Livet kan leves med - onlinecatalog.dk

pENSIoNISTNETVÆRkSgRUppEN
pÅ ToppEN Af
DANMARk HAR UDVIklET
SIg TIl ET VENSkAB
Det var ikke tilfældigt, at det første møde efter
sommerferien i pensionistnetværksgruppen
frederikshavn/Skagen var en ”venindetur”
til den store genbrugsbutik i Ålborg, med
indlagt god frokost. Her havde grethe nemlig
haft masser af gode oplevelser, og dem ville
hun gerne dele med de andre to i gruppen.
Den dag, Hørelsen møder pensionistnetværksgruppen,
har Elly og Anlisse taget
turen til Skagen, hvor grethe passer sit job på
familiehotellet, Hotel Strandly. grethe har til
gengæld bagt kringle, hvilket udløser en del
spøgefulde bemærkninger.
grethe går nemlig for at være karrierekvinden
blandt de tre, mens Elly og Anlisse
normalt er mere flittige med de husmoderlige
sysler som bagning og strikketøj. Elly kan da
også netop i dag fremvise en nystrikket rosa
sweater til stor beundring hos veninderne.
– Selvom vi har hver vores handicap, for
det har vi jo, siger grethe og kigger på Elly og
Anlisse.
– Så kunne jeg ikke tænke mig, at det var
anderledes, fastslår hun, da samtalen falder
på sammensætningen af netværksgruppen.
Hun henviser til, at hun har Menières
sygdom og ikke bruger høreapparat ligesom
de to andre, der begge lider af et mægtigt
stort skelnetab i deres hørenedsættelse. Til
gengæld har grethe andre problemer, som
svimmelhed og balancebesvær.
Dejligt at blive forstået
fælles for dem er, at de i det daglige manglede
nogen at være sammen med, der forstod
dem og kunne sætte sig ind i deres særlige
behov. Derfor meldte de sig uafhængigt af
hinanden til at deltage i en netværksgruppe.
gruppen blev etableret i maj 2009.
Elly, Anlisse og grethe har alle familier
inklusiv børn og børnebørn. Så det var ikke
ensomhed, der fik dem til at vælge netværk
med fremmede. Valget blev taget, fordi man,
netop i dette forum af ligestillede, kan tale
om alt det, der er svært i hverdagen, når man
lever med et lyd-og høreproblem. Hvilke høreapparater
skal man vælge? Hvorfor forstår
folk – selv de nærmeste – ikke, at de skal
tale tydeligt? Hvorfor bliver man så træt i
større selskaber osv.?
I denne lille gruppe af tre lattermilde
kvinder bliver der netop talt tydeligt og kigget
direkte på den, man taler med. Ingen taler i
munden på hinanden. Nogen gange kniber det
alligevel med at få det hele med, så gentager
de andre bare, til der bliver nikket forstående.
Nogen gange svipser det helt, og så går samtalen
bare videre. – Nåh ja, pyt, vi misser vel alle
noget en gang imellem, griner de indforstået.
– Det er så dejligt afslappet at være sammen
på den måde. Dejligt at blive forstået
uden at skulle forklare noget, siger Anlisse.
et svært livsvilkår
gruppen består af tre personer, og der kan
allerhøjst være fire i sådan en gruppe, er
medlemmerne enige om.
– Når man har problemer med hørelsen,
kan det være utroligt svært at deltage i større
møder, festlige arrangementer eller blot en
familiekomsammen, hvor der er mange mennesker
at forholde sig til, forklarer de.
– Man bliver så træt af hele tiden, at
skulle sige, ”hvad siger du”, da folk, der ikke
har problemer med at høre, glemmer, at de
skal tale tydeligt og kigge direkte på mig, for
at jeg kan følge med, forklarer Anlisse.
– Til familiearrangementer går det fint i
starten, da alle jo ved, at jeg har høreapparater
og behov for, at der bliver taget hensyn til
mig. Men så efter noget tid, så har de alligevel
glemt alt om det og snakker løs i munden
på hinanden, supplerer Elly.
Anlisse og grethe nikker. Det er et livsvilkår,
der er svært at ændre på. Hvilket gør
det endnu mere vigtig for de tre at have et
netværk, hvor alle er i samme båd og tager
de fornødne hensyn.
Godt vi har computere
gruppen skiftes til at lægge hus til møderne
den anden onsdag i hver måned året rundt
på nær om sommeren. Det har dog med tiden
udviklet sig sådan, at de nogle gange ses lidt
oftere. De har jo fået et venskab ud af netværket.
Specielt Elly og Anlisse ses temmelig
ofte. De sørger blandt andet for, at komme på
de samme opfølgningskurser i brug af høreapparaterne,
så de kan følges ad.
– Det er jo kun fordi, at grethe har så
travlt på hotellet, at hun ikke er med til alle
vores møder, fastslår Elly.
En stor del af gruppens kontakt foregår
på mail. – Det er sådan en god måde at kommunikere
på, når man ikke er så god til telefonsamtaler,
og der er lang tid til næste net-
Med opstartshjælp fra Høreforeningen har netværksgruppen i Frederikshavn udviklet sig til venskab.
NETVÆRk
HøReLsen • NR. 10 • DEcEMBER 2010 19