Køresporten nr. 2 1999.pdf - Karetmager.dk

More documents

Recommendations

Info

Citat fra Illustreret Tidende 1865 Paa den niende danske Landmandsforsamling i Odense i Aaret 1863 meddeltes der Sadelmager S. Taaning i Horsens Broncemedaillen for et af ham opfundet Stavseletøi. Under 5te Februar d.A. har nu Opfinderen erholdt fem Aars Eneret paa at forfærdige dette Seletøi her i Landet; vi antage derfor, at det vil have almindelig Interesse at blive bekjendt med dets Indretning ved Hjælp af den Tegning og Beskrivelse, som vi ser os istand til at forelægge vore Læsere. Efter at Opfinderen havde taget under Overveielse, hvorledes et Seletøi, der har saa megen praktisk Anvendelse, hensigtsmæssigt burde indrettes, var hans Opmærksomhed fornemmelig bleven henledet paa, at Bringselen, som i det sidste halve Aarhundrede har været mest benyttet her i Landet, i Henseende til Brugbarhed lod Meget tilbage at ønske. Dette har man endog hørt indrømmet af den jydske Bonde, hos hvem Bringselen har fortrængt det tidligere brugelige saakaldte Butøi, der mest nærmede sig Kumten, idet det bestod af en ringformet Pude af Siv, som Hesten bar paa samme Maade som nu Kumten, men under et par saakaldte Stavtræer. Den største fejl ved dette Salgs Tøi var, at Sivpuden ved Brugen blev for haard, saa at den trykkede Hesten og 20 S. Taanings Stavseletøi gnavede Hul. Dertil kom, at den snart blev for lille snart for stor til den samme Hest, eftersom denne blev mager eller fed. Det eneste, man har hørt omtale til Fordel for Bringselen er, at den er lettest at faae paa og af Hesten; men dette er jo en Egenskab, som ikke kommer Dyret tilgode. Derimod kan der med Føie indvendes imod Bringselen, at den hindrer saavel Forbenenes frie Bevægelse, som Overarmens Fremgriben, og udøver et vistnok generende Tryk paa Luftrøret og Halsblodaaren. Ved Kumten undgaaes vistnok disse hindringer; men den samme Indvending kan med Føie gjøres imod denne, som imod de ovennævnte Sivpuder. Det eiendommelige og formeentlig hensigtsmæssige ved det nye Seletøi, fremfor det hidtil brugelige, bestaaer i: 1) At Stavtræerne baade foroven og forneden kunne spændes ud og ind, eftersom Hesten er stor eller lille, og eftersom den bliver fed eller mager, hvilket Fortrin dette Seletøi har for Kumten (en ringformet Pude). 2) At de saakaldte Sideblade, i hvilke Skaglerne fastgjøres, ere anbragte i Stavtræerne paa det for Trækket mest hensigtsmæssige Sted, saa at Trykket falder paa hele Hestens Skulderblade, altsaa ikke paa det ene Sted mere, end paa det andet. S. Taanings Stavseletøj anno 1865 Illustreret Tidende 1865
3) Betragter man f. Ex. de i ‘Folkekalender for Danmark 1852’ anførte Tegninger, da er det øjensynligt, at Sidebladet i Figur 1 er for langt nede paa Kumten, og i Figur 2, der viser to Sideblade paa hver side, som gaae i lige Flugt med Bøilen, for høit oppe. 4) At Hesten, ved den paa Stavtræerne abragte Kobbelrem og de imellem Stavtræerne og Rygpuden værende Hjælperemme, understøttet af Rumperemmen, ved nærværende Slags Seletøi har holdet paa Vognen, hvor det gaaer ned ad Bakke, bag Forbenene (i Rygpuden), istedetfor at den ellers maa holde Vognen i Halsen, hvilket jo i høi Grad generer dens Gang; det er jo desuden aabenbart, at Hesten har Meget mere Styrke i Ryggen, end i Halsen. 5) Paa de under 2) nævnte Tegninger sees Hjælperemmene at være anbragte i en Krog ovenover Rygpuden, Rumperemmen derimod i selve Rygpuden, altsaa nedenunder Hjælperemmen. Naar begge Remmene nu skulle strammes, kommer Rygpuden ud af sin horisontale Stilling paa Hestens Ryg, og Erfarin- gen har lært, at Hesten ofte bliver trykket af Rygpudens forreste Kant. For at forebygge dette har Opfinderen ved de paa Rygpuden anbragte Ringe sat Hjælperemmene i lige Flugt med Rumperemmen. 6) At den istedetfor den hidtil brugelige Rygpude anbragte (se Figur 3) aldrig kan berøre Rygraden og saaledes forebygger, at Hesten kan trykkes paa dette Sted, hvad man hidtil sjældent har kunnet undgaae med magre Heste. 7) At selve Rygpuderne, saaledes som det ved Prikker er antydet paa Figur 3, ved tvende imellem Jernbøilen og de foran under 4) omtalte Ringe værende bevægelige Led, kunne bevæges ud og ind eftersom Tøiet anbringes paa en tyk eller smal Hest. 8) At den Stabel, i hvilken Sidebladene ere anbragte, gaaer heelt igjennem Stavtræerne og derved forebygger, at disse flænges, som det ofte skeer ved de hidtil brugelige, naaer Hesten skal drage et stort Læs. -omj Børge Simonsens ekvipage ved Aalborghus Slot i anledning af DKF’s 25-års jubilæum Foto omj 21
Page 1 and 2: Dansk Køre Forbund Protektor HKH P
Page 3 and 4: Med forårets komme starter sæsone
Page 5 and 6: Lærling og mester skuemestrene. Sv
Page 7 and 8: HV har desuden i 1998 fået deres e
Page 9 and 10: ... men nogen reklame for kørekult
Page 11 and 12: Gamle vogne Hvis man vil have en vo
Page 13 and 14: Før i tiden var det vigtigste for
Page 15 and 16: I 1997 henlagde Dansk Køre Forbund
Page 17 and 18: Vognmuseet i Haderslev Dansk Vognmu
Page 19: Dansk Mesterskab for Beslagsmede 19
Page 23 and 24: Dansk Køre Forbund Formand: Svend
Page 25 and 26: Formanden bød velkommen og præsen
Page 27 and 28: ningsudvalget for 1 år. Poul Ander
Page 29 and 30: Teorier afprøves 2. april Vi har l
Page 31: Kørestævne 29. -30. maj Fakse Kø
Page 34 and 35: vognen. Der vil være vandrepokal t
Page 36 and 37: Klubaften 20. januar Den første kl
Page 38 and 39: tøjer ikke må færdes i skoven. G
Page 40 and 41: S tutteribesøg 28. februar Vi bes
Page 42 and 43: Vinterfest 29. januar Traditionen t
Page 44 and 45: Filmaften 28. januar 44 Vendsyssel
Page 46: Konkurrencekuskekursus 15. -16. maj
Page 49 and 50: Østjysk Køre Selskab Formand: Chr
Page 52: 1/1 side ann færdig film Alm. Bran

Køresporten nr. 2 1999.pdf - Karetmager.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?