

gårde og huse der her og der var prydet med skydeskiver

som tegn på at vedkommende havde vundet én eller anden

skydning i den lokale skytteforening. Tydeligt var det

dog at flere huse var tomme og ubeboede. På trods af at

det var lørdag aften var der øde som under en VM-kamp.

Ikke et øje nogen steder. Til sidst var der ikke meget andet

tilbage end at gå tilbage til vort værelse og tørne ind. Også

her var der indlagt lidt overraskelser, idet dynerne tilsyneladende

var stoppet med fjer, og det i en sådan grad at

de måtte indeholde fjer fra alle de samlede Jule-gæs og

Mortens-ænder med mere der var sat til livs i bygningen

det sidste hundrede år. de var tons-tunge de dyner; men

skal man se fordelene ved det, så faldt man da ikke ud af

sengen.

ducatiekspressen

13

Om morgenen gik det videre nordpå. Planen var igen at

tage landevejen med næsen mod Puttgarden, for derved

at spare nogle timer. Igen var det ikke helt problemløst at

finde et passende sted at spise frokost; men det lykkedes

til sidst i Zillerthal. Ved et gammelt slot på et højdedrag

var der en lille skov med en restaurant. Til overflod havde

de en god terrasse med en fin udsigt over Zillerthal, så

frokosten blev lidt lang inden vi igen krængede os ned i

læderet og fortsatte.

Ved lauenburg var vi tørstige og trængte også til et let

måltid. Valget faldt på et lille sted ved bredden af elben,

der så ud til at have begge dele og kunne servere det hurtigt.

Valget faldt på ’Mors egen agurkesalat’. det lød da let

og hurtigt. ’Mor’ fattede en agurk. så fattede hun kniven.

Med tysk grundighed blev agurken skrællet, og derefter

sønderdelt i passende håndskårne skiver. dertil en flødedressing

og vist et enkelt salatblad. Vær’så’artig! Man mindedes

susanne bjerrehus – ’sådan har jeg aldrig fået den

før!’ … agurkesalaten. det skal dog siges at den var ganske

udmærket … øl tilsat citronlemonade kan derimod diskuteres.

Fra lübeck tog vi så autobahn’en igen. det var dog i et

lidt mere moderat tempo i forhold til hin mindeværdige

regnvejrstur hjem fra club race i assen i foråret. Færgen

nåede vi uden de store begivenheder, ligesom turen over

sjælland heller ikke var specielt ophidsende.

Hele turen foregik i høj sol, og ikke et eneste forkert host

kom der fra nogen af de deltagende cykler. et lille hint til

at medbringe bagage - louis har nogle tasker på 27 liter,

der er beregnet til scootere. der medfølger et underlag

som man spænder godt fast til sædet med remme. selve

tasken kan så hægtes af og på efter behov. de 27 liter rækker

fint til en tur på en uge, hvis ikke man skal have alt

muligt overflødigt med.

som sagt er Villa löwenherz egnet til kortere eller længere

ophold, hvad enten man er få eller flere. det skal nævnes

at Familien Pirone også har schloss Tonenburg, der drives

efter det samme koncept, så måske det skal prøves en anden

gang.

lidt links til nettet:

www.villa-loewenherz.de

www.tonenburg.de

www.weserbergland-motorradreisen.de


On your bike,

you’re just an egg...

af ... JESPER KRaRUP

Ja, gutter, jeg skal vist have taget mig sammen til at ændre

min profil i baren - for jeg bor slet ikke i england mere. Jeg

er blevet maxi-pendler, bor i sæby og arbejder fra hjemmekontoret

og derudover i Århus og i england, længe leve

billige fly-billetter (og ikke et ord om forurening...).

Men jeg er stadig meget i england og har et par kværne

stående derovre, så I slipper ikke for atter en gang trackday

palaver fra england!!!!

Med cadwell Park indenfor 15 minutters afstand har der

været masser af track days i 2009. Jan Mozart tvang mig

jo nærmest igang sidste år, det tog om sig og nu er jeg så

hooked på at køre på bane at det ikke bliver til så meget

andet. For nogle måneder siden var der en artikel i et engelsk

Mc-blad om track days. Klimaet herovre er mildere

end i dK og de havde regnet ud at man kunne køre track

days på en-eller-anden engelsk bane 300 dage om året!! så

meget har jeg nu ikke fået kørt, men fra maj til september

har jeg været afsted 12 gange og så har jeg endda haft en

måneds pause i juli mens min bike blev lappet sammen.....

sidste år startede jeg i ”novice” gruppen og fik de første

erfaringer, i år kørte jeg i ”Intermediate” og ”advanced”

grupperne og klarer mig helt fint mellem de hårde drenge -

det er selvfølgelig en stor fordel at have kørt hundreder af

omgange på ”hjemme”-banen, de fleste kommer langvejs

fra og kender den ikke så godt.

en trackday er som en skiferie; uanset hvor øvet man er, så

er man meget bedre når man forlader stedet end da man

ankom og jeg tror aldrig den proces ender.

de sjoveste arrangementer er ”evening sessions” hvor man

møder kl. 16 og kører indtil kl. 20. nogle af disse aften arrangementer

er uden gruppering, dvs. det er helt tilfældigt

hvorledes man bliver sammensat så nogle gange er man

som øvet den hurtigste på sådan et 30

mands hold og ligger og overhaler massivt

fra start til slut og kan øve overhaling

i de forskellige sving på banen - godt for

selvtilliden og meget handy til når man er

i en skrappere gruppe næste gang!!!!

deltager man i et arrangement i en ”advanced”

gruppe, så er det de hårde drenge

man kører imod. næsten alle kommer

med biken på anhænger, mange overnatter

på banens område og tager mere end

én track day nu de er kommet afsted og

der bliver generelt gået meget hårdt til

den på banen - i sådan en gruppe kan der

godt være styrt i samtlige 20 minutters

sessions henover dagen og skraldebilen

og ambulancen får kørt nogle ture. Mange

af kørerne ser så professionelle ud at

man de første gange bliver helt nervøs for

at blive til grin - de har deres preppede

bane jern med på anhængeren, beskidt og

flosset læderdragt, nedslidte knee sliders,

dækvarmer med benzin generator i ryttergården

osv, osv.

rundt i svingene hænger de godt ud over

siden på biken som de har set heltene

gøre på eurosport. Man finder nu hurtigt

ud af at mange af dem (men ikke dem

alle) er mest varm luft og så er det sjovt

at ræse fra dem på banen på sin gade cykel

med lys, bak-spejle osv. og uden mere

hængen ud i svingene end nødvendigt.

ducatiekspressen

14


der er en 105db støjgrænse på banen - en official holder

en målemikrofon hen bag udstødningen og man skal gasse

op til 5,000 omdrejninger. Mine kulfiberpotter er bare hylstre

som leder gassen væk fra motoren, de buldrer heftigt

så der er altid lidt diskussion frem og tilbage, godt med

slesk tale fra min side og så skriver de ”105” ind i skemaet -

det er godt at være stamkunde...

at den buldrer massivt kan man se når man indhenter biken

foran, føreren sidder uroligt og prøver efter svingene

at kigge tilbage, for han kan godt høre der er noget stort

der har indhentet ham og nu ligger og lurer på at komme

forbi!!

en ting man skal afklare med sig selv er hvor tæt man vil

køre til grænsen. Hvis du har kørt mange trackdays og

aldrig har været nede med biken, så vil jeg påstå at du

formentligt er et godt stykke fra grænsen for det mulige.

Udfordringen med grænsen er selvfølgelig at du kan køre

tæt på, men overskrider du den er der omgående afregning

ved kasse 1. Jeg skriver det fordi jeg i juli for første

gang i min karriere som biker havde et styrt, endda et

højhastigheds et af slagsen, en official på banen anslog at

jeg havde kørt omkring 100 mph, svarende til 160 km/t. I

de sidste track days op til styrtet havde jeg nogle tilfælde

med baghjuls-slides osv. og eftersom jeg jo vitterligt aldrig

havde overskredet grænsen, så gik jeg og bildte mig

ind at det var fordi der lå noget på banen, fordi hjelmen

gled ned i panden, fordi dæktrykket ikke var optimalt og

fanden-og-hans-pumpestok og små-nød at se på hvordan

dækkene blev mere og mere forrevne og halvsmeltede i

kanterne er hver trackday. Gu’ var det ej alt muligt andet,

det var fordi jeg lå og pølede rundt på grænsen af hvad

jeg selv, bike og dæk kunne kapere og nu véd jeg hvordan

”grænse”-symptomerne mærkes = jeg har lært noget på

den hårde måde!!!

På vej rundt i en lang blød kurve på toppen af banen nød

jeg den massive nedlægning og hvordan biken nærmest

”carvede” sig rund i svinget - dér var den igen, sammenligningen

med skiløb ned af en dejlig sort løjpe ligger lige for,

det er den samme berusende fornemmelse.

Pludselig kunne fordækket ikke levere den nødvendige

friktion, forenden skred ud, biken gled væk under mig

og jeg lå på højre side og kurede på asfalten - længe leve

det body armour som Jane havde insisteret på jeg skulle

bruge!!

Hvis farten er høj er det utroligt så langt man egentlig kurer,

alt kører i slow motion og jeg kan huske fornemmelsen

af at jeg egentlig lå helt godt, dér på min højre side, kurende

hen over asfalten. så begyndte jeg at slå koldbøtter,

igen slow motion fornemmelsen; forbavselsen over at

koldbøtterne ikke stopper, når nu man føler man næsten

ingen fart har på og alligevel bliver man ved med at slå

Hjelmen var pengene værd - bemærk at den er flækket i kæbepartiet.

ducatiekspressen

15

koldbøtter i hvad der føles som det uendelige.

endelig stopper verden med at rotere, man ligger

stille brøkdelen af et sekund og så springer man op

og hen for at stoppe motoren på apriliaen, som ligger

på siden i græsset lidt væk, højre side flænset,

ingen bakspejl, blinklys, fodhviler, kåben revet i stykker,

højre kulfiber potte mast i stykker, græstørv stikkende

ud både her og der. styrtet må have set voldsomt

ud for officials kommer rendende til fra alle

sider, ”you’re allright?, you’re allright?....” råber de, de

vil have en til at sidde ned indtil lægebilen kommer

og jeg er forbavset over alt postyret og vil bare have

hjælp til at få biken op at stå. summa summarum er

at højre side på biken er ødelagt, men den har ”kun”

kuret, ikke slået koldbøtter, så stel, forgaffel og hjul

har ikke taget skade. Min læderdragt er flået i stykker

i højre side på ben, arm og skulder, styrthjelmen

flækket i kæbestykket foran, begge handsker revet i

stykker og den ene sål revet løs på højre støvle. selv

fik jeg en lille hudafskrabning på venstre håndled og

en endnu mindre på højre lillefinger og det var det.

som jeg siden har sagt til Jane, nu er det bevist at jeg

er usårlig og jeg behøves ikke passe på mere - hun

elsker det!!!

som modspil har hun lavet en stor planche som hun

har hængt op på mit værelse - den skal nok mane

til eftertanke og mere forsigtig adfærd i fremtiden,

heraf overskriften om ”On a bike you’re just an egg...”

det var lidt surt at styrtet skete på min aprilia Factory

som jeg kun havde haft i 3 uger. sådan en har

mange kulfiberdele og det er ikke det billigste at

udskifte. reparation løb op i ca. dKK 25.000 og så

måtte jeg spendere dKK 10.000 på nyt kluns fra top

til tå - men med danske tyv-priser er jeg sikker på

det ville have været dobbelt så dyrt så måske det

ikke var så dyrt endda for at lære noget om hvordan

det føles at være meget tæt på grænsen, det er jo

godt at vide senere. det er også lidt sjovere at se

MotoGP og Wsb på british eurosport, når nogle går

ned så véd man hvordan det føles. at louth ligger

tæt på en racerbane kunne føles - ret utroligt at der

i en by med 17,000 indbyggere er en specialbutik der

laver decals til motorcykler - venstre kåbeside (ubeskadiget)

blev leveret til butikken med en ny højre

kåbeside og vupti var der fremstillet et identisk sæt

stickers fra venstre side til montering på højre side.

der var også en lokal kulfiberspecialist der håndlavede

nye kulfiberpotter til biken ligesom maleren

som malede delene er specialist i at male motorcykler.

Huskede jeg forresten at sige at Hondas fabriksracer-hold

har hovedkvarter i louth???


Vi holder Julestue Søndag den 13. december

ducatiekspressen

16

italian

Velkommen til Københavns italienske MC-hus. Italian Bike Store har deres “bane”

i Vanløse på 11. år. Her finder du en butik som tilfredsstiller den mest krævende

MC-entusiast eller nybegynder. Her tilbydes et serviceminded værksted med

Dynojet bænk, MC-opbevaring og en stor udstilling med de lækreste italienske

drømmemaskiner. Her er alt hvad en passioneret motorcyklist kan

drømme om af nyeste modeller, tilbehør og udstyr ... lige til at se og føle på!

Vi er eksperter i alt inden for racing og har mange løb bag os. Vi råder over eget

rullefelt til optimering/effektmåling ved installation af PowerCommander.

På gensyn hos Italian Bike Store!

Hos os finder du dele fra:

Kaemna - Tamburini - Matris - Capit - Michelin - Bridgestone - STM - SIL - Bike-Lift - Rizoma - Motofoza - Marchesini - Marvic - HPE - Zard - Remus - Öhlins - BST - Braking - SBS

ISR - K&N - Nemesis - Racepak. NCR - Magneti - Marelli - No Toil - TSS - Moto Corse - Ducati Corse - PowerCommander Motoholders - Shell Advance - Silkolene - Termignoni


fun store

Ålekistevej 184 . 2720 Vanløse . Tlf. 3879 1060

www.italianbikestore.dk

ducatiekspressen

17

DUCATIEKSPRESSEN • NR. 74 - OKTOBER 2006 | 7


Jeg kan lige så godt indrømme at det er det lille gys ved

at være på grænsen der tænder mig på en track day, så

næste års trackdays skal ikke køres på en dyr gadecykel

med custom paint job. I england kan man godt støve en

Honda cbr600rr op, som er velegnet som track bike for

dKK 16.000 og eftersom jeg ikke er stor af statur vil det

måske være bedre til mig - skulle man så smide den ned, så

kan man købe billige trackday fairings, som er billige hvide

kåber.

sådan en 600 ccm 4-cylindret er ikke så brutal at fyre af

ned ad langsiden som en stor grov V-2’er men man kan jo

ikke få det hele.

nu er apriliaen kørt hjem til danmark for vinteren og den

står og hygger sig i garagen sammen med ducatierne og de

gamle japsere - og Jane er blevet oplært i hvordan hun skal

flytte laderen fra den ene bike til den anden.... >;o)

Jesper Krarup

Toptunet, motiveret og klar til at sparke røv

på atter en trackday.

Fra North York Moors - her er man én bike og tusinder af får.

Lidt Ducati sjov er det da blevet til i 2009

- her er det 916’eren i England

ducatiekspressen

18


ducatiekspressen

19

MotoDuc

Danmark

Italiensk

motorcykelbeklædning,

læderdragter, hjelme,

handsker, støvler

og Ducati motorcykler.

www.motoduc.dk

Udstyr til de kræsne og hurtige

- til de rigtige priser !!

www.motoduc.dk

Motoduc Danmark - Bagsværd Hovedgade 111 - 2880 Bagsværd - Tlf. 40 97 17 04


Board Track Race

M O T O R c y K e L R a c e - F R a D e n g a n g M æ n D V a R M æ n D ! af ... HEKTO

Lyden af buldrende V-Twins flænser den røgfyldte

luft sammen med den klaprende lyd fra træbanen,

iblandet brølet fra tilskuerne.

racerkørerne iklædt læderhjelm, striktrøje og ridebukser

kryber sammen bag det nedadbøjede styr, mens de stålsart

arbejder med albuerne for at komme i førerposition.

de åbne vippearme og ventiler klaprer, kæderne svirper

og røg og lange flammer slår ud af de ualmindeligt korte

udæmpede udstødningsrør.

de modige kørere trodser træsplinter og risikoen for at

køre af banen med høj hastighed, uden sikkerhedsbarrierer

til at stoppe dem - eller beskytte publikum. de specialbyggede

racere, uden gear, kobling eller bremser, racer

banen rundt side om side med over 160 Km/t.

det er i 1914 og vi er til board Track race!

board Track race var en populær form for motorsport fra

1909 og langt op i 1920’erne. racet blev kørt på en oval

bane, lavet af træ og med oplagte sving. Meget lig en moderne

cykelbane. det var ikke for tøsedrenge og der var

mange uheld hvor kørere blev dræbt og den totale mangel

på sikkerhed medførte også at det af og til gik hårdt ud

over publikum. den værste ulykke medførte to dræbte

kørere, 6 dræbte publikummer og et større antal sårede.

der var ikke noget med rygbeskyttere, styrthjelm og den

slags pjat. Man kørte med kasketten omvendt på, en strikketrøje,

et par handsker, lange støvler og var det rigtig fint,

et par ridebukser i læder. stod man af kunne man se frem

til en gevaldig tur hen ad den glatte træbane, med risiko

for både at blive påkørt, få lange splinter i kroppen, for til

sidst at ramme noget hårdt eller simpelthen ryge ud over

kanten.

Kørerne var folkehelte og publikum heppede og brølede

når de albue ved albue kom i nærkamp for at få det hurtige

inderste spor og derved øge muligheden for at vinde løbet.

Med 10-12 cykler på banen var risikoen for uheld stor.

det var længe før MotoGP og superbike, med kørere

pansret i læder, composite og kevlar, med alle mulige sikkerhedsforanstaltninger

og moderne dæk og bremser.

OK, det går da også stærkere end det gjorde i et board

Track race og cyklerne har 4 gange så mange hestekræfter

eller mere, så risikoen er også blevet større; men der er

ingen tvivl om at det har krævet mandsmod og hjerte at

køre board Track race.

ducatiekspressen

20

cyklerne var et kapitel for sig. det var jo i motorsportens

ungdom og for at opnå tilstrækkeligt med kræfter, var motorerne

enorme – oftest på 1000cc. der var dog mindre

klasser på 350 og 500cc; men de var ikke nær så populære.

lav vægt var selvfølgelig også en afgørende faktor, så alt

overflødigt var pillet af maskinen. en moderne motorcyklist

ville næppe have sat sig på en ’board Tracker’ med mindre

den stod bomstille!

en board Tracker skulle være let, så stellet var typisk udformet

som en kraftig herrecykel. altså et enkelt rørstel

slagloddet sammen med muffer. bagenden var stiv og det

samme var forgaflen oftest også. Forgaflen var dog forstærket

så den kunne holde til strabadserne. Man sad på

en stor lædersaddel og styret lignede stort set et cykelstyr

der var bøjet meget nedad, så køreren kunne krumme

sig sammen og mindske luftmodstanden.

Hjulene var 28” og dækkene var 2” bredde. Hvis der var

skærme på cyklen, var de i hvert fald små. Fødderne placerede

køreren på nogle små korte cykelpedaler.


Til at drive ekvipagen fremad mod målstregen var den

typisk forsynet med en 1000cc V-Twin motor. det betød

efter datidens formåen, at den havde imellem 40 og 50

hestekræfter. det rækker til en tophastighed på imellem

150 og 170 Km/t. Motoren var konstrueret specielt til formålet

og trak baghjulet direkte. Ingen kobling og ingen

transmission.

Motoren var forsynet med magnettænding og en ventilløfter

til udstødningsventilerne. Man startede den ved at

træde den i gang med de små korte pedaler, akkurat som

man i sin tid gjorde med knallerter. når der var kommet

lidt omdrejninger på motoren slap man ventilløfteren og

satte den på fuld gas.

Ventilarrangementerne varierede med alt fra sideventiler

til overliggende knastaksler, og var næsten altid placeret

åbent og udvendigt på topstykket. Udstødningen var

holdt på et minimum af hensyn til vægten. Udstødningsrørene

var ikke længere end at de førte udstødningsgasserne

ud lige neden for motoren – ofte var de kortere, og

der var ingen dæmpning.

smøringen var simpel. der var en sjat olie i krumtaphuset,

der så blev pisket rundt og smurte krumtaplejer og plejlstang.

da motorerne typisk brugte meget olie når de blev

presset, var board Trackeren forsynet med en lille olietank

og en håndpumpe (!) så man kunne supplere olien under

racet. Ventiler og vippetøj blev smurt med et skvæt fra en

oliekande inden starten.

Karburatoren var en almindelig karburator som vi kender

det med et spjæld og svømmerhus. der var ikke noget gashåndtag;

men gassen blev reguleret ved et simpelt stangtræk

eller noget der mest mindede om et choker-greb.

nogle maskiner var endda indstillet på fuld gas hele tiden,

og eneste mulighed for at regulere hastigheden ned var at

slå tændingen fra. det var ikke meningen at der skulle gasses

ned, når først man var kommet i gang!

Gassen blev ledt ind i cylindrene via en manifold og indsugningen

var så stor som muligt, det samme var ventilerne.

stemplerne var af højkompressionstypen. På den måde

lykkedes det at presse imellem 40 og 50 hestekræfter ud

af en sådan 1000cc motor.

cyklen vejede i omegnen af 100 Kg. Man må i sandhed sige

at der var minimalisme over hele linien. alt der bare nærmede

sig overflødig vægt, var sparet væk.

I dag ville de færreste nok sætte sig op på sådan en cykel,

uden kobling, bremser eller gashåndtag. at tænke tanken

til ende, at man skulle begive sig ud i et race med 10-12

andre cykler og drøne af sted med måske over 150 Km/t

forekommer endnu mere vanvittigt.

ducatiekspressen

21

cyklerne var oftest fabriksbyggede racere. Private stillede

op på tilriggede standardcykler. På trods af sportens popularitet,

er der ikke mange cykler der har overlevet – sikkert

fordi de ikke kunne bruges på almindelig gade og vej.

Gamle board Trackere der er restaureret handles i dag til

astronomiske summer på omkring hundrede tusinde …

dollar!

Myten siger at board Track race stoppede omkring 1928

fordi hastighederne var blevet så høje og uheldene så

mange at kørerne døde som fluer. sandheden er nærmere

at efterhånden som banerne forfaldt, var der ikke råd til at

genopbygge dem. Man gik i stedet over til at køre fladbaneløb

på græs – ’Flat Track race’. det er stadig en populær

motorsport i Usa.

Man kan en sjælden gang fornemme lidt af atmosfæren

hvis man er heldig at være til byfest, havnefest eller lignende

hvor den eneste tilbageværende danske dødsdrom

er opstillet. cyklerne minder om board Trackere og der køres

på en lodret cylinderformet bane, hvor cyklen holdes

oppe af centrifugalkraften.

så kan man stå og sniffe lidt olieduft, nyde lyden og måske

forestille sig hvordan det har været at være til board Track

race.


Low budget elefant travel

TEKST & fOTO: OTTO & fLEMMING

Vi afholdt skruekursus i esbjerg tilbage i februar. Under

megen snak og en anelse rødvin opstod lysten til et rigtigt

elefantridt. Finn Olesen var fyr og flamme og snart var der

givet håndslag på en jordfræser tur til Island.

Med vanlig ducati planlægning blev det juli, førend vi endelig

fik undersøgt færgeplan osv. Finn meddelte, at en

kammerat gerne ville med. Vi havde imidlertid kun 8 dage

til rådighed, så det viste sig, at Island måtte droppes. Valget

faldt så på Vestnorge. afgang lørdag uge 31.

en uge før afgang meldte Finn og kammeraten afbud - så

det blev kun os - hm, godt nok, vi skulle af sted !

snabeldyrene blev checket, dyre dæk monteret, bagagen

blev pakket, men da Otto skulle spænde bagdæmperen

fredag knækkede håndhjulet af (!) Øv, af med reservoir og

hydraulikslange og hen til Flemming. det endte med et nyt

M14 gevind og montering af passede unbrakobolt, hvorefter

tankene blev fyldt og madpakkerne smurt.

lørdag gik det mod færgen i Helsingør, målet var Vätterbygdens

Mc ved Jönköbing. det gik fint derudaf, dog

brokkede Flemming sig over, at pølle hikkede ind imellem

(derfor fik han baghjul :-). Vi ankom planmæssigt og valgte

at leje en hytte 200,- svenske dadler. Ha, det er ikke danske

priser.

arbejdsfordelingen blev, at Flemming adskilte og rensede

pølles karburator, mens Otto var kok - det gik. efter lidt

øl/løgnehistorier i klubhuset samt en god nattesøvn gik

det videre søndag.

Hjemmefra havde vi surfet lidt på nettet og aftalt at kigge

ind til Mantorp Park, måske var der race. efter 30 km ad

e6 opdagede Otto, at ladelampen lyste (Fuck, det er jo en

dUcaTI del ), lyset blev switchet på position, uden stop -

ved frokost tid var vi på Mantorp. der var desværre lukket,

trods det at hjemmesiden viste, der skulle være bil løb ??

Frokosten blev indtaget, og vi valgte, efter kort fejlfinding,

at bytte batteri for at kunne køre resten af dags distancen

uden problemer. næste mål var valgt dagen før ved Vätterbygden

, og var red Wing Mc Märo. en hyggelig Mc

klub, der tilbyder overnatning. (150,- svenske pesetas). efter

en gang pyt i pande og et par øl gik vi til køjs i sovesalen –

vi var for dovne til at slå teltet op.

Mandag morgen fik vi kigget lidt mere på Ottos snabeldyr.

det viste sig, at en 20a sikring var gået, ny blev monteret

og batterierne byttet tilbage. Yes, - ladelampen slukkede.

Turen forsatte mod nordvest. Terrænet skiftede og der

kom mere og mere fjeld. Vi steg helt klart opad. Flemming

blev fristet af løsgående får! Vi kørte op igennem elvdälen

mod Idrefjeld. Herefter krydsede vi lidt væk fra hovedvejen

op langs modsatte elvbred og kiggede på et vandkraftværk,

interessant. lidt efter så vi de første vilde rener i

skoven ? Troede ikke, de var så langt syd på…… Vi havde nu

kørt på en grusvej hen mod 50 km og elefantus og Pølles

dæk var i deres rette element. der blev givet godt med

gas i svingene, så sten og skærver stod bagud, HerlIGT.

benzinmængden nærmede sig reserveniveau og der skulle

snart tankes. På GPs’ en blev der angivet 3 byer inden målet

for næste pitstop. så ingen problemer, dog så de næste

byer noget øde og spøgelsesagtigt ud, ingen tanke i miles

omkreds. efterhånden blev Flemming bekymret for den

manglende benzinmængde og hastigheden blev gradvist

sat ned. Vi ankom til sarna og der blev tanket. Flemming

tankede 20,8 liter på elefantus’ 21 liter tank. det er da også

meget godt gået af en cagiva at kunne køre over 400 km

på en tankfuld benzin. det var sgu aldrig gået på en ducati.

der blev provianteret til turens første teltning. Vi kørte

op til en meget stor og smuk sø, der er et udsøgt turist

mål. Herefter 5 km tilbage for at komme ind på den vej,

der førte vest på mod norge. da vi krydsede grænsen til

norge, blev vejene markant dårligere (hvad mon de bruger

alle oliekronerne til ?). autocampere og campingvogne

blev overhalet i vanlig stil uden nogen form for problemer

for de 2 herlige rejsecykler.

Klokken blev mange, og det var ved at blive sent. Vi fandt

et godt sted ved en lille stikvej og elefanterne blev drevet

nogle hundrede meter ind i den tætte skov. I det fjerne

kunne vi høre elvens brusen. Teltet blev rejst, maden sat

over og der blev samlet brænde til aftenens bål. den herlige

varme aftensmad blev indtaget sammen med dejlig

rødvin i petromaxlampens klare skær.

Tirsdag

dagen startede med lidt regnvejr, nystegte æg og bacon.

campen blev pakket sammen og cyklerne gjort klar til afgang.

For at komme ud til alfar vej kom Ottos snabeldyrs

ducatiekspressen

22

forben ned i et dybt hul, hvorved elefanten måtte ned og

ligge lidt på siden. Heldigvis fik vi den op uden mekaniske

eller kosmetiske skader.

Vi kørte stadig på elendige veje, imedens vejret blev bedre

som dagen skred frem. strømmen vi fulgte voksede. Til

frokost holdt vi ind ved en lille rasteplads. Gasblusset blev

atter tændt. der blev stegt bacon og pølser og de blev

brygget kaffe, medens den storslåede natur blev betragtet.

Vi fandt et stade, hvor der blev fisket efter laks. Hér

blev vi anbefalet at køre via Trollstigen hjemad. bilerne

med tyske fiskere havde fiskestængerne monteret udvendig

på bilerne. Ved hvert sving i elven stod der én og fiskede.

Gaulv elven er en af norges bedste steder at fiske

efter laks. elven blev fulgt helt til Vesterhavet, en flot tur !

Men med lidt for meget asfalt ☺, Vi lavede et hurtigt besøg

i Trondheim, spiste turens første is og hævede penge. Vi

enedes om at køre vest / sydvest løsligt mod Ålesund…


På turen havde vi ikke brugt kort, men set lidt på Ottos

GPs når vi holdt pause. da vi havde fulgt elve det meste

af vejen, havde det virket godt. nu var det lidt sværere

og gav lidt flere stop, men det fungerede godt nok til, at

vi ikke gad at lave en køreliste. Vi trak mod e6 og fulgte en

ny elv. Hér var der også mange laksefiskere, danske, tyske

og franske. senere så vi, at elven hedder Orkla. Ved en spisepause

bemærkede vi en fræk vej op ad et stejlt fjeld. Vi

blev nysgerrige og besluttede et ridt opad, da vi savnede

nogle elefant stier efter megen hovedvej.

skiltet ved stikvejen viste: Industri ?? Vi racede op ad en

fed snoet vej (asfalt desværre ) med adskillige hårnålesving.

Vi kørte mest i 2 eller 3 gear. næsten oppe hørtes

nogle brag, hvad f….. var det ?? Helt oppe viste det sig at

være et gigantisk stenbrud, indkørsel på eget ansvar…der

sPrÆnGes ! nå, vi skulle da lige kigge….bragene lød da

heller til, at det var lige ved, der blev sprængt. der lå nogle

store knuseværk og en masse boreprøver. ned ad bjerget

igen, - på den anden side forstås. Også denne var en fed

vej. derefter kom vi igennem en lille by, der tydeligvis lever

af at arbejde med sten. Vel nede blev der provianteret til

endnu en nat med fri camping.

I søgen på et egnet sted kom vi atter ud på den kedelige

hovedvej, hvor vi forsatte lidt uden at finde noget.

Pause og rådslagning med GPs’en viste ikke noget interessant

og dog - ved stor forstørrelse blev nogle grusveje, der

gik over bjerget og ned på den anden side, afsløret. det

skulle prøves. Ved første lejlighed drejede vi til højre ind

på grusvejen. det var sjovt. det gik godt opad og hårnålesving

dukkede der også op, - ups !

Vi var lidt forsigtige i starten, fuld oppakning og hårnålesving

med grus, - uha, - men det gik fint. På toppen prøvede

vi nogle stikveje. en skydebane og et skisports område

blev besigtiget og kasseret som overnatningsmulighed.

alle andre veje førte til hytter, der var mange ! alle nordmænd

har vist hytte i fjeldet. det var ved at blive sent,

hvad skulle vi gøre?

Pludselig så vi noget underligt. Ved et skur stod en gammel

traktor med motoren kørende for fuld kraft ?? det viste

sig at være bonden ( fru ), der var ved at malke de 26 køer

og da der ikke er ikke strøm på bjerget, så trak traktoren

vakuumpumpen. det var sgu lige som i Jylland, da jeg var

knægt for mange år siden. Utroligt at man kan leve af de

få køer. Vi forsatte, men det gik meget nedad, uden at vi

så et egnet sted. Vi stoppede og blev enige om at køre

tilbage for spørge bonden. Hun var en frisk jente omkring

de 30, og jo, vi måtte gerne campere på hendes jord, hvis

vi passede på dyrene og ryddede op efter os. en km nede

ad vejen fandt vi en flot mini eng med indlagt vandfald !

lige plads til telt og bålplads. Hyggeligt med god mad og

rødvin, og senere soveposerne.

næste morgen vågnede vi op til dejligt solskin. Menuen

stod igen på frisk æg og skinke - lækkert. det bør nævnes,

at vejrudsigten for Vestnorge ugen før havde været

: reGn. Heldigvis for os, så vi ikke meget til denne regn

;-) Vi forsatte hen ad grusvejen, gennem et naturreservat.

Hvorefter vi så løsgående får og køer. der skulle passes lidt

på, idet nogle af dyrene lå på vejen, og ikke gad flytte sig.

Vi krydsede ned i den nye dal. Vejene blev atter asfalteret.

Vi orkede dog ikke hovedvejen og fandt derfor en lille vej,

der fulgte samme retning, blot på den anden side af en

lille elv. Vi tankede vand ved et lille vandfald,. Vandet blev

straks brugt til at brygge kaffe med, - herligt.

Vi enedes om, at vi efter ca. 2.000 km, - mest på mindre

veje - gerne ville gøre tidligt holdt og ikke mindst ☺

komme i bad. Vejen blev lagt ud mod vestkysten og sydpå.

det blev til den første af mange færgeoverfarter over fjordene.

rigtig flot, - havet var blikstille og solen skinnede

fra en skyfri himmel. På vej sydpå så vi et skilt på vejen.

Vejen mod e6 var spærret pga. stenskred !! nå, vi drejede

af mod højre, hvilket var eneste mulighed, hvis vi ikke skulle

tilbage med færgen. Vi kom ned ved en flot lille bugt,

hvor der lå en campingplads på en sandbanke, som vi tog

2 overnatninger på. der var en lille å med ørred, og det var

ducatiekspressen

23

gratis at fiske dér når man boede på pladsen. Fint nok, vi

havde taget lidt fiskegrej med, dersom mulighed bød sig.

der blev nydt kold øl i solen, vi kom i bad og fik spist god

aftensmad og drukket rødvin dertil. Om aftenen blev der

fisket en smule, men det blev ret mørkt i løbet af en time

eller så. de skide ørreder sprang omkring os.

næste dag var der dømt off-road kørsel Uden bagage. Vi

ville ned og se på stenskredet hvis muligt. Hvis ikke havde

camping-mutter anbefalet en sjov grusvej mod Flå. denne

vej endte dog blindt, efter den var kommet ned på en

størrelse som en dyreveksel. Vi vendte tilbage til hovedvejen

og kørte sydpå. efter et godt stykke vej kom vi til

en tunnel og valgte at vende om, da vi ikke vidste, om der

det var i tunnelen, der var skred. Vejen var mærket med

indkørsel forbudt, så vi valgte at følge instruksen.

På vej tilbage drejede vi ind i en anden dal, som vi fulgte

helt op til en større plads, hvor der var angivet en masse

vandreruter, - KUn GÅende - ØV, ØV - ned igen. Vi bemærkede

derefter en forstvej, der gik opad. denne skulle

lige prøves, godt der ikke var bagage på. 200 m inde lå

et stort gammelt stenskred tværs over. Flemming forsatte.

Man kunne se, at en traktor ( 4Wd ! ) havde kørt over, så


kunne vi vel også. det gik - og var sjovt. efter et par km

krydsede en lille strøm sporet. Flemming gav gas for at

komme over. Otto valgte at passé. der så dybt ud, og et

styrt i klipperne havde hans stakkels ben ikke lyst til. Vi

gik en tur længere op, det blev meget stejlt 20-30 grader ?

Vi vendte om og kørte lidt trætte tilbage til campen. sjovt

at udfordre sig selv. elefanterne fik ikke sved på panden,

men vi gjorde. Til vort forsvar bør lige nævnes, at det var

VarMT og solrigt. efter herre mad Uden rødvin ( I supermarkedet

blev de MeGeT chokerede over, vi spurgte efter

rødvin ??? de er skøre de nordmænd !!! ). det blev til lidt

fiskeri igen den aften, uden gevinst men fiskene sprang atter

omkring os.

Torsdag morgen

Tidlig op, telt og bagage blev atter pakket sammen. Vi

havde nu oparbejdet en rutine, så det gik som en leg. Otto

havde fået en stor vabel under venstre fod, hvilket bekymrede

os begge. batterier til kamera og telefoner var blevet

ladet op i løbet af natten.

Op på elefantus og Pølle, der blev nu kørt mod Molde, -

en omvej på 150 km grundet stenskredet. at norge er et

stort land kunne tydeligt mærkes og ses. efter tankning

så vi et skilt mod Trollstigen. Vi kørte i kvikt tempo, idet

vi var utålmodige efter at se, hvad de næste udfordringer

ville blive. Vejen blev mere og mere smal, hvorefter

vi blev mødt af et advarselsskilt med en trold på, samt

umiddelbart herefter et skilt med 0,2 til 16 km snoede veje

(det kunne vi lide). biler og autocampere, der kom ned fra

bjergene, lugtede fælt af ophedede bremser. Vi kørte op,

op, op og endte ved et udsigtspunkt i 505 m højde. Ved

rækværket gik det lodret ned mod vandoverfladen. skibene,

man kunne se, var små som myrer.

Vi red videre ned og op over det næste bjerg. næste færge

bragte os over mod Gaierdalen. dalen, vi nu kørte i, var

meget frodig, der blev solgt jordbær her, nogle uger efter

at sæsonen var forbi i dK. I det fjerne kunne kun lige anes

en vej op over næste bjergkam. Vi kom op i 500, 600, 900

meters højde, det var fascinerende at se tilbage på den

strækning, vi lige havde kørt. der var sne på nordsiden af

de fleste bjerge. det er køligt og vi havde flere gange kørt

gennem dis, tåge og nu var skyerne under os. Vi besluttede

os for at overnatte i over 1000 m’s højde, hvis det var

muligt. Vi fandt et egnet sted for overnatning, væk fra den

lille asfalt vej, vi havde kørt på dagen igennem. bagagen og

teltet blev losset af elefanterne. Vi kunne i det fjerne se

biler, der kører opad et bjerg ikke så langt borte. Vi besluttede

os for at komme derop, medens det stadig var lyst,

hvorefter vi kørte op mod de 1500 m højde. nogle gange

var svingene så skarpe, at vi måtte ned i første gear. det var

fedt og sjovt at kører uden bagagen. baghjulene spandt lystigt

og der skulle kontrastyres, medens der blev accelereret.

det tog ca. en halv time at komme op til udsigtspunktet.

det var fascinerende at stå det højeste sted. Vi kunne

se bjergtinder hele vejen omkring os. ned ad bjerget i

mere adstadig tempo. elefanterne var behagelige at sidde

på, trods grusvejen var som et forstørret vaskebræt under

os, og det er lækkert med den kraftige motorbremsning.

da vi atter kom ned til vores oppakning var det begyndt

at blæse op, vi måtte tøjre teltet til elefantus og Pølle og

ikke nok med det, det blev hurtigt mørkt. Vi havde kun en

lille lygte med flade batterier til at orienterer os ved. det

var pisse irriterende med alle de myg. Vi fik varmet noget

mad, drukket et par øl, og kom til køjs efter midnat. det

var aldrig svært at falde i søvn med al den friske luft.

Fredag

næste morgen pakkede vi hurtigt sammen, grundet alle

myggene. der måtte løbes en gang for at få varmen, idet

der var sne og is, hvor solen ikke havde haft magt til at

kunne smelte dette fra sidste vinter (vi var i august måned).

Ottos elefantus havde svært ved at starte, nok grundet

den tynde kolde luft. Vi kørte en times tid, og det kunne

tydeligt mærkes, at vi var kommet ned til varmere omgivelser.

Vi spiste morgenmad ved en mindre rasteplads.

senere på dagen lyste ladelampen igen, og sikringen måtte

atter skiftes. Vi var nu omkring Oslo og drejede af mod

drøbak. Vi tog en lille færge til Oscarsborg. en fæstning,

der beskytter ved indsejlingen mod hovedstaden.

ducatiekspressen

24

denne fæstning havde stor betydning under anden verdenskrig.

Vi kom tilbage kl. 23,00 og kørte i diset vejr mod

sverige, slog teltet interimistisk op for at komme hurtigt

til at sove.

Lørdag.

Feriens sidste dag startede med højt solskin. Vi forsøgte at

komme til biscaya, en svensk mc butik, der gør det mest i

ældre stangtrækkere samt lidt Pantah. Vi måtte desværre

opgive, idet vi ikke kunne nå frem inden lukketid. Kursen

blev sat mod Trollhättan, hvor saab ligger. desværre var

der ikke åbent på en lørdag . Vi fik set nogle store sluser,

idet vand forskellen er 30 m. der var nu eftermiddag og vi

kunne øjne muligheden for at komme hjem samme dag. Vi

kørte på motorvejen og det kørte bare derudaf. Pludselig

var der skiltet mod Helsingborg. desværre sejlede færgen

lige foran snablen af elefantus og Pølle.

Vi kom fra færgen i god behold og med maverne fyldt. Vi

skulle til at køre fra motorvejen da Otto kom op på siden

af mig. Jeg troede, at min Pølle skulle have baghjul og holdt

godt fast i seletøjet, medens jeg bragte elefanten op i galop.

Ottos elefantus forsvandt bagud i horisonten og jeg

satte farten ned. det viste sig, at Otto var ved at køre tør

for strøm. cyklen pruttede , skød og hikkede. nu kørte

den sgu kun på en cylinder. det lykkedes Otto at komme

ned på Jyllingevej ved at kører i nødsporet de sidste få

hundrede meter. derefter måtte vi køre ind på cykelstien

for at hurtigt pit-stop. Vi manglede nu kun 3 km i at være

hjemme, men en batteribytning var desværre nødvendig.

en god tur, men det var skønt atter at sove i sin egen seng

igen efter 3000 km.


ducatiekspressen

25


Velkommen Velkommen til til

• serviceeftersyn

• mekanisk reparation

• alt i Ducati Performance dele

• forsikringsskader

• PowerCommander montering og indkøring

• alt i servicering og ombygning af forgaffel,

bagdæmper og styrdæmper bane + gade

• STM koblingsdele

• BST carbonhjul

Har du spørgsmål er du altid velkommen

på værkstedet – eller fang os på telefonen!

Måløv Værkstedsby 90 • 2760 Måløv • Tel: 4486 1188

Åbent mandag til fredag 8 – 17

– – din din sikre sikre Ducati Ducati partner! partner!

ducatiekspressen

26


www.nordkystenskoereskole.dk

ducatiekspressen

27

Lær’ det med stil!

Frihed på 2 hjul starter med et kørekort

hos Nordkystens Køreskole.

Her kører vi på Ducati Monster 695.

Ring på 4976 3018

eller 2689 7508

DUCATI

KØRESKOLEN


ducatiekspressen

28

Rygters

bureau meddeler ...

Manien med at lette cyklen for overflødig vægt griber om

sig. nogle er endda gået så langt som at afmontere motoren

og sætte pedaler på i stedet.

nogle medlemmer har måttet erkende sandheden i at

friktion afhænger alene af den kraft F n der presser de to

legemer imod hinanden (ofte kaldet normalkraften), og af

en dimensionsløs koefficient μ, kaldet en (enten statisk eller

dynamisk) friktionskoefficient. den kraft [F] der skal til

for at ”overvinde” friktionen beregnes som:

F = F n · μ

bemærk at arealet af kontaktfladen mellem de to legemer

ikke har nogen indflydelse på størrelsen af den fornødne

kraft F. Til gengæld udmønter manglende friktion sig i utilsigtede

og meget hurtige kursændringer, oftest tangentielt

væk fra den ønskede køreretning. dette kan så give et

indblik i en anden verden, hvor man for en tid interesserer

sig mere for sit eget stel end cyklens.

Zoologisk: det oplyses fra dyreværnet, at elefanter opbevaret

i kasser forholdvis let kan lokkes ud i det fri igen - til

alles store fornøjelse. Man skal bare bruge Pantahsien, udtaler

specialisterne.

axel ration, vor knast- og banespecialist udtaler frejdigt:

”Vejret skal man ikke regne med.” Han undrer sig ydermere

over den H2O-tiltrækningskraft større ansamlinger

af sydeuropæiske motorcykler udgør, især hvis disse har

tildækkede lygter..

davide Tardozzi forlader ducati i sæsonen 2010 for at søge

nye udfordringer.. davide har været med siden 1999 og taget

16 VM titler til ducati.. et flot resultat... Han har været

en stor del af ducatis racerhistorie og rygraden gennem

superbike-teamets succesrige historie. Hans plads overtages

af ernesto Marinelli som er teknisk direktør idag.

Fraktionen ”de Grønne veste” - ikke at forveksle med de

Grønne slagtere - har valgt at skifte navn, da det ikke rigtigt

signalerede motorcykler og sikkerhed... og samtidig

havde oplevet hånlige bemærkninger fra fraktionen ”de

sorte dragter”. Fraktionen hedder nu ”Tryg Tomgang”

Hørt i ryttergården:

du Katy? Mo to Guzzier be’ nelly la’ vær’, da?

dr. leisteds Kosttilskud- gør tøsedrenge til rigtige mænd!

dr. leisteds Motorcykelshampoo - gør gule veste lidt

grønnere.


Moto de Voss drosler ned

alt godt har en ende: Henrik de Voss drosler ned og for

fremtiden er butikkens åbningstid som følger: hverdage

mellem 1600-1800 og alTId efter aftale på 2887 8324.

lørdag er Il dottore til rådighed mellem 1000 -1600 også

her efter aftale. Indsatsen vil begrænse sig til mindre

servicejobs, dækskift, o.l. Trafikskader og tidskrævende

opgaver som f. eks. renoveringer m. v tages ikke længere

ind. Moto de Voss tager ikke nye kunder ind og blandt

de faste kunder vil ”hotelgæster” blive foretrukket, d.v.s.

vinteropbevaringer.

reservedele vil forsat blive leveret så vidt lager rækker,

og der arbejdes på at reducere lageret kraftigt. det

store lager er ikke mere tidssvarende og alt for tungt at

omsætte.

Moto de Voss’ telefon er nu permanent på svarer, hvor

der kan lægges besked, eller ringes på 2887 8324 også

i dagtimerne. Man kan også skrive en mail, der vil blive

forsøgt besvaret asaP.

ducatiekspressen

29

Autoriseret Ducatiforhandler

Balstrupvej 92 . 4100 Ringsted

Tlf. 57 67 20 40 . Fax 57 67 20 11

www.sigma-mc.dk

sigma-mc@teknik.dk

Vi er mange der gennem årene har nydt godt af Henrik’s

hjælpsomhed, hans lille butik – først i Frederikssund,

så i slangerup - og det store lager af mere eller mindre

umulige stumper til de ældre cykler med dell’Orto

karburatorer, kabler og andet man lige pludseligt kunne

stå og mangle op til en week-end med strålende solskin.

det vil være savnet fremover.

de oss

www.motodevoss.dk


et lille trick...

- hvis du har monteret fuldsystem på din 848/1098/1198

da jeg for nylig fik monteret et fuldsystem på min 848,

så afmonteres kabeltrækket til den butterflyventil, som

sidder i afgangsrøret. butterflyventilen og kablerne sidder

bag det store sorte varmeskjold over den højre fodhviler.

Kablerne trækkes af en lille servomotor, som sidder bag

den højre kåbehalvdel.

denne manøvre afstedkommer så, at når tændingen sættes

til, så lyser den gule lampe (check engine) i instrumentbrættet

for en ikke nærmere angivet motorfejl, hvilket

skyldes at servomotoren ikke har mærket modstanden fra

kablerne.

Hvad gør man så?

Man finder sig en lille plade til at sætte på servomotoren,

pladen vil så støde på, der hvor yderkablerne tidligere var

fastgjort på servomotoren - og den gule lampe lyser så

ikke mere – Vupti.

enten kan du selv lave pladen eller købe den i Usa på ebay

(det gjorde jeg).

servoplade og afstandsstykke monteret på servomotoren

ducatiekspressen

30

det færdige resultat – fuldsystem og uden butterfly-ventil:

se mere her:

http://www.ducati.ms/forums/showthread.php?p=682554

nu lyder det rigtigt godt ☺

God fornøjelse,

Mikael Hansen


C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

annonce feb3.pdf 28/02/09 11:48:04

DUCATI - streamere - logoer - hjelmdesign - helindpakning

lakering - glasfiberformgivning - totalrestaurering - aludele

sponsorlogoer - fælgstriber - slangeløse motardhjul

tuning - elefantdele - køb og salg

Sødingevej 47 5750 Ringe

Tlf. 62 62 41 31 Mobil 60 62 41 41 peter@westsign.dk

www.westsign.dk

DUCATI - MONSTER

900 / 600 / 750 94 til 2003 model

WWW.MOTOSTHETICS.DK

Personalize your passion

CARBON GLASFIBER

Forskærm 1225,00 ------------

Bagskærm 1225,00 ------------

Kåbeplov 1902,50 ------------

Nøglebeskytter 193,75 ------------

Pladeholder 667,50 ------------

DUCATI - 916 / 748 / 996 /998

CARBON GLASFIBER

Forskærm 1225,00 667,50

Kædeskærm 1018,75 ------------

Sædebund 1418,75 ------------

Sidespejle 1393,75 ------------

Sprocket cover 510,00 ------------

Email: tg@motosthetics.dk · Tel 41 41 59 55 · 8800 Viborg

ducatiekspressen

31

HELITE airbag veste

2995 Kr. 3150 Kr

Vestene er

indbygget

med airbag.

Giver den

bedste be-

skyttelse,

hvis uheldet

er ude.


Afsender:

DUCATIEKSPRESSEN

Afsender: Webersvej 119

DucatiEKSpRESSEN

7500 Holstebro

Aldershvilevej 35 B

2880 Bagsværd

1100% MONSTER

50% mindre vedligeholdelsesomkostninger

på alle modeller

fra 2007 og frem. Kontakt din

lokale Ducati-forhandler for

mere information.

F.I.Motorcykler A/S

Pedersborg Torv 13

4180 Sorø

Tlf. 5783 3348

fimotorcykler.dk

Manniche A/S

Søndre Ringvej 35 E

2605 Brøndby

Tlf. 7015 8040

manniche.nu

ducatiekspressen

32

Se historien om den nøgne sandhed i et nyt lys. Om du

skal downtown eller ud på de snoede landeveje så kan du

være sikker på at følelserne vil køre af sted med den nye

Monster 1100. Du vil mærke legenden og dens sjæl når

du åbner for gassen og mærker kraften fra de 95 HK. gennem

den første kurve og du vil mærke dens lethed på kun

169 kg. – og samtidig mærke sikkerheden fra de 320 mm.

store bremseskiver. Monsteret er vækket til live igen!

For sikker levering - bestil allerede nu hos en af nedenstående

forhandlere:

Kr. 194.736,-

Italian Bike Store

Ålekistevej 184

2720 Vanløse

Tlf. 3879 1060

italian-bikestore.dk

Glad Rasmussen MC A/S

Lufthavnsvej 1

8410 Rønde

Tlf. 8636 7376

feldballemc.dk

Vi holder Juleåbent lørdag den 12. december

More magazines by this user
Similar magazines